Yver Kvæg Flashcards
Goldbehandling må kun findes sted med antibiotika hvis:
▪️der inden for de seneste 42 dage er påvist behandlingskrævende yverpatogener i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr, eller
▪️der er påvist et somatisk celletal over 200.000 celler/ml i kirtelprøver fra det pågældende dyr ved mindst to undersøgelser foretaget med mindst 3 ugers mellemrum indenfor de seneste fire måneder før goldning af dyret.
Yverets forsvarsmekanismer mod mastitis
Yveret består af fire separate kirtelfjerdedele, hvor hver fjerdedel fungerer uafhængigt af de andre. Den primære indgangsport for bakterier er pattekanalen, men yveret har flere naturlige forsvarsmekanismer mod infektioner:
▪️Lukkemusklen ved pattekanalen, som forhindrer bakterier i at trænge ind.
▪️Keratinlaget i pattekanalen, som fanger og inaktiverer bakterier.
▪️Antibakterielle proteiner og fedtsyrer, der hæmmer bakterievækst.
▪️Afstødning af epitelceller, som hjælper med at eliminere potentielle patogener.
▪️Immunforsvarets celler (lymfocytter og plasmaceller), som er til stede i pattevæggen og bidrager til en immunrespons.
▪️Mælkeflow, der mekanisk kan skylle bakterier ud af pattekanalen.
Skelnen mellem klinisk og subklinisk mastitis:
▪️Klinisk mastitis
Synlige symptomer som hævelse, rødme, varme og smerte i yveret.
Mælken kan være misfarvet, klumpet eller indeholde pus og blod.
Dyret kan have feber og generel sygdomsadfærd.
▪️Subklinisk mastitis
Ingen synlige symptomer på infektion.
Kan påvises ved en øget celletal (SCC – somatic cell count) i mælken.
Nedsat mælkeydelse og kvalitet.
Celletal SCC somatisk celletal
Celletal er en måling af antallet af somatiske celler pr. milliliter mælk, hvor hovedbestanddelen er hvide blodlegemer (leukocytter). Et forhøjet celletal indikerer en immunrespons, typisk som følge af en yverinfektion eller inflammation (mastitis).
Måling af celletal:
▪️Ko niveau
I Danmark måles celletal hos malkekøer typisk 6-11 gange årligt gennem ydelseskontrol (YKTR).
Dette giver landmanden et værktøj til at overvåge yversundheden og identificere køer med forhøjet risiko for mastitis.
▪️Kirtelniveau:
Celletal kan måles manuelt i forbindelse med diagnostik, selektion til behandling eller forskning.
Dette kan hjælpe med at afgøre, om en specifik yverkirtel er inficeret.
▪️Malkesystemer:
I moderne robotmalkesystemer anvendes en måling af mælkens ledningsevne, som er korreleret med celletallet.
Øget ledningsevne kan indikere inflammation og bruges til tidlig opsporing af mastitis.
Normal vs. unormalt celletal:
Under 200.000 celler/ml: Normalt og tegn på et sundt yver.
Over 200.000 celler/ml: Mistanke om infektion, mulig subklinisk mastitis.
Over 400.000 celler/ml: Ofte en indikation på klinisk mastitis eller alvorlig yverinflammation.
Hvorfor opstår mastitis ofte omkring kælvning?
Omkring kælvning er køerne særligt udsatte for mastitis på grund af perinatal immunosuppression – en midlertidig svækkelse af immunsystemet, der gør dem mere modtagelige for infektioner.
Følgende immunologiske ændringer bidrager til en øget mastitisrisiko:
▪️Reduceret funktion af neutrofile granulocytter (hvide blodlegemer vigtige for infektionsbekæmpelse):
Nedsat kemotaksi (evnen til at bevæge sig mod infektionsstedet).
Svækket intracellulær drabsmekanisme.
Dårligere rekruttering til inficerede områder.
▪️Reduceret fagocytose af makrofager, hvilket nedsætter evnen til at eliminere bakterier.
▪️Forhøjet kortisolniveau som følge af kælvningsstress, hvilket hæmmer immunsystemet.
▪️Lav koncentration af insulin-like growth factor 1 (IGF-1), som menes at have en negativ effekt på polymorfonukleære leukocytter (PMN), en vigtig del af det medfødte immunsystem.
Management og forebyggelse af mastitis
Management og forebyggelse:
▪️Optimering af koens immunstatus gennem god fodring og stressreduktion.
▪️God hygiejne i kælvningsområdet for at minimere eksponering for mastitisbakterier.
▪️Korrekt goldbehandling for at reducere risikoen for latente infektioner.
▪️Regelmæssig overvågning af celletal og mælkekvalitet for tidlig opdagelse af subkliniske infektioner.
Malkning
Standard Malkerutine – Trin for Trin
▪️Pre-dip (valgfrit, men anbefalet)
Påføring af en desinficerende opløsning på patterne for at reducere bakterier før malkning.
Ikke alle bruger pre-dip, men det kan være en effektiv forebyggelse mod mastitis.
▪️Strip (Formalkning)
De første stråler mælk strippes manuelt fra patten.
Formålet er at fjerne bakterier og identificere eventuelle tegn på mastitis (misfarvet, klumpet eller unormal mælk).
▪️Dry (Aftørring af patterne)
Patterne tørres af med en ren klud eller papirhåndklæde.
Vent 60-90 sekunder efter første berøring af patterne – dette sikrer optimal oxytocinfrigivelse og forbedret mælkeflow.
▪️Apply (Påsætning af malkemaskinen)
Malkemaskinen påsættes omhyggeligt for at sikre korrekt sug og undgå luftindtrængning, som kan øge risikoen for skader og mastitis.
▪️Post-dip
Efter endt malkning dyppes patterne i en desinficerende opløsning.
Dette reducerer bakteriekolonisering og beskytter pattekanalen, som forbliver åben i en kort periode efter malkning.
De enkelte malkere/landmænd ‘justerer rutinen’, men målet er ensartethed og helt specifikke mål for ‘tid mellem første berøring og påsæt af maskine, samt kontakt med patten.
Hvorfor er det vigtigt med en ensartet malkerutine?
▪️Tiden mellem første berøring og påsætning af maskinen er afgørende for at sikre optimal nedløbsrefleks og maksimere mælkeflowet.
▪️Kontakt med patterne stimulerer oxytocinfrigivelse, som fremmer mælkenedlægning og gør malkningen mere effektiv.
▪️Forebyggelse af mastitis gennem korrekt hygiejne, aftørring og desinfektion reducerer bakteriespredning.
Mælkenedlægning initeres når:
▪️Pattens periferer sensoriske nerver stimuleres ved at kalven patter/sutter
▪️Nervesignal transmitteres til hypofysens neurohypofyse, der frigiver oxytocin
▪️Oxytocin transporteres med blodbanen til mælketubuliceller og muskelceller der kontragerer og frigiver mælkecisterners indhold.
Opsummerende - klinisk vs. subklinisk mastitis
▪️Klinisk mastitis kv.
Forhøjet celletal >200.000/ml
Inflammation i en eller flere yverkirtler
Synlige forandringer i mælk
Inflammationstegn i yver kv. rødme, varme, hævelse, smerte, med/uden påvirket almenbefindende
▪️Subklinisk mastitis kv.
Højere koncentration af inflammationsmarkører i mælken -> celletal: Normalt <100.000/ml
>200.000/ml valgt som tærskel for subklinisk mastitis
Ingen synlige forandringer i mælken
Ingen inflammationstegn i yveret
Klinik
Den kliniske undersøgelse omfatter at inspicerer yver, kirtler, patter. Der foretages:
Inspektion
Palpation
Sekret-undersøgelse udfra en visuel test, samt udtagning af prøver til dyrkning.
Kig på koens almenbefindende og husk temperatur.
California mastitis test CMT
Formål: Påvisning af subklinisk mastitis ved at estimere celletallet i mælken.
Princip:
Mælk blandes med en speciel reagensvæske.
Reagensen reagerer med DNA fra somatiske celler, hvilket danner en gel-lignende masse.
Jo tykkere gel, desto højere celletal og større risiko for mastitis.
Fordele: Hurtig og billig test, kan udføres direkte ved koen.
Ulemper: Subjektiv vurdering – svær at tolke præcist uden erfaring.
pH-indikator papir
Formål: Påvisning af mastitis ved ændringer i mælkens pH-værdi.
Princip:
pH-måling af mælken med indikatorpapir.
Normal pH: 6,5-6,7.
Kolostrum (råmælk): 6,0-6,4.
Mastitis: pH kan stige til 7,4 på grund af inflammation og ændringer i mælkens sammensætning.
Fordele: Hurtig og let test til screening.
Ulemper: Ikke særlig præcis, da pH kan påvirkes af andre faktorer som fodring og laktationsstadie.
BU - bakteriologisk undersøgelse ved dyrkning af mælkeprøver
Formål: Identifikation af mastitispatogener for målrettet behandling.
Princip:
Mælkeprøver podes på agarplader og dyrkes under kontrollerede forhold.
Vækst af bakteriekolonier analyseres for at bestemme, hvilke bakterier der er til stede.
Fordele: Giver præcise svar om infektiøse årsager til mastitis.
Ulemper: Tager tid (24-48 timer), kræver laboratorieudstyr.
Diagnostisk test i praksis og i laboratorium
◾Cowside-test (hurtigtest ved koen)
Udføres direkte i stalden, fx CMT og pH-indikatorpapir.
Hurtige, men mindre præcise resultater.
◾Dyrkning i dyrlægepraksis-laboratorium
Mælkeprøver dyrkes lokalt for hurtigere diagnose.
Kvalitetssikring via ringtests (kontrolleret sammenligning mellem laboratorier).
◾Hjemmelaboratorier på gårde
Nogle landmænd har mulighed for at foretage simple BU eller tests.
Ikke udbredt, da det kræver træning og investering i udstyr.
◾Professionelle laboratorier (Eurofins, DTU osv.)
Giver præcise diagnoser og kan foretage typning af bakterier.
Anvendes til bekræftelse af infektion og antibiotikaresistensundersøgelser.
◾PCR-analyser (Polymerase Chain Reaction)
Tankmælk-PCR: Anvendes til at overvåge besætningsniveauet for mastitisbakterier.
◾Enkeltdyr-PCR (YKTR-mælk):
Bruges især ved goldning for at identificere kroniske infektioner.
Mere følsom end BU, da den kan påvise bakterielt DNA selv ved lavt antal bakterier.
Patogener
Typiske mastitis-forårsagende patogener: smitsomme ved malkning– blå >< miljø/hygiejne - orange
Smitsomme patogener:
* S. Aureus – ofte kronisk forløb (intracellulær), strategi for goldning/udsætning/sektionering gavnlig
* S. Agalactia (b-strep) – meget smitsom omsætningsrestriktioner i DK
* Mycoplasma spp – kan også give ledbetændelse mv.
Miljø-patogener:
* S. Uberis – kræver lang behandling
* E. Coli – akut mastitis (G-)
* Klebisiella – akut mastitis – ofte død (G-)
* CNS/NaS – protektiv mod andre infektioner?
* S. Dysgalactia – “almindelige kliniske mastitter”
* T. pyogenes - fluestikmastitis
Akut klinisk mastitis uden almen påvirkning:
Symptomer:
Forandret mælk: Klumper, flager, vandig konsistens.
Ingen systemiske symptomer: Koen virker sund og har normal appetit og adfærd.
Diagnose: Visuel vurdering af mælken, CMT eller celletal i YKTR.
Behandling: Ofte understøttende terapi; antibiotika afhængigt af patogen og alvorlighed.
Akut klinisk mastitis med almen påvirkning:
Symptomer:
Forandret mælk (som ovenfor).
Alvorlig sygdom hos koen: Feber, nedsat ædelyst, nedstemthed, dehydrering.
Hævet, varmt, rødt og ømt yver.
Årsag: Ofte forårsaget af E. coli, Staphylococcus aureus eller Streptococcus uberis.
Behandling:
Systemisk antibiotika og antiinflammatorisk behandling.
Væsketerapi ved svær påvirkning.
Akut subklinisk mastitis:
Symptomer:
Ingen synlige forandringer i mælk.
Pludseligt forhøjet celletal (SCC >200.000 celler/ml).
Diagnose:
Opdages ved CMT eller celletalsmåling gennem YKTR.
Ingen tydelige kliniske tegn på mastitis.
Behandling: Afhænger af patogenet – ofte ingen antibiotika, men øget overvågning.
Kronisk subklinisk mastitis
Symptomer:
Vedvarende højt celletal gennem mange måneder.
Ingen synlige kliniske symptomer eller forandret mælk.
Årsag: Ofte forårsaget af Staphylococcus aureus eller Corynebacterium bovis, der etablerer sig i yvervævet.
Konsekvenser:
Reduceret mælkeydelse.
Øget risiko for klinisk mastitis.
Smittespredning til andre køer.
Behandling:
Afhænger af koens værdi og infektionens varighed.
Goldbehandling eller evt. udsætning af kronisk inficerede dyr.
Goldyverbetændelse
Symptomer:
Infektion, der udvikler sig i goldperioden og kan blive klinisk efter kælvning.
Yver kan være hævet eller normalt.
Forebyggelse:
Goldningsbehandling med antibiotika eller patteforsegler (teat sealant) for at forhindre bakterieindtrængning.
God hygiejne i goldperioden.
Fluestik-mastitis
Symptomer:
Akut yverinfektion, ofte hos udegående dyr.
Dårlig lugt, hævelse og smerte.
Nekrotiske sår, ofte inficeret med Fusobacterium og andre anaerobe bakterier.
Behandling:
Antibiotika og lokal behandling.
I alvorlige tilfælde kan amputation af patten være nødvendig.
Patte-læsioner
Årsager:
Hudforandringer: Vorter, sår, eksem.
Mekaniske skader: Tråd, traumer, skader fra malkemaskinen.
Infektioner i pattekanalen: Kan føre til mastitis.
Behandling:
Afhænger af skadens type – antiseptisk behandling, smertelindring, evt. antibiotika.
Optimering af malkerutine og koens miljø for at forebygge skader.
