Kropsvægt og størrelse Flashcards
fysiologisk vægttab kan skyldes:
Fysiologisk vægttab refererer til et naturligt og forventet vægttab, der forekommer under specifikke biologiske eller fysiske belastninger.
Sent i drægtigheden: Den øgede energiforbrug til fosterets vækst samt pladsbegrænsning i bughulen kan føre til et mindre fald i kropsvægten.
Tidligt i laktationen: Mælkeproduktionen kræver en betydelig mængde energi, hvilket kan resultere i et midlertidigt vægttab, især hvis dyret ikke kompenserer med øget foderindtag.
Ved intens træning: Sportsheste, agilityhunde og jagthunde oplever vægttab som følge af øget energiforbrug. Dette er særligt relevant, hvis træningsmængden overstiger det daglige energitilskud fra foderet.
Hingste i avlssæsonen: Hingste kan tabe vægt i parringssæsonen på grund af øget fysisk aktivitet og hormonelle påvirkninger, som kan nedsætte deres appetit.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem fysiologisk vægttab, som er forbigående og naturligt, og patologisk vægttab, som kan skyldes underliggende sygdomme, parasitter, ernæringsmæssige mangler eller metaboliske forstyrrelser.
Der findes tre overordnede scenarier:
1) sulten, kan ikke spise
2) sulten, spiser (taber sig stadig)
3) manglende appetit
Sulten, men kan ikke spise: Dette scenarie ses ofte ved mekaniske eller fysiske hindringer, der forhindrer dyret i at optage eller tygge foderet effektivt. Årsager kan inkludere:
Tandproblemer (især hos heste og drøvtyggere)
Mundhulerelaterede lidelser såsom sår, infektioner eller tumore
Sygdomme, der påvirker tygge- og synkeevnen (f.eks. neurologiske lidelser)
Sulten, og kan spise, men taber sig alligevel: I denne situation har dyret en normal eller endda øget appetit, men oplever alligevel vægttab. Dette kan skyldes:
Øget energibehov – f.eks. ved drægtighed, laktation, træning eller stress
Utilstrækkelig fodermængde – hvis foderet ikke dækker dyrets behov, vil det tabe sig
Nedsat foderudnyttelse – f.eks. ved parasitinfektioner, kroniske tarmlidelser eller metaboliske sygdomme
Manglende appetit (anoreksi): Når et dyr ikke viser interesse for foder, er det ofte sekundært til en underliggende sygdom. Mulige årsager inkluderer:
Infektioner (f.eks. feberbetingede sygdomme)
Kroniske inflammatoriske tilstande
Smerter (f.eks. halthed, indre organproblemer)
Stress eller miljøfaktorer
Syge dyr har ofte et øget energiforbrug som følge af smerte, feber eller stress. Det er en fejl at reducere deres fodermængde – i stedet bør fodring tilpasses deres specifikke behov for at undgå yderligere vægttab og svækkelse.
Ved uforklarligt vægttab hos voksne dyr bør man altid overveje:
Tandproblemer – især hos ældre dyr eller drøvtyggere med slidte tænder
Parasitinfektioner – orm eller coccidier kan forringe næringsoptagelsen og føre til vægttab
Mekanismer bag vægttab:
Nedsat foderoptag
Maldigestion
Metabolisme
Forøget behov
Tab af proteiner og energi
- Nedsat foderoptag
Dyret får helt simpelt ikke nok foder
* Rangorden i flokken – især ved ny floksammensætning: Især ved ny floksammensætning kan lavere rangerende dyr blive skubbet væk fra foderet af dominerende individer.
* Problemer med tænderne: Tandspidser, løse tænder eller tandinfektioner kan gøre det smertefuldt at tygge foderet, hvilket fører til reduceret foderoptag.
* Dysfagi: Synkebesvær: Kan skyldes neurologiske lidelser, mekaniske forhindringer (f.eks. fremmedlegemer) eller muskelsvækkelse.
* Anorexi (post-op kolik, systemiske lidelser, hyperlipæmi, smerter, cytokiner…)
Postoperative tilstande (f.eks. efter kolikoperation hos heste)
Systemiske lidelser (infektioner, organinsufficiens)
Metaboliske forstyrrelser som hyperlipæmi, der især rammer ponyer og overvægtige dyr i negativ energibalance.
Smerter fra f.eks. halthed, mavesår eller indre sygdomme.
Cytokinpåvirkning ved inflammation og infektioner, som kan hæmme appetitten.
* Drægtighed: Sent i drægtigheden kan fostervæksten presse på mave-tarmkanalen og reducere foderoptaget.
- Maldigestion / malabsorption
Forstyrrelser i denne proces kan føre til maldigestion eller malabsorption, hvilket kan resultere i vægttab trods tilstrækkeligt foderindtag.
Absorption over tarmvæggen.
Maldigestion: Maldigestion opstår, når kroppen ikke kan nedbryde næringsstofferne korrekt, hvilket fører til manglende optagelse af energi og essentielle næringsstoffer. Årsager inkluderer:
* Laktose-intoleranse (unge dyr)
* Gastrointestinale ulcerationer / mavesår
* Sand enteropati / sandkolik
* Parasitter
* Diarré
* Chronic inflammatory bowel disease (svarer lidt til MC og UC hos mennesker)
* Gastrointestinal neoplasi
* Lever/galde problemer
- Metabolisme
For at opretholde en stabil kropsvægt kræves en velfungerende metabolisme, hvor næringsstoffer omsættes til energi og byggesten for kroppens funktioner. Forstyrrelser i metabolismen kan føre til vægttab, nedsat præstation og i alvorlige tilfælde organsvigt.
Nedsat / ændret leverfunktion
* Leverlidelser: hepatitis, cirrose eller fedtlever kan påvirke proteinsyntese, glukoseomsætning og fedtstofskifte.
* Leversvigt: ophobning af toksiner, nedsat appetit og metaboliske forstyrrelser, hvilket svækker dyret yderligere.
Når kredsløbet eller respirationen er påvirket, kan kroppens evne til at opretholde en effektiv energiproduktion svækkes. Normalt produceres energi via aerob metabolisme, hvor ilt bruges til at forbrænde næringsstoffer. Ved svære kredsløbs- eller lungeproblemer kan kroppen blive tvunget til at skifte til anaerob metabolisme, hvilket er mindre effektivt og fører til ophobning af laktat samt vævshypoxi.
Disse tre = vævshypoxi
Hjerteproblemer – reduceret pumpefunktion betyder mindre ilt og næringsstoffer til vævene.
Alvorlige lungeproblemer – nedsat gasudveksling i lungerne begrænser iltoptagelsen.
Svær anæmi – et lavt antal røde blodlegemer eller hæmoglobinmangel reducerer ilttransporten til kroppens væv.
- Forøget behov
Patologiske årsager til forøget behov
* Kroniske smerter – smerte aktiverer kroppens stressrespons, hvilket øger energiforbruget og kan føre til muskeltab og vægttab.
* Infektion / inflammation – immunsystemets aktivering kræver ekstra energi, hvilket kan resultere i øget katabolisme og vægttab.
* Neoplasi – tumorer kan forbruge store mængder energi, samtidig med at de ofte forårsager inflammation og nedsat appetit.
* Hyperadrenocorticisme (Cushing) – denne hormonelle forstyrrelse fører til ændret stofskifte, muskelatrofi og i nogle tilfælde vægttab trods øget appetit.
Fysiologiske årsager til forøget behov
* Laktation
* Gestation / drægtighed
* Hingste i avlssæsonen
* Intens træning
* Miljøpåvirkninger: temperatur, vind, vejr
Når kroppens energiforbrug overstiger det daglige næringsindtag, kan det resultere i vægttab, selv hvis dyret spiser normalt. Øget energibehov kan skyldes både fysiologiske og patologiske faktorer, der stiller større krav til stofskiftet og energiforsyningen
- Tab af proteiner og energi
Proteiner og energi er essentielle for kroppens funktioner, og tab af disse næringsstoffer kan føre til vægttab, muskelsvind og svækkelse af immunforsvaret. Tab kan ske gennem mave-tarmkanalen (GI-kanalen), urinen, sekretioner og hæmorrhagi.
Tabes gennem: GI kanalen; Urin; Sekretioner; Hæmorrhagi
⬛Flere sygdomme kan føre til et øget proteintab via GI-kanalen, ofte betegnet som proteintabende enteropatier. Dette sker typisk ved:
◾Diarré – hurtig tarmtransit forhindrer effektiv absorption af næringsstoffer.
◾Ulcerationer – sår i tarmslimhinden kan øge proteinlækage og reducere fordøjelseskapaciteten.
◾Sand enteropati / sandkolik – ophobning af sand i tarmen kan beskadige slimhinden og forårsage inflammation og proteintab.
◾Parasitter – skader tarmslimhinden og konkurrerer om næringsstoffer, hvilket kan resultere i vægttab og proteinmangel.
◾Inflammatoriske intestinale lidelser – kronisk tarmbetændelse kan påvirke optagelsen af næringsstoffer og øge proteintabet.
◾GI-neoplasier – tumorer i mave-tarmkanalen kan føre til både nedsat næringsoptagelse og proteintab.
⬛Urin: Normalt udskilles en lille mængde protein i urinen, men øget proteintab kan forekomme ved:
◾Nedsat funktion i den glomerulære filtrationsbarriere – fx ved nyresygdomme, hvor proteiner lækker ud i urinen.
◾Inflammation eller infektion i urinvejene – kan føre til proteintab og sekundært vægttab.
⬛Protein- og energitab gennem sekretioner Tab gennem sekretioner kan enten være:
◾Internt – ved tilstande som pleuritis (betændelse i lungehinden) eller peritonitis (bughindebetændelse), hvor kroppen bruger store mængder proteiner til at håndtere inflammationen.
◾Eksternt – fx ved væskende sår eller brandsår, hvor proteiner og væske siver ud af kroppen, hvilket øger det samlede energibehov og kan føre til betydeligt vægttab.
⬛Protein- og energitab gennem hæmorrhagi (blødning): Blodtab kan føre til både akut og kronisk vægttab:
◾Intern eller ekstern hæmorrhagi – blodtab kan føre til anæmi, iltmangel og energimangel.
◾Akut blødning – kan medføre et sekundært vægttab, hvor kroppen mobiliserer proteinreserver for at gendanne blodvolumen og vævsfunktion.
Håndtering af protein- og energitab
✔️ Identifikation og behandling af den underliggende årsag (f.eks. parasitbehandling, nyrestøttende terapi, sårpleje).
✔️ Øget protein- og energitilførsel gennem foder for at kompensere for tabene.
✔️ Overvågning af kropsvægt, blodparametre og urinproteinniveauer for at vurdere behandlingseffekt.
Parasitter i GIT
Parasitter i mave-tarmkanalen (GI-kanalen) er en væsentlig årsag til vægttab hos store husdyr. Parasitter konkurrerer direkte med værtsdyret om vigtige næringsstoffer såsom proteiner, glukose og vitaminer.
Mange parasitter forårsager betændelse og skader på tarmvæggen eller andre organer. Dette kan føre til:
Blødninger i tarmen
Vaskulære forandringer, der påvirker blodforsyningen til vævene
Nedsat optagelse af næringsstoffer på grund af ødelagt slimhinde
Mekanismer bag vægttab dækker bl.a. over:
Nedsat foderoptag
Kamp om næringsstoffer i GIT kanalen
Inflammation og organ/vaskulær beskadigelse
Malabsorption
Øget energibehov
Tab af kropsvæsker
Utilstrækkelig energimetabolisme
Maldigestion/malabsorption
Metabolisme
Forøget behov
Parasitter kan føre til forøget basalstofskifte, da kroppen bruger energi på at bekæmpe infektionen. Samtidig kan kronisk inflammation øge energiforbruget yderligere, hvilket forværrer vægttabet.
Tab af proteiner og energi
Andre årsager til væksttab
Vægttab hos store husdyr skyldes ikke altid problemer med fordøjelsessystemet. Der kan være en række systemiske og organrelaterede sygdomme, der påvirker dyrets evne til at opretholde en stabil vægt og muskelsammensætning.
Kan også skyldes problemer, der ikke er forbundet med fordøjelseskanalen!!
Andre muligheder (nogle eksempler):
* Cardiologiske → endocarditis, hjertesvigt
* Respiration → pneumoni, pleuropneumoni
* Neurologiske → dysfagi sfa. påvirkning af hjernenerverne
* Urinveje → pyelopnephritis, nyresvigt
* Lever → leversvigt
* Dermatologiske → alvorlige hudproblemer: brandsår, pemphigus foliaceus
* Hæmatopoietiske → hæmolytisk anæmi, lymfomer
* Ortopædiske → laminitis, septisk artritis
* Muskulære → EMND, myopatier (muscle wasting/atrophy)
* Genitale → drægtighed, avlssæson
* Endokrine → Cushing
Forklar mekanismer bag nedsat tilvækst og nedsat vægtøgning
- For lavt indtag af essentielle næringsstoffer
For lavt indtag af essentielle næringsstoffer kan skyldes utilstrækkeligt foder, mælk eller mælkeerstatning, samt dårlig kvalitet eller fordøjelighed af disse. Det omfatter essentielle næringsstoffer som fedtsyrer, kulhydrater, vitaminer, makromineraler (Ca, F, Na, Cl, K) og sporstoffer (Cu, Zn, Fe).
Kliniske fund
* Normal til forøget appetit, indtil dyret er tæt på at dø
* Fysiske og klinisk-patologiske fund kan værenormale indtil fremskreden - Infektioner eller inflammation - vigtig årsag!
Mekanismer ved infektion eller inflammation:
* ↑ forøget behov for næringsstoffer
* Malabsorption af næringsstoffer (hvis GI er involveret)
* Anorexi – tab af appetit
* Tab af proteiner (gennem GI, urin, blødninger, sekretioner)
* Ex. på infektioner: Virale, Bakterielle, Parasitter, Fungus / svampe, Protozoer
Kliniske fund
* Kan føre til kortvarig nedsat tilvækst → når dyret er rask vil der ses kompensatorisk tilvækst.
* I nogle tilfælde kan den nedsatte tilvækst være permanent - Parasitter
Mekanisme ved parasitær infektion:
* ↑ forøget behov for næringsstoffer - opreguleret stofskifte
* Parasitterne bruger af næringsstofferne, inducerer inflammation, og inducerer immunreaktioner
* ↑ tab af næringsstoffer, bl.a. fordi parasitterne optager dem, men også fordi der sker en nedbrydning af værtens væv og tab af blod
* ↓ optag af næringsstoffer, bl.a. pga. inflammation i GI kanalen
Ex. på nogle af de vigtigste parasitter
Eksterne:
* Lus og lopper
* Sarcoptes, chorioptes, psoroptes (forskellige typer af mider)
* Fluer og myg
* Tæger
Interne:
* Heste: Parascaris equorum, små og store strongylider, bændelorm
* Kvæg: Coccidiosis, ostertagiosis, leverikter (liver flukes) - Genetiske lidelser
Eksempler på genetiske lidelser, der direkte påvirker tilvækst (sjældne
* Dværgvækst * (α-mannosidosis – lysosomal lagringsdefekt af oligosaccharider pga. defekt α-mannosidose)
Eksempler på medfødte misdannelser:
* Hjertemisdannelser (f.eks. septum defekter)
* Nyremisdannelser (f.eks. polycystisk nyre)
* GI (f.eks. ganespalte, brachygnathism)
* Primær immundeficiens : (S)CID (bl.a. i arabere), ‘Fell pony syndrome - Toksikologi
Sjældent, så udeluk andre muligheder først.
Mekanismer
* Forstyrrelse af metaboliske pathways
* Tab af kroppens reserver
* Induceret anorexi
* Kombination af ovenstående
Eks.: Zink-induceret kobber mangel (opregulerer metallothionein i enterocyter, som binder kobber - Miljøpåvirkninger
Ekstrem varme = nedsat fødeindtag
Ekstrem kulde = øget behov for næring - prædisponering for infektion - Præmaturitet / dysmaturitet
Præmature: * født for tidligt
Dysmature: * underudviklet i forhold til forventet på fødselstidspunktet
Kliniske fund
* Mindre end forventet
* Korte bløde hår
* Floppede ører og læber
* Svækkede
* Bløde sener
* Ufuldstændig ossifikation af tarsale og/eller carpale knogler
* Problemer med vejrtrækning
◾Kunne redegøre for den kliniske tilgang til vægttab og nedsat tilvækst (s. 144-147)
Problemet / årsagen til vægttab kan stamme fra alle organssystemer og streder i kroppen men vil oftest stamme fra GIT.
Anamnese - Generel historik
* På enkeltdyrsniveau – alder, fødselskomplikationer, etc.
* For besætningen – smittepres, staldforhold, anthelmintika, toxiner, etc.
Fodringsmæssig historik
* Dier føllet / kalven? etc.
* Fodringsprocedure – kamp om foderet i flokke? etc.
* Næringsindhold i foder (udover mælk)? etc.
Klinisk tilgang:
* Generel status, adfærd
* Kropsvægt og Body Condition Score (BCS)
* Temperatur / puls / respiration
* Lymfeknuder
* Mucosae (CRT, farve, petechier)
* Auskultation af hjerte, lunger, abdomen
* Tegn på infektiøse lidelser
* Tegn på medfødte lidelser (primært relevant i unge dyr)
Klinisk tilgang
Klinisk tilgang
Tjek alle organsystemer
→ Udeluk organsystemer trinvis
→ Lokaliser mistanke om involveret organsystem
→ Supplerende tests udvælges baseret på hvilket organsystem, der vurderes at være involveret
HVIS de udførte analyser ikke fører til en forklaring, kan der udføres yderligere tests f.eks. ultralyd, røntgen, glucose-absorption, mere detaljeret blodprøveanalyse m.fl.
Tjek også: næseflåd, perifære ødemer, urinens udseende, diarre, hirsutisme (forøget hårvækst), rysten/sitren, osv.
Fodervurdering
Fodervurdering
* Historik / anamnese
* Får dyret nok i forhold til dets behov?
* Kan dyret nå at spise nok/fordøje nok til at dække dets behov (foderkvalitet)?
* Mælkeerstatning: tjek at ejeren blander produktet rigtigt, og at det er ordentlig kvalitet
Decideret foderanalyse
* Type, mængde, makroskopisk vurdering af kvalitet, næringsstofsanalyse – er der f.eks. nok aminosyrer?
* Kommercielle foderprodukter
* Tjek indlægsseddel / varedeklaration
Blodprøve
Blodprøve
* Hæmatologi: Grundlæggende blodtal for at vurdere blodets sammensætning.
* Totaltælling: Antal af alle blodceller.
* Differentialtælling: Andelen af de forskellige typer hvide blodlegemer.
* Hæmatokrit: Procentdel af blodvolumen, der udgøres af røde blodlegemer.
* Inflammationsmarkører (eks. finbrinogen)?: Fx fibrinogen, som kan indikere inflammation.
* Biokemiske parametre?
* Glucose - oftest normal, med mindre det er en nyfødt
* BUN (blood urea nitrogen) – falder hvis der ikke optages normal mængde protein
* Kreatinin og BUN – stiger ved nyresvigt
Rektalundersøgelse
- Vigtige ting at ‘kigge’ efter:
- Unormalt omfang, konsistens, overfladen på palperbare organer
- Fortykkede tarmvægge
- Hævelser: abscesser, tumorer, invaginationer
- Forøgede mængder fri peritoneal væske
- Irriteret fortykket peritoneum => peritonitis, adhesions?
- Undersøgelsen er ikke den samme som for kolikheste!
Når fordøjelsessystemet er involveret i vægttab, er en fæcesundersøgelse vigtig for at diagnosticere årsagen. Følgende skal vurderes:
Fæcesundersøgelse
* Konsistens, farve, lugt
* Tilblandinger
* Tegn på parasitter
* Blod – melena (mørk ‘tjæret’ fæces sfa. hæmorrhagi)
* Fibre, hele korn → tandproblem / tyggeproblem
* Mucosa - mucus
* Sedimentationstest: sand
* Fæcesscore
Yderligere mulige undersøgelser af GIT
- Gastroskopi: Visuel inspektion af mavesæk og spiserør for at identificere sår, betændelse eller neoplasier.
- Abdominocentese (bughulepunktat): Analyse af væske fra bughulen for at vurdere tilstedeværelsen af infektion eller inflammation.
- Abdominal ultralydsundersøgelse: Bruges til at visualisere organer i bughulen, herunder tarmene, lever og nyrer.
- Glukoseabsorptionstest: Vurderer tarmens evne til at absorbere næringsstoffer, hvilket kan afsløre malabsorption.
- Intestinale biopsier: Tager vævsprøver fra tarmen (f.eks. rektalt eller fra duodenum) for at diagnosticere betændelse eller neoplasier.
- Eksplorativ laparoskopi / laparoskopi: Minimalt invasiv metode til at undersøge bughulen og organerne for sygdomme eller abnormiteter.
Huldvurdering – Body condition score (BCS)
Body Condition Score (BCS) er et system til at vurdere dyrets fysiske tilstand, især mængden af kropsfedt. Der er to almindelige systemer til huldvurdering af heste:
1-9 systemet (Henneke et al.)
1-5 systemet (primært brugt i Storbritannien)
Ved BCS vurdering mærkes og vurderes flere områder på dyret, herunder:
Ryg: Vurdering af fedtlagret langs rygsøjlen.
Ribben: Tjek om ribbenene er lette at mærke eller dækket af et fedtlag.
Manke: Fedtlag i manken kan være et indikatorområde.
Hals: Vurdering af fedt omkring halsens bøjning.
Skulder: Tjek om fedtlaget er tyndt eller fyldigt omkring skulderen.
Halerod: Vurdering af fedt omkring halens rod.
Vær særligt opmærksom om vinteren, da især æsler og ponyer kan virke tykkere på grund af deres pels, selvom de ikke nødvendigvis er i optimal tilstand.
BCS score i heste:
Hyppige Body Condition Scores for heste fra forskellige discipliner (skala 1-9)
Husk at 5 = normal
4-5: Distance; Military; Polo; Western
4-6: Ikke drægtige hopper; Hingste (off season); Væddeløbsheste
5-7: Hunters; Spring; Avlshingste; Dressur; Quarter Horse; Show heste
6-8: Pony; Drægtige hopper
◾Kunne forklare mekanismerne bag og betydningen af obesity (sygelig fedme) (s. 147-152)
Stigende problem: Overvægt bliver et større problem, især fordi flere produktionsdyr holdes som kæledyr. For hesteejere er det ofte svært at vurdere, hvordan dyrets aktivitetsniveau påvirker vægten, og mange overvurderer hestens aktivitet. Det betyder, at de måske ikke justerer foderet korrekt i forhold til dyrets faktiske behov.
Hvorfor er det et problem i veterinær stordyrspraksis?
* Nedsat fertilitet (køer / hopper)
* Metaboliske lidelser i sen drægtighed / laktation (køer)
* Fat cow syndrome – fedtlever (køer)
* Obstruktiv urolithiasis (geder / får)
* Equine metabolic syndrome / metabolisk syndrom (heste)
* Insulin dysregulation (heste)
* Laminitis (heste)
* Strangulating lipomas (heste)
* Hyperlipæmi ved anorexi (heste)
* Nedsat præstation / ortopædiske problemer (heste)
Behandling mod obesity
Behandling
* Nedsætte indtag
* Hold dyret beskæftiget/distraheret – gør foderindtag mere langsomt
* Obese heste/ponyer, der ikke laver noget, har IKKE brug for kraftfoder!
Nedsætte indtag: Reducer dyrets kalorieindtag for at skabe et kalorieunderskud og fremme vægttab.
Hold dyret beskæftiget/distraheret: Ved at holde dyret aktivt eller distraheret kan det reducere risikoen for overspisning. Det kan være ved at introducere mere mental stimulering og foderaktiviteter.
Obese heste/ponyer, der ikke laver noget: Heste og ponyer, der ikke er i arbejde (fx ikke træner eller arbejder), har ikke brug for kraftfoder. Fokus bør være på hø eller anden lav-kalorie foder, der understøtter sund vægtkontrol.
Behandling
* Nedsætte indtag
* Hold dyret beskæftiget/distraheret – gør foderindtag mere langsomt
* Obese heste/ponyer, der ikke laver noget, har IKKE brug for kraftfoder!!
* Optimalt vægttab: 0,5–2 % af kropsvægt pr uge
* Kalorieindtag nedsættes med 10-20 % (ikke mere)
* Husk at supplere med vitaminer og mineraler hvis nødvendigt
* Øge forbrænding/aktivitetsniveau → Kan være svært ved syge/forfangne heste
* Ejer compliance! De kan ofte ikke se problemet, eller synes det er synd for dyret at begrænse fodermængden
Mekanismer bag fedme:
Mekanismer bag fedme:
Optag overstiger behov: Overvægt opstår, når dyrets foderindtag er større end dets energi- og næringsbehov, hvilket resulterer i fedtakkumulering.
“Easy keepers”: Fedme er især et problem hos dyr, der nemt holder vægten (f.eks. heste, der ikke kræver meget foder for at opretholde en sund vægt).
Fedtakkumulering: Fedtet kan ophobes både eksternt (under huden) og intra-abdominalt (om organerne i bughulen).
Body Condition Score (BCS): Bruges til at vurdere fedme og kroppens generelle tilstand. Et højere score indikerer overvægt.
Vigtigt at skelne fra:
Udspilet abdomen: Det er vigtigt ikke at forveksle fedme med en udspilet mave, som kan skyldes:
Drægtighed: Graviditet kan give en udspilet abdomen.
Peritonitis: Betændelse i bughinden kan føre til oppustethed.
Tympanism: Overdreven ophobning af gas i mave-tarmkanalen (typisk hos ruminanter), der også kan give udspiling.
