Halthed - HEST Flashcards
Hvordan adskiller tre klassisk dorsale hævelser fra hinanden?
Bursa precarpea
Seneskede til m. extensor carpi radialis senen
Selve leddet (medio- og eller radiocarpal-leddet
Seneskedens forløb starter prox. for carpus og hævelse i denne vil blive presset ind mod carpus af retinaculum extensorum så hævelsen ses dorsoproximalt og dorsalt på carpus.
Støttebåndet kan ikke adskilles palpatorisk fra den dybe bøjesene da de ligger i en fælles fascie.
Hvorfor går støttebåndet i stykker før den dybe bøjesene?
Senen til den dybe bøjesene er forlængelse af muskel mens støttebåndet starter fra palmar carpus ligamenter. Muskler kan give efter men det kan ligamenter ikke.
Hvordan adskiller en hævelse i overfladiske bøjesene sig fra hævelse i støttebåndet til den dybe bøjesene?
Skade i overfladisk bøjesene kv. bagudrettet hævelse/koveks i vertikal plan / klapsene.
Skade i støtebåndet kan ses og palperes som hævelse lateralt og medialt da bøjesenerner på den ene side og gaffelbånd og knogler på dne anden side presser støttebåndet sammen i dorso-palmar/plantar retning.
Gaffelbåndets fibre fortsætte som omslyngende grene og fusionere med extensor senen.
Gaffelbåndet hæfter på kodeseneben og funktionel fortsættelse langs kodesenebensligamtner (lig. sesamoiderum rectum + obliqua), som ofte skades hvis det udsættes for stress ved dårlig hovbalance.
Hvilken sene belastes ved lav dragt og lang tå?
– Den dybe bøjesene (M. flexor digitorum profundus) belastes mere, da den strækkes yderligere ved en lav dragt (hælens position lavere end normalt) og en lang tå.
Hvilken sene belastes ved høj dragt?
– Den overfladiske bøjesene (M. flexor digitorum superficialis) belastes mere, da tåens opadgående vinkel øger trækbelastningen på denne sene.
Et sår dorsalt på piben kan skære strækkesenen/senerne over, hvad er forskellen på for- og bagben
i relation til dette?
– På forbenet er det primært M. extensor digitorum communis, der er ansvarlig for ekstension af tåen.
– På bagbenet er det både M. extensor digitorum longus og M. extensor digitorum lateralis, der står for tå-ekstension.
Hvad er forskellen på for- og bagbenets griffelben?
– På forbenet er griffelbenene (os metacarpale II og IV) længere og mere prominente.
– På bagbenet er griffelbenene (os metatarsale II og IV) kortere og slutter ofte højere oppe i forhold til piben.
Kan et normalt gaffelbånd palperes på bagbenet?
– Nej, et normalt gaffelbånd på bagbenet er vanskeligere at palpere end på forbenet, da det er mere indlejret i bløddelene
Hvorfor er en proximal gaffelbåndsskade værre på bag- end for- ben?
– Fordi gaffelbåndet på bagbenet udsættes for større belastning og spænding under bevægelse, især ved kraftigere fraspark. Heling kan være mere langsommelig på bagbenet.
Hvad er ringbåndskonstriktion?
– En tilstand hvor det distale ringbånd (annular ligament) strammer for meget omkring bøjesenerne og skaber tryk, hvilket kan føre til nedsat blodcirkulation, inflammation og halthed.
Som dyrlæge skal I være i stand til at adskille følgende hævelser I forbindelse med hasen: - Piphas. Hvor? Og hvilke strukturer er hævet?
– Piphas er en hævelse lokaliseret plantart/kaudalt ved hasen.
– Den involverer tarsal-seneskeden, som omgiver de dybe bøjesener.
Hvordan adskilles en hævelse af tarsal-seneskeden fra en hævelse af tarsocrural-leddet?
– Tarsal-seneskedehævelse findes plantart og strækker sig ofte længere distalt.
– Tarsocrural-ledhævelse ses mere medialt og lateralt omkring hasens store ledflader.
Kan synovial hævelse i de 2 nederste glideled ses/palperes?
– Nej, synovial hævelse i de to nederste glideled (tarsometatarsalled og intertarsalled) er meget svær at opdage, da der er minimal synovial plads og meget stramme ligamenter
Hvornår vil pulsen i benet være forstærket?
– Ved inflammation, infektion, traume eller hovbyld, da øget blodgennemstrømning forsøger at levere flere immunceller og næringsstoffer til det påvirkede område.
Hvor er pulsen lettest at palpere: Forben eller bagben?
– Forbenet er lettere at palpere, især ved den digitale arterie på den mediale og laterale side af koden.
Hvad hedder de blodkar man kan palperer på en hest ben til pusltagen?
A. digitalis palmaris/plantaris communis – Løber langs den mediale og laterale side af koden. Dette er det mest almindelige sted at tage puls, især ved mistanke om hovbyld eller inflammation i hoven
A. metacarpea/metatarsea medialis et lateralis – Løber langs piben, men kan være sværere at palpere end de digitale arterier
A. digitalis palmaris/plantaris propria – Findes tættere på hoven, lige over koden, og kan bruges ved undersøgelse af hovproblemer.
A. tibialis caudalis – Løber bagtil på hasen og kan nogle gange mærkes, hvis der er problemer i hasen eller bagbenet.
Definition af halthed
Halthed refererer til en mekanisk- eller bevægelsesforstyrrelse, der stammer fra en eller flere af hestens lemmer. Det betyder, at hestens bevægelse afviger fra det normale, hvilket kan manifestere sig som en nedsat gangfunktion eller unormal vægtfordeling.
Haltheden kan stamme fra mange forskellige årsager, herunder infektioner (fx hovbyld), traumer, overbelastning, degenerative sygdomme eller andre patologiske tilstande. Det er vigtigt at finde den præcise årsag for korrekt behandling.
Definition af halthed
* Halthed er et klinisk tegn, en manifestation af inflammationssymptomer, herunder smerte, eller en mekanisk defekt, der resulterer i en gangartsafvigelse karakteriseret ved halthed (Ross M.W., 2003).
* Halthed defineres også som et klinisk tegn på en smertefuld, neurologisk eller mekanisk tilstand.
Egenskaber ved halthed
* Halthed kan være akut, kronisk eller tilbagevendende.
* Den kan observeres i skridt, trav, galop – på cirkel eller lige linje.
* Flere lemmer kan være påvirkede samtidig.
* Haltheder er en meget almindelig årsag til dyrlægekonsultationer.
Undersøgelse for halthed
- Statisk undersøgelse:
Anamnese (sygehistorie)
Generel tilstand
Eksteriørvurdering
Muskelmasse og kropsholdning
Brug af visitertang og bordtest
Manipulation og bøjeprøver
Palpation af lemmer og hove - Dynamisk undersøgelse:
Vurdering af halthedsgrad
Gangartsanalyse i skridt (lige linje, ottetalsmønster)
Normal gang for forskellige racer
Identifikation af det halte ben
Vurdering i trav, galop og under rytter
Bøjeprøver
Diagnostiske blokader (nerve- og ledblokader)
Anamnese
Alder, køn, race, anvendelse
Hvad er problemet?
Oprindelse af haltheden (traume, gradvis udvikling, akut opstået osv.)
Varighed (hvornår blev haltheden først observeret?)
Hvordan har den udviklet sig? (forværret, uændret, periodisk?)
Påvirkning af motion (forværres eller forbedres haltheden med træning?)
Ændringer i management (fodring, opstaldning, træning)
Skoening (seneste beslag, ændringer i hovpleje)
Træningsmønster (arbejdsmængde, type af træning, underlag)
Fodring og generel sundhedstilstand
Opstaldningsforhold (foldtid, underlag, social interaktion)
Tidligere behandling og respons
Tidligere halthedsproblemer
Statisk vs dynamisk undersøgelse
Statisk undersøgelse = fuld fysisk undersøgelse af
generel status, konformation
muskulatur i rug og nakke
Hov-test og table test
Manipulaiton, flexion, palpation
Dynamisk undersøgelse
Halthedsvurdering
Almindelig gangart, forskellige racer
Identificering af halthed
Statisk undersøgelse: Lemmekonformation og kropsholdning
Medfødte deformiteter:
Kontraherede lemmer
Knogledeformiteter
Andre medfødte afvigelser
Erhvervede deformiteter:
Vinklingsafvigelser i lemmerne (valgus, varus)
Kontraherede vs. løse lemmer (tendonære problemer, hypermobilitet)
Statisk undersøgelse
Lemmekonformation og kropsholdning
Vurdering af eksteriør og holdning
Identifikation af medfødte eller erhvervede deformiteter
Hovkonformation og hovundersøgelse
Form og balance af hoven
Brug af visitertang til at identificere ømhed
Vurdering af eventuelle ortopædiske sko og deres effekt
Undersøgelse af nakke, ryg og bækken
Vurdering af muskulatur og reaktion på tryk:
M. trapezius thoracica
M. latissimus dorsi
M. spinalis thoracis
M. longissimus dorsi
M. iliocostalis
M. gluteus medius
Positiv fleksionsreaktion i ryggen kan indikere problemer
Bøjeprøver (Flexion tests)
Formål: Identificere smerte, inflammation og ledhævelse på alle 4 lemmer.
Vurdering af smerte, inflammation og hævelse gennem manipulation af alle fire lemmer
Holdning af fleksion i 60 sekunder, efterfulgt af trav for at observere forværret halthed
Specifikke bøjetests:
Bøjetest af carpus til vurdering af fleksibilitet og ledreaktion
Protraktionstest til vurdering af m. sternocephalicus
Retraktionstest til vurdering af m. pectoralis descendens
Specifikke bøjetests:
Skulderabduktionstest (Shoulder Abduction Test)
Vurdering af skulderens bevægelighed og smerterespons
Test af abduktionsevne i skulderleddet
Skulderpunktets (Shoulder Point) vurdering
Identifikation af ømhed eller hævelse
Muskelvurdering i forbindelse med skulderfunktionen:
M. supraspinatus
M. infraspinatus
M. biceps brachii
M. deltoideus
M. triceps brachii
Komponenter af muskelaktivitet i fleksionstesten:
Longitudinel komponent (langsgående muskelaktivering)
Lateral komponent (sideværts bevægelse og stabilisering)
