Neonatale dyr Flashcards
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
§ 28. Kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen.
Kalvens evne til at optage antistoffer fra kolostrum
Kalvens evne til at optage antistoffer fra kolostrum falder markant efter 12 timer. Derfor er det vigtigt, at kalven får kolostrum så hurtigt som muligt efter fødslen for at sikre tilstrækkelig immunforsvar.
Kolostrumkvalitet: Kolostrum skal indeholde mindst 50 mg/ml IgG, gerne 75 mg/ml, for at give kalven tilstrækkelig beskyttelse.
Test af kolostrumkvalitet:
◾Kolostrometer: IgG udgør cirka 47% af proteinet i kolostrum. Hvis vægtfylden er >1046, indikerer det, at IgG-indholdet er >50 mg/ml.
◾Refraktometer: Refraktometeret måler lysets brydning. En værdi på 22% svarer til ca. 50 mg/ml IgG.
◾Glutaraldehyd test: Denne test binder med aminogrupper i fibrinogen og IgG, og bruges til at vurdere kolostrumkvaliteten.
Kolostrum:
◾God passiv transfer: Hvis kalven får tilstrækkelig kolostrum, vil serumkoncentrationen af IgG efter 24 timer være minimum 20 mg/ml (g/L).
◾Failure of passive transfer: Hvis IgG-koncentrationen i serum er under 10 mg/ml (g/L) ved 24-48 timer, indikerer det en fejl i den passive overførsel af antistoffer fra kolostrum til kalven, hvilket kan føre til øget risiko for infektioner.
Kalvens egen produktion af IgG: Fra 36 timer begynder kalven at producere IgG selv. Det tager omkring 3-6 uger før kalven opnår et funktionelt niveau af egne antistoffer.
Mængde kolostrum: Kalven skal have 2-3 liter kolostrum så hurtigt som muligt, helst inden for de første 2 timer.
Den samlede mængde kolostrum bør være 6 liter indenfor de første 6 timer efter fødslen.
Tvangsfodring:
Hvis kalven ikke kan få kolostrum af sig selv, kan tvangsfodring være nødvendigt. Dette kan sikres med en kalvesonde.
§ 18 b: Kalve må kun sondefodres, hvis det er nødvendigt for at behandle kalven mod sygdom.
Råmælsforsyning: I uge 0-5 falder kvaliteten af råmælk (kolostrum), og kalven har derfor en lavere passiv immunitet i denne periode.
Window of Susceptibility: Fra uge 2-5 er kalven særligt sårbar, da den passive immunitet fra råmælken er faldet, men den er endnu ikke begyndt at producere tilstrækkelige mængder egne antistoffer. Denne periode kaldes “window of susceptibility”, hvor kalven er mest modtagelig for infektioner.
Egen antistofproduktion: Først fra uge 2 og fremad begynder kalven at producere sine egne antistoffer, men indtil da er dens immunforsvar svagt og afhængigt af råmælken.
De væsentligste dødsårsager for lam og kvæg
◾Hypothermi/hypoglykæmi/sult
◾Dystokier/svagt fødte
◾Aborter
◾Enteritis, pneumoni, prædation, ringe moderegenskaber, større unger (dystoki)
Fodring af kalve:
◾Mælk: Kalvens suttebehov skal opfyldes ved mælkeoptagelse, og det kan ske gennem forskellige metoder, herunder:
Pattespand, pattebar eller mælkeautomat
Narresut placeret tæt på mælken i skål, spand eller kar
Løstliggende flydende sut i skål, spand eller kar. Det er vigtigt, at der er mindst én sut pr. kalv, og at sutten er tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
◾Bollerenden (sutterefleks, protein, forventning og adfærd): Kalven skal aktiveres til at bruge sin sutterefleks korrekt, hvilket er nødvendigt for, at den kan få de nødvendige proteiner og næringsstoffer fra mælken.
◾Rent vand: Kalven skal have adgang til rent vand for at opretholde korrekt væskebalance og understøtte vækst og sundhed.
◾Stråfoder: Stråfoder er vigtigt for kalvens fordøjelsessystem og hjælper med at fremme tarmbevægelser og vækst.
◾Kraftfoder: Kraftfoder kan introduceres gradvist for at støtte kalvens udvikling og sikre tilstrækkelig vækst, når den begynder at spise fast føde.
◾Bekendtgørelse om kalvebeskyttelse (2010): I henhold til § 18 a skal kalvens suttebehov dækkes under mælkeoptagelsen, og der skal benyttes de nævnte metoder for korrekt mælketildeling.
Anamnese
En grundig anamnese er afgørende for korrekt diagnose og behandling af kalve, da den giver vigtig information om sygdommens forløb og de faktorer, der kan have påvirket dyrets helbred.
Hvornår er sygdommen startet?
Udviklingen?
Hidtidig behandling af dyret?
Drægtighedslængde
Kælvning/læmningsforløb
Fodring af moderdyr
Kolostrum tildeling
Huld og adfærd
Huld refererer til dyrets fysiske tilstand og kropsfedt. Kalvens huld er et vigtigt mål for dens sundhed og vækst. Der findes ikke en standardiseret huldscore for kalve, men det er stadig nødvendigt at vurdere huld for at identificere eventuelle problemer.
◾Normal huld: Kalven har en passende mængde fedtdepoter og er generelt sund.
◾Undervægtig: Kalven er for tynd og har muligvis ikke fået tilstrækkelig ernæring, hvilket kan føre til svag immunitet og dårlig vækst.
◾Overvægtig: Kalven har for meget fedt, hvilket kan indikere, at den får for meget energi, hvilket kan føre til problemer som fedme eller stress på væksten.
En sund tilvækst er omkring 700-800 g pr. dag for en kalv. Denne vægtøgning er et tegn på god ernæring og sundhed. Hvis kalven ikke opnår den ønskede vægtøgning, kan det være nødvendigt at justere fodring eller undersøge for sygdom.
Almenbefindende og adfærd:
◾Sovende dyr: Kalven skal være aktiv og alert. Hvis den er unormalt træt eller sovende, kan det være et tegn på sygdom eller stress. Det er vigtigt at sammenligne den med de andre kalve i gruppen for at vurdere, om dens adfærd er afvigende.
◾Sammenligning med de andre: Det er nyttigt at sammenligne den enkelte kalvs adfærd og tilstand med de andre kalve. Hvis én kalv virker unormalt træt, sløv eller har ændret adfærd, kan det indikere et problem, der kræver opmærksomhed.
Respiration
Respirationsfrekvensen varierer afhængigt af dyrets art og alder. Det er vigtigt at vurdere både frekvens og type af respiration for at vurdere dyrets luftvejsstatus.
◾Kalve: 30-60 åndedrag pr. minut.
◾Lam: 30-70 åndedrag pr. minut.
◾Kid (gedekid): 40-65 åndedrag pr. minut.
Thoracoabdominal type: Hos sunde dyr skal respirationen være både thorakal (bryst) og abdominal (mave), hvilket betyder, at både brystkassen og maven skal bevæge sig under vejrtrækningen. Hvis kalven har en ensidig eller unormal bevægelse under respirationen, kan det indikere et problem som lungebetændelse eller pleuritis.
Hoste er en vigtig indikator på luftvejsproblemer. Hosterefleksen kan være et tegn på irritation i luftvejene, som f.eks. ved infektion eller tørre forhold i miljøet.
◾Hoste: Det er vigtigt at notere, hvor hyppigt og alvorligt dyret hoster. Hyppig hoste kan indikere infektioner som bronkitis, pneumoni eller andre luftvejsproblemer.
◾Hosterefleks: Når man forsøger at stimulere hosten (f.eks. ved at trykke let på halsen eller luftvejene), kan en markant hoste afsløre irritation eller infektion.
Udflåd fra næseborene eller øjnene kan være et tegn på infektion eller irritation. Det er vigtigt at vurdere både mængden og typen af udflåd, da dette kan hjælpe med at bestemme årsagen.
◾Mængde: Vurder hvor meget flåd der kommer fra næse og øjne. Hvis det er overdreven, kan det være tegn på en infektion som viral eller bakteriel rhinitis, pneumoni eller conjunctivitis.
◾Serøst: Klar væske, som normalt er forbundet med begyndende infektion eller allergisk reaktion.
◾Mukøst: Tyk, slimet væske, som kan indikere en mere vedvarende infektion eller irritation.
◾Purulent: Tyk, gul eller grønlig væske, ofte et tegn på bakteriel infektion, som f.eks. pneumoni eller bakteriel rhinitis.
Hovedholdning og -stilling
◾Hovedholdning og -stilling:
En unormal hovedholdning kan indikere neurologiske eller fysiske problemer hos kalven. Det er vigtigt at observere, om dyret har en normal eller unormal holdning, da en abnorm hovedstilling kan være et tegn på stress, smerte eller sygdom.
▪️Ører: Ørerne kan afsløre dyrets tilstand. Normal øreholdning og bevægelse er et tegn på, at dyret er opmærksomt og i god helbredstilstand. Nedslåede eller stive ører kan indikere sygdom eller smerte.
▪️Hovedholdning: Hvis dyret holder hovedet på en unormal måde, f.eks. hængende eller rystende, kan det være et tegn på neurologisk lidelse, dehydrering eller smerte.
▪️Hovedstilling: En unormal hovedstilling kan også signalere problemer med centralnervesystemet, som f.eks. meningitis, encephalitis eller fysisk stress.
◾Hårlag og tidsmudning: Hårlaget giver et vigtigt signal om dyrets generelle sundhed.
▪️Hårlag: Et sundt og velplejet hårlag indikerer god ernæring og sundhed, mens et mat, plettet eller ru hårlag kan være et tegn på ernæringsmangel, sygdom eller stress.
▪️Tidsmudning: Vurder om kalven har urenheder eller mudder på pelsen, som kan indikere, at den ikke har haft tilstrækkelig pleje eller hygiejne. Dette kan også være et tegn på, at dyret har været i et beskidt miljø, som kan føre til infektioner.
◾Gødning: Gødningens konsistens og farve giver vigtig information om dyrets fordøjelsessystem og sundhedstilstand.
▪️Konsistens: Pasta-/dej-agtig: En let formbar konsistens kan være et tegn på normal fordøjelse.
▪️Gødningsscore 0-9 (9 = flydende): Gødningens score kan hjælpe med at vurdere, om dyret lider af diarré eller forstoppelse. Diarré kan være et tegn på infektion eller foderrelaterede problemer, mens forstoppelse kan indikere dehydrering eller fordøjelsesproblemer.
▪️Farve:
Normal: Normalt har gødning en brun farve, der afspejler en sund fordøjelse.
Melæna (sort, tjærelignende gødning): Dette kan indikere blødning i den øvre del af fordøjelsessystemet, som f.eks. mavesår eller gastritis.
Tilblanding: Hvis der er andre elementer i gødningen, som f.eks. slim eller blod, kan det indikere infektion, parasitter eller en sygdomstilstand, der kræver opmærksomhed.
Palpation
Reaktion på håndtering:
Kalvens reaktion på håndtering er en vigtig indikator for dens generelle tilstand. Hvis dyret rejser sig hurtigt og forsøger at komme væk, kan det være et tegn på god sundhed og vitalitet. Hvis kalven er svag og ikke reagerer som forventet, kan det indikere sygdom eller stress
Hudtemperatur og hudtugor:
Hudtemperatur og hudtugor (elasticitet) vurderes for at identificere dehydrering. Ved dehydrering vil hudens elastik mindskes, og den vil ikke hurtigt vende tilbage til normal position efter at være blevet klemt.
Kapillærfyldningstid:
Dette bruges til at vurdere blodgennemstrømning og cirkulation. En normal kapillærfyldningstid er mindre end 2 sekunder. Længere tid kan indikere dårlig cirkulation eller dehydrering.
Sutterefleks:
Sutterefleksen er et tegn på neurologisk funktion og vitalitet hos kalven. En fraværende eller svag sutterefleks kan indikere neurologiske problemer eller sygdom.
Slimhinder: Slimhinderne skal være rosa og fugtige. Blege slimhinder kan være et tegn på anæmi, dehydrering eller shock.
Lymfeknuder: Forstørrede eller ømme lymfeknuder kan indikere infektion eller inflammatoriske tilstande.
Navlested: Vurdering af navlestedet for hævelse, ømhed og varme er vigtigt for at identificere infektioner som navlebetændelse.
TPR (Temperatur, Puls, Respiration):
Normale værdier for TPR:
Kalve: Op til 40.5°C, puls 100-140 pr. min, respiration 30-60 pr. min.
Lam/kid: Op til 40.5°C, puls 120-160 pr. min, respiration 30-70 pr. min. Afvigelser fra disse normer kan indikere infektion, feber eller stress.
Diarre i neonatale drøvtyggere
Diarré opstår, når de normale bevægelser af væske i og ud af tarmen bliver forstyrret. Der er to hovedtyper af forstyrrelser:
Malabsorption: Normal sekretion i tarmen, men reduceret reabsorption. Dette ses ofte ved infektioner.
Hypersekretion: Øget sekretion ind i tarmen med normal reabsorption. Dette kan forårsages af bakterier som E. coli (ETEC K99), der forårsager cholera-lignende symptomer.
Diarré fører til tab af kropsvæske og kan resultere i dehydrering. Tegn på dehydrering inkluderer:
Øget hudtugor
Tørre gingiva
Kolde ekstremiteter
Indsunkne øjne
Reduceret urinproduktion, som stopper i svære tilfælde.
Undersøgelse af thorax
Undersøgelse af lungerne ved auskultation giver information om respirationssystemet.
Normal vesikulær respirationslyd: Blød og regelmæssig lyd ved normal respiration.
Får/lam: Kan have ru respiration, som kan indikere luftvejsproblemer.
Hjertefrekvensen for neonatale drøvtyggere er:
Kalve: 100-140 pr. min
Lam/kid: 120-160 pr. min
Afvigelser fra disse værdier kan indikere hjerteproblemer eller stress.
Undersøgelse af abdomen
Perkussionsauskultation (succussion):
Ved at tappe på abdomen kan man vurdere om der er væskeansamlinger, luft eller andre abnormiteter i mave-tarmkanalen.
Undersøgelsen bør udføres på både venstre og højre side af abdomen for at få et klart billede af dyrets tilstand.
Lemmer
Hævelse og vægtbæring:
Hævelse af lemmerne kan indikere infektion eller betændelse, mens nedsat vægtbæring eller halthed kan være tegn på smerte eller skade. Det er vigtigt at observere, om dyret har vanskeligheder med at bevæge sig eller bære vægt, da dette kan påvirke dets generelle sundhed og trivsel.
Diagnostik af det neonatale unge
◾Blodprøve
Blodprøver er essentielle for at vurdere dyrets generelle helbredstilstand. Der findes referenceværdier for unge dyr (fx fra Tabel 20.4 – Smith), som hjælper med at sammenligne resultaterne og identificere unormale værdier, der kan indikere infektion, dehydrering, anæmi eller andre sundhedsmæssige problemer.
◾Vomsonde
Evakuering af gas: Brug af vomsonde til at evakuere gas er nyttigt, hvis dyret lider af oppustethed eller abnorm tarmbevægelse.
Vomsaftprøve: Prøve af vomsaft kan anvendes til at vurdere vomfunktionen og bestemme, om der er problemer med fordøjelsen.
Vurdering af vomfunktionen (alder): Vomfunktion vurderes også afhængigt af dyrets alder, da funktionelle ændringer i vommen kan forekomme over tid.
Evt. vompodning: Hvis infektion eller sygdom mistænkes i vommen, kan vompodning anvendes til yderligere undersøgelse.
◾Urinanalyse
Vægtfylde: Urinens vægtfylde kan bruges til at vurdere nyrefunktionen. En lav vægtfylde kan indikere nyresvigt eller dehydrering.
Celler og protein: Urinanalyse kan afsløre celler eller protein, som kan være tegn på infektion eller betændelse i urinvejene.
◾Gødningsprøve
Melæna – test for okkult blod: Gødningsprøver kan tages for at undersøge tilstedeværelsen af okkult blod (melæna), som kan indikere blødninger i mave-tarmkanalen.
Parasitter: Gødningsprøver bruges også til at identificere parasitter, som kan forårsage diarré eller andre sundhedsmæssige problemer hos drøvtyggere.
Dyrkning/PCR
◾Ultralyd
◾Røntgen: Røntgenbilleder bruges til at undersøge knogler, led og indre organer. Det kan være nyttigt til at identificere abnormiteter som frakturer, indre fortrængninger eller abnormaliteter i organer som lunger og mave-tarmkanal.
◾Diagnostisk obduktion: Hvis dyret dør, kan en obduktion give værdifuld information om den underliggende årsag til sygdommen eller dødsfaldet. Det giver indsigt i patologi og sygdomsforløb, hvilket kan være nyttigt for at forhindre fremtidige hændelser.
◾Transtracheale skyllprøver
Tracheale skylleprøver/Bronchoalveolær lavage:
Bruges til at få prøver fra luftvejene for at teste for infektioner eller andre abnormiteter i luftvejene. Disse prøver kan hjælpe med at identificere patogener som bakterier, svampe eller vira.
◾Næsesvaberprøver: Næsesvaber kan bruges til at få prøver fra næsepassagerne, som kan afsløre respiratoriske patogener. Kan bruges til at undersøge for bl.a.
Pasteurella multocida
Trueperella pyogenes
Mannheimia hæmolytica
