AKUT (inkl. genoplivning) Flashcards
ALS (advanced life support) baserer sig på cykler af 2 min. Hvornår starter tiden?
Fra første gang, du vurderer rytmen vha defibrillator! Pads på, tiden sættes til 0 (T0), vurdér rytmen og fyr den af. Al den hjertemassage, der er gået forud for defibrillator-påsætning, er ligemeget ift tiden!
Reversible årsager til hjertestop
4xH og 4xT
Hypoxi.
Hypovolæmi.
Hypokaliæmi, hyperkaliæmi, metaboliske forstyrrelser.
Hypotermi/hypertermi.
Trombose – koronar eller pulmonal.
Trykpneumothorax.
Tamponade – hjerte.
Toksiner.
ALS: Hvorfor er første rytme-analyse særligt vigtig ift medicin-indgift?
Om første rytme er stødbar eller ej kommer til at diktere resten af forløbet ift medicinindgift:
Stødbar? Stød. Giv først adrenalin + amiodarone ved 3. stød.
Ikke stødbar? Giv adrenalin, og gentag hver 3.-5. minut (= ved hver 2. rytme-tjek)
ALS: du vurderer, at patienten har Torsades de Pointes. Hvad skal du give af særlig medicin?
Magnesiumsulfat 4 ml (2 mmol/ml, så 8 mmol i alt)
Gentages ved behov.
Udtales btw Torsat dø poants hvis du vil være rætti tjekket. A’erne ligesom når man siger ah ved tandlægen.
ALS: du vurderer, at patienten er forgiftet med benzodiazepiner. Hvad kan du give af særlig medicin?
Flumazenil, men det er kun indiceret hvis der UDELUKKENDE er tale om et benzodiazepin-overdosering (OD). Må under ingen omstændigheder gives til blandingsmisbrug/OD’ere.
I virkeligheden giver vi det derfor uhyre sjældent.
Det skyldes, at flumazenil nedsætter krampetærsklen, og blandings-OD-patienten vil typisk vågne op og krampe voldsomt efter flumazenil-indgift.
Benzodiazepiner er det eneste, vi rigtig har i skuffen til at bryde kramperne igen, men nu har vi lige givet antidoten, så de virker ikke. Og så er patienten ellers dømt til at brænde hjernen af i kramper. Not a great day at the office :)
De 4 tiltag, der er suverænt vigtigst ift overlevelse ved hjertestop (rangeret nogenlunde-ish efter vigtighed).
(1) kompressioner
(2) stød
(3) indblæsninger
(4) medicin
ALS: du vurderer, at patienten har hyperkaliæmi. Hvad skal du give af særlig medicin?
Giv calcium + bicarbonat
Calcium:
Calciumchlorid 10 ml (5 mmol)
eller
Calciumgluconat 20 ml (10%)
Gentages ved behov.
Bemærk, at denne del er akkurat den samme behandling som ved hypocalcæmi
Bicarbonat:
Natriumbikarbonat 50 ml (8,4%)
Gentages efter behov.
Bemærk, at denne del er akkurat den samme behandling som ved TCA-overdosering
Nævn de 4 rytmer, vi ser ved klinisk hjertestop, og inddel dem i stødbare og ikke-stødbare.
Stødbare:
- Ventrikelflimmer
- Pulsløs ventrikeltakykardi (husk, at man godt kan have en pulsgivende ventrikeltakykardi - patienten vil typisk være rigtig dårlig og så progrediere til et klinisk hjertestop)
Ikke stødbare:
- Pulsløs elektrisk aktivitet
- Asystoli (medmindre du starrer i en amerikansk hospitalsserie)
PEA - hvad er det for noget? Hvordan bliver du helt sikker på, at det rent faktisk er PEA, du ser på skærmen…?
Pulsløs elektrisk aktivitet kan til forveksling ligne sinusrytme! Der er elektrisk aktivitet, “bare” ingen puls.
Så hvis du ser PEA/sinusrytme på defibrillatoren, så mærk efter den goddamn puls i lysker eller på carotiderne for at blive sikker på, hvorvidt det er det ene eller det andet!
ALS: du vurderer, at patienten har hypocalcæmi. Hvad skal du give af særlig medicin?
Calcium i form af:
Calciumchlorid 10 ml (5 mmol)
eller
Calciumgluconat 20 ml (10%)
Gentages ved behov.
Bemærk, at det er akkurat samme calcium-behandling som ved hyperkaliæmi (hvor der desuden også gives bicarbonat)
ALS: du mistænker, at patienten er overdoseret på TCA. Hvad skal du give af særlig medicin?
Giv bicarbonat i form af
Natriumbikarbonat 50 ml (8,4%)
Gentages efter behov
Samme bicarbonat-behandling som ved hyperkaliæmi (hvor der desuden også gives calcium)
Vi skal igennem de 4 T’er og de 4 H’er igen. Denne gang skal du komme med forslag til, hvordan du vil be-/afkræfte: hypoxi.
Hvad er behandlingen akut?
Hypoxi: hvad siger A-gas? Obs både SAT og partialtryk.
Du er i gang med aktuel behandling, såfremt du ventilerer ordentligt.
Vi skal igennem de 4 T’er og de 4 H’er igen. Denne gang skal du komme med forslag til, hvordan du vil be-/afkræfte: hypovolæmi.
Hvad er behandlingen akut?
Hypovolæmi: Er der mistanke om blødning? Er laktat høj på A-gas? Er Hgb lav (er den ikke nødvendigvis ved akut blødning)? Er der synlige blødningskilder, kirurgi eller traume i anamnesen?
Hvis der er ultralyd til rådighed kan man bede om at få lavet en FAST.
Transfusioner, evt vasopressorstøtte.
Husk til OSCE at lade være med at måle blodtrykket under HLR - det skulle gerne være 0…
Vi skal igennem de 4 T’er og de 4 H’er igen. Denne gang skal du komme med forslag til, hvordan du vil be-/afkræfte: hypo/hyperthermi.
Hvad er behandlingen akut?
Hypotermi/hypertermi Hvad er temp.? Er pt fundet på en bænk i parken?
Langt oftest hypothermi - du er formentlig i gang med at behandle ved at varme pt op alene ved at være på stuen.
Vi skal igennem de 4 T’er og de 4 H’er igen. Denne gang skal du komme med forslag til, hvordan du vil be-/afkræfte: hyper/hypokaliæmi.
Hvad er behandlingen akut?
Hypokaliæmi, hyperkaliæmi, metaboliske forstyrrelser: A-gas. Giv calcium + bicarbonat ved hyperkaliæmi.