Dermatologi Flashcards
Anamnese
Anamnese
Kan være en udfordring
* Ejer kommer måske ikke selv i besætningen, nylig købt
* Utrolig mange tiltag er forsøgt igennem længere tid (topikalt eller systemisk)
Opmærksomhedspunkter:
* Varighed af lidelsen; hvornår opstået?, udvikling over tid?, påvirket af?
* Er der kløe? er dyret påvirket af noget? nedstemt, varme?
* Andre dyr eller mennesker afficeret
* Nylig behandling med medicin (også for andre lidelser)
* Årstidsvariation
* Opstaldningsforhold, belægningsgrad
* Antiparasitær behandling
Klinisk undersøgelse
Tjek dyret grundigt igennem over det hele.
* Husk god hygiejne, handsker, udstyr. Dyr kan have MRSA/ ESBL bakterier på huden, som du kan føre videre til næste patient
* Hudlidelser kan være sekundære til andre lidelser –
Derfor glem ikke resten af dyret
* Husk at beskrive hvad du ser, men også hvad du mærker
* Er der løse/knækkede hår, skæl, parasitter, læsioner?
* Beskriv udbredelse af forandringerne
* Husk slimhinder
Korrekte termer
◾Læsioner < 1 cm:
Papel: Fast hævelse < 1 cm i diameter, involverer epidermis og dermis.
Pustel: Inficeret (eller steril) hævelse < 1 cm med indhold af inflammatoriske celler.
Vesikel: Væskefyldt hævelse < 1 cm.
◾Læsioner > 1 cm:
Nodulus: Fast hævelse > 1 cm, der involverer epidermis, dermis og subkutis.
Tumor: En mindre præcist defineret nodulus med neoplastiske karakteristika.
Kvadel (urticaria): Hævelse, hvor et aftryk kan efterlades ved tryk med en finger.
Cyste/absces: Fluktuerende hævelse.
Bullae: Væskefyldt hævelse > 1 cm.
◾Erosion og Ulcus:
Erosion: Overfladisk defekt i epidermis, der ikke penetrerer basalmembranen.
Ulcus: Defekt, der involverer både epidermis og dermis.
Både ulcus og erosioner er sekundære forandringer, ofte opstået som følge af:
Traumer, herunder kløe.
Pustler, vesikler, abscesser eller cyster.
◾Skæl og Skorper:
Scale (skæl): Flager af stratum corneum.
Kruster (skorper): Ofte dækkende ulcus eller erosion og består af serum, celler, fibrin og eventuelle infektiøse agenser.
◾Pigment- og Hårforandringer:
Hypopigmentering: Nedsat pigmentering af hår eller hud.
Hyperpigmentering: Øget pigmentering af hår eller hud.
Alopeci, hypotrikose: Reduktion i hårtæthed eller hårvækst.
Hirsutisme, hypertrikose: Forøget hårvækst (enten flere eller længere hår).
Leukotrichia: Erhvervet nedsat pigmentering af hår.
Leukoderma: Erhvervet nedsat pigmentering af hud.
Albinisme: Medfødt mangel på pigment i alle væv.
Parasitter
◾Børsteprøve:
Lus: Kravler ofte ud, hvis dyret er varmt eller sveder.
Chorioptes- eller Psoroptesskab: Påvises ved undersøgelse af børsteprøven.
◾Hudskrab: Skrab med skalpel til til det bløder
Sarcoptesskab
Demodex
◾Tapetest:
Oxuris equi (haleorm):
Æg påvises ved tapetest.
Brug en lille smule paraffinolie på objektglasset.
Fold anus ud og skrab godt ind i hudfolderne, hvor der er lunt.
Placer tapen på objektglasset og rids forsigtigt med neglen ovenpå.
◾Biopsi - tets for mikrofilarier:
Onchocerca cervicalis:
Voksen orm lever i ligamentum nuchae og udskiller mikrofilarier.
Mikrofilarier findes primært ventralt på huden og kan forårsage kløe.
Diagnostik: Hudbiopsi, læg biopsi i vand, undersøg for mikrofilarier.
◾Særlige diagnostiske metoder:
Børsteprøve med tandbørstelignende redskab: Opsamler hår og overfladiske hudlag.
Dybgående hudskrab: Påvisning af mider, der lever dybere i huden.
Tapetest på anus (heste): Påvisning af haleormsæg under mikroskop.
◾Behandling og håndtering:
Onchocerca cervicalis i Danmark:
Mikrofilarier kan kontrolleres med ormekur, men den voksne orm kan ikke dræbes.
Ormekur gives med kort interval for at dræbe mikrofilarier, indtil den voksne orm dør naturligt.
Svampe
Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix), mens normalfloraen findes på hudoverfladen.
Diagnostik:
Direkte mikroskopi - KOH test:
Hiv en hårtot ud med en steril pean.
Placér håret i en kaliumhydroxid (KOH) opløsning.
Undersøg i mikroskop for svampestrukturer.
Giver HURTIGT SVAR, og hvis den er negativ laves SVAMPEKULTUR
Svampekultur, dyrkes 1-3 uger
Aftør området med sprit (fjerner normalflora).
Udtagn en hårtot med en steril pean.
Placer prøven på egnet svampemedium.
Bakterier
Bakteire-svaber tages direkte fra huden og ses ofte ved blandingsinfektioner.
◾Først fjernes skorpe/kruster og svab tages direkte fra huden
Fjern skorpe/kruste og svab i det underliggende væv.
Blandingsinfektioner er almindelige.
◾Alternativt tages en biopsi, der dyrkes fra biopsihul.
Tag en biopsi fra randzonen af læsionen.
Dyrkning kan identificere både bakterier og svampe.
Lav også mikrofilarietest, hvis relevant.
Formalin fikserer væv til histologi (OBS: kræftfremkaldende – håndteres i lukkede systemer).
Aldrig læg biopsien til bakteriologisk dyrkning i samme beholder som formalin, da dampene ødelægger bakterierne.
◾Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på objektglas, eller opløs en skorpe som mikroskoperes efter farvning (quick stain, gramfarvning).
Overfør skorpe til objektglas og farv (Quick stain eller Gram-farvning).
Alternativt kan skorpen opløses og mikroskoperes.
Udtagning af biopsi
- Undgå kroniske og inficerede områder, randzoner
- Huden vaskes eller klippes ikke
- Undgå lokalanalgesi, brug hellere en god sedation
- Husk mærkning (udtagelsessted, evt. marker epidermis på biopsi)
- Histologi, dyrkning, mikrofilarietest
- Formalin er meget giftigt, også dampene. Pas på jeres bakteriologi prøver, da formalindamp er baktericidt
- Vælg cases med omhu – ofte skuffende svar fra histopatolog (anamnese, billeder)
Trichogram
Trichogram
◾Udtagning af hårprøve
Brug en pean til at hive hårstrå ud.
Undgå at knække hårene ved udtagning.
◾Forberedelse til mikroskopi
Placer hår på et objektglas med lidt olie.
Læg et dækglas ovenpå.
Undersøg direkte i mikroskop eller send til laboratorium.
◾Resultater af trichogram:
Knækkede hår → Tegn på kløe.
Forhold mellem hår i anagen (vækstfase) og telogen (hvilefase).
Akut hårtab i anagen fase → Skyldes ofte stress, smerte eller alvorlig sygdom.
Telogen defluksation → Hårtab 2-3 måneder efter en stressende episode (fx alvorlig kolik eller operation).
Dermatofytsporer → Svampeinfektion langs hårrødderne.
Hår casts → Tegn på specifikke hudlidelser.
Zinkmangel eller andre dermatologiske sygdomme kan diagnosticeres via hårrøddernes udseende.
◾Trikogrammet kan i visse tilfælde give en unik diagnose, især ved hårtabssygdomme. Hvis hårtab sker akut, er det ofte i anagen fase, mens telogen defluksation typisk opstår flere måneder efter en stresspåvirkning.
◾Eksempel:
En hest med toksisk kolik og tarmresektion kan opleve akut hårtab i anagen fase.
Hårtab flere måneder efter kan være sværere at koble til en bestemt årsag.
Kløe
◾Kløe er en hudfølelse, der opfattes på samme måde som varme, kulde, smerte og berøring. Den fremkaldes af et stimulus, der får dyret eller mennesket til at føle en irrationel trang til at klø sig.
Fysiologisk kløe er normal og kan opstå som en reaktion på irriterende stimuli eller under helingsprocessen.
Patologisk kløe opstår som følge af sygdomme eller andre unormale tilstande (f.eks. infektioner, allergier).
◾Mekanisme bag kløe:
Histamin – En vigtig mediator i inflammatoriske reaktioner, der forårsager kløe, især ved allergiske reaktioner.
Prostaglandiner – Inflammatoriske mediatorer, som også kan fremme kløe.
Substans P – En neuropeptid, der er involveret i smerte og kløe, især i forbindelse med kroniske inflammatoriske lidelser.
◾Andre faktorer der kan give kløe:
Kedsomhed eller træthed kan i sjældne tilfælde føre til en øget tendens til at klø sig.
Neurologiske lidelser kan ændre, hvordan kløe opleves eller udløses.
Infektioner (bakterielle, svampe, parasitter) frigiver mediatorer, som forårsager kløe.
“Smitte” af Kløe:
Kløe kan nogle gange føles som om den “smitter” fra et område af kroppen til et andet, hvor man instinktivt kan klø et andet område, efter at det første er blevet kradset.
.
Kronisk Kløe og Den Onde Cirkels Effekt
Ved kronisk hudbetændelse (f.eks. dermatitis) vil huden ofte registrere alle former for berøring som kløe.
I mange tilfælde kan den konstante kløe føre til en ond cirkel:
Dyret (eller mennesket) klør sig → epidermis (hudens yderste lag) beskadiges → mere kløe → kløe fortsætter, og tilstanden forværres.
Opsummering af Kløe
Anamnese:
* Sæsonbetinget, generaliseret/lokal kløe
* Andre dyr? behandling?
Klinisk undersøgelse:
* Tegn på selv-traume, sekundære infektioner, synlige parasitter?, hvordan ser hårene ud? Bekræftelse af kløe
* Hvor på kroppen klør dyret sig?
Diagnostisk fremgangsmåde
* Børstetest
* Skrab
* Tapetest
* Dermatofyttest
* Trikogram
* Intradermal test?
* Blodprøve: Leverværdier (GGT, ASAT) ved mistanke om sekundær fotosensibilisering
Kløe
Lemmer og bagben: Chorioptes, bakterier, hønsemider, kontaktdermatitis
Numse, bug, nakke: Insekter eg mitter, myg, fluer
Numse: Chorioptes, mider, haleorm, gærsvampe
Definer en nodulus, tumor, kvadel/urticarier, cyster, abcess
◾Nodulus
Beskrivelse: En nodulus er en lille, fast hævelse, som ofte har inflammatorisk oprindelse. Den er kendetegnet ved cellulær infiltration (f.eks. neutrofile granulocytter, histiocytter, lymfocytter, plasmaceller og eosinofile).
Årsager: Kan opstå som følge af infektiøse agens eller non-infektiøse årsager såsom fibrin eller fremmedlegemer.
Komplikationer: Hvis epidermis (hudens yderste lag) bliver beskadiget, kan der udvikles ulcera (sår).
◾Tumor
Beskrivelse: En tumor er en hævelse, der opstår fra celletyper i huden. Tumorer kan også føre til sekundær inflammation som et resultat af væksten.
Typisk: Tumorer er ofte forbundet med neoplastisk vækst (vækst af unormale celler).
◾Kvadel (Urtikarier)
Beskrivelse: Kvadel eller urtikarier er en type hævelse, der opstår som et resultat af væskeudtrædning i dermis (det midterste hudlag) forårsaget af en vaskulær reaktion.
Kendetegn: Denne hævelse kan ofte være rød og forårsager intens kløe.
◾Cyste
Beskrivelse: En cyste er en væskefyldt hævelse, der kan indeholde en varierende mængde celler, men som er afgrænset af et epithel (celler, der danner et lag, som dækker kroppens overflader).
Opstår typisk fra: Cysten kan stamme fra strukturer som hårfollikler eller talgkirtler.
◾Absces
Beskrivelse: En absces er en ophobning af cellerester og histiolytiske enzymer, som frigives fra neutrofile granulocytter. Dette danner pus (var).
Årsager: En absces opstår ofte som følge af en infektion, men den kan også være steril (ikke forårsaget af bakterier).
Anamnese
Signalement: Det er vigtigt at notere, om dyret er af en race eller har en disposition, der gør det mere udsat for visse tumorer. F.eks. skimler (heste) udvikler hyppigere melanomer.
Tidligere sygdomme: Har dyret haft sygdomme, som kunne påvirke huden, såsom parasitære infektioner eller tidligere tumorer?
Medicinbehandling: Har dyret for nylig fået medicin, som kunne have indvirkning på immunsystemet eller hudens tilstand?
Beskriv princip i FNAsp, hudbiopsi, BU, dermatofytundersøgelse
Finnålsaspiration (FNASP):
Bruges til at indsamle en lille mængde væv fra nodulen. Det analyseres derefter for at bestemme, om det er tumorer, infektion eller inflammatoriske processer.
Cytologi: Undersøgelse af de celler, der findes i vævsprøven for at identificere abnormiteter som kræftceller eller infektioner.
Hudbiopsi:
En biopsi kan tages for at få en mere dybtgående analyse af vævet.
Histopatologi: Undersøgelse af væv under mikroskop for at bekræfte diagnosen og bestemme, om der er tumorer, inflammatoriske forandringer eller andre sygdomme.
Bakteriologisk undersøgelse:
En svaberprøve eller en biopsi kan bruges til at dyrke bakterier, hvis der er mistanke om en bakteriel infektion som årsag til hævelsen.
Dette kan hjælpe med at identificere infektiøse agens, der kan føre til pus eller vævsinfektioner.
Dermatofytundersøgelse:
Hvis der er mistanke om en svampeinfektion som årsag til hævelsen (f.eks. ringorm), kan man udføre en dermatofytundersøgelse.
Kulturer eller mikroskopi af hår eller hudprøver kan afsløre tilstedeværelsen af dermatofytter (svampe).
Årsager til nodulus, tumors og hævelser
Årsager til nodulus, tumores og hævelser:
◾Infektiøse:
▪️* Corynebakterium, habronema (hest), Hypoderma (kvæg), Actinobacillus (kvæg) samt diverse andre bakterier/vira
◾Neoplastiske:
▪️* Sarkoider.
Sarkoider er den mest almindelige hudtumor hos heste.
Associeret med bovine papillomavirus (BPV): Sarkoider er stærkt forbundet med infektioner af bovine papillomavirus (BPV), især type 1, 2 og 13.
Virusens rolle: BPV forårsager en cellulær transformation, som fører til dannelse af sarkoid tumorer på huden.
* Hyppigste tumor hos hest
* Diagnosen er korrekt. I 80% af tilfælde uden biopsy/histologisvar
* Patogenese: associeret med bovine papillomavirus (BPV) type 1, 2 and 13
Behandling:
I mange tilfælde vil sarkoid tumorer have en god prognose. Ca. 1/3 af tumorerne vil vokse, 1/3 vil forblive stabile og 1/3 vil skrumpe eller forsvinde.
I de sidste 20% af tilfældene er det nødvendigt at tage en biopsi for at bekræfte diagnosen.
Plan for behandling: Hvis tumoren fortsætter med at vokse, bør der være en plan for, hvordan man vil håndtere den (f.eks. fjernelse af tumoren).
Fjernelse af sarkoid: Hvis tumoren sidder på et svært tilgængeligt sted (f.eks. ved øjet eller i perineum), kan det være problematisk at fjerne den kirurgisk.
Børsteprøve: Der kan tages en børsteprøve for at teste for tilstedeværelsen af bovint papillomavirus. Hvis testen er positiv, kan det bekræfte, at sarkoid er forårsaget af virusset.
▪️* Pladecelle karcinomer
▪️* Melanomer
◾Sterile, non neoplastiske:
▪️* Eosinofile granulomer
▪️* Granulationsvæv
▪️* Urticaria
Ulcerationer og erosioner
- Erosion: overfladisk, kun involverede epidermis, efterlader derfor ikke arvæv ved heling.
- Ulcus: Tab af epidermis samt basalmembranen, ofte del af dermis, vil ofte hele med dannelse af arvæv grundet ødelæggelse af dermal kollagen.
- Stort set altid sekundært til andet
- OFTEST kløe
- Anamnese: kløe? Traume?
- Klinisk undersøgelse: mucocutane overgange? Primær hudforandringer?
- Yderligere diagnostik: trikogram, biopsi
Palper, pustler og vesikler
Palper, pustler og vesikler
* Papler: ophobning af cellulære: inflammatoriske eller neoplastiske celler, non-cellulære: ødem, amyloid, collagen
* Pustler: inflammatoriske celler, ofte grundet infection, men kan være hypersensitivitetsreaktion eller autoimmun sygdom
* Vesikler: dannes ved overgang mellem dermis og epidermis eller I epidermis.
◾Hudforandringer som papler, pustler og vesikler kan opstå som resultat af flere forskellige patologiske processer. De kan stamme fra virale sygdomme, inflammatoriske reaktioner, allergiske reaktioner eller fysisk ødelæggelse (mekanisk, kemisk eller temperaturrelateret).
◾Autoimmune sygdomme:
*Pemphigus foliaceus og pemphigus vulgaris er autoimmune sygdomme, hvor autoantistoffer binder sig til proteiner i epidermis og forårsager skade. Dette medfører blærer og pustler på huden.
*I bullous pemphigus binder aktiverede antistoffer sig til basalmembranen og aktiverer komplement, hvilket forårsager inflammation og skade på hudens struktur.
Diagnostisk tilgang til Papler, Pustler og Vesikler:
Når man står over for hudforandringer som papler, pustler og vesikler, er det vigtigt at overveje flere faktorer for at fastslå årsagen:
1. Begrænsning af forandringerne: Er ændringerne begrænset til huden, eller er der også tegn på en systemisk sygdom? Hvis der er systemiske tegn (som feber, vægttab eller ændringer i adfærd), kan der være tale om en mere omfattende sygdom.
2, Er det et besætningsproblem?: Er der mistanke om smitsomhed? Hvis der er flere dyr i besætningen med lignende symptomer, kan sygdommen være smitsom (f.eks. virusinfektioner som fugleinfluenza eller fod- og mundsyge). Vurder også managementet af dyrene, da dårlig hygiejne kan forværre sygdomme.
3, Er der samtidig kløe?: Kløe kan være et tegn på svampe- eller parasitinfektioner, som kan medføre pustler og vesikler, for eksempel ved sommereksem (forårsaget af flåtbid) eller parasitære angreb (f.eks. skab eller lopper).
4. Gradvis eller akut opstået?: Hypersensitivitet opstår ofte akut, for eksempel ved en allergisk reaktion på et insektbid eller et foderstof. Hvis forandringerne udvikler sig gradvist, kan det være tegn på en kronisk tilstand som en infektion eller en systemisk sygdom.
5. Sæsonrelateret?: Er udbruddet sæsonrelateret? For eksempel er sommereksem ofte forbundet med flåter og mider, der er mest aktive om sommeren.
Skæl og skorper/ kruster
Skæl: Flager af stratum corneum, mikroskopisk opdeles i parakeratose eller orthokeratose (med/uden cellekerne)
Kruster (Skorper): Består af serum, celler, fibrin, infektiøse agens mm.
Dækker ofte ulcus eller erosion
Skæl og skorper/ kruster, diagnostisk tilgang
* Er der kløe eller tegn på selv-trauma? (parasitter)
* Besætningsproblem? (fungal, parasitter, bakteriel, viral)
* Relevant diagnostisk tilgang:
* Klinisk undersøgelse, kig grundigt efter parasitter
* Skrab
* Tape test
* Dermatofyt eller KOH test
* Kruster til undersøgelse for Dermatofilus
* Biopsi (histopatologi, immunohistokemi, dyrkning)
* Biopsi til test for Mikrofilaria (onchocerciasis, stephanofilariasis, elaeophorosis og
parelaphostrongylosis)
* Svaber til bakteriologi
Abnorm pelslængde
Abnorm pels, længde og tæthed af hårlaget
◾Alopeci (hårtab) og Hypotrikose (for få eller for korte hår)
Alopeci kan være enten primær eller sekundær til en underliggende sygdom. Når der opstår arvæv (cikatricer), bliver hårfolliklerne ødelagt, og hårtab bliver permanent.
◾Hirsutisme og Hypertrikose (for mange eller for lange hår)
Hirsutisme: Unormal vækst af lange eller mange hår. Dette ses ofte i forbindelse med hormonelle lidelser.
Hypertrikose: En tilstand, hvor der er overdreven hårvækst, ofte som følge af en hormonforstyrrelse.
◾Kategorisering af Abnorm Pels:
1. Fokal: Begrænset til et bestemt område af kroppen.
2. Diffus: Spredt over et større område af huden.
3. Komplet: Hele området uden hår.
4. Partiel: Delvist hårtab.
5. Medfødt: Til stede fra fødslen.
6. Erhvervet: Udviklet senere i livet.
◾Hårvækstfaser
Anagen: Vækstfasen hvor håret aktivt vokser.
Katagen: Degenerativ fase (kort), hvor håret stopper med at vokse og forbereder sig på at falde ud.
Telogen: Hvilefase, hvor håret ikke vokser.
Exogen: Håret tabes fra hårfolliklen.
◾Trikogram (Hårundersøgelse)
Hår udtages med en pean (hårgreb) og placeres på et objektglas.
En dråbe paraffinolie tilføjes, og et dækglas lægges over.
Mikroskopisk undersøgelse af hårene kan vise, hvilken fase håret er i, og om der er tegn på sygdom eller skade i hårfolliklerne.
Anamnese, klinisk undersøgelse og diagnostiske test for abnorm pelslængde:
Anamnese (Historik)
Erhvervet eller medfødt: Er hårtab eller ændringer i hårlaget medfødt, eller er det noget, der er udviklet senere i livet?
Klør dyret sig?: Er der tegn på kløe, og klør andre dyr i besætningen sig?
Fodringsstatus og giftige stoffer: Er der tegn på underernæring eller forgiftning fra fodring eller kontakt med giftige stoffer?
Medicinering: Er dyret blevet behandlet med systemisk medicin, der kunne forårsage hypersensitivitet eller topikal medicin, som kunne forårsage kontaktdermatitis?
Klinisk Undersøgelse
Tegn på systemisk sygdom: Er der systemiske symptomer, såsom feber, vægttab eller ændringer i adfærd?
Kan håret let hives ud?: Er håret let at trække ud, hvilket kan tyde på en sygdom i hårfolliklerne?
Automulation: Er dyret ved at trække håret ud selv (selvskader)?
Symmetri af hårtab: Er hårtab symmetrisk (kan indikere en hormonel lidelse)?
Er ektoparasitter til stede?: Er der tegn på parasitter som flåter, lopper eller mider?
Diagnostiske Tests
Trikogram: Kan afsløre hvilken vækstfase hårene er i og identificere problemer med hårfolliklerne.
Børstetest: Brug af en børste til at opsamle hårene og analysere dem for tegn på sygdom eller parasitter.
Hudskrab: For at identificere parasitter eller infektioner som kan forårsage hårtab.
Test for ringorm: Svampeinfektioner som kan forårsage hårtab og flager.
Biopsi: Kan anvendes til at undersøge, om der er cikatricedannelse (arvæv), som tyder på permanent hårtab.
Abnorm pels, længde og tæthed af hårlaget
Hypertrikose og Hirsutisme
Hest: Hormonelle lidelser som PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction) og hyperadrenokortisme kan føre til hypertrikose og hirsutisme.
Drøvtyggere: Hos lam og kvæg kan hormonelle lidelser som border disease føre til unormal pelsvækst.
Alopeci og Hypotrikose
Mange årsager: Kan være medfødt eller erhvervet og kan være primært eller sekundært til sygdomme som parasitære infektioner, allergier eller hormonelle forstyrrelser.
Primær alopeci: Forårsaget af problemer med hårfolliklerne.
Sekundær alopeci: Ofte forårsaget af kløe eller skade på huden (f.eks. som følge af parasitære infektioner, allergiske reaktioner eller infektioner).
