Neurologiske symptomer Flashcards
Upper motor neurons UMN
UMN er neurale celler lokaliseret i forhjernen, især cortex cerebri, samt i hjernestammen. Deres primære funktion er at aktivere og kontrollere (herunder dæmpe) LMN via ledningsbaner i rygmarvens hvide substans.
▪️Pyramidale system: Styrer finmotorisk kontrol af LMN, særligt til mule og læber.
▪️Ekstrapyramidale system: Kontrollerer LMN i hjernestammen og rygmarven.
Ved UMN-beskadigelse kranialt for refleksbuen ses:
▪️Nedsat kontrol over bevægelser (parese/paralyse)
▪️Overdrevne reflekser
▪️Hypertoni eller stivhed
▪️Minimal muskelatrofi
Lower Motor Neurons (LMN)
LMN er placeret i ventralhornene i rygmarvens grå substans og fungerer som motorneuroner i refleksbanerne. De modtager signaler fra UMN og sender motorisk output videre.
Motorisk output stammer fra:
▪️Hjernestammen (kranialnerver CN III-VII og IX-XII)
▪️Ventralhornenes grå substans i rygmarven
Ved LMN-beskadigelse på niveau med refleksbuen ses:
▪️Tab af reflekser
▪️Nedsat muskeltonus
▪️Svær muskelatrofi
UMN: Parese, ataksi, spastisk paralyse, øget tonus, overdrevne reflekser, minimal muskelatrofi, ingen muskelfascikulation.
LMN: PARESE (lidt ataksi), SLAP/flaccid paralyse, nedsat tonus, svage reflekser, markant atrofi, muskelfascikulationer.
Signalement og anamnese af NEUROLOGISK PATIENT
Under signalement og anamnese-tagen noteres bl.a.:
Alder: Medfødte (f.eks. Border disease i lam, Schmallenberg, Blue Tongue), erhvervede lidelser
Race: Arvelige sygdomme (f.eks. Cerebellar abiotrofi i SDM, limousine og angus eller Spinal muskelatrofi hos RDM)
Drægtighedsstatus: Metaboliske lidelser omkring fødsel (hypocalcæmi, nervøs ketose, hypomagnecæmi hos kvæg og får)
Sygdomsudvikling: Akut, intermitterende (få ejer til at filme), kronisk, Progressiv forværring
Vaccinationsstatus (tetanus i heste)
Andre sygdomme:
Traumer på fold (hjerneødem, akut opstået wobbler)
Systemiske lidelser (elektrolyttab, sepsis)
Andre dyr angrebet (scrapie hos får, botulisme i kvæg)
Fodring:
Fejlernæring / mangel på vitamin A, E eller Cu, Se, Mg og Ca.
Geografi: Sønderjylland (rabies) el. Import af dyr fra andre verdensdele
Overvej om dyret kan have indtaget / inhaleret:
Clostridium botulinum (døde dyr i foderet),
Listeria monocytogenes (ensilage med for højt pH)
Mykotoksiner fra muggent foder
Toksiske planter (rajgræs inficeret med svampe, ørnebregne)
Ammoniakbehandlet foder
Svovlbrinteforgiftning fra gylle
Under den kliniske undersøgelse tjekkes bl.a. for: Traume, systemiske lidelser (diarre, ikterus), eller infektion (feber, slimhinder, næseflåd, lymfeknuder).
Neurologisk undersøgelse
En neurologisk undersøgelse skal udføres systematisk, eventuelt ved brug af et skema. Undersøgelserne foretages bilateralt, og det anbefales at notere fund undervejs. Smertefulde procedurer bør udføres til sidst for at minimere stress, da dette kan påvirke de neurologiske symptomer.
Formål med undersøgelsen:
▪️Differentiering af neurologisk vs. muskuloskeletalt problem – Er dyrets symptomer relateret til nervesystemet eller en muskuloskeletal lidelse?
▪️Anatomisk diagnose – Hvor er læsionen lokaliseret? Er det en central (CNS) eller perifer (PNS) lidelse?
▪️Ætiologisk diagnose – Hvad er årsagen til lidelsen? Er den primær eller sekundær til en anden sygdom? Infektiøs eller non-infektiøs?
Vurdering af almentilstand:
▪️Observer dyret på afstand og vurder alm. tilstand og adfærd.
▪️Er dyret eg. mere nedsat/nedstemt/sløv/døsig/koma/anfald?
▪️Ses der hyperexcitation?
▪️Abnorm adfærd som hovedpressing, uro, cirkler, ændret stemme, overdreven slikken, aggressivitet, brølen?
Hovedholdning?
▪️Vurder om dyret har skæv hovedholdning, drejet hoved/hals og overvejs differentialdiagnoser som smerte ved tænder/hovedtøj/bid/halthed/cervical arthritis
▪️Tjek for opisthotonus og stjernekiggeri
Hjernenerver:
◾I. Olfactorius
Lugtesans
TEST: Lugttest
DYSFUNKTION: Kan ikke lugte
◾II. Opticus
Afferente baner for lys/syn
TEST:Trusselsrefleks, pupilrefleks
DYSFUNKTION:Blind
◾III. Oculomotorius
Pupilkonstriktion, nogle øjenmuskler
TEST:Pupilrefleks, øjet drejes medialt
DYSFUNKTION:Mgl. pupilrefleks, ventrolateral strabismus, ptosis
◾IV. Trochlearis
Øjenmuskel (m. obliquus dorsalis)
TEST:Øjet drejes ventrolateralt
DYSFUNKTION:Dorsomedial strabismus
◾V. Trigeminus
a) Sensorisk i ansigtet
b) Motorisk for tyggemuskler
TEST:Øre-, øjenlåg-, hud-, læberefleks (facialis), smerte fra næseskillevæg
Tyggefunktion, tyggemuskeltonus og -symmetri
DYSFUNKTION:Nedsat følelse, hængende kæbe (ved bilateral skade)
◾VI. Abducens
Øjenmuskler (m. retractor bulbi, m. rectus lateralis)
TEST:Tilbagetrækning af øjet (cornea refleks), øjet drejes lateralt
DYSFUNKTION:Medial strabismus
◾VII. Facialis
Motorisk for ansigtsmuskler, tåre- og spytproduktion
TEST:Øre-, øjenlåg-, læber (tonus, bevægelser, symmetri)
DYSFUNKTION:Facialis parese, nedsat tåre- og spytproduktion
◾VIII. Vestibulocochlearis
Afferente baner for det vestibulære system, hørelse, hovedets placering
TEST:Provokerede øjenbevægelser, bevægelse, blindtest, lydrespons
DYSFUNKTION:Vestibulære symptomer: nystagmus, skævt hoved, ataksi, cirkler, døv
◾IX. Glossopharyngeus
◾X. Vagus
◾XI. Accessorius
Sensorisk og motorisk til pharynx og larynx
TEST:Synkebevægelser, synker ved intubering, slaptest, endoskopi
DYSFUNKTION:Dysfagi, laryngeal parese
◾XII. Hypoglossus
Motorisk til tunge
TEST:Tungetonus og symmetri
DYSFUNKTION:Slap tunge
Øjenregion UNDERSØGELSE af NEUROLGOISK PATIENT
◾Trusselsrefleks (synsevne)
Før testen udføres, bør dyret vækkes for at sikre en korrekt reaktion.
Trusselsrefleksen testes ved at føre en hånd hurtigt mod dyrets øje uden at skabe luftstrøm eller berøring.
Nyfødte dyr kan se få timer efter fødslen, men deres trusselsrefleks er først fuldt udviklet efter nogle dage.
◾Differentialdiagnostik ved blindhed:
Central lidelse: Dyret er blindt, men pupilrefleksen er intakt.
Perifer lidelse: Blindhed ledsages af ændret pupilrefleks eller pupilstørrelse, hvilket kan indikere skade på kranialnerve II (n. opticus) eller III (n. oculomotorius).
◾Blindhed er særligt relevant hos produktionsdyr og kan skyldes en række sygdomme, herunder:
Ketose
Vitamin A-mangel
Blyforgiftning
◾
Pupilrefleks (CN II-III)
Testes ved at belyse øjet og observere pupilkonstriktion.
Afferent del: N. opticus (CN II) – opfatter lys.
Efferent del: N. oculomotorius (CN III) – styrer pupilkonstriktionen.
◾Nystagmus
Testes ved at løfte dyrets hoved, og hos føl/kalve kan det også testes, når de ligger på ryggen.
Hurtige fase væk fra læsionen – tyder på en defekt i n. vestibulocochlearis (CN VIII) eller en central neurologisk lidelse.
◾Discus n. opticus
Ved vitamin A-mangel kan discus n. opticus få en hjerteformet udseende.
◾Strabismus (skelen) og hovedholdning
Strabismus kan skyldes en defekt i n. oculomotorius (CN III), n. trochlearis (CN IV) eller n. abducens (CN VI).
Ses ofte sammen med skæv hovedholdning.
Når dyrets hoved løftes, bør det rette blikket mod horisonten.
◾Øjenlåg og relaterede reflekser
Ptosis (hængende øjenlåg) → Kan skyldes en defekt i n. oculomotorius (CN III).
Hængende øjenvipper → Typisk ved Horner’s syndrom, som skyldes beskadigelse af det sympatiske nervesystem.
◾Corneal- og palpebralreflekser
Cornealrefleks: Berøring af cornea bør udløse blink (CN V → CN VI, VII).
Palpebralrefleks: Berøring af øjenlågskanten bør få dyret til at blinke (CN V → CN VII).
Ansigtsmuskler
Neurologisk undersøgelse af ansigtsmuskler:
Neurologisk undersøgelse af ansigtsmuskler:
* Symmetri: Palper ansigtet. Mange kliniske normale heste har let asymmetriske ansigtsmuskler (CN V, VII)
* Check supraorbital fossa.
* Kvæg: asymmetrisk mule ses sjældent
* Tonus i muskler (øget ved f.eks. tetanus)
* Reflekser: Ved overdreven reaktion og øget tonus tyder det på læsion i Upper Motor Neurons (UMN)
Derefter undersøges for mulige fascial-parese (CN Vll).
* Sensorisk: Øre, hud, mundvig og næseskillevæg (CN V)
* Husk: Depressive dyr og kvæg kan have nedsatte reaktioner, men bør altid reagere ved prik på næseskillevæg
Tungetonus undersøges ved:
* Tonisk, ej glat som en ål (CN XII)
* Fasiculationer normalt
* Tungeproblemer kan skyldes bidproblemer
Dysfagi (CN IX, X, XI)
* Synkning kræver intakte kranialnerver IX (n. glossopharyngeus), X (n. vagus) og XI (n. accessorius).
* Dysfagi kan give problemer med foderindtag, synkning og aspiration.
Larynx (CN IX, X)
* Palper symmetri
* Slaptest: Slå på thorax under ekspiration, kontraktion dorsalt på larynx palperes i modsatte side (kræver øvelse)
Hals og forben, bagben, ryg, hale, anus
- Lad dyret dreje hovedet selv (gulerodstest)
Hudreflekser (husk varierer meget fra dyr til dyr):
Cutaneus trunci (panniculus): Stimuler hud → Stimulation af huden fører til en sammentrækning af huden via n. thoracis lateralis (C8-T1) (afferent via segmental vertebrae, efferent via C8- T1 (N. thoracis lateralis).
Cervico-facialis reflex (stimuler hud i området omkring C1-C3 → smiler samtidig, blinker og vipper med ører)
Stimulation af huden i området omkring C1-C3 medfører: smil, blink, ørevipning
Smerte: Brug af en pean (eller andet trykredskab) til at teste dyrets reaktion på smerte.
Sympatisk Denervering (C3-C8)
* Svedudbrud, skyldes sympatisk denervering (C3-C8)
Svedudbrud kan indikere en sympatisk denervering i området C3-C8.
Ofte observeret ved neurologiske lidelser med påvirkning af det autonome nervesystem.
Benet palperes for symmetri i muskeltonus og smerte.
Fleksorrefleks på benet (tilbagetræknignsrefleks sfa. smerte)
Testes ved en smertefuld påvirkning af koden (f.eks. ved at træde let på den).
En normal respons er, at benet løftes reflektorisk.
Lettest at udføre på et liggende dyr.
Hopping-test (proprioception, muskeltonus)
Bruges til at vurdere dyrets evne til at registrere og korrigere kropsholdning.
Støt dyret og løft det ene forben → skub det langsomt sidelæns.
Dyret bør hurtigt reagere og flytte vægten for at genoprette balancen.
Skub til skulderen (proprioception)
Skub dyret sidelæns mod det ene forben.
Normalt vil dyret modstå trykket og korrigere sin balance.
Manglende respons kan indikere proprioceptiv dysfunktion.
Krydstest (proprioception)
Kryds dyrets ben over hinanden og observer, om det hurtigt retter dem tilbage til korrekt position.
Ved proprioceptiv deficit vil dyret ikke korrigere stillingen.
Anden test på kroppen og bagben
◾Insepktion og palpation: Samme princip som for forbenene: vurder symmetri, muskeltonus og smerte.
.
.
◾Cutaneus trunci (panniculus-refleks)
Stimuler huden langs ryggen → normal reaktion er en sammentrækning af huden.
Afferent: Segmentale vertebrale nerver.
Efferent: N. thoracis lateralis (C8-T1).
Hvis refleksen ikke udløses kaudalt for en spinalbeskadigelse, kan dette indikere
Frakturer, abcesser i rygsøjlen, skader på rygmarven
Undersøgelse af NEUROLOGISK PATIENT - ryg og hale
◾Ryg-reflekser:
* Tryk på rygmuskler, giver normalt lidt efter men står så imod.
* Rygreflekser.
* Hiv i halen, dyret står imod (tester styrke)
◾Hale og anus:
* Haletonus
* Haleføring (nogle klinisk normale dyr har skæv haleføring).
* Perinealrefleks
* Sensorisk (S1-S3)
* Motorisk (S1-C0)
* Rektalundersøgelse
* Frakturer
* Tonus i blære og rektum
* Pas på med massage af blære - rupturrisiko
Bevægelse og positur
Identificér afficerede lemmer
Hvilket eller hvilke ben bevæger sig unormalt?
Differentiering mellem neurologisk og muskuloskeletalt problem
Halthed tyder ofte på et muskuloskeletalt problem.
Koordinationsbesvær eller svaghed peger på en neurologisk lidelse.
Symmetrisk vs. asymmetrisk affektion
Symmetriske symptomer kan skyldes systemiske eller bilaterale CNS-lidelser.
Asymmetriske symptomer tyder ofte på en fokal neurologisk skade.
Tre essentielle neurologiske fund: Parese, ataksi, proprioception
◾1. Parese (Svaghed)
Kan være mild (paresis) eller total (paralyse).
UMN-læsion (Upper Motor Neuron) → Spastisk parese, øget tonus, hyperrefleksi.
LMN-læsion (Lower Motor Neuron) → Slap parese, nedsat tonus, hyporefleksi, muskelatrofi.
◾2. Ataksi (Koordinationsforstyrrelse)
Sensorisk ataksi – Proprioceptiv dysfunktion, dyret “klasker” benene ned.
Cerebellar ataksi – Ukoordinerede bevægelser, intentionstremor.
Vestibulær ataksi – Skæv hovedholdning, nystagmus, balanceproblemer.
◾3. Proprioception (Stilling- og bevægelsessans)
Evalueres ved at placere benet i en unormal position (f.eks. krydstest eller knuckling).
Dyret bør hurtigt korrigere benets position.
Langsom eller manglende korrektion tyder på en proprioceptiv defekt.
HUSK: Alle fire ben evalueres for at vurdere, om der er en fokal eller systemisk neurologisk lidelse.
◾Mønstring
Vurder ataksi, parese og proprioceptive defekter
Vurder mønstring i skridt, trav, galop, cirkler, op/ned af bakke, løft af hoved under mønstring, tilbagetrækning, blindtest, hurtige overgange fra gangart til en anden.
Proprioception
Proprioception er dyrets evne til at registrere sine lemmers position i rummet.
Receptorer i muskler, sener og led sender signaler til hjernen, som bearbejder informationen og sender korrektionssignaler tilbage til lemmerne.
Kliniske tegn på dysfunktionel proprioception:
▪️Snubler
▪️Abduktion eller adduktion af ben
Abduktion (ben for langt ude) → Kan indikere sensorisk ataksi.
Adduktion (ben for tæt på kroppen) → Kan skyldes svaghed eller vestibulær påvirkning.
▪️Svajer
▪️Taber benet efter løft: Når et ben løftes og sættes ned igen, kan dyret forsinke eller fejle i at genoprette normal position.
▪️Pivottering ved cirkulation: Når dyret drejes i en cirkel, roterer det på det samme ben i stedet for at løfte og flytte det korrekt.
Betydning (google)
▪️CNS-læsioner (rygmarv, hjerne, hjernestamme) → Sensorisk ataksi, langsomme korrektioner.
▪️PNS-læsioner (nerver, muskler, led) → Muskelsvaghed og manglende respons.
▪️Cerebellare lidelser → Overdrevne, ukoordinerede bevægelser (hypermetri).
Parese og paralyse
Hvordan fungerer motorfunktionen?
Motoriske signaler sendes fra hjernen og rygmarven gennem nervebaner til musklerne i benene.
Skader på disse nervebaner kan føre til svækkelse (parese) eller fuldstændigt tab af motorfunktion (paralyse).
Parese kv. delvist tab af motorfunktion → nedsat bevægelighed og svaghed.
Paralyse kv. fuldt tab af motorfunktion → ingen bevægeles og total lammelse.
Spatisk vs slap paralyse/parese
- Spastisk Paralyse/Parese (UMN-læsion)
Øget muskeltonus (stivhed/spasticitet).
Overdrevne reflekser (hyperrefleksi).
Ingen eller minimal muskelatrofi.
Skyldes skader på Upper Motor Neurons (UMN). - Slap (Flaccid) Paralyse/Parese (LMN-læsion)
Nedsat eller ingen muskeltonus.
Svage eller manglende reflekser (hyporefleksi).
Udtalt muskelatrofi pga. manglende nervestimulation.
Skyldes skader på Lower Motor Neurons (LMN).
Kliniske tegn på parese
Kliniske tegn på parese:
Sløber benene = slidte klove/hove sfa. unormal gang
Snubler let
Let at skubbe til siden
Svær parese ved muskelatrofi → Skyldes ofte Lower Motor Neuron (LMN)-beskadigelse.
Udbredt parese i alle ben → Tyder på en central (CNS) læsion, f.eks. i rygmarven eller hjernen.
Parese i et ben → Indikerer en perifer nervebeskadigelse snarere end en central neurologisk lidelse.
Ataksi
Ataksi er en neurologisk forstyrrelse, der påvirker dyrets evne til at koordinere bevægelser. Det kan skyldes skader i proprioceptive baner, cerebellum eller det vestibulære system.
Ataksi karakteriseres ved:
* Svingning fra side til side
* Hypermetri: Overdrevne ledbevægelser
* Hypometri: Nedsat fleksion, stive bevægelser
* Evt. pasgang (føl er ofte pasgængere)
* Unge dyr: Kan være vanskelige at vurdere
HUSK: Alle 4 ben evalueres
Vurdering af det liggende dyr:
◾Dyret kan kun løfte hovedet → Cervikal (nakke) læsion
Skader i den øvre del af rygmarven (C1-C5 eller C6-T2) kan føre til manglende funktion i både for- og bagben.
◾Dyret kan bruge sit hoved og forben, men ikke bagben → Læsion efter T2
Hvis forbenene fungerer normalt, men bagbenene er påvirkede, er skaden lokaliseret kaudalt for T2.
Kan indikere rygmarvsskader i thorakale eller lumbosakrale segmenter.
◾Hudsensitivitet og smertesans
Evaluer reaktion på berøring og smerte (f.eks. ved at klemme huden eller trykke med en pean).
Observer dyrets respons – klagelyde, forsøg på at bevæge sig eller ændringer i ansigtsudtryk kan indikere, at smerteopfattelsen er intakt.
Typer af ataksi
◾Proprioceptic ataksi: Skyldes skader på rygmarvens sensoriske baner → Dyret snubler, placerer benene forkert, pivotterer eller taber balancen.
◾Cerebellar ataksi: Skyldes skader på lillehjernen (cerebellum) → Overdrevne bevægelser (hypermetri), intentionstremor, manglende finmotorisk kontrol.
◾Vestibulær ataksi: Problemer i indre øre/hjernestamme (CN Vlll) → hovedtilt, nystagmus, balanceproblemer, cirkelbevægelse
Nyfødte dyr
Nyfødte dyr reagerer anderledes neurologisk end voksne, da deres nervesystem stadig er under udvikling. Visse reflekser og bevægelser, der anses for normale i den tidlige livsfase, kan være tegn på neurologiske lidelser, hvis de vedvarer.
Typiske kendetegn ved nyfødte:
◾Manglende trusselsrefleks
◾Pasgængergang / pasgang
De første uger er pasgang (bevæger samme sides for- og bagben samtidig) normalt.
Hvis pasgang vender tilbage senere i livet, kan det indikere neurologiske forstyrrelser.
◾Hypometri (stiv gang): Nyfødte kan have stive, korte skridt pga. umoden motorisk kontrol.
◾Hyperaktive spinalreflekser
Reflekser kan være mere udtalte hos nyfødte, hvilket kan ligne spasmer.
Dette skyldes manglende hæmning fra Upper Motor Neurons (UMN), som modnes over tid.
Bevægelsesforstyrrelse uden symptomer fra hjernenerver
Overordnet
Symptomerne afhænger af læsionens sværhedsgrad og placering, men generelt er mange dyr:
Smertepåvirkede → kan stønne, vise ubehag eller være nedstemte.
Evt. liggende, hvis motorfunktionen er alvorligt påvirket.
Evt. regionale svedudbrud, især ved sympatisk denervering
Bevægelsesforstyrrelse uden symptom fra hjernenerve - symptom og læsion
Symptom________________________________________________________Indikeret Læsion
Bagben værre end forben C1-C6 (øvre cervikal rygmarv)
Forben værre end bagben C6-T2 (nedre cervikal rygmarv, brachial plexus)
Forben normale, bagben unormale Thorako-lumbal region (T3-L3)
Cauda equina syndrome (halelammelse, inkontinens, slap anal/refleks) Lumbosakral region (L4-S3, cauda equina)
