Urinveje Flashcards
Nyrefysiologi og -anatomi
Nyrefysiologi og -anatomi beskriver blodflowet til nyrerne, hvor 80% af blodet går til cortex og 20% til medulla. Ved choktilstand kan perfusionen til medulla være endnu mindre, og administrering af visse lægemidler kan øge risikoen for nyreskade. Det juxtaglomerulære apparat fungerer som en intrarenal tryksensor og spiller en rolle i tubuloglomerulær feedback, som regulerer reninsekretion og glomerulær filtrationshastighed (GFR).
I den proximale tubuli sker isosmotisk resorption af 65-70% af vand og NaCl, samt filtreret glukose og aminosyrer. Der resorberes også størstedelen af HCO3-, 60-70% af filtreret Ca2+ og 20% af Mg2+. Yderligere resorption af 75% fosfor og 65% kalium finder sted, og organiske anioner og kationer sekreteres. Desuden produceres NH3, og 50% af urea resorberes. I proximale tubuli syntetiseres 1,25-dihydroxyvitamin D og dopamin.
I loop of Henle fungerer countercurrent multiplier-systemet, der resorberer 15-25% af Na+, og PTH regulerer Ca2+ og Mg2+. Furosemid målretter Na/K/Cl-cotransporteren i denne sektion. I de distale tubuli sker Ca2+- og Mg2+-regulering ved hjælp af PTH og vitamin D. Aldosteron medierer natriumresorption og kaliumsekretion, samtidig med at pH reguleres ved at resorbere HCO3- og sekretere H+.
I samlerørerne foregår H+ sekretion og K+ resorption via intercalated cells, mens aldosteron medierer K+ sekretion via principal cells. Vasopressin regulerer vandresorptionen i denne sektion.
Regulering af blodvolumen:
Regulering af blodvolumen-Urin koncentration
1. Tubular filtrat: Iso-osmolar (plasma): isosthenuri (1.008-1.012)
H 2 O uden Na resorption i descending limb pga hypertonisk medullær interstitiel gradient (Na + urea) → Hypertonic →
2. Hyperosmolar i ascending loop of Henle: hypersthenuri
NaCl absorption uden H 2 O i asc. Limb →
3. Hypo-osmolar ved udgang af loop of Henle: hyposthenuri (<1.008)
ADH: H 2 O absorption pga af medullær interstitiell koncentration gradient i asc. limb og vasa recta →
4. Hyperosmolar i collecting ducts → Hypersthenuri
Funktionen af nyrerne er bl.a.:
Udskillelse af nitrogen og organiske affaldsstoffer (creatinin, urea, carbamid)
Kontrol af kropsvæske - kroppens RAS tilabgeholder væsker, ADH, elektrolytbalance, Na/K-balance etc.
Kontrol af elektrolytbalance
Endokrine organer
Renin
Erythropoetin EPO der stimulerer dannelse af erythrocytter
Aktive form of vit D
Undersøg derfor altid om dyret kan koncentrere urin.
Undersøgelse af patient m. urinvejs-problemer
Lokalisering af unormal urinering
For at finde årsagen til unormal urinering foretages en systematisk tilgang med udgangspunkt i patientens anamnese (sygehistorie) og kliniske fund. Herfra udarbejdes en initiel problemliste, som danner grundlag for videre diagnostik.
Opdeling af urinvejssystemet:
Øvre urinveje: Omfatter nyrerne og urinlederne (ureter).
Nedre urinveje: Omfatter urinblæren og urinrøret (urethra).
Anamnese og klinisk undersøgelsesgang
Anamnese undersøger bla.:
* Nedsat præsentation
* Polyuri/polydipsi
* Abnorm urination
* Ændret adfærd
Kliniske symptomer man bør kigge efter:
* Observer urination
* Kontrol urethral åbning, glans penis, penis
* Kontrol vulva, kaudal vagina, urethra åbning
* Små drøvtygger, neonatale dyr:
* Palpation blære transabdominal
Normal urinering
Hest: Aktiv kraftig pressen, stønner mens den tisser.
Drøvtyggere, tisser meget passivt og anstrenger sig ALDRIG, ingen vokalisering udover at bøje ryggen og sprede benen lidt.
Mikturation, eller urineringsprocessen
Koordineret autonom og bevidst proces, der involverer cholinerg aktivering samt sympatikus- og pudendusinhibition.
Blæren er lukket af den glatte muskulatur sphinkter omkring blærehalsen, samt M. urethralis, som er skelettmuskulatur i den proximale urethra, og som kontrolleres af N. pudendus.
Denne proces kan frivilligt aktiveres eller hæmmes.
Når blæren er fyldt, registreres dette af strækreceptorer i blærevæggen. Dette stimulerer et reflekscenter i rygmarven (sakrum), hvilket fører til en relaksation af den glatte muskulatur sphinkter.
Hvis der er en skade på øvre motorneuroner (UMN), kan der opstå dysfunktion, f.eks. hvis sphinkteren konstant er lukket stramt, hvilket forhindrer normal urinering. Alle UMN-skader er spastiske, mens skader på de lavere motorneuroner (LMN) medfører slappe muskler.
Under urination kontraheres den muskulære væg af blæren, M. detrusor, som styres af sakral parasympathikus. Hvis der er skade på LMN, kan der opstå dysfunktion, hvilket kan føre til, at en person har svært ved at kontrollere urineringen, et symptom, der kan indikere et neurologisk problem, som f.eks. “skvattisser”.
- Dysuri = Svær/smertefuld urination
- Stranguri = Forhøjet tryk nødvendig til urination
- Pollakiuri = Frekvent afsat af små mængder urin
- Urin inkontinens = Ufrivillig afsat af urin
- Hæmaturi = Blod i urin
- Pigmenturi = Dyskoloration af urin
- Pyuri = Forhøjet WBC i urin
- Krystaluri = Krystaller i urin
- Oligouri = Nedsat urinproduktion
- Anuri = Ingen urinproduktion
Labordiagnostik (Urea, Creatinin, SDMA, urin analyse):
Urea: En test, der måler niveauet af urea i blodet for at vurdere nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer.
Creatinin: En test for at måle kreatinin-niveauet i blodet, som er en indikator for nyrernes funktion.
SDMA (Symmetric Dimethylarginine): En biomarkør, der kan indikere tidlige stadier af nyresygdom.
Urin analyse: En laboratorieanalyse af urin for at opdage abnormiteter som infektioner, proteinuri eller blod i urinen.
Undersøgelsestyper.
Undersøgelsestyper
◾Ultrasonografi af nyrer og blærer (hest): En billeddannende metode, hvor ultralyd bruges til at visualisere nyrerne og blæren hos heste for at vurdere deres struktur og funktion, samt eventuelle patologiske forandringer.
◾Rektalundersøgelse (hest, kvæg): En fysisk undersøgelse, hvor dyrlægen indsætter en hånd i dyrets rektum for at vurdere tilstanden af indre organer som nyrerne, blæren og tarmene, samt for at føle efter eventuelle forstørrelser eller abnormiteter.
Haletonus: Test af spændingen i dyrets halemuskel for at vurdere neurologisk funktion og eventuelle tegn på nerveskader eller lidelser.
Blære, evtl. venstre nyre: Undersøgelse og vurdering af blæren og potentielt venstre nyre for at opdage problemer som sten, infektioner eller andre patologiske ændringer.
◾Cystoskopi (hest, kvæg) m. et endoskop:
En procedure, hvor et endoskop føres ind i blæren for at få et direkte visuelt indblik i blærevæggens tilstand og for at diagnosticere sygdomme som tumorer, sten eller betændelse.
◾Røntgen (små drøvtygger):
Brug af røntgenstråler til at få billeder af organer i små drøvtyggere (som får og geder) for at vurdere urinvejssystemet og andre indre organer for eventuelle abnormiteter, som sten, infektioner eller forstørrelser.
◾Måling vandindtag 24 timer:
En test, hvor dyrets daglige vandindtag måles over en periode på 24 timer for at vurdere hydreringstilstand og nyrefunktion. Unormalt lavt eller højt vandindtag kan indikere problemer med urinvejene eller andre systemer.
Anden laboratoriediagnostik:
- Elektrolytter
- Nyresvigt: Kalium høj, Calcium lav i akut, høj i kronisk nyresvigt
- Blæreruptur: Lav Na, Cl, (Ca), Høj Kalium
- Azotæmi sfa. Forhøjet creatinin og urea (pre-renal, renal eller prost-renal)
- Protein sfa. Nedsat hvis tabt via urin à. Nyresvigt
- Hæmatokrit: Nedsat ved end-stadium nyresvigt kv. Manglende erythropoetin-produktion
- SDMA (Symmetriskes Dimethylarginin):
- Marker for glomerulære filtrationsrate
- Mere sensitiv end creatinin og urea
- Forhøjet hvis >25% af nyrefunktion affekteret (info fra HM og smådyr)
- Påvist i nyeste studier i heste
Urea
◾Urea produktionsrate:
Urea er biprodukt af protein katabolisme. Urea dannes af ammoniak, som dannes når aminosyrer nedbrydes. Ammoniak omdannes til urea i leveren.
Kataboliske dyr (nedbryder egne proteiner) øger koncentration af urea.
Urea produktion falder ved leversvigt, proteinfattig diæt så ammoniak ikke kan omdannes til urea.
Højere UVR (Urinvolumen og renal filtrering): Dyr med højere urinvolumen (fx ved øget væskeindtag) vil typisk have en højere udskillelse af urea. Dette kan også ses ved sygdomme eller tilstande, der påvirker nyrefunktionen.
◾Katabolisme: høj BUN (blood urea nitrogen)
Når kroppen er i en katabolsk tilstand (fx under faste, sygdom eller intens træning), vil proteiner i kroppen blive nedbrudt, hvilket fører til øgede niveauer af BUN. Denne tilstand afspejler et øget nedbrydningstryk af protein, hvilket fører til en ophobning af urea i blodet.
◾Udskillelse af urea:
Urea udskilles fra blodet til urinen gennem nyrerne via en passiv proces. Dermed transporteres urea ikke AKTIVT ud af kroppen men passerer frit gnm. nyretubuli afhængig af koncentrationen i blodet.
◾Nyresygdom kan føre til nedsat filtrering af blodet, hvilket resulterer i ophobning af urea i blodet (højt BUN). Dette kan være et tegn på akut eller kronisk nyresvigt.
Ved nedsat nyrefunktion vil kroppen ikke effektivt kunne udskille affaldsstoffer som urea, hvilket kan føre til uremi (forhøjet urea i blodet), som er en alvorlig tilstand.
Kreatinin
Creatinin
Kreatinin – påvirkes af træning, rhabdomyolyse, muskeltab og afhænger af nyrefunktionen. Forholdet mellem forhøjet urea og andre parametre vurderes. Kreatinin/urea ses først, når ⅔ af nyrefunktionen er ødelagt.
◾Kreatinin er:
Et biprodukt af muskelmetabolisme, afficeres af træning, faste, rhabdomyolyse, muskeltab
Meget høj konc. de første dage af føls liv (falder 50% / dag)
Højere hos præmature føl eller ved placentadysfunktion.
Afhængig af nyrefunktion.
◾BUN/kreatinin-ratio:
<10:1 ved akut nyresvigt.
10:1 ved kronisk nyresvigt.
Glomerulær filtrationsrate GFR
GFR vurderes via. serum urea og kreatinin. Fald i GFR → øgning i urea og kreatinin → azotæmi (unormal høje nitrogenhodlige affaldsstoffer i blodet). U-specifik måling; 3/4 af nyrefunktionen skal være skadet, før der ses fald i funktion.
Azotæmi:
Prerenal – nedsat renal perfusion (dehydrering): Vægtfylde >1.025. Reversibel.
Renal – nyresygdom: Azotæmi + nedsat urin koncentration.
Postrenal – obstruktion eller defekt.
Isosthenuri (anamnese, klinik).
Dysuri, nyrekolik.
Krystaluri - urolithiasis
◾Krystalluri kv. krystaller i urin.
◾Krystaller i urin er normalt i PLANTEÆDERE idet deres urin er alkalisk, hvilket sænker løseligheden af krystaller.
◾Krystal-typer i:
Heste: Calciumcarbonat, calciumphosphat, mukus
Drøvtyggere: Calciumcarbonat, calciumphosphat, calciumoxalat
◾Krystaller udgør først et problem, når de optræder i store mængder og har nedsat løselighed, hvilket kan føre til dannelse af calculi (sten) og forårsage traumer og obstruktion, især ved dehydrering.
◾Årsager til krystallui:
Alkalisk urin.
Calcium-baseret krystalluri (normalt) – forekommer typisk hos heste og drøvtyggere.
Koncentreret urin.
Urolithiasis – urinvejssten.
Urinvejsinfektion.
Ethylen glycol forgiftning – kan inducere dannelse af calciumoxalatkrystaller.
Oxalat forgiftning – også en årsag til calciumoxalatkrystaller.
Vitamin C forgiftning – kan føre til dannelse af oxalatkrystaller.
◾Prædisponering for krystaluri:
Drøvtyggere:
Fodersammensætning (indhold af mineraler, især calcium og fosfor).
Adgang til vand (utilstrækkeligt vandindtag kan føre til koncentreret urin og krystal dannelse).
Heste:
Trauma til urinveje (f.eks. manipulation under medicinske procedurer, dystoki (besværlig fødsel)).
Nyreproblemer (kan føre til nedsat udskillelse af affaldsstoffer).
Diagnosticering af krystalluri
Anamnese:
Dysuri (smertefuld vandladning)
Stranguri (trang til at urinere uden at kunne tømme blæren)
Pollakuri (hyppig vandladning), hæmaturi (blod i urinen).
Klinik: Kontroller hår omkring urethraåbningen for krystaller, da det kan indikere krystaluri.
Diagnostiske metoder:
Palpation og røntgen hos små drøvtyggere for at identificere urolither.
Rektal undersøgelse for at vurdere urinvejene.
Cystoskopi (indsættelse af et kamera i urinblæren) for visuel inspektion af blæren og urinrøret.
Hæmaturi
Hæmaturi kv. blod i urinen og kv:
Okkult hæmaturi: Blod ses kun ved urinanalyse.
Makroskopisk hæmaturi: Blod er synligt i urinen.
Begyndelsen af urinationen: Indikerer urethra-læsion.
Slutningen af urinationen: Indikerer blærelæsion.
Hele urinationen: Kan være pigmenturi (abnorm pigment i urinen som hæmoglobin eller myoglobin).
Der er ingen differentiering mellem hæmaturi, hæmoglobinuri eller myoglobinuri makroskopisk.
Bekræftes ved at undersøge for erytrocytter i urinens sediment.
Hæmaturi undersøgelse
▪️Blod: Indikerer hvor blodet stammer fra.
▪️Serum/plasma farve: Hæmoglobin eller myoglobin farver urinen.
▪️CK (Creatinkinase): Forhøjet ved myoglobinuri.
▪️Erytrocytter: Hvis tilstede, kan det indikere anæmi.
▪️Rektal undersøgelse, Ultralyd, Cystoskopi: For at lokalisere årsagen.
Årsager til hæmaturi: Traume, urolitter, inflammation, neoplasi, vaskulærer defekter, koagulopati.
Hæmaturi - nyren
Hæmaturi-årsager til nyren:
Glomerulære læsioner: Uens størrelse på erytrocytter, da nogle er ødelagt ved passage gennem de beskadigede glomeruli.
Tubulære læsioner: Casts (afstøbninger af tubuli).
Årsager til hæmaturi i nyre:
Exercise-induced hæmaturi: Næsthyppigste årsag.
Urolithiasis: Hyppigste årsag.
Pyelonefritis.
Renal papillar nekrose (ofte forårsaget af NSAIDs).
Ekstern traume.
Neoplasi.
Polycystisk sygdom.
Nyrebiopsi.
Idiopatisk alvorlig hæmaturi.
DIC (Dissemineret intravaskulær koagulation).
Enzootisk hæmaturi (f.eks. hos kvæg).
Leptospirose.
Parasitmigration.
Hæmaturi - blæern
Trauma, urolithiasis, efter foling, træning, efter kateterindsættelse.
Neoplasi (blæretumorer).
Bakteriel cystitis (blærebetændelse).
Blærelammelse (kan føre til cystitis).
Cantharidin forgiftning (ses ved forgiftning med visse biller).
hæmaturi i urethra
Urolithiasis, traume, neoplasi, urethral rifter (revner i urinrøret).
Vaskulær abnormalitet, corpus cavernosum ruptur (ruptur af erektilvæv, især hos hingste).
Pigmenturi / hæmoglobinuri
Hæmoglobinuri kv. intravaskular hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer i blodbanen).
Ingen hæmoglobinæmi: Hæmoglobinuri kan også optræde uden hæmoglobinæmi, hvilket betyder, at hæmoglobinet stammer fra nedbrudte erytrocytter i urinvejene.
▪️Hæmoglobinuri skyldes lysis af røde blodlegemer i urinen.
▪️Hæmoglobinuri opstår ofte sammen med hæmaturi (blod i urin).
Vigtigt at være opmærksom på:
Pigmentnephropati: Når hæmoglobin (eller myoglobin) når nyretubuli, kan det forårsage vasokonstriktion, tubulær ▪️obstruktion og nekrose af nyrevæv, hvilket kan føre til akut nyresvigt.
Typer af diskoloration af plasma:
A: Stor buffycoat (forhøjet antal hvide blodlegemer og trombocytter).
B: Ikterus (gulsot) og lav hæmatokrit.
C: Hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer).
D: Hæmolyse (kan også relateres til beskadigelse af blodceller).
E: Lipæmisk plasma (forhøjet fedtindhold i blodet)
Årsager til hæmoglobinuri og hæmolyse
Slemme forbrændinger.
Clostridium hemolyticum infektion (forårsager hæmolytisk anæmi).
Kopper forgiftning.
Vandforgiftning.
Leversvigt.
Intravenøs hypoton infusion (lavere koncentration af salte i væsken).
IV hyperton infusion (DMSO) – anvendt i visse behandlinger, kan forårsage hæmolyse.
Leptospirose.
Løg og Brassica species forgiftning (f.eks. grønkål, sennep).
Neonatal isoerythrolyse (modermælksantikropper angriber de røde blodlegemer hos føl).
Postpartum hæmoglobinuri (mangel på f.eks. fosfor, selen, kobber).
Rød ahorn forgiftning.
Myoglobinuri (type pigmenturi)
Urinen bliver mørkebrun (cola-farvet).
Udskilles hurtigt i urinen.
Ikke makroskopisk synlig i serum, hvilket adskiller sig fra hæmoglobinuri.
Årsager til myoglobinuri er bl.a.:
Muskelskader.
Myopatier (muskelrelaterede sygdomme).
Træningsrelateret:
Recurrent exertional rhabdomyolysis (RER).
Polysaccharide storage myopathy (PSSM).
Overtræning.
Nutritional myopathy (muskelproblemer forårsaget af ernæringsmangel).
Immune-mediated myopati (f.eks. Streptococcus equi).
Atypisk myopati.
Clostridien myonekrose (bakteriel infektion, der nedbryder muskelvæv).
Virus myopati: Influenza, EHV (equine herpesvirus), Bluetongue.
Svær trauma (traume kan føre til muskelskader).
Dysuri, stranguri, urin-inkontinens
Dysuri kv. – smertefuld eller besværlig vandladning, ofte forårsaget af infektion eller irritation i urinvejene.
Stranguri kv. – smertefuld og langsom vandladning med hyppige små portioner urin og en følelse af ufuldstændig blæretømning.
Urininkontinens kv. – ufrivillig lækage af urin, som kan skyldes svækkede bækkenbundsmuskler, neurologiske lidelser eller blæreproblemer.
