Føl - undersøgelse Flashcards
Drægtighed
Drægtighedslængde:
Ponyer: 320-345 dage
Fuldblodsheste (TB): 320-360 dage
Æsler: 360-380 dage
Afvigelser fra disse intervaller kan indikere præ- eller dysmaturitet.
Var folingen overvåget? Hvis ikke, kan vigtige detaljer være ukendte, f.eks. tegn på føtal nød.
Folingsstadier:
Stadie 1 (forberedelse): Hoppen viser tegn på uro, svedudbrud, og repositionering af føllet i fødselskanalen.
Stadie 2 (uddrivelse): Bør ikke vare længere end 20 minutter hos en normal foling. Længere forløb kan indikere dystoki, hvilket kan medføre iltmangel hos føllet.
Stadie 3 (placentaafgang): Placenta bør være fuldt afgået inden for 3 timer. Retineret placenta øger risikoen for infektion og toksæmi hos hoppen.
Føllets første timer:
Tidsramme for føllets første handlinger:
Stå op: Normalt inden for 1 time
Die første gang: Normalt inden for 2 timer
Mekoniumafgang: Inden for 12 timer
Normalt bør føllet være opmærksomt, reagere på omgivelserne og vise en stærk sutterefleks. Svage, let sløve eller hypotone føl kan indikere neonatal maladaptationssyndrom (tidligere kaldet “dummy føl”) eller infektioner som neonatal sepsis.
Anamnese for føl
- Anamnese
Anamnese er en vigtig del af den initiale vurdering. Veterinæren bør indsamle oplysninger om:
Drægtighedsforløb (komplikationer, sygdomme hos hoppen, medicinering)
Reproduktionshistorik: Er hoppen førstegangsfølende (primipar) eller har den haft flere føl (multipar)? Førstegangsfødende hopper kan have en højere risiko for komplikationer.
Tidligere dystoki (besværlige folinger), aborter, placentitis?
Vaginalt flåd eller tab af mælk før foling: Kan være tegn på for tidlig placentaløsning, infektion eller placentainsufficiens, hvilket øger risikoen for svage eller syge føl.
Folingsforløb (varighed, interventioner, komplikationer)
Føllets første timer (tidspunkt for første oprejsthed, dieadfærd, mekoniumafgang)
Klinisk undersøgelse af føllet
- Klinisk undersøgelse
En grundig klinisk undersøgelse foretages for at vurdere føllets vitale parametre og eventuelle medfødte lidelser. Vigtige faktorer inkluderer:
Hjertefrekvens (normalt 80-120 slag/min efter fødslen)
Respirationsfrekvens (30-40 vejrtrækninger/min)
Slimhinder (farve, fugtighed, kapillærfyldningstid)
Kropsholdning og reflekser
Placenta bør også kontrolleres for at sikre, at den er komplet og uden tegn på infektion eller unormale strukturer
Kolostrum - Vurdering af råmælkens kvalitet (via refraktometer eller Brix-måling) er vigtig, da føllets passive immunitet afhænger af antistoffer fra hoppen.
Adfærdsvurdering af føllet
- Adfærd
Nyfødte føl bør udvise normale adfærdsmønstre såsom:
Forsøg på at rejse sig inden for 1 time
Sugerefleks og dieadfærd inden for 2 timer
Mekoniumafgang inden for 12 time
Unormal adfærd, såsom svaghed, nedsat sutterefleks eller manglende evne til at rejse sig, kan indikere infektioner, neurologiske problemer eller stofskifteforstyrrelser.
- Laboratoriediagnostik
Blodprøver bruges til at vurdere føllets immunstatus og generelle helbredstilstand.
IgG-test (immunglobulin G) kan måles tidligst 12 timer efter fødslen for at sikre, at føllet har optaget tilstrækkelige antistoffer via råmælken. En værdi under 800 mg/dL indikerer en øget risiko for infektion og kan kræve plasmatransfusion. - Tidspunkt for undersøgelse
Hvis folingen har været ukompliceret, anbefales det at foretage en rutinemæssig undersøgelse af føllet inden for 12-24 timer efter fødslen. Dette inkluderer:
En fuld klinisk undersøgelse
Kontrol af placenta
Måling af IgG-niveauer
En hurtig og grundig evaluering af føllet sikrer tidlig opsporing af potentielle sundhedsproblemer og muliggør hurtig intervention om nødvendigt.
Risikovurdering
Lav-risiko føl
Disse føl har ingen identificerede maternelle eller føtale risikofaktorer og har gennemgået en normal drægtighed og foling.
Kriterier for lav risiko:
✅ Normal drægtighedslængde (320-360 dage)
✅ Normal foling: Stadie 2 varer under 20 minutter uden behov for fødselshjælp
✅ Normale postpartum events:
Står inden for 1 time
Dier inden for 2 timer
Mekoniumafgang inden for 12 timer
✅ Placenta: Har normal struktur og vejer under 11 % af føllets fødselsvægt
Håndtering af low-risk føl:
Grundig klinisk undersøgelse
IgG-status bør altid tjekkes for at sikre tilstrækkelig passiv immunitet
Afvigelser fra den kliniske undersøgelse bør føre til yderligere diagnostiske tests eller henvisning
Risikovurdering
- moderat risiko føl
Moderat-risiko føl
Disse føl har enten en maternel eller fetal risikofaktor og kræver derfor udvidet overvågning og diagnostik.
Eksempler på moderate risikofaktorer:
⚠ Maternel risiko:
Tidligere drægtighedskomplikationer (placentitis, abort, dystoki)
Systemiske sygdomme hos hoppen (f.eks. endokrinologiske lidelser, infektioner)
For tidlig mælkeseparation eller kolostrumtab
⚠ Fetal risiko:
Let forlænget drægtighed (f.eks. over 360 dage) uden tegn på præmaturitet
Føl med langsom neonatal tilpasning (fx lidt sløvt, men stadig mobil og dievillig)
Håndtering:
Tættere overvågning
Eventuelt supplerende diagnostiske tests (blodprøver, røntgen/ultralyd)
Hurtig intervention ved tegn på klinisk forværring
Risikovurdering - høj risiko føl
Høj-risiko føl
Føl fra højrisko-drægtigheder har flere maternelle eller fetale risikofaktorer, hvilket kræver intens overvågning og ofte specialiseret behandling.
Eksempler på højrisikofaktorer:
🚨 Multiple maternelle risici:
Tidligere dystoki med behov for intervention
Systemiske sygdomme hos hoppen under drægtigheden
Alvorlig placentitis eller risiko for præmaturitet
🚨 Alvorlige føtale risici:
For tidligt født (< 320 dage) eller tegn på præmaturitet/dysmaturitet
Svagt eller sløvt føl, manglende evne til at stå/die
Tegn på neonatal sepsis eller hypoxi-iskæmisk encefalopati (dummy føl)
Håndtering:
Eventuel indlæggelse til overvåget foling
Udvidet diagnostik og overvågning postpartum
Hurtig intervention med understøttende behandling (væsketerapi, antibiotika, iltbehandling)
Maternelle risikofaktorer
◾Folingsrelaterede risici:
Dystoki (besværlig foling) → Kan medføre hypoksi (iltmangel) og fødselstraumer
Kejsersnit → Øger risikoen for neonatal maladaptation og vejrtrækningsproblemer
Hel eller delvis præmatur placentaløsning → Kan føre til intrauterin iltmangel (hypoksi)
Induceret foling → Risiko for umoden lungefunktion og neurologiske problemer
Præmatur foling (< 320 dage) → Risiko for respirationsbesvær, svaghed og manglende sutterefleks
Postmatur foling (> 360 dage) → Øger risikoen for “oversized foals” med fødselskomplikationer
◾Infektioner og sygdomme hos hoppen:
Placentitis → Kan resultere i intrauterin infektion og svækket føl
Sygdom under drægtighed (metaboliske, endokrine eller infektiøse lidelser)
Medicinsk/kirurgisk behandling → Visse lægemidler kan påvirke føllets udvikling
Stress → Øger risikoen for intrauterin væksthæmning
◾Strukturelle og fysiologiske problemer:
Tvillingedrægtighed → Høj risiko for præmaturitet og intrauterin væksthæmning
Vaginalt flåd → Tegn på infektion eller placentainsufficiens
Mælkeløb før foling → Risiko for råmælketab og failure of passive transfer (FPT)
Agalakti (ingen mælkeproduktion) → Føllet får ikke den nødvendige ernæring og immunitet
Bækkenabnormaliteter (gamle frakturer) → Øger risikoen for dystoki
◾Tidligere reproduktive problemer:
Tidligere dystoki → Øget risiko for gentagelse
Neonatal isoerythrolyse → Immunmedieret nedbrydning af føllets røde blodceller
Placentaproblemer → Risiko for intrauterin væksthæmning
Tidligere septiske føl → Indikerer mulig infektiøs belastning i besætningen
Føtale risikofaktorer
Følgende forhold hos føllet kan medføre behov for intensiv behandling eller tæt overvågning.
Tvillingefødsel → Ofte svage og undervægtige føl
Præmaturitet (< 320 dage) → Underudviklede lunger, svage reflekser, hypotermi
Dysmaturitet (født til termin, men umoden) → Svaghed, blød pels, dårlig koordination
Tab af hoppen (hoppen dør under/efter foling) → Øger risikoen for failure of passive transfer
Mekoniumtilsmudsning → Indikation på intrauterin stress, risiko for aspirationspneumoni
Aspiration af fostervæske → Kan forårsage respirationsproblemer og lungebetændelse
Hypoksi under foling → Risiko for neonatal encephalopati (“dummy føl”)
Manglende evne til at stå efter 3 timer → Tegn på svaghed, neurologiske lidelser eller infektion
Failure of passive transfer (FPT) → Øger risikoen for infektioner og sepsis
Miljømæssige risikofaktorer
Omgivelserne spiller en stor rolle for føllets sundhed, især i de første kritiske timer og dage.
Foling i et kontamineret miljø → Risiko for bakteriel infektion og neonatal sepsis
Kulde/vådt vejr → Øget risiko for hypotermi og svækket immunforsvar
Infektiøse sygdomme i besætningen → Kan sprede sig til det immunkompromitterede føl
Forstyrret/afbrudt foling → Kan føre til stress, forlænget folingsproces og hypoksi
Det raske føl
Et sundt føl gennemgår en række vigtige udviklingstrin i de første timer og dage efter foling. Afvigelser fra denne normale udvikling kan indikere underliggende problemer som neonatal encephalopati, infektion eller svaghed.
◾Kritiske tidsrammer for normalfunktion:
◾Motorisk udvikling:
Inden for 2-3 minutter: Righting reflex aktiveres → Føllet retter sig op og kommer i brystleje
Efter 5 minutter: Føllet reagerer på lys, lyd og berøring
Efter 30 minutter: Forsøger at rejse sig, udvikler stærk sutterefleks
Efter 60 minutter: Kan stå uden assistance og søger yveret instinktivt
Efter 120 minutter: Dier problemfrit
◾Eliminationsfunktioner:
Mekoniumafgang: Normalt inden for 30-60 minutter (kan tage op til 24 timer)
Urinering: Skal ske inden for 5 timer – hoppeføl urinerer typisk før hingsteføl
Normal dieadfærd:
Søger instinktivt mod yveret
Sutterefleks opstår kort efter foling
Synker uden bilyde
Ingen mælk fra næseborene! (Kan indikere ganespalte eller aspirationsrisiko)
Unormal dieadfærd kan indikere:
Svaghed eller neurologisk dysfunktion (f.eks. neonatal encephalopati)
Failure of passive transfer (manglende optag af maternelle antistoffer)
Aspirationspneumoni, hvis mælk ses ved næseborene
Føllets Affinitet for Hoppen
Et normalt føl udvikler hurtigt en stærk tilknytning til hoppen baseret på syn og lugt.
I første leveuge:
85 % af tiden inden for 1 meters radius
94-99 % af tiden inden for 5 meters radius
Sjældent mere end 10 meter væk
⚠ Manglende affinitet for hoppen er et vigtigt alarmsignal, da det kan indikere neonatal encephalopati (dummy føl) eller svaghed pga. infektion/sepsis.
Hvornår Skal Dyrlægen Tilkaldes?
Tidlig intervention er afgørende for føllets overlevelse og sundhed. Føl, der ikke følger de forventede udviklingstrin, kan have alvorlige underliggende problemer som hypoksi, infektion eller medfødte defekter.
1-2-3 Reglen: Normale Forhold
Under normale omstændigheder bør føllet opfylde disse tidsrammer:
✅ 1 time → Føllet står uden hjælp
✅ 2 timer → Føllet dier hos hoppen
✅ 3 timer → Placenta er afgået
Hvis føllet opfylder disse kriterier, er der som regel ingen grund til bekymring, men en grundig klinisk undersøgelse anbefales alligevel.
2-4-6 Reglen: Behov for Dyrlægehjælp
Hvis føllet eller hoppen afviger fra de normale tidsrammer, kræves veterinær vurdering:
⚠ 2 timer → Føllet står ikke
⚠ 4 timer → Føllet har ikke diet
⚠ 6 timer → Placenta er ikke afgået
Disse tegn kan indikere:
Neonatal encephalopati (dummy føl)
Svaghed pga. infektion eller præmaturitet
Muskuloskeletale problemer (f.eks. senekontrakturer eller ledløshed)
Sepsis eller metaboliske forstyrrelser
Placentaretention hos hoppen → Risiko for infektion og toxæmi
🔴 Akut dyrlægehjælp er nødvendig, hvis der observeres tegn på svaghed, manglende refleksrespons eller vejrtrækningsproblemer.
APGAR score – Vurdering af Føllets Vitalitet
APGAR-scoring anvendes til at vurdere det nyfødte føls vitalitet og behov for intervention umiddelbart efter fødslen. Scoren er udviklet efter samme princip som hos humane nyfødte og evaluerer fem parametre:
A = Appearance (Udseende, slimhindefarve)
P = Pulse (Hjertefrekvens)
G = Grimace (Reflekser)
A = Activity (Muskeltonus)
R = Respiration (Vejrtrækning)
Hvert parameter scores med 0, 1 eller 2 point, hvor en højere score indikerer bedre vitalitet.
0 point
Cyanotisk (blålig), bleg
< 40 bpm eller fraværende
Ingen respons
Slap, ingen bevægelse
Ingen vejrtrækning
1 point
Svagt lyserød
40-60 bpm
Svag grimassering/sutterefleks
Svag bevægelse
Uregelmæssig/langsom
2 point
Lyserød, normal
> 60 bpm
Aktiv respons, hoste, nyse
Aktiv, stærk
Regelmæssig, god frekvens > 60 bpm
Samlet vurdering af APGAR-score:
0-3 point → Kritisk tilstand → Akut intervention nødvendig (genoplivning)
4-6 point → Moderat tilstand → Kræver tæt overvågning og mulig behandling
7-10 point → Normal vitalitet
APGAR-scoring foretages typisk 1, 5 og 10 minutter efter fødslen for at vurdere, om føllets tilstand forbedres eller forværres.
Afvigende Drægtighedslængde
Den gennemsnitlige drægtighedslængde hos heste er 341 dage (normalt mellem 330-360 dage). De sidste to uger af drægtigheden er afgørende for føllets homeostase, og føl født for tidligt eller for sent kan have alvorlige sundhedsmæssige udfordringer:
⚠ Præmaturt føl (< 320 dage) → Risiko for respiratoriske problemer, svag sutterefleks, dårlig muskeltonus
⚠ Postmaturt føl (> 360 dage) → Risiko for “oversized foal syndrome”, vanskelig foling, svækkede fødder og led
APGAR-score hjælper med hurtigt at identificere føl, der har brug for øjeblikkelig støtte, og bør kombineres med en grundig klinisk vurdering.
Præmature føl
Et præmaturt føl er født før dag 320 af drægtigheden og har ofte utilstrækkelig udvikling af vitale organer og bevægeapparatet.
Fysisk udseende: Små, undervægtige, silkepels (underudviklet), umodne hove, hvælvet pande.
Ortopædiske problemer: Skæve benstillinger, flexor deformiteter hvor sener er for korte/lange → bøjede/strakte ben.
Fysiologi: Leukopeni (lav WBC, høj infektion), nedsat lungefunktion, øget/nedsat laktatniveau.
Præmature føl har øget risiko for:
⚠ Failure of Passive Transfer → Manglende optag af antistoffer fra råmælk
⚠ Sepsis → Grundet et umodent immunsystem
⚠ Respiratoriske problemer → Underudviklede lunger kan føre til iltmangel
⚠ Svag sutterefleks → Kan have svært ved at die effektivt
Dysmature føl
Dysmature føl er født efter en normal drægtighedslængde, men udviser tegn på præmaturitet. Dette skyldes ofte in utero væksthæmning (intrauterin growth retardation), hvor føllet ikke har udviklet sig optimalt i livmoderen.
Ligner præmaturer føl trods normal drægtighedsperiode
Små og undervægtige
Silkepels og hvælvet pande
Underudviklede led og sener
Årsager til dysmaturitet:
Placentainsufficiens → utilstrækkelig næring og iltforsyning
Infektioner under drægtigheden
Tvillingedrægtighed
Postmature føl
Postmature føl er født efter en forlænget drægtighedsperiode (> 360 dage), men viser tegn på kompromitteret vækst og udvikling.
Normal fødselsvægt, men udmagret
Lang pels
Mangler muskelmasse
Incisiver (fortænder) gennembrudt ved fødslen
Kontraktur af lemmer (senestramninger)
Øget risiko for dystoki (vanskelig foling)
Årsager:
Nedsat placentafunktion → utilstrækkelig næring, selvom drægtigheden er forlænget
Forlænget drægtighed uden korrekt intrauterin vækst
Klinisk undersøgelse
En systematisk klinisk undersøgelse af det nyfødte føl er afgørende for tidlig identifikation af sygdomme eller udviklingsmæssige abnormaliteter. Prioritering af undersøgelsen er vigtig, især i kritiske tilfælde, hvor hurtig intervention kan redde føllets liv.
Principper for Klinisk Undersøgelse:
✅ Problemorienteret tilgang, hvis føllet er i kritisk tilstand
✅ Tidlig vurdering af behov for henvisning, da “tid er liv”
✅ Grundig undersøgelse sparer tid, liv og penge
- Kliniske parametre i neonatale føl
Fødselsvægten påvirkes af flere faktorer, herunder race, køn, drægtighedslængde og intrauterine forhold.
Normalværdi: Fuldblods-/varmblodsføl: 40-60 kg. Fødselsvægt = ca. 10% af hoppens vægt
Vækstrate: Daglig vægtøgning: 1,3 – 1,7 kg/dag. Lavere vægtøgning hos syge føl → indikator for sygdom eller fejlernæring
Rektal temperatur:
Føllets temperatur kan variere afhængigt af miljø og aktivitetsniveau, men bør ligge inden for følgende grænser:
Normaltemperatur: 37,2 – 38,9°C
Temperaturændringer og sygdomstegn:
Sepsis (tidligt stadium): Temperatur kan være normal eller let forhøjet
Septic shock: Hypotermi (< 37°C) → alvorligt prognostisk tegn
- Hjerte-kredsløb
En grundig vurdering af føllets kredsløb er afgørende for at identificere tidlige tegn på kredsløbsinsufficiens, hypovolæmi eller infektion.
Normal hjertefrekvens hos nyfødte føl:
Straks efter fødslen: 36-80 slag/min
Begyndende aktivitet: 120-150 slag/min
Efter én uge: 80-100 slag/min
Abnorme kredsløbsparametre:
Stor variation i hjertefrekvens ved sygdom
Vedvarende arytmier kan skyldes:
Elektrolytforstyrrelser (f.eks. hypokalæmi)
Sepsis (systemisk inflammation påvirker hjertet)
Hypovolæmi (nedsat blodvolumen, ofte pga. dehydrering)
Hypoxæmi (nedsat ilttilførsel til vævene)
Parametre for Kredsløbsvurdering
◾Slimhinder
Orale slimhinder (lyserøde og fugtige = normalt)
Nasal slimhinde (farve og fugtighed kan indikere systemiske tilstande)
Øjenslimhinde (ikterus eller blege slimhinder kan indikere sygdom)
◾Puls
Normal frekvens: 80-120 bpm
Vurderes ved palpation af arterier (f.eks. a. facialis eller a. metatarsalis)
◾Jugularvener
Fyldning og synlighed kan indikere hjertets funktion og væskestatus
Overfyldte vener kan tyde på højresidig hjertesvigt
◾Hjerteauskultation
Vurder hjerterytme og mislyd
Uregelmæssigheder eller mislyde kan indikere medfødte hjertefejl
◾Perifer temperatur
Koldere ekstremiteter end kropstemperaturen kan være tegn på nedsat perifer perfusion
◾Hudturgor
Evalueres ved at løfte en hudfold → langsom tilbagevenden kan indikere dehydrering
