Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K10 > Ændret afføringsmønster > Flashcards

Ændret afføringsmønster Flashcards

1
Q

Hvilke årsager kan der være til diarré rent patofysiologisk og hvilke tilstande giver anledning til de enkelte typer (ikke infektion osv., men mere i selve tarmene)

A

Motilitetsforstyrrelser (hurtig transsittid af fæces -> IBS, thyrotoksikose, laksantiamisbrug)

Osmotiske forstyrrelser (fæcesosmolariteten vil være høj ved malabsorptionsproblematikker og ved laksantiamisbrug og dermed trække mere vand)

Sekretoriske forstyrrelser (= øget sekretion af klorid og bikarbonat samt nedsat absorption af natrium vil bevirke, at colons absorptionskapacitet overskrides -> infektion, NET, laksantia)

Epithelcellebeskadigelse (bevaret sekretorisk funktion, men nedsat absorptionskapacitet. IBD, infektioner, toksisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken del af tarmen er vigtigst i forhold til at styre væskemængden vi udskiller

A

Colon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan defineres diarré?

A

Hyppig afgang af flydende fæces (Bristol-skala 5-7) med en fæcesmasse >200 g/døgn hos voksne og 10 g/kg hos børn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan defineres akut diarré rent tidsmæssigt?

A

Diarré af <2 ugers varighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan defineres kronisk diarré rent tidsmæssigt?

A

Diarré af >4 ugers varighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan håndteres akut diarré oftest i AP?

A

Tilstanden ses ofte an, da de fleste sygdomme er selvlimiterende, hvorfor yderligere udredning ikke kan betale sig!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke symptomer og patientkategorier skal man være særlig opmærksom ved diarré og kræver yderligere udredning/vurdering?

A

Feber >39 grader
Blodig diarré
Dehydrering og påvirket AT
Epidemi
Varighed >7 dage
Immunsvækkede patienter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv princippet i den diagnostisk strategi ved uafklaret diarre, angiv de fire overordnede symptombilleder.

A

Anamnese (karakterisering af afføring), klinisk undersøgelse, paraklinik, dF-Masse, dF-Fedt.

  1. Pseudodiarre (IBS, anorektal lidelse, colon cancer, thyreotoksikose)
  2. Steatorre og malabsorption (coeliaki, chrons, pankreas, bakteriel)
  3. Blødning og eller inflammation (colitis, bakteriel infektion, cancer)
  4. vandig osmotisk eller sekretorisk diarre (laktose intolerans, c.difficile, laksantia)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for den videre udredning ved pseudodiarre på gastromedicinsk

A

RE
Skopi
TSH
Analfysiologisk undersøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Redegør for den videre udredning af steatore (malassimilation), på gastromedicinsk

A

Man vil afklare er det tarm eller pankreas?
Tyndtarmsbiopsi
MR tyndtarm/kapsel endo
Pankreas billeddiagnostik (UL/CT)
F-elastase
Duodenal aspiration med mikrobiologi
Vitamin b12

Og fæces calprotectin + transglutaminase-IgA, hvis det ikke allerede er taget.
Husk, at de vigtigste diff diagnoser er cøliaki, crohns, pancreas og bakteriel/infektiøst (eks. tropisk sprue)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Redegør for den videre udredning af diarre med blødning +/- inflammation på gastromedicinsk afdeling

A

Koloskopi
Biopsi (rectum/colon)
PCR for tarmpatogener (inkl. c.difficile)
MR tyndtarm/kapselendoskopi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for den videre udredning af vandig diarre (på gastromedicinsk)

A

Gentest for laktose (gen CC)
Coloskopi og biopsi
PCR af fæces for c. difficile
P-chromogranin A hvis mistanke om NET
Laksantia i urin
F-osmolalitet (Na, K, ph)
3 døgns faste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Akut opstået diarré i almen praksis. Hvordan håndterer man det?

A

Spørg til faresignaler (gennemgås i andet kort)
Anamnese (symptomkarakteristik, ledsagesymptomer, ekspositioner, andre syge? osv.)
Rådes til rigelig hydrering med isotone væsker.
Kontakt hvis ikke bedring indenfor et par dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke objektive fund skal lede mistanken hen på IBD?

A

Analfistler eller abscesser
Udfyldninger
Erythema nodosum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke objektive fund skal lede mistanken hen på tyndtarmssygdom?

A

Store fæcesvolumina, flatulens og meteorisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kan ødemer og ascites tyde på?

A

Proteintab - tænk ofte leversygdom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke objektive fund skal lede mistanken hen på IBS?

A

Diarré vekslende mellem obstipation og diarré eller en af disse to som det dominerende symptom, herudover fuldstændigt normale fund og normal biokemi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad indeholder det initiale udredningsprogram ved kronisk diarré?

A

Vurdering af almentilstand, højde og vægt
Abdominal palpation mhp. smerter og udfyldninger/organomegali
Opsamling, kvantitering og beskrivelse af fæces

Blodprøver: Hgb, L+D, CRP, albumin, karbamid, ferritin, immunoglobuliner

Fæces-calprotectin

Sigmoideoskopi med biopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan defineres steatoré?

A

Diagnosen er sikker ved F-fedt >14 g pr. døgn, og næsten sikker ved F-fedt >7 g pr. døgn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad skyldes steatoré oftest, og hvad er de vigtigste undersøgelser?

A

Tyndtarms- eller pancreassygdom!

Tyndtarmsbiopsi, pancreasbilleddiagnostik (UL- og CT-skanning) og evt. funktionsundersøgelse, MR-skanning af tyndtarmen og undersøgelse for bakteriel overvækst og giardiasis-infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Vigtigste undersøgelser ved diarré med mistanke til inflammation og/eller blødning?

A

Blødning kan erkendes ved inspektion af fæces og sigmoideoskopi

Blodprøver med leukocytose, trombocytose, hypoalbuminæmi og forhøjet CRP.
Fæces med forhøjet calprotectin og Charcot-Leyden-krystaller.

Koloskopi med biopsi eller MR-skanning af tyndtarmen suppleret med fæcesdyrkning for c. difficile.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan kan man behandle symptomet kronisk diarré? Dvs. ikke den udløsende årsag (der er mange), men selve symptomet.

A

Motilitetshæmmende farmaka og bulk-dannende præparater som loppefrøskaller, mens cholestyramin kan anvendes mod galdesyremalabsorption.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan defineres obstipation?

A

Obstipation defineres ved følgende kriterier:

Afføring <3 gange om ugen eller gennemsnitlig daglig afføringsmængde <35 g.

Generende symptomer ifa. behov for kraftig bugpresse, knoldet/hård afføring, inkomplet rektaltømning, anorektal blokering, behov for digital tømning eller andre manuelle tiltag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan defineres irritabel tyktarm (IBS)?

A

Ændrede afføringsvaner og intermitterende mavesmerter uden påviselig organisk mavetarmlidelse.

ROM IV-kriterierne:
- Recidiverende abdominalsmerter >3 mdr. med symptomer mindst 1 dag om ugen.
- Mindst to af følgende karakteristika: Lindring efter defækation, ændret afføringsfrekvens og ændringer i afføringens konsistens og udseende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Klassiske symptomer ved IBS?

A

AKA colon irritable, tyktarmskatar. Lækkert.

Mavesmerter og vekslende afføringsmønster med obstipation af uger-måneders varighed efterfulgt af korte perioder med løs afføring i 2-5 dage.

Karakteristisk er små fæcesmængder tilblandet luft, som afsluttes med slimafgang.

Lindring efter defækation.

Smerterne er diffuse med knebagtige eller langtrukne og kolikagtige karaktertræk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Behandling af IBS?

A

Information om tilstandens godartede natur, livsstilsændringer (kost, motion, væske- og kostfiberindtag) samt behandling målrettet det dominerende symptom.

Obstipation behandles med kostfibre og laksantia, mens diarré behandles med stoppemidler som loperamid.

Medicinen Constella kan anvendes hvis de er obstiperede og har smerter. TCA kan også anvendes…

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan defineres Mb. Crohns?

A

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som typisk involverer terminale ileum og caecum (ileocækalt), men kan i teorien involvere hele GI-kanalen fra mund til anus.

Inflammationen er typisk segmental, asymmetrisk og transmural.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan vil blodprøverne se ud hos en patient med Mb. Crohns?

A

Moderat jernmangelanæmi eller makrocytær anæmi ved folin- eller B12-mangel. Leukocytose ved abscesser samt eosinofili og trombocytose.

Hypoalbuminæmi pga. Intestinalt proteintab ses ved næsten alle.

Forhøjede akutfasereaktanter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilken undersøgelse kan næsten med 100% sikkerhed adskille funktionelle lidelser fra IBD?

A

F-calprotectin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Billeddiagnostiske undersøgelser ved Mb. Crohns?

A

Kolo- og/eller gastroskopi udføres afhængigt af symptomerne, hvor gastroskopi skal udføres med dysfagi, opkastninger eller øvre abdominalia.

CT-/MR-skanning bruges hyppigt til påvisning af fortykket tarmvæg, præstenotisk dilatationer, fistler og abscesser.

31
Q

Hvilke klassiske tegn ses billeddiagnostisk ved Mb. Crohns?

A

Fortykket tarmvæg
Præstenotisk dilatationer (string sign)
Fistler og abscesser
Cobblestone relief
Skip lesions

32
Q

Hvad bruges til at vurdere sygdomsaktivitet ved Mb. Crohns?

A

CRP og F-calprotectin

33
Q

Komplikationer ved Mb. Crohns?

A

Abscesser eller fistler opstår hos 50%, mens perforation er sjælden.

Øget forekomsten af galdesten (15-30%) og Nyresten (5-10%)

Risikoen for scleroserende colitis (1-4%) og galdevejskræft er øget, mens risikoen GI-cancer generelt er øget x15.

Tromboemboliske komplikationer ses i relation til opblussen i sygdommen.

34
Q

Medicinsk behandling ved Mb. Crohns?

A

Glukokortikoider er 1. valgsbehandling med 0.75-1 mg/kg/døgn peroralt - gives intravenøst ved opkastning og kvalme som methylprednisolon 80 mg/døgn.

Budesonid anvendes til lokaliseret Crohns i ileum, caecum og colon, da dette har mindre systemisk effekt pga. høj førstepassagemetabolisme.

Thiopuriner som azathioprin og 6-mercaptopurin har både immunsuppressive og antiinflammatoriske effekter og anvendes som recidivprofylakse, hvilket nedsætter glukokortikoidforbruget.

Biologiske lægemidler (TNF-alfa hæmmere) bruges ved aktiv luminal sygdom, fistulerende sygdom og som recidivprofylakse

Antiinflammatoriske salicylater som sulfasalazin og mesalazin: Kun effekt ved lokaliseret sygdom i colon, virker f.eks. ikke mod Crohns i tyndtarmen

35
Q

Hvilke specifikke undersøgelser/blodprøver bruges til
1. Cøliaki
2. Laktoseintolerans
3. NET tumor
4. mb chrons og colitis ulcerose
5. Kronisk pankreatit
6. Akut pankreatit

A
  1. Transglutaminase og deamideret gliadinpeptidantistoffer henvise til gastroskopi med tyndtarmsbiopsi
  2. Genundersøgelse, MCM6 (overvej andre årsager -> korttarmsyndrom, coeliaki…)
  3. P-Chromogranin-A
  4. F-calprotectin og CRP
  5. F-elastase og UL/CT
  6. P-amylase og UL/CT (ødem omkring pankreas)

obs genundersøgelse for lactoseintolerans viser kun, hvis der er en genetisk årsag - lactoseintolerans kan også skyldes eks. korttarmssyndrom, og så vil det kun kunne påvises ved en lactosebelastningstest

36
Q

Hvilke ting er vigtige at overveje, når man indlægger en patient med diarre?

A

Isolation?
Mistanke om norovirus -> isolation
Andre overvej om man skal på enestue med eget toilet.

Antiobiotika nødvendig?

Alment påvirket (sepsis?) -> bloddyrkning

Rehydrering (3 liter dgl.)

37
Q

Hvordan forholder man sig til bakteriæmi hos en upåvirket patient?

A

Bakteriæmi er ikke nødvendigvis det samme som sepsis
Ring til mikrobiolog -> nogle agens skal behandles
Især hos immunkomprommiterede
Ellers skal man ikke gøre så meget.

38
Q

Hvornår skal man mistænke
Toxinforgiftning
Rotavirus
Norovirus
Campylobacter
Yersinia

To be continued

A
39
Q

Hvilke 5 overordnede årsager er der til obstipation, og nævn et par sygdomme/tilstande under hver?

A
  1. Fiberfattig kost eller ekstremt fiberrig
  2. Farmaka (opioder, NSAID…)
  3. Endokrint (hypothyreose, hypercalcæmi, DM…)
  4. Neurologiske sygdomme (MS, parkinson, neuropati)
  5. Strukturelle abnormiteter (striktur, inflammation, fissur, proctit)
40
Q

Hvad er det hyppigste ved nedre gastrointestinal blødning, når anorektale årsager er udelukket?

Hvad kan det ellers være?

A

Divertikel

Polypper
Cancer

41
Q

Hvilke undersøgelser kan man overveje ved nedre gastrointestinal blødning og i hvilken rækkefølge?

A
  1. Rektaleksploration
  2. Anoskopi
  3. Koloskopi
  4. Kapselendoskopi
  5. CT
  6. A-grafi
42
Q

Hvor hurtig skal man lave koloskopi ved akut rektalblødning (frisk blod)?

A

Transfusionsbehov -> akut koloskopi
Ikke akut påvirket -> elektiv koloskopi

43
Q

Hvad mistænker man ved børn med gastrointestinal blødning?

A

Meckels divertikel.
Skyldes ektopisk ventrikelslimhinde i tyndtarmen, som pga. syreproduktionen medfører dannelse af ulcus og herved GI-blødning.

Desuden hos børn:
Invagination af tarmen
Mb Hirscprung
Volvulus (malrotation af tarmen) giver som regel kun smerter, ikke blødning

44
Q

Symptomer på mikroskopisk colitis?

A

Diarré, vægttab, mavesmerter, bydende afføringstrang og natlig afføring

45
Q

Ved patienten med mistænkt IBS hvilke initielle differentialdiagnoser skal man udelukke og hvilke blodprøver kan man overveje at lave.

A

Foruden grundig anamnese og objektiv undersøgelse.

Anæmi (som tegn på anden alvorlig tarmsygdom) - Hb
Infektion -CRP leuko+diff
IBD: f-calprotectin
Stofskifte - TSH
Cøliaki - IgA anti-TG2
Laktosemalabsorption - laktasegentest

46
Q

Hvilke betænkeligheder kan der være ved at udføre akut koloskopi?

A

Der er 4x øget risiko for perforation, patienten er ikke udtømt, og derfor er der dårligt indblik pga. fæces og evt. blod.

47
Q

Hvilke øvrige ting skal man overveje i behandlingen af Mb. Crohns udover budesonid/prednisolon og azathioprin/sulfasalazin/TNF-alfa hæmmere?

A

Kosttilskud med vitaminer og mineraler, da Crohns-patienter ofte mangler kalk, magnesium, jern, vitamin D, vitamin B12, folinsyre osv.

48
Q

Hvornår er kirurgi induceret ved Mb. Crohns?

A

Kirurgi er indiceret ved komplikationer som fistler, abscesser og stenoser, hvoraf stenoser ofte kræver akut kirurgi sammen med truende perforation og udvikling af toksisk megacolon.

49
Q

Definition af colitis ulcerosa og kendetegn ved sygdommen mikroskopisk/endoskopisk?

A

Kronisk erosiv/ulcerøs inflammation af colonslimhinden, som kendetegnes patoanatomisk ved næsten altid at inddrage rektum og udbrede sig oralt i resten af colon.
Mikroskopisk inddrages mucosa og submucosa, mens endoskopi ses med ødematøs og vulnerabel slimhinde og evt. erosioner og ulcerationer med pseudopolypose.

50
Q

Symptomer på colitis ulcerosa?

A

Kardinalsymptomet er blod- og/eller blodig slimafgang per rektum, hvor sygdommen progredierer over dage-uger. Starter med diarré, hvorefter blod- og slimafgang tilkommer sammen med symptomer som tenesme (smertefuld afføringstrang) og imperativ afføringstrang. Feber og vægttab ses kun i svære tilfælde (15% af patienterne). Ekstraintestinale manifestationer ses også med atritis, øjen- og hudsymptomer ligesom ved Mb. Crohn.

51
Q

Paraklinik ved colitis ulcerosa?

A

Undertiden jernmangelanæmi, trombocytose ved sygdomsaktivitet, og leukocytose ved igangværende glukokortikoidbehandling.

Forhøjet akutfasereaktanter og F-calprotectin, mens P-albumin er nedsat.

Koloskopi ses med hyperæmisk slimhinde, som er granuleret (= smånubret) med fibrinbelægninger, pus og blødning.

CT-skanning af abdomen bruges kun i svære tilfælde til at give en oversigt over sygdomsudbredelsen og vurdering af nytilkomne komplikationer.

52
Q

Hvordan vurderes sværhedsgraden af colitis ulcerosa?

A

Sværhedsgraden og sygdomsaktiviteten vurderes pba. diarréantal, blodtilblanding, biokemi (CRP, albumin og hgb), F-calprotectin og endoskopi.

Graderingen er opkaldt efter Truelove & Witts

53
Q

Hvordan stilles diagnosen colitis ulcerosa?

A

Typisk anamnese med blodig diarré med pus og slim.

Endoskopiske fund med granuleret (nubret) og vulnerabel/ulcerøs slimhinde

Histologisk verifikation af inddragelse af mucosa og submucosa med inflammation og kryptarkitektur

54
Q

Behandling af colitis ulcerosa?

A

Sulfasalazin og mesalazin er indiceret ved mild-moderat aktiv colitis ulcerosa. Ved proktitis anvendes lokal behandling med klysma, skum eller suppositorier.

Glukokortikoider er indiceret til behandling af moderat-svær colitis ulcerosa og ved lokal behandling af proktitis.

Hos patienter med svær colitis ulcerosa og uden klinisk forbedring efter 3-5 dages behandling tilbydes “rescue”-behandling med anti-TNF-alfa antistof (alternativt ciklosporin)

Azathioprin bruges som recidivprofylakse ved steroidrefraktær sygdom.

Antiinflammatoriske, biologiske lægemidler bruges også som alternativ til “rescue”-behandling med anti-TNF-alfa antistoffer.

55
Q

Definitionen på mikroskopisk colitis?

A

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom karakteriseret ved vandig diarré, mikroskopisk inflammation og normal endoskopi. Ukendt ætiologi.

Opdeles i kollagen og lymfocytær kolitis, som optræder med ca. samme hyppighed ude i samfundet (10-15 pr. 100.000 personår).

56
Q

Symptomer ved mikroskopisk colitis?

A

Hovedsymptomet er vandig diarré, som begynder abrupt og vedvarer over flere år, hvor diagnosen typisk først stilles efter 2-6 år. Herudover ses også kolikagtige mavesmerter og vægttab hos 40% af patienterne.

57
Q

Paraklinik og diagnose ved mikroskopisk colitis?

A

Biokemiske og mikrobiologiske undersøgelser er normale, hvilket også gælder for koloskopien.

Diagnosen stilles pba. histologi, hvorfor man altid bør henvise til koloskopi med biopsi!

58
Q

Behandling ved mikroskopisk colitis?

A

Symptomatisk behandling med stoppemidler mod diarré, mens budesonid 9 mg/døgn i 8 uger har den bedste klinisk dokumenterede effekt på sygdomsaktiviteten.

Ved ophør med budesonid oplever 60-80% dog recidiv, og ved utilstrækkelig effekt af budesonid bør patienten udredes for cøliaki.

59
Q

Definition af cøliaki?

A

Kronisk immunmedieret tyndtarmssygdom, der udløses af glutenholdigt fødevareindtag, hvor man ser histologiske forandringer og et kronisk malabsorptionssyndrom hos genetisk disponerede individer.

60
Q

Symptomer på cøliaki?

A

Klassisk cøliaki:
Diskrete uspecifikke symptomer med træthed (anæmi), diarré og vægttab, hvor der undertiden tilkommer opkastninger, abdominalia og luftgener. Hos børn ses vækstretardering og dårlig trivsel.

Ikke-klassisk cøliaki (hyppigste form):
Ingen eller få GI-gener, men derimod blot træthed.

Dermatitis herpetiformis ses hos 5% af alle cøliaki-patienter, mens forekomst af andre autoimmune sygdomme som PBC, autoimmun hepatitis, DM1 og endokrine lidelser også ses.

61
Q

Hvordan stilles diagnosen cøliaki?

A

Cøliakidiagnosen hviler på gastroskopisk duodenalbiopsi samt paraklinisk remission efter opstart af glutenfri diæt ila. 6-12 måneder.

Såfremt glutenfri diæt opstartes inden biopsi, bør glutenprovokation tilbydes i 3 uger med efterfølgende tyndtarmsbiopsi.

62
Q

Komplikationer ved cøliaki?

A

Osteoporose eller osteomalaci er hyppigt på diagnosetidspunktet, mens yngre kvinder rammes af nedsat fertilitet og øget abortfrekvens.
Derudover ses øget forekomst af diverse cancersygdomme, herunder lymfom, tyndtarmskræft og hepatocellulært karcinom.

63
Q

Behandling ved cøliaki?

A

Livslang glutenfri diæt og substitution iht. påviste mangler, herunder vitaminer, mineraler og sporstoffer (multi-vitamintilskud er rigeligt)

64
Q

Hvordan defineres tropisk sprue?

A

Undergruppe af uspecifik tropisk malabsorption, der defineres som en erhvervet tilstand karakteriseret af kronisk diarré, malabsorption, mangeltilstande og abnorm tyndtarmsmucosa. Tilstanden rammer fastboende og besøgende i troperne.

65
Q

Hvad er symptomerne på tropisk sprue?

A

Debuterer med akut indsættende vandig diarré og febrilia, som efterfølges af kronisk diarré, abominalsmerter og appetitløshed med et stort progressivt vægttab.

66
Q

Hvordan stilles diagnosen tropisk sprue?

A

Diagnosen hviler på udelukkelse af andre årsager til kronisk diarré efter ophold i troperne, herunder gastrointestinale infektioner (især amøbeinfektioner) og årsager til malabsorption.

67
Q

Hvordan behandles tropisk sprue?

A

Antibiotika! Vi aner ikke hvad den mikrobiologiske agens er, men tetracyklin mm virker.

Understøttende behandling med væsketerapi ved dehydrering og korrektion af elektrolytforstyrrelser. Herudover substitutionsbehandling ved mangeltilstande som f.eks. jern- eller B12-mangel.

68
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser skal være foretaget ved tropisk sprue?

A

Kapselendoskopi, tyndtarmsskopi med multiple biopsier eller MR-skanning af tyndtarmen er indiceret.
Tyndtarmsbiopsier viser krypthypertrofisk villusatrofi, hvorfor cøliaki og laktoseintolerans ligeledes skal udelukkes.

Andre årsager til kronisk diarré som infektiøse agenser og malabsorption skal også udelukkes.

69
Q

Hvordan udredes kronisk obstipation?

A
  • Overvej de mulige årsager og afdæk dem (se andet flashcard)
  • Afføringshyppighed og mængde noteres, evt. i afføringsskema
  • Objektiv US af abd + anorektal inspektion/eksploration

I den mere avancerede ende: transittidsbestemmelse, defækografi

70
Q

Hvilke laksantiver er førstevalg til obstiperede patienter?

A

Osmotiske laksantia.
Magnesia, movicol, sorbitol, (laktulose)

71
Q

Laktulose er ikke førstevalg blandt de osmotiske laksativer og bør ofte erstattes af eks. movicol, men især én patientgruppe bruger vi det meget hyppigt til. Hvilken?

A

Lever-syge patienter. Laktulose er en af behandlingerne af hepatisk encephalopati.

Laktulose er ikke rigtig førstevalg til noget andet. Giver en masse bivirkninger, eks. luft i tarmen.

72
Q

Hvilke årsager er der til laktosemalabsorption?

A
  • Genetisk betinget laktasemangel (CC genet)
  • Korttarmssyndrom
  • Ventrikel-resektion eller gastroenteroanastomose
  • Villusatrofi: Coeliaki, Hypogammaglobulinæmi, Mb Whipple

mfl

73
Q

Hvad kan du gøre ude i alm. praksis med en patient, du mistænker at have lactoseintolerans, men som ikke har gendefekten?

A

Sende patienten til lactose-belastningstest. Den fanger pt med lactose-malabsorption, som skyldes noget andet end den genetiske laktasemangel. Overraskende hyppigt…

74
Q
A

K10 (38 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions