Respirationsveje Flashcards
Hestens luftveje kan inddeles i øvre og nedre luftveje, hvor respiration udelukkende sker gennem næsehulen (obligat næserespirator).
De øvre luftveje består af: næsehule, pharynx, larynx, trachea
◾Næsehulen (Cavum nasi)
Hesten kan kun trække vejret gennem næsen pga. den bløde gane, der adskiller luftvejene fra munden.
Luft filtreres, fugtes og opvarmes, inden den når de nedre luftveje.
◾Pharynx (Svælget)
Funktion som overgang mellem næsehulen, spiserøret og strubehovedet.
Indeholder luftsække (gutturalposer), der har en uklar funktion, men muligvis hjælper med temperaturregulering.
◾Larynx (Strubehovedet)
Indeholder stemmebåndene.
Regulerer luftstrømmen til luftrøret og beskytter mod aspiration af føde.
Kan være udsat for laryngeal neuropati (f.eks. strubepibning/recurrensparese), hvor den ene side af strubehovedet lammes.
◾Trachea (Luftrøret)
Består af bruskringe, der sikrer, at luftvejene forbliver åbne.
Leder luften fra larynx til bronkierne.
De nedre luftveje inkluderer: Lungerne, bronkier, bronkioler, alveoler.
◾Lungerne
Består af bronchier, bronchioler og alveoler.
Her sker gasudvekslingen mellem ilt (O₂) og kuldioxid (CO₂) via alveolerne.
Respiration hos hesten
◾Obligat næserespirator
Hesten kan kun trække vejret gennem næsen, hvilket adskiller den fra mange andre dyr.
Mundånding er kun mulig ved patologiske tilstande.
◾Inspiration (indånding)
En aktiv proces, hvor muskler (primært diaphragma og intercostalmuskler) skaber et undertryk i brysthulen, der trækker luft ind i lungerne
Ved fysisk arbejde øges dette undertryk for at kunne øge iltoptagelsen.
◾Ekspiration (udånding)
En passiv proces i hvile, hvor elasticiteten i lungerne presser luften ud.
Ved øget arbejde kan udåndingen dog blive aktiv og involvere bugmusklerne.
Under hård fysisk aktivitet skal hesten optage mere ilt → dette øger respirationsfrekvensen og forstærker det intrathorakale undertryk under inspiration.
Heste har en stram kobling mellem vejrtrækning og galop (1 åndedrag pr. galopspring), hvilket kan begrænse deres evne til at kompensere for iltmangel.
Problemer som strubepibning, astma (RAO/IAD) eller næseblod (EIPH) kan reducere præstationsevnen.
Reference-interevaller
Dyreart Respiration i hvile (/min) Åndedrætsvolumen (L)
Ko 24 (12-36) 3-4
Kalv 48 (30-60) –
Får 36 (12-72) –
Lam 50 (30-70) –
Ged 28 (15-40) –
Kid 50 (40-65) –
Hest 8-15 5-8
Føl 60-80 / 20-40 –
Respiration i hestens hvile vs. arbejde
Parameter I hvile I arbejde
Respirationsfrekvens (/min) 10-18 120-140
Åndedrætsvolumen (L) 5-8 10-12
Minutvolumen (L/min) 75-100 1200-1500
Iltudveksling (/s) <2 <0,3
Hestens respirationsfrekvens og minutvolumen stiger markant under arbejde for at sikre en tilstrækkelig iltforsyning til musklerne.
Åndedrætsvolumen fordobles, hvilket betyder, at hesten både trækker vejret hurtigere og dybere.
Minutvolumen (den totale luftmængde pr. minut) øges drastisk fra ca. 100 L til over 1200 L/min under intensivt arbejde.
Tachypnø, dyspnø og cyanose
Generelle begreber
- Tachypnea = øget respirationsfrekvens
- Hypernea = tachypnea + samtidig øget respirationsdybe
- Frekvens og dybde reguleres i hjernestammen vha. receptorer (CO2,hypoxemia, pH)
- Fysiologisk: ingen underliggende patologi (smerte, varme, stress)
- Patologisk: underliggende hypoxemia, respiratorisk distress =dyspnea
- Dyspnea = tachypnea, extenderet hals/ hoved, nostril flare, dobbelt expiration, abducerede albuer, evt. cyanose
Dyspnø
Dyspnø (åndenød) opstår, når kroppen ikke kan opretholde en tilstrækkelig iltforsyning eller fjerne kuldioxid effektivt. Dette kan skyldes flere mekanismer, som kan påvirke iltning af blodet, åndedrætsmusklernes funktion, varmeregulering, smertetilstande eller kompensation for metaboliske forstyrrelser.
Primære årsager til dyspnø:
◾Mangelfuld iltning af blodet
Gasudvekslingen i lungerne sker i alveolerne, hvor ilt optages i blodet, og kuldioxid udskilles.
Hvis denne proces kompromitteres, kan blodet ikke iltes tilstrækkeligt, hvilket kan føre til hypoxi.
Årsager: lungeødem, pneumoni, obstruktion af luftveje (astma/RAO), lungefibrose
◾Overdreven varme
Heste har begrænset evne til at svede i høj luftfugtighed, hvilket kan føre til termisk stress.
Øget respiration fungerer som en mekanisme til varmetab.
◾CNS skader på respirationscenter i medulla oblongata
Medulla styrer den autonome regulering af respirationen.
Skader på dette område kan føre til respirationssvigt eller uregelmæssig vejrtrækning.
Årsager: hovedtraume, forgiftning med neurotoxiner, infektioner der påvirker CNS
◾Svaghed / dysfunktion af respiratoriske muskler
Hvis de muskler, der styrer vejrtrækningen (diaphragma, intercostalmuskler), er svækkede, vil hesten ikke kunne trække vejret effektivt.
Botulisme (toxiner fra Clostridium botulinum lammer musklerne)
Hypocalcæmi (calcium er essentielt for muskelfunktion)
◾Smerte
Smerte fra sensoriske nerver, muskler, pleura eller ribben kan gøre det ubehageligt at trække vejret dybt.
Årsager: ribbensbrud, pleuritis, thoracale traumer
◾Kompensation for metabolisk acidose
Buffer systemet: CO2 + H2O →HCO3 → H+ + HCO3-
Hyperventilation nedsætter PaCO2 – fjerner CO2 – ligevægt i ligningen
Når kroppen har for meget syre i blodet, forsøger den at kompensere ved at øge ventilationen for at fjerne CO₂.
CO₂ er en syre i blodet (omdannet til bikarbonat og H⁺), så ved at hyperventilere, fjernes CO₂, og blodets pH øges.
Årsager: Ketoacidose (f.eks. hos diabetiske dyr), Forgiftning (f.eks. ethylenglycol), shock
Mekanismer bag iltningsproblemer i blodet
Mekanismer bag iltningsproblemer i blodet
Hesten skal konstant opretholde en balance mellem ventilation (luftstrøm) og perfussion (blodstrøm) i lungerne. Når denne balance forstyrres, kompromitteres iltningen af blodet.
Blod-gas barrieren i alveolerne sikrer diffusion af ilt ind i blodet og CO₂ ud af blodet.
Normalt er luftstrømmen og blodgennemstrømningen i balance, men sygdomme som pneumoni, lungeødem eller astma kan forstyrre denne balance.
Selv milde lungeproblemer kan påvirke gasudvekslingen og føre til hypoxi.
Cyanose
Cyanose er en blålig misfarvning af huden eller slimhinderne, som opstår, når blodets hæmoglobinniveau er utilstrækkeligt til at opretholde en passende iltmætning i væv. Dette ses typisk, når iltindholdet i blodet falder under et kritisk niveau, hvilket ofte skyldes hypoxi (iltmangel).
Årsager til cyanose:
◾Fald i hæmoglobinets iltindhold
Når hæmoglobin ikke er tilstrækkeligt iltet (f.eks. ved lungesygdomme eller hjertesvigt), kan blodet indeholde højere mængder deoxygeneret hæmoglobin, hvilket fører til cyanose.
◾Bohr-effekten
Bohr-effekten beskriver, hvordan ændringer i pH, CO₂-niveauer og temperatur kan reducere hæmoglobins affinitet for ilt, hvilket gør det lettere for hæmoglobin at frigive ilt til vævene.
◾Oxygen-hæmoglobin dissociationskurve
Diagram viser forholdet mellem hæmoglobinets iltmætning og ilttryk. Når ilttrykket falder (som ved lav iltkoncentration i lungerne eller ved høj metabolisk aktivitet), vil hæmoglobin afgive ilt til vævene, hvilket øger risikoen for deoxygenation af blodet.
◾Bicarbonat-buffer systemet
Bicarbonat fungerer som en buffer til at regulere pH i blodet. Under metabolisk stress eller acidose vil øget CO₂ producere mere bicarbonat, hvilket sænker blodets pH og fremmer Bohr-effekten, hvilket hjælper med at frigive mere ilt til vævene. Dette sker under aktivitet, når vævene kræver mere ilt.
◾2,3-diphosphoglycerat (2,3 DPG)
2,3 DPG er et organisk fosfat i erytrocytterne, der binder sig til hæmoglobin og reducerer hæmoglobins affinitet for ilt. Øgede niveauer af 2,3 DPG, som ses ved langvarig anæmi eller fysisk aktivitet, fremmer frigivelse af ilt fra hæmoglobin til vævene.
Cyanose kan klinisk observeres, når hæmoglobinkoncentrationen falder under 3,1 mmol/L (5 g/dL). Dette indikerer en alvorlig mangel på iltet hæmoglobin i blodet, hvilket kan skyldes en række patologiske tilstande, såsom:
Lungesygdomme, der hæmmer gasudvekslingen (f.eks. pneumoni, lungeødem)
Hjertesvigt, hvor blodet ikke cirkulerer effektivt
Hypoventilation, hvor ilttilførslen er utilstrækkelig
Hoste
Hoste er en beskyttelsesmekanisme, der hjælper med at rense luftvejene ved at fjerne fremmedlegemer eller eksudat. Hosterefleksen består af flere faser:
Inspiration: Dybt åndedrag, som øger trykket i thorax.
Kompression: Trykket i brystkassen stiger, og glottis (struben) lukkes.
Ekspression: Glottis åbnes hurtigt, hvilket skaber en kraftig luftstrøm, der fjerner eksudat eller fremmedlegemer fra luftvejene.
Relaksation: Luftstrømmen bringer materialet op til nasopharynx, hvor det kan udskilles.
Kliniske kendetegn ved hoste:
Hoste fra øvre luftvejsinfektioner: Typisk hårde, tørre og hakkende hoste, der er ufruktiv (ingen sekretion fjernes).
Hoste fra nedre luftvejsinfektioner: Kendetegnes ved en dyb, blød og produktiv hoste, som ofte medfører, at eksudat fjernes fra lungerne. Synkning af eksudatet efter hosten indikerer en produktiv hoste.
.
.
Korte, smertefulde hoste: er forbundet med pleural sygdom og smerte, og kan medføre modvilje mod at bevæge sig eller lægge sig ned, da hosten forårsager yderligere smerte.
Hoste og cilieapparatet
Cilieapparatet i luftvejsepitelet fungerer normalt ved at transportere mucus og fremmedlegemer op mod svælget for at blive hostet op eller synket. Når cilierne bliver ødelagt eller beskadiget, kan dette føre til en eksponering af receptorer og sensoriske nerveender, hvilket kan udløse hoste.
Årsager til beskadigelse af cilieapparatet:
◾Viral infektion: Virus kan skade eller ødelægge cilierne, hvilket gør det vanskeligere at fjerne mucus og fremmedlegemer.
◾Equin astma: Luftvejsinflammation i heste kan også beskadige cilieapparatet og føre til øget hoste og nedsat evne til at rense luftvejene effektivt.
Udløsende faktorer for hoste
Hoste kan udløses af flere faktorer, der påvirker luftvejene:
Bronkiekonstriktion: Sammentrækning af de små luftveje, hvilket kan føre til irritation og hoste.
Excessiv mucusproduktion: Øget produktion af slim kan føre til tilstopning af luftvejene og udløse hoste som forsvarsmekanisme.
Inhalerede partikler: Støv, røg eller forurenende stoffer kan irritere luftvejene og udløse hoste.
Inflammatoriske mediatorer: Cytokiner og andre mediatorer fra inflammation kan irritere luftvejene og føre til hoste.
Koldt eller varmt vejr: Ekstreme temperaturer kan udløse hoste, især hos dyr med prædisposition for luftvejsproblemer.
Obstruktioner: Tumorer, abscesser eller fremmedlegemer, der blokkerer luftvejene, kan også forårsage hoste.
Hosten stopper typisk først, når luftvejsepithelet er helet, og ciliær funktion er genoprettet. Denne proces kan tage op til 7 uger, afhængigt af skadens omfang.
Hoste er sjældent et symptom på hjertesygdomme hos domesticerede stordyr (som heste og kvæg), selvom det kan forekomme i tilfælde af alvorlige kredsløbsproblemer.
Beskrivelse af næseflåd:
Næseflåd kan variere i type og årsag og kan beskrives på følgende måder:
Serøs: Klar og vandig væske, ofte forbundet med tidlige stadier af inflammation.
Mucoid: Slimet, hvilket kan opstå som følge af kronisk irritation eller inflammation.
Purulent: Tyk og grøngul væske, ofte tegn på bakteriel infektion.
Hemorrhagisk: Indeholder blod og kan være et tegn på trauma, koagulopati eller erosion.
Flådet kan være uni- eller bilateralt, og afhængig af årsagen kan det være spontant eller intermitterende. Flåd kan også opstå pludseligt (akut) eller udvikle sig langsomt (snigende).
Unilateralt flåd:
Hvis flådet kun stammer fra den ene næsebor, indikerer det ofte en patologi, der er lokaliseret foran den caudale del af næseskillevæggen. Almindelige årsager til unilateralt flåd inkluderer:
Sinuitis (bihulebetændelse)
Luftposeempyem (infektion i luftposerne hos f.eks. heste).
Hemoptysis - Hemoptysis er en tilstand, hvor der hostes blod op
◾Ruminanter (fx kvæg) med pneumoni (lungebetændelse).
◾Trauma i luftvejene.
◾Fremmedlegemer, der skader luftvejene og medfører blødning.
◾Flåd ved inflammation og irritation:
Inflammation og irritation i luftvejene kan øge produktionen af serøs væske, hvilket skyldes hyperplasi (øget størrelse) af slimproducerende kirtler. Når bakterielle infektioner opstår, bliver flådet mucoid og purulent, da bakterierne tiltrækker neutrofile granulocytter (en type hvide blodlegemer, der bekæmper infektion).
◾Flåd ved trauma og koagulopatier:
Trauma (skader på luftvejene), koagulopatier (blodpropper og blødning forårsaget af arvelige eller erhvervede lidelser) eller erosion (slimhindeskader) kan føre til hemorrhagisk flåd (blodigt væske) eller epistaxis (næseblod).
Fodertilblandet flåd:
Foder-tilblandet næseflåd kan også opstå sekundært til tilstande som:
Ganespalte, hvor der er en åbning i ganen, der gør det muligt for føde at komme op i næsehulen og forårsage flåd.
Obstruktioner i pharynx/esophagus (strubehoved eller spiserør), som kan hæmme normale luftvejsfunktioner og forårsage sekretophobning og flåd.
Dysfagi (synkebesvær), som kan føre til, at fødevarer eller væsker fejlsynkes og resulterer i flåd fra næsen.
Anamnese
- Kliniske tegn, varighed, progression, hyppighed af tilstand
- Alder, nogle sygdomme rammer specifikke aldersgrupper
- Nylige stress faktorer (kirurgi)
- Nylig handlet/ flyttet (andre dyr afficeret)
- Vaccinationsstatus
- Miljø/ management, fold, parasit strategi
- Sæson, geografisk udbredelse
- Vaccinationsstatus
- Nedsat præstation (hest)
- Tidligere sygdom
- Traume (e.g. fraktur ribben
Klinisk undersøgelse af dyr med respirationsveje:
◾Observer dyret på afstand
* Attitude, hvordan den står, opførsel, painface?
* Smerte, nervøsitet
* Udspilede næsebor?
* Abducerede forben?
◾Almentilstand
* Iøjenfaldende hævelser
* Næseflåd
* Abnorm respiration
* Tilstedeværelse af jugular puls
* Sår eller muskuloskeletale abnormaliteter
◾Inspektion af hoved
* Nares: symmetri, luft flow, lugt, flåd, næsetoilette
* Symmetri, hævelser
* Perkussion over sinus (frontalis, maxillaris)
* Palpation af lymfeknuder (mandibularis, parotis), spytkirtler, og thyroidea
◾Inspektion af respirationsveje
▪️Øvre luftveje:
* Larynx: udløse hostereflex med tryk over larynx, palpation for atrofi af muskulatur
* Trachea: palpation for hævelse, ømhed, varme
* Obstruktioner i de øvre luftveje gennemgås ved at kigge på om der er:
* Vejrtrækning virker ængstelig
* Ekstenderet hoved og hals
* Lyd på inspiration og/eller eksspiration (obstruktion)
* Lydens karakter – inspiratorisk stridor (forsnævring)
Hemoptysis? Hostes der blod op?
Nares
Nasalt flåd - serøst, mucoid, purulent, hæmorrhagisk, uni-/bilateralt, spontant/intermitternde, akut/kronisk opstået? Unilateralt flåd opstår ved patologi lokaliseret rostralt for den caudale del af næseskillevæggen. Sinuitis, luftposeempyem
Epistaxis
▪️Respiration i hvile - husk at heste er overvejende thoracal, mens kvæg har overvejende abdominal
Respirationsfrekvens: Antallet af åndedrag per minut.
Respirationstype: Hvordan respirationen udføres, herunder thoraco-abdominal bevægelser.
Hest: Overvejende thoracal (brystkassebaseret) respiration.
Kvæg: Overvejende abdominal (mavebaseret) respiration.
▪️Obstruktive lidelser
To-faset eksspiration: Dette ses ved obstruktive lidelser, hvor der er ekstra tryk ved slutningen af eksspirationen.
Engbrystighedsfure: En synlig fure langs maven, som skyldes aktivitet i M. obliquus externus abdominis under åndedrættet, og kan være tegn på respiratorisk belastning.
Terminologi
* Stridor; abnorm intens lyd fra øvre luftveje , hørbar uden stetoskop, ofte inspiratorisk
Ved inspiration dannes undertryk, hvorved der sker en forsnævring (kollaps) af dele af de øvre luftveje. Patologi af muskulatur og åbninger forårsager kollaps og turbulens af luftflow i øvre luftveje.
* Nares står for 50% af modstanden I øvre luftveje
* Ruminanter: trække vejret gennem munden
* Heste: kan kun trække vejret gennem næsen
* Pharynx: størst bøjning pga. Atlanto-occipital leddet
Klinisk terminologi ved respiratoriske lidelser:
Epneu: Normal respiration, hvor frekvens og dybde er passende for dyrets hviletilstand.
Tachypnea: Øget respirationsfrekvens, som kan indikere stress, smerte eller feber.
Hyperpnea/Hyperventilation: Øget respirationsfrekvens og dybde, som ofte ses under fysisk arbejde eller i situationer med metabolisk acidose.
Dyspnea: Respiratorisk distress (åndedrætsbesvær), som vurderes ud fra ændringer i frekvens, rytme og karakter af respirationen. Dyspnea kan være tegn på en alvorlig respiratorisk eller systemisk sygdom.
Auskultation
Auskultation er en metode, hvor man lytter til lyde i kroppen ved hjælp af et stetoskop som en del af den kliniske undersøgelse. Det bruges til at vurdere respirationssystemet, herunder luftvejenes funktion og eventuelle patologiske ændringer.
Normal respirationslyd (vesikulær):
Vesikulære lyde er de normale lyde, der fremkommer, når luften uhindret bevæger sig ind og ud af bronkier og alveoler.
Lydene beskrives som bløde og kan variere i styrke (forstærket, normal eller svækket), afhængigt af luftvejenes tilstand og dyrets fysiologi.
Variabilitet afhængig af dyrearten:
Drøvtyggere (kalve, får og geder): Har en tynd thoraxvæg, hvilket gør det lettere at høre inspiration.
Eksspiration høres ikke så tydeligt, især hos voksne kvæg, medmindre der er meget mucus i luftvejene, som ses hos får, der ofte har en øget mængde slim.
Hos voksent kvæg er respirationslydene normalt svage og kan være sværere at høre.
HUSK OGSÅ AUSKULTATION AF TRACHEA
Auskultationslyde:
Den normale vejrtrækningslyd er den vesikulære lyd, der høres, når luften uhindret passerer gennem luftvejene og ind i alveolerne. Lyden er blød og jævn
◾Forstærkede lungelyde:
Forstærkede lyde kan forekomme ved fysisk aktivitet, feber eller når man lytter over trachea. Dette kan indikere en øget luftstrøm eller systemisk reaktion som følge af sygdom eller stress.
◾Bronkøse lyde:
Bronkøse lyde høres lokalt ud for områder, hvor der er fortætning eller atelektase (sammenklapning af lungevæv). Disse lyde skyldes en obstruktion i de større luftveje.
◾Gnidelyde:
Gnidelyde opstår, når lunge- og pleurabladen gnider mod hinanden. Det lyder som to håndflader eller papir, der gnider mod hinanden. Denne lyd kan indikere pleuritis eller inflammation i pleura (lungehinderne).
◾Rallelyde:
Rallelyde er tegn på tilstedeværelse af tyndtflydende væske eller ekssudat i luftvejene. Disse lyde høres både under inspiration og eksspiration, men er oftest mere udtalte under inspiration. Rallelyde kan være et tegn på svær equin astma, akut obstruktiv lungesygdom eller lungeødem.
◾Hvæse-/pibelyde:
Hvæse- eller pibelyde (wheezing) opstår, når luft passerer gennem et forsnævret område i luftvejene. Dette ses ved svær equin astma eller bronkopneumoni og indikerer en forsnævring af luftvejene, der begrænser luftstrømmen.
◾Dæmpede områder:
Dæmpede lyde kan skyldes flere faktorer, som kan være tegn på en patologisk tilstand. Dette kan være fedme, hvor lungevævet ikke er korrekt beluftet, eller det kan skyldes tilstedeværelse af mucusaflukning, eksudat, fortykkelse af væggen, atelektase (sammenklapning af lunger) eller væske i thorax (pleuraeffusion). Dæmpede områder betyder, at luftstrømmen er nedsat, hvilket kan indikere en hindring eller sygdom i luftvejene.
Kvæg - auskultation
Lungefeltet hos kvæg er relativt lille sammenlignet med andre dyrearter, hvilket betyder, at lydene fra lungerne kan være sværere at høre, især hos voksne dyr.
Normal vejrtræknignslyd → bronkovesikulær: normalt hørbar under inspitation og eksspiration i både de store luftveje (bronchier) og alveolerne. Den er et tegn på normal luftstrøm.
◾Bronkøs lyd:
Høres ofte ved bronkopneumoni (lungebetændelse), hvor konsolideret eller kollapset lungevæv kan skabe ændrede lyde. Kan også høres ved tilstande som præmatur fødte kalve, svær konsolidering, pleural effusion (væske i pleurahulen), eller atelektase (sammenklappet lungevæv).
Ofte høres bronkøs lyd cranioventralt (på den forreste og nederste del af lungerne).
◾Rallelyde (crackles):
Rallelyde er lyden af væskeophobning i lungerne og kan være purulent (pusagtig) eller serøs (klar væske).
Høres typisk ved bakterielle eller virale pneumonier, hvor infektion forårsager væskeansamling i luftvejene.
◾Hvæselyde (wheezes):
Hvæselyde opstår, når luft passerer gennem forsnævrede luftveje, enten som følge af luftvejskonstriktion eller på grund af tilstedeværelse af mucus.
Ses ofte i forbindelse med tilstande som astma eller bronkopneumoni, hvor luftvejene er begrænsede.
◾Gnidelyde:
Gnidelyde opstår, når den parietale og viscerale pleura (de to lag omkring lungerne) gnider mod hinanden.
Høres ofte ved pleuritis (betændelse i pleura), som kan være et resultat af infektion eller traume. Gnidelyde er et karakteristisk tegn på pleuritis, som kan ledsages af smerte og åndedrætsbesvær.
Hest - auskultation
Lungefeltet hos heste er relativt stort, hvilket giver gode muligheder for at høre respirationslyde over en stor del af thoraxområdet. Den større størrelse gør det lettere at vurdere og opdage eventuelle abnormiteter i luftvejene.
Den normale respirationslyd hos heste beskrives som vesikulær. Denne lyd skyldes, at luften bevæger sig uhindret gennem bronkier og alveoler under inspiration og eksspiration. Lyden er blød og jævn, og der er ikke tegn på forsnævring eller blokering af luftvejene.
◾Rebreathing bag:
En metode til at øge respirationsfrekvensen og dybden midlertidigt er ved brug af en rebreathing bag. Dette apparat fungerer ved at øge koncentrationen af CO2, som stimulerer medulla oblongata i hjernen. Dette får hesten til at øge både respirationsfrekvensen og dybden for at kompensere for den ekstra CO2.
◾Øget luftflow:
Når hesten indånder ekstra CO2, øges luftstrømmen i lungerne. Dette medfører, at flere luftveje aktiveres, hvilket giver en bedre mulighed for at opdage eventuelle abnormiteter i respirationssystemet. Denne metode er især nyttig til at vurdere luftvejsobstruktioner eller sygdomme som bronkospasmer.
Perkussion
Kvæg (drøvtyggere):
Perkussion udføres langs en linje, der strækker sig fra området caudalt for, hvor det 11. ribben mødes med rygmuskulaturen, til midten af 9. ribben og videre til olecranon cranialt.
Det er nemmest at udføre perkussion på ged og kvæg, da disse dyr ikke har samme tykke pels som får, hvilket gør det svært at høre præcise lyde ved perkussion på får.
Perkussion trænger kun cirka 7 cm i dybden.
Lyden, der høres ved normal perkussion, er klar og høj og beskrives som tympanisk.
Forstørret lungefelt (f.eks. ved emfysem og dyspnø) vil resultere i dæmpede lungelyde.
En horisontal linje kan indikere pleural effusion (væskeophobning i pleura).
En dump lyd under perkussion indikerer, at der er bagvedliggende patologi som f.eks. konsolidering, absces eller væskeansamling.
