Halthed - KVÆG Flashcards
Halthed definition
Halthed refererer til en mekanisk-/ bevægelsesforstyrrelse, der stammer fra en eller flere af koens lemmer. Det betyder, at koens bevægelse afviger fra det normale, hvilket kan manifestere sig som en nedsat gangfunktion eller unormal vægtfordeling.
Halthed kan have stor indflydelse på koens velfærd, produktivitet og økonomi. En halt ko kan have nedsat foderoptagelse, lavere mælkeydelse og længere restitutionsperioder, hvilket kan påvirke både dyrets helbred og landbrugerens økonomi.
Haltheden kan stamme fra mange forskellige årsager, herunder infektioner (fx klovsyge), traumer, overbelastning, degenerative sygdomme eller andre patologiske tilstande. Det er vigtigt at finde den præcise årsag for korrekt behandling.
Undersøgelsesmetodik af halthed
Undersøgelsesmetodik
◾Observation af gangart: Første skridt er at observere koens bevægelse i gang. Dette hjælper med at identificere halthedens alvorlighed og lokalisering.
◾Palpation: En grundig palpation af benene og klovene for at finde smertepunkter, hævelser, varme eller abnormiteter.
◾Bevægelsestest: Dette indebærer at få koen til at bevæge sig, hvilket hjælper med at vurdere bevægelsesbegrænsninger og ubehag.
◾Diagnostiske tests: Røntgen, ultralyd eller laboratorieanalyser kan være nødvendige for at identificere skjulte eller dybere liggende problemer som knoglebrud eller infektioner.
Halthedsvurdering
Halthedsskaler
Halthedsskaler bruges til at vurdere og klassificere graden af halthed i kvæg. Flere skalaer er udviklet for at standardisere vurderingen og gøre den mere objektiv.
◾Sprecher et al. 1997: En skala, der klassificerer halthed i fem grader fra 0 (ingen halthed) til 4 (meget alvorlig halthed).
◾Manson & Leaver, 1988: En simpel 4-graders skala, som vurderer halthed baseret på koens gangart og hvordan de understøtter vægten på benene.
◾Winkler & Willen, 2001: En modificeret version af tidligere skalaer, med fokus på det praktiske i klinisk brug og observerbar halthed.
◾Welfare Quality, 2008: En skala, der også inkluderer velfærdsaspekter og fokuserer på dyrevelfærd i relation til halthed.
◾Thomsen et al. 2008: En detaljeret skala for at vurdere halthedens alvor og hvilken effekt det har på koens gang.
◾Optimale forhold for halthedsvurdering
Enkeltvis
Jævnt, skridsikkert underlag
Tørt
Gode lysforhold
Forskellige tempi (skridt, trav)
Vendinger
Forskellige underlag (blødt, hårdt)
Bøjeprøver, longering
Differentialdiagnostiske overvejelser
Halthed kan skyldes flere forskellige årsager, som ikke nødvendigvis er relateret til benene:
◾Bevægeapparatet (ryg, hals): Smerter fra ryg eller hals kan forårsage ændringer i gangart, selvom der ikke er nogen synlig halthed i benene.
◾Andre organsystemer (GI, Repro, Yver, CNS): Sygdomme i mave-tarmkanalen, reproduktionsorganer, yveret eller centralnervesystemet kan også føre til halthed gennem refleks- eller smerteoverførelse.
◾Underlag: Glatte eller ujævne underlag kan få koen til at ændre gangart for at undgå smerte eller ubalance, hvilket kan give indtryk af halthed.
Både smerte og mekaniske forstyrrelser, som fx overbelastning, traumer eller infektioner, er de primære årsager til halthed.
Anamnese
I anamnesen undersøges; alder, vægt, laktationsstatus, race, kuld, foder, miljø samt:
Akut/kronisk: Er haltheden nylig opstået (akut) eller har den været til stede over længere tid (kronisk)?
Enkeltdyrs/besætningsproblem: Er det et isoleret problem, eller påvirker det flere dyr i besætningen?
Almen tilstand/Ædelyst: Er koen generelt i god eller dårlig form? Ædelysten kan give indikation på, om koen er i smerte eller har en underliggende sygdom.
Klinisk undersøgelse
I den kliniske undersøgelse foretages:
◾Inspektion: Visuel undersøgelse af ben, klove, og gangart for at identificere abnormiteter.
Kig på omgivelser, langt fra dyret og vurder kropsholdning, symmetri, benstilling, bevægelse.
Kropsholdning vurderes på følgende:
Ryg normal (lige), unormal (krum)
Hoved normal (lige forlængelse af hals), unormal (sænket)
Støtter den ligeligt på alle fire ben eller aflastes der?
Er koens benstilling normal?
Kohaset/rethaset, bagtilbrudt/fortilbrudt tåakse, valgus/varus, udadroterende/indadroterende.
Tættere på dyret vurderes: almenbefindende, temperatur, puls, respiration, hævelser, sår, rødme, symmetri.
Inspektion af klovene:
Symmetri: Sammenligning af begge ben for hævelse, asymmetri eller unormal stilling.
Hud: Undersøgelse af huden omkring klove og biklove for sår, hævelser eller infektionstegn.
Hornkapsel: Inspektion af klovens hornstruktur for separationer, revner, blødninger eller misfarvning, som kan indikere underliggende sygdomme.
Oprensning: Brug af hovkniv eller tang til at fjerne snavs og afdække dybereliggende læsioner i kloven.
◾Palpation: Føling af ben og klove for hævelse, ømhed, varme eller mekaniske problemer.
Palpation tjekker for: hævelse/ødem, varme, pulsation, visitation, manipulation, krepitation.
◾Visitation: Undersøgelse af, om koen reagerer på berøring af specifikke områder, hvilket kan indikere hvor smerten stammer fra.
Diagnostiske værktøjer
◾Ultralyd: Bruges til at vurdere bløddele som sener, muskler og led.
◾Røntgen: Bruges til at identificere knogleforandringer, brud eller degenerative lidelser.
◾Athrocentese: Ledvæskeanalyse, som kan hjælpe med at diagnosticere infektioner eller inflammation i leddene.
Sikkerhed og håndtering
Kvæg kan reagere uforudsigeligt på smerte og berøring, hvilket kan føre til spark og skabe farlige arbejdsforhold. Utilstrækkelig fiksering kan resultere i en suboptimal undersøgelse og behandling.
Løsninger:
◾Tvangsmidler: Bruges til at immobilisere dyret sikkert.
◾Sedation/kastning: Kan være nødvendigt ved kraftig smerte eller urolige dyr.
◾Reb/hasebremse: Bruges til at stabilisere benet under undersøgelsen.
◾Klovbeskæringsboks: En sikker og effektiv metode til at løfte og understøtte benene ved undersøgelse og behandling.
Hvorfra stammer haltheden hos kvæg?
Klove: 80-95% af alle haltheder i kvæg stammer fra klovlidelser
◾Hud:
Irritation: Forårsaget af fugtige og uhygiejniske underlag, som bløder huden op og gør den sårbar.
Infektion: Digital dermatitis (Mortellaro), klovbrandbyld og interdigital dermatitis er almindelige infektiøse lidelser.
Traume: Snitsår, slag eller trykskader kan give sekundære infektioner.
◾Horn:
Traume: Hård belastning eller slag kan medføre revner og blødninger i hornkapslen.
Belastning: Langvarigt tryk på bestemte områder af kloven (fx ved dårlige staldforhold) kan føre til hornseparationer og sårdannelser (fx såleknusning).
Infektion: F.eks. såleforrådnelse, som ofte opstår sekundært til hornskader.
Lemmer:
◾Knogler
Frakturer: Kan forekomme efter fald eller kraftige stød.
Infektion: Osteomyelitis (knogleinfektion) kan opstå som komplikation til dybe sår eller bakteriel spredning fra klovlidelser.
◾Led
Luksation: Forstuvninger eller dislokation af led kan forekomme ved fald eller voldsom belastning.
Infektion: Septisk arthritis (ledbetændelse) kan opstå efter traume eller systemiske infektioner.
Degeneration: Slidgigt eller kroniske ledforandringer ses især hos ældre dyr eller dyr med tidligere ledskader.
◾Bløddele (hud, muskler, nerver, sener, ligamenter, bursae/seneskeder):
Traume: Spark, slag eller belastningsskader.
Belastning: Kronisk overbelastning kan føre til seneskader eller bursitis.
Infektion: Phlegmone (bindevævsbetændelse) eller bursitis som følge af bakterielle infektioner.
Klovlidelser
Alle klovlidelsere er miljøbetingened og relaterer sig enten til huden eller hornet.
◾Hudrelaterde:
Digital dermatitis - infektiøs
Klovbrandbyld - infektiøs
Spaltebetændelse - infektiøs
Nydannelse
Balleråd
◾Horn-relaterde:
Såleblødninger
Sålesår
Hulvæg
Byld i den hvide linje
Tånekrose
Hvorfor udvikler køer klovlidelser og hvilke forhold øger risikoen for at køer udvikler klovlidelser?
◾Forskellige risikofaktorer kan give klovlidelser bl.a.:
Fugtigt klima om vinteren
Løsdrift med sengebåse
Race (holstein)
Stress - sygdom - flytning
Specifikke mikroorganisme
Indkøb af nye dyr
Gulvtype
Strøelse
Hygiejne, døning, urin
Risikofaktorer som de HORN-relaterde klovlidelser afhænger af:
◾KÆLVNING - Køer i tidlig laktation er særligt udsatte pga. hormonelle forandringer, øget vægtbelastning og metaboliske udfordringer.
◾Race (holstein)
◾Stress (sygdom, flytning)
◾Fodring
Næringsstofmangel (fx biotin, zink, kobber) kan svække hornkvaliteten.
Acidose forårsaget af hurtige foderskift eller højt stivelsesindhold kan føre til laminitis og hornseparationer.
◾Fysiske faktorer
Underlag
Traumatiserende: Hårde betongulve kan forårsage mekanisk slid og trykrelaterede skader.
Vådt: Konstant fugt blødgør hornet og øger risikoen for infektioner og hornseparationer.
Glat: Øger risikoen for faldtraumer og ledskader.
Håndtering og opstalding
Lang ståtid, lav liggetid: Øget belastning på klovene giver trykskader og svækker hornproduktionen.
Dårligt design af sengebåse:
For små båse eller for lidt strøelse reducerer koens liggetid og øger belastningen på klovene.
Dårligt design kan føre til unormal belastning af klovene og skader som såleblødninger.
Overbelægning: Øger konkurrencen om hvilepladser og foder, hvilket kan føre til længere ståtid og dermed højere risiko for halthed.
◾Management
Håndtering i malkestald og opsamlingsområder: Lang ventetid på hårdt underlag øger risikoen for klovlidelser.
Køer er meget adrætte dyr og færdes sikkert på ufremkommelige steder. De vil ofte genre selv bestemme farten og går KUN der hvor de sætter klovene. De kan nemt blive pressede til hurtige bevægelser eller mases sammen så de ikke kan se.
Pres ved samling af køerne: Hurtige bevægelser og stress kan føre til akutte skader eller forværre eksisterende halthed.
Hygiejne
◾Sengebåse
Det er vigtigt at køerne ligger ned idet at de skal være effektive mælkeproducernter, skal æde, drikke og blive malket og kroppen er konstant på overarbejde og har behov for at ligge ned i 14t i døgnet, især i ugerne omkring kælvning. Ståtid/ventetid er spildtid. Ståtid belaster klovene og øger risiko for flere lidelser.
Belastning, konformation og benstilling
Normal, lige benstilling hos køer ses sjældent, da der ikke er avlsmæssigt fokus på forben, hvilket kan føre til flere problemer.
Normal – Ingen synlige afvigelser.
Varus i forkneet samt valgus og udadrotation fra forkneet og nedefter.
Varus fra albue til tå – Parallel forløb frem til forkneet, hvorefter der ses valgus og udadrotation (også kendt som “fransk benstilling”).
Indadgående varus fra albue til forkne samt udadgående valgus fra carpus til kloven.
Varus – Generel indadkrumning af benet.
Mange køer har valgus fra carpus kombineret med udadrotation.
Underlaget har ingen betydelig effekt på forbenenes stilling, uanset om det er fast gulv eller dybstrøelse. Derimod har underlaget en stor effekt på bagbenenes stilling.
Kohaset benstilling:
◾I en normal benstilling fordeles vægten jævnt på parallelle bagben, hvor de abaxiale (ydre) klovvægge bærer hovedparten af vægten.
Ved kohaset benstilling roterer klovene, hvilket forskyder vægtbæringen. Dette medfører:
Inderkloen bærer vægt på den abaxiale klovvæg.
Yderkloen bærer vægt på sålen og den abaxiale hornvæg.
Hornet bøjer udad og mister sin lodrette position.
◾Det er uhensigtsmæssigt, da tyngdekraften normalt virker oppefra og ned. Når den abaxiale hornvæg ikke forbliver lodret, viger hornet udad og blottet den hvide linje.
Den hvide linje er sårbar, fordi:
Den består af blødt horn, som let beskadiges.
Kloven bærer mere vægt på sålen frem for at “hænge” på lamellerne.
Konsekvensen er øget risiko for skader. Når koen bliver øm i ydersålen, vil hun kompensere ved at vride benstillingen yderligere udad, hvilket forværrer problemet.
Gode forhold for halthedsvurdering
◾For at vurdere halthed korrekt er det vigtigt at skabe de rette forhold. Dette inkluderer:
Individuel vurdering af hver ko.
Jævnt, skridsikkert og tørt underlag.
God belysning.
Mulighed for at observere koen i forskellige gangarter og tempi.
Vendinger samt bevægelse på forskellige underlag (både blødt og hårdt).
Udførelse af bøjeprøver og longering.
◾Underlagsproblematikker:
Tjære slides hurtigt væk, når det udsættes for køer.
Granitskærver bliver liggende og kan ødelægge gulvet. De giver skridsikkerhed, men det er stadig vigtigt at supplere med bøjeprøver og longering for en præcis vurdering.
◾Halthedsvurdering i praksis:
Bedst at udføre på jævne og egnede gulve.
Udfordrende at vurdere halthed, hvis mange store køer står i vejen.
I 1997 blev der udviklet nye metoder til at spore halthed ved at analysere ryglinjen, da køer på dårligt underlag har sværere ved at komme i brunst.
