Brystsmerter Flashcards
Hvilke farlige differentialdiagnoser findes ved brystsmerter?
AKS - STEMI, non-STEMI og ustabil angina pectoris
Aortadissektion
Lungeemboli
GI-blødning/ulcus
+ akut pancreatit
Hvilke hyppige differentialdiagnoser findes ved brystsmerter?
Stabil angina
Oesophagitis
Gastritis/refluks
Interkostalmyoser
Hvad er vigtigt i mødet med en patient med brystsmerter?
Udeluk det farlige først!
Uddyb brystsmerternes karakter, opståen og ledsagesymptomer iht. SOKRATES
Dernæst EKG og blodprøver med troponiner og D-dimer, evt. A-gas.
Hvordan kan man sandsynliggøre AKS?
Start med brystsmerternes karaktér –> hvis trykkende/knugende retrosternalt med udstråling, da mere sandsynligt
Herefter vurdering af akkumulerede risikofaktorer for AKS: Alder, rygning, alkohol, fedme, hypertension, DM, hyperkolesterolæmi
Hvilke karakteristika kan ses ved brystsmerter, og hvad tyder de på?
Trykkende og knugende = Kardiel årsag
Brændende/sviende = Gastritis eller ulcus
Jagende og stikkende = Muskuloskeletalt, pericarditis eller pneumothorax
Rivende, flående = aortadissektion
Hvilke 3 karakteristika sandsynliggør angina som årsag til brystsmerter?
- Retrosternale brystsmerter <15 min.
- Forværres ved fysisk aktivitet, emotionel stress eller kulde.
- Svinder ved hvile eller brug af nitroglycerin
2 ud af 3 af ovenstående = Atypisk angina
3 ud af 3 = Angina
Udredning ved angina pectoris?
Risiko forøges ved:
Typiske symptombillede
Risikofaktorer (fam. disp, rygning, DM, hypertension, hyperlipidæmi)
Høj alder
Mandligt køn
Meget lav risiko (<5%): Overvej andre årsager til angina
Lav-intermediær risiko (5-85%): Hjerte-CT
Meget høj risiko (>=85%): Direkte KAG, evt. FFR.
Ved påvisning af svær proximal stenose eller 3-karssygdom sendes patienterne direkte til KAG efter hjerte-CT.
Ved mistanke til signifikant stenose eller svære kalcifikationer, da yderligere udredning med stress-ekko, myocardiescintigrafi, hjerte-MR eller FFR-CT.
Hvordan opdeles behandlingen af angina, og hvad omfatter de to grupper af behandling
Symptomatisk behandling:
Beta-blokkere (1. valg)
Gruppe II calciumantagonister med kardilaterende effekt
Langtidsvirkende nitrater
Revaskularisering med PCI eller CABG
Prognostisk behandling: Magnyl 75 mg. x 1 dgl. livslangt
Atorvastatin 80 mg. x 1 dgl. livslangt
Behandling og kontrol af KRAM i praksis
Revaskularisering med PCI eller CABG
Symptomer ved AKS?
Kardielle brystsmerter af knugende/trykkende karakter retrosternalt med udstråling til venstre skulder/kæbe
Dyspnø
Almenpåvirkning med kvalme, kold og klam hud, opkastning, uro, angst
Debut med besvimelse og hjertestop
Hvordan definerer man STEMI?
ST-segment elevationer på >0.2 mV for mænd og >0.15 mV for kvinder i afledning V2-V3
I øvrige afledninger: >0.1 mV for begge køn
EKG-forandringer ved AKS?
ST-segment elevationer
ST-segment depressioner
Nyopstået venstresidigt grenblok
Negative T-takker
Hvordan defineres ST-segment depressioner?
ST-segment depressioner på >0.05 mV i 2 sammenhængende afledninger
Hvordan defineres negative T-takker?
<= 0.1 mV i to sammenhængende afledninger
Kan forekomme som normalt fund i III, aVR og V1
Livstruende differentialdiagnoser til AKS?
Lungeemboli
Aortadissektion
Pneumothorax
Øvre GI-blødning/blødende ulcus
Hvilken præhospital-behandling gives ved AKS?
Huskereglen MONA:
Morfin 2.5-10 mg.
Oxygen
Nitroglycerin 0.4 mg.
ASA 300 mg, overvej heparin 10.000 IE
Udover MONA:
IV furix 40-80 mg. ved åndenød
Kvalmestillende medicin
0.5-1 mg. atropin ved bradykardi
HLR ved hjertestop