Kardiovaskulær system Flashcards
Basal anatomi
I stordyr er ben i vejen for hjertet da det ligger langt mere cranialt end andre dyr - hjertet står også mere op i hesten og kvæg og hjertebasis ligger meget højt oppe ift skulderbladet mens apex er nede på sternum og venstre ligger mod venstre men højre ligger mere ventralt.
Flere cm. tyk sternum - kan ikke hører noget dernede.
Sygdomsmanifestationer
* Hjertemislyde - mange mislyde kan lyde som hjertemislyd men skyldes andre sygdomme
* Hjertearytmi
* Ødemer, pleural effusion og ascites
* Dæmpede hjertetoner
* Motionsintolerance
* Venestase og –puls
* Smertefulde perifere hævelser
* Forstørrede lymfeknuder
* Abnorm perifer puls
Anamnese
Anamnese undersøger : alder (medfødte misdannelser ses i unge dyr mens degenerative lidelser ses i ældre dyr), laktationsstatus (nykælverer etc), race (kødkvæg, hereford har ofte VSD, mens større væddeløbsheste for arytmier), anvendelse af dyr samt andre sygdomme ift. træthed/forlænget restitution, næseflåd/-blod, ødemer, vægttab, respirationsvejslidelser
Klinisk undersøgelse
◾Periferekredsløb tjekkes ved.:
* Slimhinder - fugtige / lyserøde? + kapillæefyldningstid >2s og normal perfusion - vagina i koen
* Pulskvalitet på heste i A. fascialis (tryk op af knoglen og vent, langsom) og i kvæg mærkes ventralt på halen
* Venestase/-puls - Tjek om halsvener er fyldte og tømmes spontant
* Hudtemperatur -
* Ødemer - ses i doglappen i kvæg el. ben på hest
* Næseflåd - kan også være perifert.
◾Det centrale kredsløb undersøges ved en systematisk gennemgang af hver eneste hjertelyd hvor der tjekkes for mislyde
* Palpation af hjertestødet (apex beat)
* Mærk først hjertestød med stetoskop og sæt stetoskopet over max. point.
* Venstre side
Mitralostie (1 og 2 hjertetone)
Aortaostiet (2 hjertetone)
Pulmonalostiet (lavtryksområde med lav trykforskel på hjertentoner)
* Højre side
Tricuspidalostiet, ligger langt bag forben.
Auskultation
Under auskultation tjekkes for
Under auskultation tjekkes for
◾Puls
▪️Hest (28-40 s/min),
▪️Drøvtygger (40-80 s/min)
◾Hjertetoner og diastole og systole
* Hos hest kan alle 4 hjertetoner evt. høres, hvilket er helt normalt - kan lyde ret kaotisk.
* 1., 2. og evt. 4. hjertetone kan høres hos kvæg
* Får, ged og svin: 1. og 2. hjertetone kan høres
▪️Hjertetoner:
1 hjertetone - Lup - start af systole
2 hjertetone - Dub (slut systole, start diastole) hvor semilunærklapper lukker
3 hjertetone (ml 2 og 1 hjertetone) i start diastoel hvor AV klapper åbnes = lyd sfa. svinginger (lub-dub-lub)
4 hjertetone (før 1 hjertetone i slut diastole) trækker atrier sammen ned til ventriklen = slask (bu-lub-dub-lub)
◾Rytme
◾Mislyde - Hjertemislyde opstår sfa. ændring af blodets viskositet eller turbulens i blodstrømning.
* Ændringer i blodets viskositet sfa. dehydration - tykt blod kan alene give mislyd - forsvinder ved genopret væskebalance
* Turbulens i blodstrømning - utætte klapper skaber turbulens og giver susende lyd
▪️Funktionelle mislyde: Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis kan høres over hjertebasis (ofte i væddeløbsheste)
▪️Fysiologiske mislyde: Ændringer i blodets viskocitet, kolik, dehydrering, elektrolytforstyrrelse, feber, anæmi. Mislyd forsvinder når forstyrrelse er genoprettet.
▪️Patologisk mislyd kv.
Valvulærer forandringer kv. degeneration, endokarditits, dilatation
Hypertrofi af myokardiet
Perikarditis
Misdannelser
Hjertemislyde
Det er vigtigt at være obs på placering og varighed af mislyde.
Systoliske mislyde ml. S1 og S2 (lub-dub)
Diastoliske mislyde ml. S2 og S1 (dub-stilhed-mislyd-stilhed-lub)
Husk altid at vurderer PMI
Styrke af hjertemislyd vurderes på 6 grader:
1-2 er svært at høre i et lille lokaliseret område
3-4 er let at høre
5-6 er let at høre og snurren kan palperes.
Point of Maximum intensity (PMI) skal identificeres → Hvor høres mislyden tydeligst?
Hjertemislyde – Definition og klinik
Diastoliske mislyde er SUPERLANGE i den lange diastole
1. Placering i hjertecyklus: systole/diastole
Husk: diastoliske mislyde kan være meget lange
2. Varighed: Holo, pan, tidlig, midt, senHusk: funktionelle mislyde er kortvarige
Ret teknisk
3. Styrke: Grad I-VIHusk: hørbar over stort område (>III-IV) altid patologisk
4. PMI: Hvor høres mislyden tydeligstHusk: Sammenhold altid med om mislyden er systolisk/diastolisk
Hjertemislyde / -toner
◾Systoliske:
Pansystoliske: mitralregurgitation, tricuspidalregurgitation, ventrikelseptumdefekt
Uddrivningsmislyd: aortastenose, pulmonalstenose, HCM obstruktiv, anæmi, atrie-septumdefekt
Sen systolisk klik → mitralklapkollaps
◾Diastoliske:
Tidlig diastolisk: aortaregurgitation, pulmonalregurgitation
Midt diastole: mitralstenose
◾Kontinuerlige:
Persisterende ductus arteriosus
Arteriovenøs fistrel
◾S3: Hurtig ventrikulær fyldning v. tilstande med volumen overbelastning
◾S4: Atrie Kontraktion ved en abnorm ikke elastisk ventrikel
Oversigt over hjertemislyde - lokalisation
Systolisk mislyd PMI - thorax
Højre side:
Sternalt → ventrikelseptumdefekt
Midt på hjertet → tricuspudalregurgitation
Venstre side:
Apex → mitralregurgitation
Hjertebase → Aortastenose, AS/SAS, pulmonalstenose.
ll afledning af EKG
P-tak: Depolarisering af arterier
PQ-interval: Spredning mellem atrier og AV knuden. Forsinkelse i AV: 50-150 ms.
Q tak: Depolarisering af septum så signalerne løber væk fra den positive elektrode hvilket giver et lille negativt udslag
R-tak: Depolarisering af ventrikler der domineret af venstre. Vektoren af tiltet. via purkinjefibre polariseres ventriklerne hurtigt. Kun venstre ventrikel - ikke højre ved 2 afledning pga positiv strøm trækkes mod venstre.
S-tak: Sen ventrikulær depolarisering.
ST-interval: alle ventrikulær kardiomyocytter er depolariserede
T-tak: Ventriklernes repolarisering er hyppigt negativt hos hund.
Hjertemislyde – Diagnostisk fremgangsmåde
- Anamnese
Alder, varighed, udvikling, vækst af dyret, motionsintolerance - Klinisk undersøgelse
Auskultation af hjerte og lunger. Beskriv mislyd(e) og udbredelse.
Undersøg perifere kredsløb (venestase, -puls, pulsstyrke) - Blodundersøgelser
Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning (blodgas analyser). Hjertemuskel enzymer (c-TnI) - Ultralydskanning af hjerte ECG er ofte en af de første ting der henvises til ved mislyd
Hjertemorfologi og funktion. Hjerteklappers funktion, misdannelser, perikardiet evalueres
Er væggene fortykkede etc - mistænkes mislyd hjertet henvises hesten til ECG - ikke praksis alm dyrelæge. - EKG
Arytmi - Ultralyd og røntgen af thorax
Væske i thorax samt evt lungeødem
Hyppigste systoliske mislyde
Venstre: (3 årsager)
Funktionel mislyd (væddeløberen)
Mitral insufficiens
Fysiologisk mislyd (dehydrering, kolik, elektrolytforstyrrelser)
Højre: (2 årsager?)
Trikuspidal insufficiens - alm i travheste - gør ikke noget ved (alm utæthed)
Ventrikelseptum defekt (kan ofte også høres på venstre side)
Husk: * Ingen stenoser!
Hyppigste diastoliske mislyde:
Kun 1 er relevant → aorta insufficiens (eneste der kan høres pga MEGA trykforskelle - samtidig kan pulmonalinsufficiens ikke høres)
Husk at pulmonalinsufficiens ikke kan høres
3 og 4 hjertetone kan forveksles med mislyde
Hjertearytmi
Hjertearytmi kv.abnorm hjertefrevens, rytme elelr lednignsmønster, som alt der ikke ses som almindeligt rytmisk hjerterytme.
Heste har mange normalt forekommende arytmier og det er HELT NORMALT.
NORMALE HJERTEARYTMIER I HESTE:
◾Andengrad AV-blok: Den hyppigste arytmi hos heste. Vagal tonus bliver så høj, at den hæmmer AV-knudens signaler, hvilket resulterer i, at ventriklerne ikke kontraherer – 2. grad AV-blok. Løsning: Send hesten ud at trave – vagal tonus stiger, og arytmien forsvinder.
◾Sinusarytmi: Anderledes end hos hunde og katte, men pulsen stiger og falder lidt. Det hænger ikke sammen med vejrtrækning, som det gør hos smådyr.
◾Sinusbradykardi: Normal puls ligger mellem 28-40 slag per minut, men mange heste har en puls på 20-22. Heste kan sænke hvilepulsen, især hvis de er atleter. Deres puls kan sænkes med maksimalt 1-2 slag, da de har atletiske hjerter.
◾Sinoatrial (SA) blok: Sinusknuden fyrer ikke = pause.
Patofysiologiske mekanismer
Hjertearytmier kan patologisk skyldes:
- Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet ofte pga. lokale forandringer i ionkanaler
- Ændringer i autonome nervesystem: Tachy- eller bradykardi
- Ektopiske områder (ikke SA AV knude men andre celler der fyrer elektriske signaler = kaotisk rytme): Tilfældige arytmier der enten stammer fra forkamrene (supraventrikulære) eller ventriklerne (ventrikulære)
- Re-entry: en impuls kører ”i ring” (tilfældigt eller ordnet) Vigtigt i heste hvor signaler kører rundt i ring i hjertet.
Hyppigste årsager til hjertearytmi:
* Feber
* Elektrolytforstyrrelser
* Metaboliske forstyrrelser
* Hypoxæmi
* Kolik og mavetarmlidelser
* Klapinsufficiens
* Myokarditis
Hjertearytmi - diagnostisk fremgangsmåde:
Anamnese
Behandlet med f.eks. vanddrivende, bicarbonat før løb (arbejder man IKKE med i DK - kun USA), motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarre
Klinisk undersøgelse
Grundig auskultation af hjerte og lunger, undersøg det perifere kredsløb (venepuls, -stase, ødemer, slimhinder)
EKG og evt. Ultralydsscanning
Blodundersøgelser
Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning (blodgas analyser). Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca, Mg, P) og hjertemuskel enzymer (c-TnI)
Ødem, pleural effusion og ascites
Ødem kv. unormal ansamling af væske i interstitiet.
Klinisk:
Kvæg: Dejagtig hævelser i gulk og doglap og ventralt under bug
Hest: Dejagtig hævelser i lemmer, under bug og i præputium
Skummende evt. blodigt næseflåd (pleural effusion)
Patofysiologiske mekanismer:
Ødem opstår på grund af forskydninger i ligevægt mellem kapillærpermeabilitet og de kræfter som holder på væske og kan skyldes:
Øget intravaskulært hydrostatisk tryk sfa. kongestivt hjertesvigt, venøse tromber, obstruktion af vener i leveren sfa. leverlidelser, tumorer i mediagstinum.
Fald i intravaskulær kolloidosmotiske tryk sfa. proteintab ved tarm-/nyre-sygdomme, nedsat produktion af proteiner ved leversvigt eller afmagring eller overhydrering ved intravenøs væskebehandling.
Øget permeabilitet sfa. traume, infektion, endotoksæmi, allergi
Nedsat lymfedrænage sfa. infektion i lymfekar, lymfeknuder el. kongestivt hjertesvigt
Hyppige årsager til ødem, pleural effusion og ascites
- Gastrointestinale lidelser, feks. parasitter, inflammation
- Leverlidelser (især kvæg)
- Vasculitis pga Equin viral arteritis, ehrlichiose, infektiøs anæmi, purpura hemorrhagica
- Hjertelidelser, f.eks. kongestiv hjertesvigt, klapinsufficiens, endokarditis (især kvæg), myokarditis, misdannelser, perikarditis (især kvæg)
- Nyrelidelser (især kvæg)
- Lymfangitis
Diagnostisk fremgangsmåde
- Anamnese: Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, feber, fæceskonsistens, medicin?
- Klinisk undersøgelsePalper ødem – dejagtig hævelse (tegn på inflammation?), perifer kredsløb, auskulter hjerte og lunger
- Blodundersøgelser: Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), plasma protein, albumin, lever enzymer (GGT, ASAT), nyreværdier (Urea, Creatinin, elektrolytter), Antistoffer for virus
Hvis der høres mislyd / mistænker hjerteproblemer føres straks EKG og hjertescanning - Pleura og/eller peritonealvæske undersøges for infektion
- Virus isolation (f.eks. EVA)
- Glucose absorptionstestHvis der er proteintab kan tarmens absorptionsevne undersøges vha glucose absorptionstest
Venepuls og venestase
Venestase kv. udspilede vener sfa. blodophobning
Venepuls kv. pulsation i v. jugularis, i øverste tredjedel af v. jugularis.
Puls i nederste tredjedel af v. jugularis skyldes atriekontraktion.
Patofysiologiske mekanismer bag venepuls:
Mekanisme: Abnorm venepuls og oftest også venestase opstår ved øget modstand under fyldning af højre ventrikel
Årsager: Hjerterelaterede lidelser, typisk i højre side da blod skal først ind der.
1. Højresidig hjertesvigt
2. Kardiomyopati (hos visse kvægracer)
3. Pulmonal hypertension (Cor pulmonale (eg. lunger i lang tid har øget tryk = højre vnetrikel pumbes dårlig to gblod stases op i venerne), Equin astma)
4. Trikuspidal insufficiens, feks. endokarditis eller erhvervet
5. Atrieflimmer
6. Perikarditis (især hos kvæg)
7. Mediastinale tumorer, udfyldninger, abscesser
Diagnostisk fremgangsmåde til patient med venepuls
Diagnostisk fremgangsmåde
1. Anamnese - Luftvejslidelser, højdesyge, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose
2. Klinisk undersøgelse - Auskultation af hjerte (arytmi, mislyde) og lunger. Er der takykardi, takypnø?
3. Blodundersøgelser - Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A). Antistoffer for f.eks. Bovin Leukose (BLV), Vitamin E og selen (kvæg kardiomyopati)
4. Thorax røntgen - Tumorer i mediastinum, lungelidelser, fremmedlegeme
5. EKG - Arytmi primært supraventrikulære
6. Hjertescanning - Tegn på højresidig hjertesvigt, trikuspidalinsufficiens, perikarditis
7. Skanning af kraniale thorax - Mediastinale tumorer
Mistanke om rytmeforstyrrelser → EKG
Mistanke om strukturelle eller funktionelle forandringer → Hjertescanning
EKG (Elektrokardiografi)
Anvendes primært til at vurdere hjerterytme og -ledning.
Indikeret ved mistanke om arytmier (f.eks. atrieflimren, AV-blok eller ventrikulære arytmier).
Velegnet til monitorering under arbejde, fx ved træningsrelaterede rytmeforstyrrelser.
Hjertescanning (Ekkokardiografi)
Anvendes til at vurdere hjertets struktur og funktion.
Indikeret ved mistanke om klaffelidelser, medfødte defekter, hjertedilatation eller hjertesvigt.
Giver information om blodgennemstrømning og hjertets pumpeevne via Doppler-scanning.
