GIT Kvæg Flashcards
- Dysfagi
Dysfagi: Kv. synkebesvær sfa. patologiske tilstande.
Observer dysfagi ved bl.a.:
Afvigelser i måden foderoptagelse foregår på
Afvigende tygning af maden
Afvigende synkning (foderboller på gulvet)
Dysfagi opdeles i tre hovedkategorier:
Smerte – Smertefulde tilstande i mundhulen eller kæben.
Obstruktive tilstande – Obstruktion i spiserøret eller fordøjelsessystemet.
Neurologiske forstyrrelser – Skader eller sygdomme i nerverne, der styrer synkningen.
Actinomyces og Lumpy Jaw
Actinomyces er en bakterie, der kan forårsage infektioner i kvæg, især i mundhulen og kæberne. En af de mest kendte infektioner forårsaget af Actinomyces er Lumpy jaw (kæbeactinomycose), som er en kronisk bakteriel infektion, der resulterer i hævelse af kæbebenene. Denne tilstand er karakteriseret ved dannelse af hårde, knude-lignende læsioner på kæben og kan føre til svær dysfagi, da det påvirker dyrets evne til at tygge og synke effektivt.
- Orale vesikler, erosioner, ulcera eller tumores.
Disse tilstande kan være tegn på et stort antal virusinfektioner, som er ekstremt vigtige at lære og genkende. Ofte ses manifestationer i andre organer i kroppen, hvilket kan hjælpe med at stille en korrekt diagnose.
Skelnen mellem Ptyalisme og pseudoptyalisme
Ptyalisme er overdreven spytproduktion, mens pseudoptyalisme refererer til tilstande, hvor spyttet ikke produceres i overskud, men hvor dyret har problemer med at synke eller kontrollere spyt
Næsetoilette: En sund næseplet er et tegn på generel sundhed hos kvæg. En ændring i næsen kan indikere tilstedeværelsen af infektioner eller andre patologiske tilstande.
- ”tumores”: Fremmedlegemer og obstruktioner
◾”En roe i halsen” / Et fremmedlegeme, der blokerer luftvejene eller spiserøret.
◾Æble (hobbykvæg) i pharynx / Obstruktion i svælget, som kan forårsage dysfagi.
◾Absces i pharynx / En samling af pus i svælget, som kan skyldes en infektion.
◾Retropharyngeal absces kv. En absces, der opstår bag svælget, hvilket kan påvirke respiration og synkning.
◾Papillomavirus i formaver
◾Avner, splinter, ståltråd, fjedre, fiskekroge, etc
- Regurgitation og brækning
Regurgitation og brækning
Brækning: SJÆLDENT - En centralt medieret refleks, der aktiverer brækcenteret. Kan være forudgået af øget salivation, anoreksi og eventuelle “kløgninger”.
Regurgitation: Normal fysiologisk proces hos drøvtyggere. Obstruktioner kan medføre regurgitation.
Skjult form for brækning i kvæg:
Abomasal refluks – Når løbeindholdet passerer oralt til formaverne i stedet for aboralt mod duodenum. Mistænkes at skyldes spasmer i pylorus. Der kan ses karakteristiske elektrolytforstyrrelser, der ligner det billede, man ser hos enmavede dyr – “Metabolisk triade”.
Foder i nares? Tjek for medfødte anomalier, som kan medføre problemer med foderoptagelse og fordøjelse.
Komplikationer til brækning og regurgitation:
Fejlsynkning (dysfagi) – Problemer med at synke ordentligt, som kan føre til forkert fodertransport.
Fejlsynknings-pneumoni – Lungebetændelse som følge af forkert synkning og aspiration af foder.
Væske og elektrolyt-forstyrrelser – Tab af væske og elektrolytter som følge af opkastning eller regurgitation.
Dehydrering – Særligt på grund af væsketab ved brækning og regurgitation.
Klorid-tab – Tab af klorid som en del af elektrolytoprør.
Tandproblemer Periodontitis – Tandkødsbetændelse, som kan være lugtes på afstand og kan forårsage problemer med foderoptagelse og generel sundhed.
Iatrogene ulcera/sår: Kan opstå som følge af brugen af ætsende salte og andre ikke-venlige tilskud/medicin, som kan beskadige slimhinderne.
Diagnostik af manglende foderoptag:
- Anamnese:
- Alder (de medfødte anomalier)
- Sidste kælvning
- Spiserørsanomalier, CNS
- Fuld klinisk undersøgelse, incl. mundhule. -Tænder, sår, obstruktioner, fremmedlegemer
- Ilægning af næsesvælg/vom sonde med henblik på passage
- Check for mulige forgiftninger: medicin, planter, landbrugskemikalie
Hvilke almindelige sygdomme ses m. relation til mundhule/spiserør:
* Fremmedlegemer i spiserør/mund/svælg
* Spiserørsforstoppelse
* Frakturer og andre trauma
* Stomatitis
* Hjerneabsces
* Trætunge
* Medfødte lidelser hos kalv: gane, spiserør
- Kolik
Udredelse af kolik:
▪️Anamnese: Saml information om dyrets historik og aktuelle symptomer.
▪️Inspektion:
* Alment befindende: Vurder dyrets generelle tilstand, herunder temperatur, puls og respiration (TPR).
* Smerteadfærd: Vær opmærksom på tegn på smerte som fremstrakt hals, tandgnidsel (bruxisme), stønnen og ændret kropsholdning.
* Svedudbrud: Sved kan være et tegn på alvorlig smerte.
* Abdomens form: Tjek for tegn på abdominal distension eller asymmetri.
* Vomfylde: Vurder vommens størrelse og volumen.
▪️Palpation
* Abdomens fylde: Tjek for eventuel oppustethed eller unormal volumen i abdomen.
Vomfylde og konsistens af vomindhold: Undersøg vommens fylde og indholdets konsistens for at vurdere fordøjelsen.
▪️Kredsløb
* Tegn på dehydrering: Vurder hudtugor og øjnenes indsunkning.
* Slimhinder: Tjek for ændringer i farve og fugtighed i slimhinderne (f.eks. blege eller tørre slimhinder).
* Kapillærfyldningstid: Tjek for unormal kapillærfyldningstid, som kan indikere kredsløbsproblemer.
* Perifer temperatur: Mål temperatur i de perifere dele af kroppen for at vurdere kredsløbets tilstand.
▪️Auskultation: Brug perkussion og svingning for at vurdere tarmaktivitet og lyde i abdomen.
▪️Perkussion af ydforandringer i abdomen kan indikerer obstruktion eller gasansamling.
▪️Rektalundersøgelse
◾Smerteadfærd i kvæg:
* Står med fremstrakt hals.
* Skærer tænder (bruxisme).
* Stønner, evt. i takt med respirationen.
* Ømhed ved dyb palpation i området omkring xiphoidea.
* Ryggreb og stavprøve.
* Tygger fråde.
* Kolikuro som set hos heste er sjælden i kvæg.
Fremmedlegemer: Fremmedlegemer kan forårsage smertefulde tilstande og obstruktioner.
Positiv grunt test: Mistanke om traumatik reticuloperitonitis, som kan give smerter og inflammation i netmaven (reticulum) og peritoneum.
- Abdominal distension og forstoppelse
Abdominal distension og forstoppelse Kv. udvidelse af bughulen sfa. ophobning af luft, væske eller foder i mave-tarmkanalen.
◾Den problemorienterede GI-undersøgelse i kvæg:
▪️Anamnese:
Fodringshistorik, tidligere sygdomme og varighed af symptomer.
▪️Inspektion:
Alment befindende – Vurder dyrets generelle tilstand.
TPR – Temperatur, puls og respiration.
Smerteadfærd – Tegn på ubehag, såsom tandgnidsel (bruxisme), stønnen eller nedsat ædelyst.
Svedudbrud – Tegn på stress eller metaboliske forstyrrelser.
Abdomens form – Observer ændringer i bugomfang, asymmetri eller opblødning.
Vomfylde – Vurder mængden af indhold i vommen.
▪️Palpation:
Abdomens fylde – Er der unormal spænding eller blødhed?
Vomfylde og konsistens af vomindhold – Fast, blødt, skummende eller flydende?
▪️Kredsløb:
Tegn på dehydrering – Hudtugor og indsunkne øjne.
Slimhinder – Vurder farve og fugtighed.
Kapillærfyldningstid – Indikation af perfusion.
Perifer temperatur – Kolde ekstremiteter kan indikere kredsløbsproblemer.
▪️Auskultation:
Abdominal auskultation – Vurder lyde fra mave-tarmkanalen, herunder spontane og provokerede lyde.
Vombevægelser – Normalt 3 kontraktioner pr. 2 minutter.
▪️Perkussion: Brug perkussion til at identificere gasophobning og væskeansamlinger.
Distenderet vom - vurder om udspiling skyldes luft (tympanisk lyd) eller skum (skumtympani)
▪️Rektal undersøgelse: Evaluering af tarmfylde, spænding og evt. obstruktion.
◾Distension = ændret bugomfang
Vomudvidelse sker typisk i områder, hvor ribben og bækken ikke dækker.
Vigtigt: Inspektion, palpation, auskultation og perkussion.
◾Spontane og provokerede lyde
Væske med luft → Småbobler, gurglen.
Væske i atonisk GI med luft → Plaskelyd.
Ren luft → Tympanisk lyd.
Luft komprimeret over væske → Ping eller Steel-band.
Auskultation og perkussion af specifikke områder på koen
Hattepuld i hungergruben
“Hattepuld” refererer til en nedsynkning eller fordybning i hungergruben (fossa paralumbalis), som ligger i den øverste del af koens venstre flanke.
Ved auskultation og perkussion i dette område vurderer man først og fremmest vomaktivitet:
Normalt skal der være 3 vomkontraktioner på 2 minutter.
Ved vomstop (atoni) høres færre eller ingen lyde.
Ved skumtympani kan der være dæmpede lyde eller øget spænding.
Perkussion kan bruges til at identificere gasophobning – en tympanisk (hult klingende) lyd kan indikere vomtympani (luftudspiling af vommen).
Steelband i højre flanke / højresidig løbedilatation RDA
“Steelband” er en perkussionslyd, der opstår, når luft er fanget over en væskeoverflade – ofte beskrevet som en høj, metallisk “ping”-lyd.
En højresidig løbedilatation (Right Displaced Abomasum, RDA) opstår, når løben fyldes med gas og bevæger sig op i højre flanke.
Perkussion kombineret med auskultation kan afsløre dette – man lytter efter ping-lyde i højre flanke.
Plaskelyde i højre flanke - abomasal volvulus/torsion
Plaskelyde kan høres ved auskultation med samtidig svingning af bugen (svingauskultation).
Hvis der er væske og gas i abomasum, kan man høre en “splashing”-lyd.
Dette kan indikere:
Abomasal volvulus – en drejning af løben omkring sin egen akse, hvilket er en akut og livstruende tilstand.
Torsion – en rotation af løben, der kan føre til obstruktion.
Succussion (rystelse af abdomen) bruges til at fremprovokere lyden.
Steelband i højre flanke - cecal dilatation
Cecum (blindtarmen) kan også distenderes med gas og give ping-lyde ved perkussion.
En dilateret cecum kan skelnes fra en disloceret abomasum (RDA) ved lokaliseringen af ping-lyden:
RDA → Ping høres længere fremme i højre flanke.
Cecal dilatation → Ping høres længere bagtil i højre flanke.
GI-organer, der kan distenderes med luft
Flere organer i kvægets mave-tarmkanal kan fyldes med gas og give diagnostisk værdi ved auskultation og perkussion:
Abomasum – Gasophobning ved RDA/LDA eller volvulus.
Pylorus/duodenum – Kan udspiles ved obstruktion.
Tyndtarme – Gasophobning ved ileus eller enteritis.
Colonspiralen – Kan distenderes ved trommesyge.
Cecum – Kan udspiles ved cecal dilatation eller torsion.
(Peritoneum) – Luft i bughulen kan opstå efter perforation.
Rektum – Kan fyldes med gas ved forstoppelse eller tarmobstruktion.
Uterus – Kan distenderes ved gasophobning efter kælvning eller infektion.
Hvordan bruger man auskultation og perkussion?
Auskultation → Bruges til at lytte efter tarmlyde, boblen, gurglen eller “ping”-lyde.
Perkussion → Bruges til at lokalisere gas- og væskeansamlinger.
Svingauskultation (succussion) → Bruges til at opdage væske-gas-interface (plaskelyde).
Ping-lyde i højre flanke → Steelband (RDA, cecal dilatation).
Plaskelyde ved svingauskultation → Abomasal volvulus/torsion.
Hattepuld i hungergruben → Vomstatus (atoni, tympani).
Opsummerende - Rektalundersøgelse i kvæg
Kv. manuel palpation af abdominale strukturer via rektum til diagnostisk vurdering af GI-tilstande og reproduktionsorganer.
Strukturer, der kan palperes
* Serosa – Den glatte overflade af bughinden mærkes hele tiden.
* Vommens mest caudodorsale del – Stor, blød struktur i venstre side.
* (Området mellem vom og bugvæg?) – Muligt at mærke, men svært at afgrænse præcist.
* Venstre nyre – Frit bevægelig, lobuleret struktur beliggende dorsalt mod midtlinjen.
* Caecum og tyndtarme – Mærkes som bløde, eventuelt gasudspilede strukturer i højre side.
* (Mest caudale kant af højresidig løbedislokation, HSLD?) – I nogle tilfælde kan man palpere en dislokeret løbe.
* Lnn. Inguinalis profundus – Dybe lymfeknuder i bækkenområdet.
* Uterus – Afhængigt af cyklus og drægtighedsstadie.
* Ovarier – Små strukturer, kan indeholde follikler eller corpus luteum.
* Cervix – En fast, fibrøs struktur centralt i bækkenområdet.
Rektalundersøgelse og løbedislokationer
Venstresidig løbedislokation (LDA)
Løben fyldt med gas bevæger sig op mellem vommen og bugvæggen på venstre side.
Kan indirekte vurderes via perkussion og auskultation (ping-lyd).
Højresidig løbedislokation (RDA) og volvulus
Gasudspiling af løben i højre flanke
Ved volvulus kan strukturen mærkes rektalt som en spændt, dislokeret masse
Almindelige sygdomme, der er præget af kolik/distension hos kvæg
Luftudspilede eller foderpakkede GI-afsnit:
* Vom, løbe, colon
Lejeforandringer
* Løbe, tyndtarm, colon, blindtarm
Peritonitis
* Reticuloperitonitis
* Ruptur/ulcus løbe
* Uterus ruptur
- Diarre
Diarre Kv. forstyrret fæceskonsistens med øget væskeindhold, ofte som symptom på infektiøse, parasitære eller fordøjelsesmæssige lidelser.
Gødningsscoring anvendes til vurdering af fordøjelsestilstanden. Skala fra 1-9, hvor 1 er meget fast gødning, og 9 er vandig diarre.
1 Tørre, briket-lignende klumper (ligner hestegødning).
2 Markant topdannelse, gødningsbunker i stedet for kokasser.
3 Tydelig fraktionering, topdannelse i kokassen.
4 Mere fraktioneret, men kokassen flyder stadig sammen.
5 Kokasse med tydelig afgrænsning, kan hænge på rektalhandsken.
6 Lind, sammenhængende, udflydende kokasse på underlaget.
7 Tynd, men stadig struktur i gødningen, udflydende på underlag.
8 Homogen, diarre-lignende, svært at opsamle, fx paratuberkulose.
9 Vandig diarre uden strukturindhold, kan ikke opsamles.
Årsager til diarre hos kvæg
Kalve:
Virale infektioner – fx rotavirus, coronavirus.
Bakterielle infektioner – fx E. coli, Salmonella.
Parasitter – Cryptosporidier, coccidier.
Voksne kvæg:
Sekundært til andre GI-lidelser.
Virussygdomme – fx BVD.
Parasitære lidelser.
Bakterielle infektioner – fx paratuberkulose, Clostridium perfringens.
- Melæna
Kv. mørkfarvning af fæces pga. fordøjet blod fra den øvre GI-kanal.
Normal farve på ko-fæces
Normalt: Grøn-brun afhængigt af foderet.
Melæna: Sort eller meget mørk afføring pga. fordøjet blod fra øvre fordøjelseskanal.
Hæmatochezi: Frisk, rødt blod i fæces → indikerer blødning fra nedre GI-kanal.
Diagnostiske overvejelser
Blod fra øvre GI-kanal → Nedbrudt hæmoglobin giver sort/mørk fæces.
Blod fra nedre GI-kanal → Ses ofte som synligt rødt blod.
Test for occult blod i fæces
Hemo-Fec® test kan påvise 2 ml blod per 1000 g fæces.
OBS: Fravær af synligt blod udelukker ikke blødning – testen har lav sensitivitet.
Melæna kan være et vigtigt diagnostisk tegn på mavesår, blødende tumorer eller alvorlige infektioner og bør altid undersøges nærmere.
- Blod, fibrin og/eller slim i fæces
Blod, fibrin og/eller slim i fæces hos kvæg Kv. patologiske fæcesfund, ofte tegn på nedsat foderoptagelse eller tarmforandringer.
Observation og klinisk relevans
Inspektion sker ofte i forbindelse med rektal eksploration.
Hos kvæg er dette typisk tegn på periodevis anoreksi.
Blod, fibrin og slim kan indikere irritation eller skade i tarmen.
Mulige årsager:
Tarminvagination – Kan give blod og fibrin i fæces, især hos unge kvæg.
Tyndtarmslejeforandringer – Strukturelle ændringer, der påvirker tarmpassagen.
Enteritis eller colitis – Inflammation kan føre til øget slimproduktion og fibrinudskillelse.
- Kunne foretage en systematisk klinisk undersøgelse af fordøjelseskanalen hos kvæg.
Anamnese:
Indsamling af information om fodring, mælkeydelse, tidligere sygdomme, defækationsmønster og eventuelle adfærdsændringer.
◾Inspektion:
* Alment befindende (mentalt respons, TPR – temperatur, puls, respiration).
* Smerteadfærd (bruxisme, stønnen, ryggreb, stavprøve).
* Abdomens form (asymmetri kan indikere vomtympani, løbedrejning, tarmdistension).
* Gødningskarakteristik (konsistens, farve, blod/slim, evt. diarré).
◾Palpation:
▪️Regio reticularis (xiphoidea region):
* Dybt tryk (grunt-test) for at teste for traumatisk reticuloperitonitis.
▪️Fossa paralumbalis sinistra (venstre hungergrube):
* Vomfylde og spænding vurderes ved tryk og perkussion.
* Dorsale del → gasfyldt vom.
* Ventrale del → flydelag og fiberindhold.
▪️Fossa paralumbalis dextra (højre hungergrube):
* Cecal dilatation: Udspiling kan føles som en spændt ballon.
* Tyndtarmsdistension: Fastsiddende strukturer eller øget spænding.
◾Auskultation og perkussion:
▪️Venstre side:
* Fossa paralumbalis sinistra:
Normalt 3 kontraktioner pr. 2 minutter.
Svækkede/ophævede lyde kan indikere atoni.
Tympaniske lyde (”ping”) kan indikere fri gas.
▪️Højre side:
* Regio abomasalis dextra (højre ventrale abdomen):
Steelband i højre flanke → Right displaced abomasum (RDA).
Plaskelyde ved succussion → Abomasal volvulus.
* Regio cecalis (caecum, tyndtarme):
Tympanisk lyd kan indikere cecumdilatation.
◾Rektalundersøgelse:
* Serosa: Glathed indikerer normalitet.
* Rumen (vom): Dorsocaudal del palperes. Fylde og konsistens vurderes.
* Ren sinister (venstre nyre): Skal være mobil og glat. Forstørrelse kan indikere nefropati.
* Caecum: Palperes som en gasfyldt struktur ved dilatation.
* Colonspiral: Ofte svær at palpere, men dilateret colon kan føles som rørformede strukturer.
* Løbe: Kan være forskudt ved HSLD (højresidig løbedislokation).
* Uterus og ovarier: Relevante ved drægtighedsstatus.
◾Supplerende undersøgelser:
▪️Vomsaftundersøgelse (pH, lagdeling, protozoaktivitet).
▪️Abdominosentese (væske fra peritoneum → infektion/misfarvning?).
▪️Blodprøver (elektrolytter, ketonstoffer, inflammation)
Den metaboliske triade hos kvæg Kv. kombination af hypokloræmi, hypokaliæmi og metabolisk alkalose – ofte associeret med løbedrejning.
Patofysiologi:
Hypokloræmi → Klorid tabes primært via vomsaft pga. pylorusobstruktion eller abomasal refluks.
Hypokaliæmi → Kroppen forsøger at kompensere ved at udveksle intracellulær H⁺ med ekstracellulær K⁺, hvilket forværrer alkalosen.
Metabolisk alkalose → Blodets pH stiger til 7,5 – 7,8.
Sekundære effekter
Paradoks aciduri: På trods af alkalose udskilles H⁺ i urinen, da nyren forsøger at bevare K⁺.
Øget bikarbonat (HCO₃⁻) og baseoverskud: Set i biokemi ved løbedrejning.
Blodprøvefund ved løbedrejning
Akut løbedrejning RDA/LDA: nedsat CK, lav hæmatokrit, lav (Cl), MASSER BASE, og højere pH
Lav PCV
Lav (Cl-) = funktionel obstruktion af pylorus = HCl kan ikke passere tarm = hypokloræmi = metabolisk alkalose
Metabolisk alkalose sfa. tabt mavessaft + ophobgning af bikarbonat
Supplerende diagnostik
Vomsaftundersøgelse (via vomsonde)
Lugt og farve vurderes.
Lagdeling kan indikere ændret mikrobiom.
Redox-potentiale (methylenblåt test → viser bakterieaktivitet).
pH og mikroskopi for mikroorganismer.
Abdominosentese (væske fra bughulen)
Farve og klarhed
Lugt (f.eks. peritonitis)
Protein- og celleindhold
Evt. tilblanding af f.eks. blod eller tarmindhold
Du kommer ud til en 3. kalvs SDM ko, der har kælvet for 3 uger siden. Koen går i løsdrift, og tilbydes et fuldfoder ad libitum, men dens ædelyst har været svingende de sidste uger. Ved en klinisk undersøgelse finder du følgende:
Temperatur 38.9 °C
puls 72 slag/minut
Respirationsfrekvens 24/minut.
Slimhinderne er blege.
Der ses ingen læsioner i mundhulen.
Huldværdi til ca. 4 på en skala fra 1 til 5.
Ved inspektion har koen udfyldte hungergruber i begge sider. Du har svært ved at høre hjertelyden ordentligt.
Der er intet at bemærke over lungefelterne.
Auskultationsfund af abdomen i venstre side:
1 svag vombevægelse per 2 minutter.
Auskultationsfund af abdomen i højre side:
ingen spontane lyde, og der kan fremprovokeres plaskelyde i midten af feltet.
Ved perkussions-auskultation af abdomen høres ingen steelband-lyde i nogen af siderne.
Ved rektal undersøgelsen er der intet at bemærke, men der ses sparsom mængde mørk/sort klistret fæces.
Koen står med krum ryg og skærer tænder ind i mellem. Du prøver at mønstre koen, men den er meget uvillig til at bevæge sig
Opstil en initiel problemliste, og prioriter problemlisten således, at du sætter de vigtigste problemer øverst. Argumenter kort for din prioritering.
Plaskelyde i højre side uden steelband
→ Tyder på væskeophobning i løben, mulig abomasal volvulus eller abomasal dysfunktion (funktionel obstruktion).
Blege slimhinder + melæna
→ Indikerer blodtab, sandsynligvis fra øvre GI, fx abomasale ulcera med blødning.
Nedsat vommotilitet, udfyldte hungergruber bilateralt
→ Kan tyde på sekundær vomatoni pga. metabolisk lidelse eller smerte.
Nedsat ædelyst, vægttab
Smerteadfærd
Beskriv den mulige patofysiologi for de to sygdomsmanifestationer, du finder vigtigst.
Abomasale forandringer (volvulus, dysfunktion, atoni)
Hvis løben dilateres (fx efter Right Displaced Abomasum, RDA), kan den udvikle abomasal volvulus, hvilket fører til iskæmi, vævsnekrose og væskeophobning.
Manglende steelband kan tyde på væskefyldt løbe frem for gasophobning.
Obstruktion af pylorus eller nervøs dysfunktion kan give sekundær vomatoni, hvilket forklarer de sparsomme vomkontraktioner.
Abomasale ulcera med blødning
Opstår ofte hos højtydende malkekøer pga. høj belastning på abomasum, acidotisk foder eller stress.
Ulcera kan perforere, føre til melæna (fordøjet blod i fæces) og sekundær anæmi (blege slimhinder).
Hypovolæmi og elektrolytforstyrrelser kan opstå, især hvis der er betydeligt blodtab eller væskeophobning i GI.
Nævn og argumenter for tre yderligere undersøgelser (frit valg), du kunne tænke dig at udføre eller rekvirere igen, i prioriteret rækkefølge
Blodprøver (hæmatologi, biokemi)
Hæmatokrit (Ht) & total protein → Vurdering af anæmi og dehydrering.
Elektrolytter (Na, K, Cl, HCO₃⁻) → Afdækning af metabolisk alkalose (typisk ved pylorusobstruktion) eller acidose (ved endotoksæmi).
Laktat → Markør for perfusion og vævshypoxi (fx ved volvulus).
Abdominosentese (prøve fra peritonealvæske)
Mistanke om perforerende ulcus → fibrin, blod, bakterier?
Klar væske → tyder på ikke-perforerende ulcus eller metabolisk problem.
Ultralydsundersøgelse af abomasum og tyndtarme
Bekræfte dilatation eller volvulus.
Vurdere tarmbevægelser (ileus?) og peritonealvæske.
