Øjet Flashcards
Indledende klinisk undersøgelse
Grundig anamnese er essentiel for at vurdere sygdomsforløbet. Spørg ind til varighed af symptomer, tidligere øjenproblemer, systemiske sygdomme, miljøfaktorer (fx støv, stråfoder, traume) og evt. tidligere behandling.
Vurdering af syn og smerter:
Undersøg reaktion på lys, bevægelse og trusselsrespons. Vurder smerte gennem blefarospasme (øjenkrampe), tåreflåd, hovedholdning og ømhed ved palpation.
Undersøgelse:
Anamnese
Vurdering af syn og smerter
Sedation eller nerveblokade kan ligges: Sedation (fx med detomidin) minimerer stress og ufrivillige bevægelser. Supraorbitale og infratrochleare nerveblokader kan anvendes til at immobilisere øjenlåg og mindske smerte ved undersøgelsen.
Klinisk undersøgelse med fokuseret lys
Fluorescein farvning
Udtagning af prøver til BU og cytologi
Tjek for fremmedlegemer
Tag fotos til journalen
Yderligere diagnostiske undersøgelser:
* Shirmers teartest
* Tonometri
* Spaltelampe
* Fundoskopi - ind på retina
* Ultralydsskanning
Anamnese
Når man laver anamnesen er det vigtigt at tage stilling til om der kan være tale prædisponering for bestemte øjensygdomme.
Uveitis (betændelse i uvea) og keratitis (hornhindeinflammation) er de mest almindelige øjenlidelser hos heste. Begge kan føre til synstab, kroniske smerter og i værste fald blindhed.
◾Race-dispositioner:
Appaloosa/Knapstrupper: Øget risiko for tilbagevendende uveitis (ERU, equine recurrent uveitis) og natteblindhed pga. arvelige faktorer.
Varmblod: Mest udbredt hesterace i Danmark – hyppig patientgruppe.
Islænder: Kan være overrepræsenteret i nogle populationer, men ingen specifik øjenlidelsesdisposition.
Frieser: Prædisponeret for distichiasis (ektopiske øjenvipper, der irriterer cornea), hvilket er sjældent hos heste. Kan også have neurologiske problemer som megaøsofagus og hjernedefekter.
◾Alder og anvendelse:
Unge heste: Healer hurtigere, men reagerer ofte kraftigere på smerte og inflammation. Øjet kan “smelte” hurtigere ved bakteriel infektion (keratomalaci).
Ældre heste: Langsommere heling, større risiko for kroniske øjensygdomme og arvævsdannelse.
Væddeløbsheste: Høj eksponering for støv og fremmedlegemer → øget risiko for corneale skader og infektioner.
◾Andre sygdomme og disponerende faktorer:
Hovedtraume: Kan føre til intraokulære blødninger, nerveparese eller sekundær uveitis.
Næseflåd: Kan indikere sinusitis eller tandproblemer med sekundær påvirkning af tårekanaler eller øje.
Feber/systemisk infektion: Kan være tegn på underliggende infektion, fx leptospirose (associeret med ERU).
Vægttab/tumorer: Lymfom eller melanomer kan sprede sig til øjet og forårsage intraokulære forandringer.
◾Det er vigtigt at undersøge om:
* Har der tidligere været øjenproblemer? - især da heste ofte får tilbagevendne uveitis!!!!
* Hvornår er problemet startet?
* Hvilke symptomer sås initialt?
* Hvordan har problemet udviklet sig?
* Hvilken behandling er foretaget?
* Er det muligt at behandle hesten? Eller kan man fjerne øjet og slippe for ubehag etc.
* Hvordan har respons været på evt behandling?
* Forsikring? / økonomi?
Vurdering af syn
Det er svært at vurdere nedsat syn objektivt hos heste, medmindre de er helt blinde.
Adfærdsobservation i boksen og på fold kan give vigtige indikationer (fx usikkerhed, snublen, tøven ved bevægelse).
Synets tilstand har prognostisk betydning for behandling og anvendelse af hesten.
◾Adfærdsmæssig vurdering:
Observer hesten inden man tilgår den. Hvordan er hestens adfærd? Går den selvsikkert rundt eller forsigtigt? Støder den ind i genstande? Usikker/nervøs gang? Ændret hovedholdning eller bevægemønster?
◾Maze-test / forhindringsbane-test:
Har til formål at bedømme hestens evne til at navigere uden visuelle input fra et øje ad gangen.
Udføres i et velkendt miljø.
Blænd ét øje ad gangen (hånd eller øjenlap).
Lad hesten gå frit gennem en opstillede forhindringer (fx bomme eller kegler).
Observer eventuel tøven, sammenstød eller forsøg på at bruge andre sanser (fx følehår).
◾Reflekser til synsvurdering:
a) ▪️Trusselsrespons (Menace response)
Menace-responset er en tillært refleks der tester synets evne til at registrere bevægelse. Man dækker det modsatte øje til, for at isolere responet. Hurtigt bevæges en funger mod øjet fra forskellige vinkler, og man skal huske at UNDGÅ at skabe vindstrøm eller rører hestens følehorn.
Et positivt menace-respons = hesten blinker / trækker hovedet væk.
Et trusselrespons kræver 1) en gennemsigtig hornhinde/nethinde, samt fungerende N. opticus og fungernde cortex, for at forstå at der kommer et objekt mod øjet. Derudover kræver blinke-responest en funktionel N. facialis.
Et negativt menace-respons kan betyde at der enten er en visuel blokering eller blokering af N. opticus eller problemer i cortex.
OBS - unge dyr har endnu ikke tillært denne refleks.
b) ▪️Pupilrefleks (PLR – Pupillary Light Reflex)
Direkte PLR: Lyser med skarp lyskilde ind i øjet → observer, om pupil trækker sig sammen.
Indirekte PLR: Hvis direkte syn på pupil ikke er muligt (fx pga. uklarheder i cornea eller linsen), lyser man i det ene øje og observerer, om det andet øje trækker sig sammen (via neurologisk signalering).
Indirekte PLR - tester N. opticus overlapning i chiasma.
Manglende pupilrefleks kan indikere neurologisk skade, intraokulær inflammation eller synstab.
c) ▪️Dazzle-refleks
Tester hestens reaktion på meget kraftigt lys → vurderer funktion af nethinde og synsnerve.
Lys kortvarigt med en meget kraftig lyskilde tæt forbi hestens øje.
Positiv respons = refleksblink.
Kan bruges selv ved uklarheder i cornea eller linse, da refleksen bypasser det bevidste syn.
Opsummering:
Syn (retina og CN II) :
- Menace response “trussel respons”
- Visual cortex -> CNN VII (N. facialis)
- Blinker
- Dazzle reflex “kniber/ blinker ved meget lys” Ikke en bevidst reaktion
- Midthjernen -> CNN VII (N. facialis)
- Blinker
- Pupillary light reflex “PLR” ikke bevidst reaktion
- Midthjernen - > CNN III (N. oculomotor)
- Pupil – miosis - også i det andet øje (indirekte PLR
Inspektion inden sedation
Før sedation er det vigtigt at lave en grundig inspektion af øjet og de omkringliggende strukturer for at vurdere, om der er nogen åbenbare skader eller tegn på sygdom, som kan kræve akut behandling.
Symmetri
◾Inspektion: Sammenlign begge øjne og bedøm om de er symmetriske i form og størrelse.
◾Klinisk relevans: Asymmetri kan indikere øget intraokulært tryk, traume eller andre patologiske forhold (fx neoplasia eller uveitis).
Smerter
◾Inspektion: Observer for tegn på smerte, fx blefarospasme, hovedvinkling (hesten holder hovedet lavt eller til en side) eller undgåelse af at lade det berørte øje blive rørt.
◾Klinisk relevans: Smerter kan indikere uveitis, keratitis, glaukom eller traume. Ved stærke smerter kan det være nødvendigt at sedere hesten for at undgå yderligere stress og give mulighed for en grundigere undersøgelse.
Orbita
◾Inspektion: Undersøg orbita (øjenhulen) for tegn på hævelse, trauma (fx frakturer), asymmetri eller øget volumen, som kan indikere betændelse eller hæmatom.
◾Klinisk relevans: En hævet eller asymmetrisk orbita kan indikere alvorlig sygdom som en orbital absces, tumorer eller traumer, som kan kræve specifik behandling.
Øjenvippe vinkel
Øjenvippevinklen kan ændre sig i forbindelse med smertefulde øjensygdomme.
Ptosis, eller nedsat hængning af øjenlåget, ses som en beskyttelsesmekanisme ved flere tilstande, og det er vigtigt at vurdere, om der er tegn på ændringer i øjets position, som kan indikere smerte eller irritation.
Årsager til ptosis (ændret øjenvippe-vinkel):
◾Blepharospasme (ubevidst sammentrækning af øjenlågene)
Beskyttelsesmekanisme: Hesten lukker øjnene automatisk for at beskytte det smertefulde øje mod yderligere irritation og lys.
Klinisk relevans: Hvis øjet er irriteret af f.eks. keratitis, uveitis eller traume, vil ptosis ofte være ledsaget af blepharospasme.
◾Enophthalmus (indtrækning af øjeæblet)
Årsag: Ved smerter og betændelse kan øjeæblet trække sig tilbage i øjenhulen (orbita). Dette kan ses ved alvorlige inflammatoriske tilstande som uveitis eller traumer.
Klinisk relevans: Øjeæblets position kan indikere graden af øjensygdom, og enophtalmus kan være et tegn på betydelig smerte eller vævsskade.
◾Photophobia (lysfølsomhed)
Årsag: Heste med øjenproblemer som uveitis eller keratitis kan udvikle fotofobi, hvor de undgår lys pga. smerte i øjet. Dette kan føre til, at øjenlågene lukker sig delvist (ptosis) for at beskytte øjet mod lyspåvirkning.
Klinisk relevans: Photophobia er ofte et tegn på intraokulær betændelse (uveitis) og kan være forbundet med ændret øjenlågshandling som ptosis.
Øjenlåg
Inspektion: Se efter hævelse, rødme eller ændringer i strukturen af øjenlågene. Kontroller for blefarospasme (uregelmæssig bevægelse eller spasme i øjenlågene) og udflåd.
Klinisk relevans: Øjenlågssymptomer kan indikere traume, infektion eller betændelse (blefaritis). Forhøjet tryk eller ukorrekt funktion kan også indikere neurologiske problemer.
◾Entropion (indrullet øjenlåg)
Øjenlåget ruller indad, hvilket medfører, at øjenvipperne og øjenlågets kant irriterer og skader hornhinden.
Unge dyr, særligt føl, lam og hængebugssvin.
Nyfødte dyr med dehydrering – nedsat vævsspænding (turgor) kan føre til midlertidigt entropion.
Behandling:
Midlertidig korrektion: Placering af suturer for at trække øjenlåget udad.
Permanent korrektion: Kirurgisk korrektion kan være nødvendig, hvis tilstanden vedvarer.
Entropion kan forårsage blepharospasme, øget tåreflåd og hornhindesår pga. konstant irritation fra øjenvipperne.
◾Ektropion (udrullet øjenråd)
Øjenlåget hænger løst og ruller udad, hvilket efterlader conjunctiva eksponeret.
Sjældent hos heste og kvæg.
Kan forekomme efter kronisk irritation eller arvævsdannelse.
Kan føre til kronisk conjunctivitis pga. eksponering af slimhinden.
Ofte ikke klinisk signifikant, medmindre der er associerede komplikationer som irritation eller infektion.
Hævelser i øjenlågene
◾Chemosis (ødem, hævelse af conjuktiva)
Opsvulmen af øjenlåget eller conjunctiva pga. væskeophobning.
Mulige årsager:
Allergiske reaktioner (f.eks. insektbid)
Infektioner (bakteriel eller viral conjunctivitis)
Systemiske lidelser med væskeretention
◾Tumores
Pladecellekarcinom (SCC) – mest almindelige tumor i øjenområdet hos heste og kvæg, især i upigmenterede områder.
Melanom – ofte set hos grå heste, kan være benigne eller maligne.
Sarcoider – fibroblastiske tumorer, som kan være infiltrative og tilbagevendende efter fjernelse.
◾Granulomer
Lokaliseret inflammatorisk vævsreaktion, ofte forårsaget af kronisk irritation, infektion eller parasitter.
Mulige årsager:
Bakterielle infektioner
Parasitter (Thelazia spp. kan forårsage øjenlågskomplikationer hos kvæg)
Immunsystemreaktioner
Øjeæble
◾Inspektion: Se på form og position af øjeæblet. Er der nogen opstående buler, abnormiteter i øjets form eller synlige defekter i hornhinden (fx uklarheder eller sår)?
◾Klinisk relevans: Bulende øjeæble (buphthalmia) kan indikere glaukom, mens sår eller uklarheder på hornhinden kan indikere infektioner, traume eller keratitis.
Typer af ændret øje:
◾Enopthalmia (indsunket øje) kv. øge trykket tilbage i orbita.
Smerter → reflektorisk trækning af øjet ind i orbita via m. retractor bulbi (f.eks. ved uveitis, cornea-ulcus).
Fremfald af blinkhinden (som sekundær effekt).
Dehydrering → især hos føl, lam og køer, hvor nedsat vævsspænding får øjet til at synke ind.
Tab af supraorbitalt fedtvæv → ses hos ældre heste, især med PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), hvor katabolisme fører til fedttab i orbitaregionen.
◾Exopthalmia (udsteånde øje) kv. Øjeæblet buler unormalt frem fra øjenhulen.
Masse i orbita → f.eks. tumor, absces eller retrobulbær hæmatom, som skubber øjet fremad.
Inflammation (cellulitis, retrobulbær absces) → ofte ledsaget af smerte og hævelse.
Arvelige tilstande → ses sjældent hos heste, men forekommer hos visse kvægracer.
Diagnostik:
Retropulsionstest → Blid trykning på øjet gennem øjenlåget for at vurdere om øjet er fikseret eller kan skubbes tilbage (fast øje kan indikere tumor eller absces).
Ultralyd eller CT/MR kan være nødvendig ved mistanke om retrobulbær patologi.
◾Bupthalmia / hydropthalmus (forstærret øje) kv. Øjeæblet er unormalt stort pga. øget intraokulært tryk.
Typisk årsag: Glaukom (øget væskeophobning i øjet pga. nedsat kammervandsdrænage).
Trykmåling med tonometer (forhøjet tryk i øjet).
Ultralydsskanning → sammenligning af øjets størrelse med det andet øje.
Hornhindeødem
Dilateret pupil (pga. tryk på n. oculomotorius)
Blindhed kan forekomme i fremskredne tilfælde
◾Pthisis bulbi (skrumpet øje) kv. unormal lille øje sfa. erhvervet atrofi
End-stage uveitis → kronisk inflammation fører til degeneration og nedsat kammervandsproduktion, hvilket resulterer i et skrumpet øje.
Lavt intraokulært tryk pga. inaktiv ciliarlegeme.
◾Mikropthalmus (medfødt lille øje)
En medfødt misdannelse, hvor øjeæblet er unormalt lille.
Genetisk defekt
Teratogener (toksiske påvirkninger under fosterudviklingen)
Pupilstørrelse
Inspektion: Tjek om pupillerne er rundt symmetriske og reagere normalt på lys. Se efter ændringer som anisokori (asymmetri) eller miosis/mydriasis (unormale pupillestørrelser).
Klinisk relevans: En ændring i pupillernes størrelse eller reaktion kan indikere problemer i nervesystemet (fx horner syndrom eller uveitis).
Undersøgelse af pupilstørrelsen er en vigtig del af den oftalmologiske vurdering, da abnormiteter kan indikere neurologiske lidelser, inflammation eller synstab.
Undersøgelsesmetode: Stå 2 m foran hesten. Ret lyset mod midten af hovedet for at sammenligne pupilstørrelsen i begge øjne.
Mørkt lokale anbefales for en mere præcis vurdering.
Det kan være:
◾Miosis (lille pupil) kv. Unormalt lille pupil pga. øget parasympatisk tone eller inflammation.
Akut og kronisk uveitis (betændelse i uvea → irismusklerne kontraherer).
Synechier (adhærencer mellem iris og linsen) → pupillen kan blive permanent lille.
Hornhindeirritation (reflektorisk miosis pga. smerte)
◾Mydriasis (stor pupil) kv. Unormalt stor pupil pga. tab af parasympatisk kontrol eller neurologisk lidelse.
Blindhed → ingen lysrefleks (manglende pupilkonstriktion).
Neurologisk dysfunktion (skade på n. oculomotorius (CN III) eller retina).
Glaukom (øget intraokulært tryk kan skade nerver og påvirke pupilstørrelse).
Atropin (medikamentelt induceret dilatation, fx til behandling af uveitis).
◾Anisokori (Forskellig Pupilstørrelse i Højre/Venstre Øje) kv. Asymmetrisk pupilstørrelse, hvor det ene øje har miosis eller mydriasis i forhold til det andet.
Unilateral uveitis (miosis i afficeret øje).
Unilateral neurologisk skade (CN III skade → mydriasis i afficeret øje).
Horners syndrom (sympatisk skade → miosis, ptosis og enophthalmia).
Glaukom (kan give anisokori afhængigt af stadie).
◾Dyskori (deform pupil) kv. Unormal pupillens form (f.eks. oval, uregelmæssig eller irregulær).
Synechier (iris klæber til linsen → pupillen bliver uregelmæssig).
Katarakt (hvid linse → iris kan adherere til linsen).
Traume (arvæv eller muskelbeskadigelse i iris kan give asymmetri).
Flåd (epiphora)
◾Inspektion: Undersøg øjet og øjenlågene for udflåd (tåreflåd eller pus). Vurdér farve, konsistens og mængde. Tørre eller udtørrende sekretioner kan være tegn på keratitis eller konjunktivitis.
Klinisk relevans: Gult eller grønt flåd tyder på bakteriel infektion, mens klart flåd kan være tegn på irritation eller allergi. Blodigt flåd kan tyde på traume.
◾Undersøgelsesmetode
Vurder mængde, farve og viskositet af flåd.
Undersøg symmetri – ensidigt vs. bilateralt.
Overvej samtidige symptomer (smerte, hævelse, synstab).
◾Typer af flåd:
* Epiphora- Serøst flåd fra øjet sfa. * Uveitis? / * Tilstoppede tårekanaler?
* Mucoidt sfa. * Cornea malaci?
* Purulent sfa. * Infektion?
* Blodigt flåd sfa. * Traume?
De 5 vigtigste kliniske tegn på øjensygdom
Asymmetri i øjenregionen
Flåd
Farveændringer
Smerte (blepharospasme)
Nedsat syn / blindhed
Sedation og blokader
◾Formål:
Mindske stress og ufrivillige bevægelser.
Tillade grundig undersøgelse og behandling.
◾Valg af sedation:
α2-agonister (detomidin, xylazin, romifidin) → god sedation og let analgesi.
Butorphanol → bør anvendes med forsigtighed, da det kan øge motorisk uro.
Morfin → kan anvendes som alternativ til butorphanol for at reducere uønskede bivirkninger.
◾Klinisk relevans: Undgå overdreven sedation, da det kan påvirke blinkerefleksen og forværre corneal tørhed.
Motorisk blokade af øvre øjenlåg
N. auriculopalpebralis blokade
Formål: Forhindrer motorisk aktivitet i M. orbicularis oculi, så øjenlåget lettere kan åbnes.
Indikationer: Blokaden reducerer blinkerefleksen, men giver ingen analgesi.
Oftalmologisk undersøgelse
Behandling af øjenlidelser (f.eks. ulcerationer)
Applikation af kontaktlinse eller medicinsk behandling
Teknik:
2 ml Mepivacain (Mepidor) subkutant.
25G kanyle anvendes for præcision.
Sensorisk blokade
Sensoriske blokader
◾Formål: Giver analgesi i øjenregionen ved procedurer såsom:
Anlæggelse af øjenkateter
Suturering af skader i øjenlåg
Biopsitagning
◾Nerve-blokader:
N. supraorbitalis → øvre øjnlåg + pande
N. lacrimalis → lateral øjenkrog + øjenlåg
N. infratrochlearis → medial øjenkråg og blinkhinde
N. zygomaticus → nedre øjenlåg
Adnexa
Inspektion af adnexa
* Øjenlåg
* Hævelser, Rødme, Trauma
* Øjenvipper
* Distichiasis (frisere) - hår der vender indad
* Sclera
* Vascularisering (uveitis)
* Blinkhinden (3. øjenlåg)
* Tumores, Fremmedlegeme
DAMNIT-VIP i øjet
Inspektion med lygte i mørke
1. Lokalisere problemet
* Cornea
* Forkammer (anterior chamber)
* Iris
* Linsen
* Corpus vitreum
Inspektion med lygte i mørke DAMNITVP
2. Identificere den patofysioligske process
D- Degeneration
A- Anomalous
M- Metabolic, malformation
N- Neoplastic, nutritional
I- Infectious, inflammatory, immune, iatrogenic, idiopathic
T- Traumatic, toxic
V- Vascular
P- Parasitic
Farver i øjet, og hvad de betyder
Farver i oftalmologi:
Rød: Blod eller granulationsvæv
Gul: Pus / infektion / inflammation
Blå: Ødem
Hvid/grå: Fibrose (arvæv)
Brun: Pigment (fra iris) eller fremmedlegeme
Rød farve i øjet kan betyde
Lokalisering:
◾Conjunctiva: Bilateral conjunctival hævelse → tyder ofte på systemisk sygdom (fx allergisk reaktion eller toksisk påvirkning). Unilateral conjunctival rødme med hævelse → ofte lokal inflammation eller neoplasi.
▪️Conjunctivitis (bakteriel, viral, allergisk, irritativ)
▪️Pladecellecarcinom (SCC) – især hos lyse heste
▪️Traume eller toksisk reaktion
▪️Parasitær infektion (Habronemiasis)
◾Cornea: Vaskularisering i cornea ses som indvækst af blodkar, hvilket indikerer kronisk irritation. Blodkar vokser ca. 1 mm/dag, så hvis indvæksten er 5 mm, har processen varet ca. 8 dage. Fluoresceinfarvning → ulceration vil optage farve, mens stromale abscesser ikke optager farve.
▪️Keratitis (infektiøs eller immunmedieret)
Pink eye - IBK i kvæg sfa. Moraxella bovis → spredes via fluer, forårsager keratokonjunktivitis med karindvækst i cornea.
▪️Cornea-ulcus
▪️Stromal abscess
▪️Granulationsvæv
▪️Uveitis (sekundært til inflammation i øjet)
◾Forreste øjenkammer: Blod vil reabsorberes over tid, men kan efterlade fibrinstrenge og strækmærker i cornea. Strækmærker i cornea → tegn på forhøjet intraokulært tryk (glaukom). Posterior uveitis kan føre til atrofi af øjet (phthisis bulbi), hvilket efterlader et blindt, men ikke smertefuldt øje.
▪️Uveitis
▪️Glaukom
▪️Traume (perforation eller stumpt traume)
◾Akutte traumatiske læsioenr:
▪️Hyphema efter traume → kræver hurtig vurdering af cornea.
▪️Irisprolaps → iris kan lukke et hul i cornea, men i heste fjernes øjet ofte frem for kirurgisk reparation.
Gul farve i øjet kan betyde:
Lokalisering:
◾Cornea:
Gul-hvidt infiltrat i cornea tyder på celleinfiltration (neutrofiler) pga. infektion eller inflammation.
Fluoresceinfarvning kan hjælpe med at skelne ulcus fra stromal abscess (abscesser optager ikke fluorescein).
▪️Keratitis → inflammatorisk infiltration i cornea
▪️Purulent cornea-ulcus → inficeret sår med cellulært infiltrat
▪️Stromal abscess → dybere infektion i cornea
◾Forreste øjenkammer
▪️Inflammation (uveitis) → cellulært materiale (hypopyon)
▪️Nedbrudt blod-øjebarriere → proteiner i forreste øjenkammer (flare)
▪️Fibrinudfældning → alvorlig inflammation
▪️Klinisk relevans:
Flare = uklarhed i forreste øjenkammer pga. proteiner → tegn på aktiv uveitis.
Hypopyon = gul-hvidt lag af neutrofiler i forreste øjenkammer → ses ved infektion eller alvorlig uveitis.
Fibrinudfældning = hvid-gul belægning i øjet → tyder på kraftig inflammation.
▪️Spaltelampeundersøgelse:
En sund blod-øjebarriere betyder, at forreste øjenkammer er helt klart.
Hvis proteiner eller celler flyder rundt i kammervæsken, kan lyskeglen fra spaltelampen ses → dette kaldes “flare”.
◾Corpus vitreum
▪️Posterior uveitis → inflammation i den bagerste del af øjet
▪️Inflammatorisk infiltration i corpus vitreum
▪️Fibrinudfældning i det bagerste øje
▪️Klinisk relevans:
Gul refleks fra pupillen kan indikere posterior uveitis.
Fibrinbelægning på linsen + gul genskin → kan skyldes sammenvoksning af iris og linsen (synechier) pga. kronisk inflammation.
🟡 Gul farve i cornea → keratitis, purulent ulcus, stromal abscess.
🟡 Gul farve i forreste øjenkammer → uveitis, hypopyon, proteiner (flare), fibrinudfældning.
🟡 Gul farve i corpus vitreum → posterior uveitis, fibrin, inflammatorisk infiltration.
Spaltelampeundersøgelse hjælper med at identificere graden af inflammation og om der er protein eller celler i øjet.
Blå farve i øjet kan betyde:
Blålig misfarvning af øjet skyldes typisk væskeansamling i cornea pga. dysfunktion i Descemets membran, som er det bagerste lag af hornhinden.
◾Blå farve lokaliseres primært til cornea
Hornhindeødem er ofte diffust og kan variere i intensitet
Bullae (væskefyldte blærer) kan dannes og senere briste → danner smertefulde hornhindesår
◾Årsager til blå farve i cornea:
Inflammation –> Keratitis kan skade corneas pumpefunktion
Uveitis (lavt tryk) –> Nedsat væskedrænage kan føre til hornhindeødem
Glaukom (højt tryk) –> Øget intraokulært tryk skader cornea
Descemets Membran Dysfunktion –> Kan føre til væskeansamling i hornhinden
🔵 Keratitis
Immunmedieret keratitis kan give hornhindeødem
Ofte smertefuldt, især hvis bullae brister
🔵 Uveitis (lavt intraokulært tryk)
Kronisk uveitis kan føre til sekundært hornhindeødem
Ødemet kan være diffust og moderat
🔵 Glaukom (højt intraokulært tryk)
Glaukom hos heste er oftest sekundært til uveitis
Øget tryk skader endotelcellerne, hvilket fører til ødem
◾Kliniske Tegn & Prognose
Mildt hornhindeødem → ofte asymptomatisk
Udtalt hornhindeødem → nedsat syn, risiko for bullae-dannelse og smerte
Brud på bullae → smertefuldt hornhindesår
Sekundær glaukom → kræver ofte aggressiv behandling
Hvid farve i øjet kan betyde:
Hvidlig misfarvning i øjet kan skyldes arvæv, kalkaflejringer eller lipidaflejringer, afhængigt af lokaliseringen.
Lokalisering af hvid farve:
Cornea
- Arvæv (fibrose)
- Kalkaflejringer (corneal dystrofi eller degeneration)
- Lipidaflejringer
Linse
- Katarakt (grå stær)
Hvid farve kan være:
◾Arvæv (fibrose) Heling efter traume, ulcus eller inflammation
Ses som hvidlig, mat forandring i cornea
Ofte rester efter hornhindesår eller kronisk inflammation
Behandling: Ingen nødvendig, men vigtig at differentiere fra aktiv sygdom
◾Kalkaflejringer (corneal dystrofi/degeneration) Metaboliske lidelser eller kronisk inflammation
Uregelmæssige hvide plamager i cornea
Kan forekomme hos ældre heste eller ved metaboliske sygdomme
Behandling: Afhænger af årsagen, kan forsøges fjernet kirurgisk ved alvorlige tilfælde
◾Lipidaflejringer Kan ses ved metaboliske sygdomme, hyperlipidæmi
Ses som hvidlige fedtdepoter i cornea
Kan opstå ved hyperlipidæmi eller corneal dystrofi
Behandling: Afhænger af den underliggende tilstand
◾Katarakt (grå stær) Linsens proteiner ændres, bliver uigennemsigtig
Hvid/mælkehvid uklarhed i linsen
Kan være medfødt eller erhvervet (fx pga. uveitis)
Behandling: Kirurgi (fakoemulsifikation) kan overvejes i udvalgte tilfælde
Katarakt
Katarakt er en uklarhed i linsen, som kan påvirke synet betydeligt. Den hyppigste årsag til katarakt hos heste er uveitis, men den kan også opstå som følge af andre faktorer som traume eller toksiner.
Uklarhed i linsen
Synlig som en hvid/mælkehvid opacitet i linsen.
Kan være delvis eller total afhængig af, hvor stor en del af linsen der er påvirket.
Ikke nødvendigvis smertefuldt, men påvirker synet
Diagnostik af Katarakt
Katarakt diagnosticeres gennem en grundig klinisk undersøgelse, ofte med hjælp af flere metoder:
Spalptelampe:
Parallax
Retroillumination
Direkte opthalmoskopi
Ultralyd
Årsager til Katarakt
Medfødte: Kan ses i unge dyr som en genetisk defekt, men det er sjældent hos heste.
Traumatiske: Skader på øjet kan føre til udvikling af katarakt.
Uveitis: En almindelig årsag til erhvervet katarakt hos heste, ofte forbundet med inflammation i øjet.
Toxiske: Visse medikamenter eller toksiner kan inducere katarakt. For eksempel kan langvarig behandling med steroider føre til udvikling af katarakt.
