GIT hest Flashcards
Eksempler på udredning af GIT i hest: (3) tilstande:
Eksempler på udredning af GIT i hest: (3) tilstande:
◾Hest vil ikke æde → dysfagi, regurgitation, ikterus → kæbe, mund, tænder, tunge, svælg, spiserør, ventrikel → fuld klinisk us., mundhule us., sondering, endoskopi, neurologisk us.
◾Hest har diarre → akut/kronisk diarre → tarm → fuld klinisk us., kredsløb, abdomen, fæces, blod, funktionstest
◾Hest har kolik → kolik udredning → hele abdomen → fuld klinisk us., smerter, kredsløb, abdomen, fæces, blod, PF
- Dysphagi - den voksne hest
Dysfagi kv. besværet synkning. Dysfagi opdeles i:
1. Afvigelse i foderoptagning (prehention)
2. Afvigelse i tygning (quidding)
3. Afvigelse i synkning (swallowing)
Generel patogenese til dysfagi inkluderer bl.a.:
* Smertefulde (inflammatoriske) lidelser
* Neurologiske lidelser
* Obstruktioner
* Mekaniske lidelser (ex. tandproblemer)
DYSFAGI type 1. Afvigelse i foderoptagning (prehention)
- Kan ikke tage fat om foderet og føre det aboralt
- Savlen
- Hængende læber
- Tab af foder fra munden
- Kaster med hovedet
- Dypper fx hele hovedet i vandspand
ÅRSAGER:
* Traume af læbe- eller kind-muskler
* Tand og kæbe lidelser
* Centrale eller Perifere nervesystem
DYSFAGI type 2. Afvigelse i tygning (quidding)
- Quidding = taber foder-boller ud af munden
- Pakker foder i kinden
ÅRSAGER: - Tandlidelser
- Fraktur af kæbe
- Temperomandibulær artritis
- Neuro-muskulære
- Tetanus (spasme)
- Fremmedlegemer
- Inflammation i mundhule/tunge
DYSFAGI type 3. Afvigelse i synkning (swallowing)
- Foder/mælk ud af nares
ÅRSAGER:
◾ Spiserørsforstoppelse (choke)
◾ Neurologiske: - Pharyngeal parese
- Luftpose infektion (mykose/empyem)
- Fraktur af stylohyoid
- Toxisk (Botulisme, Stivkrampe, Græssyge, Bly)
◾Mekaniske - Lnn. Retropharyngei forstørrede
- Udspilede luftposer (tympani)
- Displacering af den bløde gane
- Neoplasi (lymfosarcom, melanomer)
- Medfødte
- Ganespalte
- Sub epiglottic cyste
◾Traume
Den største komplikation ved dysfagi er ASPIRATIONS-PNEUMONI. Man kan tjekke dyret for komplikationer og tegn på aspirationspneumoni ved at kigge efter:
- Tacypnø? Hoste?
- Auskulter trachea og lunger
- Temperatur – Feber?
- Endoskopi af trachea
- Røntgen og ultralyd af lunger
- Blodprøver (inflammationsmarkører)
Diagnostiske tilgang til patient med symptomer på dysfagi:
Diagnostiske tilgang til patient med symptomer på dysfagi:
◾Anamnese
Er andre dyr i besætningen/stalden afficeret af samme?
◾Iagttag dyret under fodring
Afvigelse i foderoptag? (type 1)
Afvigelse i tygning? (type 2)
Afvigelse i synkning? (type 3)
◾Klinisk undersøgelse
1. Alment befindende.
2. TPR og smerte
3. Inspicere hovedet: Symmetri?
4. Palpere hoved og hals: varme, ømhed, hævelse?
5. Mundhule: tunge, slimhinder, tænder, halithosis
6. Neurologisk us: Hjernenerve funktioner
◾Sondering af spiserøret
◾Endoskopi af svælg og spiserør
◾Yderligerer diagnostik:
Billedediagnostik: 1) Røntgen med kontrast, 2) Ultralydsscanning, 3) CT-scanning.
Ledaspirat af kæbeleddet ved mistænkt arthritis.
Case - dysfagi
10 mdr gammelt varmblodsføl er blevet nedstemt og taber høet ud af munden. Hovbyld med opbrud i kronranden for 1
uge siden, hvor føllet ikke virkede særligt sygt, bortset fra halthed. Efter din kliniske undersøgelser finder du, at det har temperatur 40,5C. Den vægrer sig når du forsøger at åbne munden og du kan trække hø ud af kinden.
a) List og prioritér føllets problemer
b) Hvilken form for dysfagi er der tale om?
c) Hvilke undersøgelser vil du yderligere foreslå?
*List og prioritér føllets problemer
Pt. gastrointestinalt problem kv. pludselig nedstemthed, dysfagisk prehention/afvigelse i foderoptag, samt vægring når munden skal tilgås under klinisk undersøgelse.
Systemisk problem kv. temperatur på 40,5 C, pludselig nedstemthed
Hovbyld med opbrud i kronrand (1 uge gammelt)
*Hvilken form for dysfagi?
Prehention / afvigtelse i foderoptag - relateret dysfagi
*Hvilke undersøgelser vil du yderligere foreslå?
Der er bekræftet et gastroitnestinalt problem relateret til dysfagisk prehention og problemer ved foderoptag. Næste step er at lokaliserere årsagen til dysfagi gennem yderligere diagnotiske undersøgelsesmetodikker som:
Sondering af spiserør
Endoskopi af svælg/spiserør
Samt evt. opfølgende billedediagnostik hvis årsagen ikke findes
Ledaspirat af kæbeleddet ved mistænkt arthritis.
- Regurgitation
- Kløgninger (choke)
- Foder, vand og spyt ud af næsebor (og evt mund)
- Hoste (aspiration….)
- Dysphagi
- Excessiv salivation (ptysis
Årsager til regurgitation i hest skyldes bl.a.: - Spiserørs forstoppelse
- Andre lidelser i spiserøret:
- Striktur
- Ruptur
- Fremmedlegeme
- Divertikel
- Fistel
- Cyster
- Neoplasi
- Megaesophagus (obs - Frisere)
- Ventrikeldilatation (kolik)
- Mavesår (føl)
Komplikationer af regurgitation er bl.a. 1) aspirationspneumoni og 2) iskæmisk nekrose (perforation), flegmone og abcessdannelser.
Diagnostisk tilgang til regurgitation
Anamnese
Fuld klinisk undersøgelse
* Mundhule
* Palpation af hals og brystindgang
Sondering (forsigtigt)
Endoskopi - 3 meter langt skop
Billedediagnostik
* Røntgen med kontrast
* Ultralydsskanning
- Orale vesikler, erosioner, ulcera eller tumores
Der er en del årsager til bl.a. orale vesiker, erosioner, ulcera og tumores i mundhulen og eller resten af gastrointestinalkanalen.
Typiske kliniske tegn på en eller flere af disse er bl.a.:
* Dysphagi
* Salivation
* Pseudo-ptyalism * = Spyttet synkes ikke
* Ptyalism * = For stor spyt produktion
* Slimhinde læsioner
Årsager til vesikler/erosioner/ulcera og tumores er lang, men blandt de hyppigste patogeneser er bl.a:
* Tandspidser/kroge (Traume)
* NSAID (Toksisk)
* Uræmi (Toksisk)
* Fremmedlegemer (Traume, inflammation)
* Mavebremselarver (Traume, inflammation) → 75% af danske heste har mavebremselarver i mundhulen.
* Infektiøse (Inflammation)
* Vesikulær stomatitis – anmeldepligtig – aldrig set i DK
Diagnostisk tilgang til orale vesikler, erosioner, ulcera eller tumores:
Anamnese
Tidligerer NSAID behandling? Antibiose?
Fuld klinisk undersøgelse
Feber? Læsioner i hovrand? Læsioner på yver?
Grundig mundhuleundersøgelse ved sedation / mundspærre / lys, spejl og eller kamera
Blodprøver
Carbamid (urea), specifikke antistof-tests.
Bakteriologisk svab og dyrkning → dyrkning + PCR (mulig virus)
- Ikterus
Ikterus kv. øget bilirubin-koncentrationer i blodbanen og kendetegnes ofte ved gulligt farvede slimhinder/sclera.
Årsager til ikterus er bl.a.:
1. Anoreksi
2. Hæmolyse
3. Leversygdom
Diagnostiske tilgang til ikterisk patient
Anamnese
Hvordan har ædelysten ændret sig?
Fuld klinisk undersøgelse
Afficerede slimhinder, smerte, abdominal palpation og inspektion
Blodprøver
Blodanalyse, PCV; bilirubin, hæmolyse i serum(?), blodtal,
PCR - bl.a. Equine parvovirus hepatitis giver 1) subklinisk hepatitis og 2) fatal theilers disease.
Ultralydsscanning af leveren (abcesser)
Histopatologi - biopsi af leveren
- Kolik
Kolik kv. akutte mavesmerter hos heste og kan skyldes mange forskellige faktorer – fra milde fordøjelsesforstyrrelser til livstruende tilstande, der kræver akut operation.
Hvor almindeligt er kolik?
75% af koliktilfælde løser sig selv eller med minimal behandling.
17% af tilfældene kræver kirurgisk indgreb.
Hestens mave-tarm kanal:
Lille ventrikel
Kraftig esophageal sphinkter der hindre vomitus
Langt mesenterie
Mange indsnævringer
* Ostium ileocecale
* Ostium caecocolicum
* Flexura pelvina
* Colon transversum
Løstliggende stortarm
Store åbninger
* Foramen epiploicum
* Canalis inguinalis
* Nyre-miltbåndsrummet
Heste er designet til at gå rundt og græsse 16 timer i døgnet, og ikke faste, da det er dårligt for deres GIT.
Tegn på kolik og alvorlighedsgrad
⚠ OBS: Hvis en hest pludselig bliver rolig efter at have udvist svær kolik, kan det være tegn på chok eller udmattelse, hvilket kræver øjeblikkelig dyrlægebehandling.
Koliksymptomer varierer fra milde til alvorlige. Tidlig genkendelse af symptomerne kan hjælpe med at vurdere, hvornår dyrlægebehandling er nødvendig.
▪️Ingen smerte
Nogle heste viser ingen tydelige tegn, men kan stadig have en underliggende fordøjelsesforstyrrelse.
▪️Mild smerte
Adfærdsmæssige tegn:
Trist eller nedstemt adfærd
Ser sig ofte tilbage mod flanken
Flehmen (løfter overlæben)
Tænderskæren (bruxisme)
▪️Moderat smerte
Fysiske tegn:
Skraber i jorden med forbenene
Strækker sig som ved urinering
Slår mod maven med bagbenene
Urolig adfærd og skifter ofte stilling
▪️Svær smerte
Mere alvorlige symptomer:
Lægger sig i brystleje (sternal recumbens)
Forsøger gentagne gange at lægge sig ned
Ruller voldsomt
Sveder kraftigt på grund af smerte
▪️Depression eller apati
I nogle tilfælde viser hesten ikke tydelige smertereaktioner, men kan i stedet:
Være stille og uinteresseret i omgivelserne
Virke svag eller falde om
Være sløv og ikke reagere normalt
Hvad gør man ved kolik?
Milde tilfælde bør overvåges nøje, og dyrlæge bør kontaktes ved tvivl.
Moderat til svær kolik kræver akut dyrlægehjælp.
Forebyggelse inkluderer korrekt fodring, rigeligt vand, regelmæssig ormekur og tandpleje
Reager altid ved følgende kliniske tegn:
◾Kliniske ændringer
Øget hjertefrekvens (HR)
Manglende tarmlyde (GIT-lyde)
Ændret farve i slimhinderne (gingiva)
Kraftig vejrtrækning (RR)
Hudlæsioner over øjnene
◾Træthed / letargi
Ligger meget ned
Holder hovedet lavt
Kedelig eller depressiv adfærd
◾Uro / stress
Rastløs, forsøger at lægge sig ned gentagne gange
Ruller voldsomt
Svedeture
Urolig i boksen (box-walking / cirkler rundt)
◾Nedsat appetit og ændret afføring
Spiser mindre
Passerer mindre afføring eller ændret afføringskonsistens
◾Mavesmerter
Ømhed i flanken
Skraber med forbenene
Slår eller sparker mod maven
Enterale årsager til kolik:
◾Simpel obstruktion / okklusion af tarmlumen uden kompromittering af tarmvæggens cirkulation
Simple obstruktioner kan lede til:
Dilateret tarm
Displaceret tarm / mesenteriel afsnøring
Inflammation / enteritis / peritonitis / ulcerationer
Non-strangulerende intestinale infarkter
◾Strangulerende obstruktion / okklusion af tarmlumen med kompromittering af tarmvæggens cirkulation
Strangulation → dilateret tarm → vævsiskæmi → inflammation, ruptur → forstyrret mucosal barriere → endotoxæmi → shock og død.
◾Ikke-strangulerende-infarkt (trombo-emboli) / Kompromittering af tarmvæggens cirkulation uden okklusion af lumen
◾Infektion/inflammation i tarm/krøs/peritoneum / vaskulariseret vævs reaktion på lokal beskadigelse (bakterier, virus, traume)
◾Extra-enterale årsager: Uterus, blærer, lever, testikler, tumores
Ventrikel skylning
Ventrikelskylning foretages 1) diagnostisk for at tjekke for overfyldning af ventriklen, samt 2) for behandling ift. dekompression af ventriklen og eventuel indgift af væske/elektrolytter/olie eller andet.
Ventrikelskylning foretages på en fixeret hest med hjælpere, trynebremse og sedation. Sonden varmes op og blødgøres i lunkent vand inden. Evt lidokain-gel i næsebor eller på sonde.
Sonden indføres via ventrale meatus nasale, for at undgå næseblod og føres derefter i esophagus når hesten synker.
Følgende punkter kan bruges som checkliste ved ventrikelskylning:
1. Mere modstand i esophagus end trachea
2. Sondespids synlig som bule på venstre side af hals når den føres igennem esophagus
3. Sonde kan tømmes for luft ved sug med mund (i esophagus)
4. Boblelyde og duft af maveindhold ved pust i slangen
* Indhældning af ca. 1 spandfuld lunkent vand via trakt
* Tjek for tilbageløb imellem hver traktfuld vand
Vurdering af ventrikelskylningen sker ved at kigge på mængden af væske (L):
* Positiv = >5L netto reflux efter skylning
* Spontan positiv = >5L reflux uden skylning (evt efter let sug - Pas på!)
Farve (grøn, gul, brun, rød) og Lugt (aromatisk, gæret, rådden) og Tilblanding (korn, strå, parasitter) og Gas
Blodprøve
I blodprøven kigges der bl.a. på:
* Hæmatokrit (PCV)
* Plasma protein (refraktometer)
* Standard base excess og pH
* Electrolytter
* Laktat
* Glucose
* Total WBC
* Differentialtælling
Laktats rolle i kolik
◾Ingen, mild eller moderat smerte
* Peritoneal væske:
Hæmolyse uden øget laktat = simpel obstruktion
Hæmolyse med øget laktat = strangulation
◾Alvorlig, apatisk tilstand: Temperatur og/eller SAA (serum amyloid A) forøgelse
* Ingen feber og lav SAA: Indikerer strangulation
* Feber og høj SAA: Indikerer inflammation
Laktat i plasma bruges som en markør for at vurdere sværhedsgraden af kolik og som en prognostisk indikator for hestens overlevelse.
Referenceinterval (RI): Normalt laktatniveau i plasma er <1 mmol/L.
Højere laktatniveauer:
Laktat er signifikant højere ved strangulerende obstruktioner (fx tarmtwist) end ved simple obstruktioner
Det er også vigtigt at bemærke, at laktat kan stige ved enterocolitis (betændelse i tarmen)
Stigning i laktat tager timer at opstå, så det er ikke nødvendigvis et hurtigt mål for akut status.
Laktat som prognostisk markør:
Risikoen for ikke at overleve stiger med 30-40% for hver 1 mmol/L stigning i laktat
Hvis laktatniveauet er meget højt (>13,9 mmol/L), indikerer det en meget dårlig prognose for alle typer kolik (inklusive entero-colitis).
Skelnen mellem kirurgiske og medicinske cases af kolik
Der er en ØGET sandsynlighed for at der er tale om akut inflamamtorisk kolik og IKKE kirurgisk kolik hvis der er:
* Normal rektal fund
* Apatisk tilstand
* Feber (Temp>38)
* Gastric reflux <5L or >10L
* ↑ SAA i serum
* ↑ Fibrinogen i plasma
* ↓WBC i blood
Abdominocentesis / bughule-punktat
Bughulepunktat (abdominocentesis) bruges til at analysere peritonealvæsken, som afspejler patofysiologiske processer i bukhulen. Det anvendes til diagnostik af:
Peritonitis (betændelse i bughinden)
Hæmoperitoneum (blod i bukhulen)
Uroperitoneum (urin i bukhulen)
Tarmruptur
Tarmischæmi/inflammation
Neoplasi (kræft)
Tegn på tarmischæmi (mangel på blodtilførsel) opdages hurtigere i peritonealvæsken end i blodet.
Udførelse af abdominocentesis:
Aseptisk preperation ifa. klip, chlorhexidin scrub, sprit
Lokal anæstesi med 5 ml. lidokain
Skalpel inscision i huden langs linea alba
Bovin pattekanyle kan bruges til at penetrere peritoneum
Opsamling af periteoneal-væske i:
Serum-glas (protein måling)
EDTA-glas (celler)
Heparin glas (laktat)
Sår spray + vattot
