Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K5 tidligere eksamenssæt (full study: brainscape.com/p/3L80O-LH-CDYWB) > Psyk: udredning > Flashcards

Psyk: udredning Flashcards

1
Q

Klokken er 01.00 og du modtager på FAM en 82-årig kvinde Else fra et plejehjem. Hun har været sløj nogle dage, og her til aften har hun været meget forvirret. Da du taler med hende, tror hun, at du er hendes søn, at I er hjemme på hendes fødegård, og da du skal undersøge hende, råber hun ”hjælp, hjælp han angriber mig”.

Hvilken af nedenstående gør du?

a. Sørger for fast vagt
b. Får hende overflyttet til psykiatrien
c. Tager blodprøver
d. Tager urin fra til D+R
e. Tager blodprøver, urin fra til D+R

A

*e. Tager blodprøver, urin fra til D+R

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken af nedenstående undersøgelser/procedurer indgår ikke i en standard Børne- og ungdomspsykiatrisk udredning som led i diagnostikken af børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.

A) Anamnese

B) Somatisk undersøgelse

C) Psykopatologisk interview

D) EEG

E) Neurologisk undersøgelse

A

D) EEG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Formålet med en psykiatrisk samtale er at afdække, om patienten frembyder en kombination af

symptomer og tegn. Disse fremgår af ICD-10 og danner baggrund for de psykiatriske diagnoser. Det er derfor meget vigtigt at få fastlagt, om et symptom er til stede eller ej.

Hvilket af følgende udsagn i forbindelse med interview af en ny patient er rigtigt?

  1. De psykiatriske symptomer er universelle; gældende for alle mennesker uanset alder, køn, opvækst, baggrund i øvrigt, og derfor bør man straks spørge ind til de specifikke symptomer, man mistænker patienten huser - gerne ved hjælp af såkaldte rating-scales
  2. Man kan aldrig stille en diagnose uden at have talt med en pårørende, hvis man ikke har set patienten før. Den pårørende kan oplyse, om patientens habituelle tilstand, og en diagnose bygger altid på en sammenligning af ”før og nu”
  3. Man skal sætte patientens tanker, følelser, fortolkninger og adfærd ind i en sammenhæng, derfor skal man have et indgående kendskab til patienten. Man skal derfor starte med åbne spørgsmål, lade patienten fortælle, hvad han eller hun finder vigtigst – og ud fra det ”langsomt” nærme sig, hvilket symptomkompleks (F-diagnose/kriterier) man finder mest sandsynlig. Derefter kan man mere specifikt og præcist søge at afdække, om bestemte symptomer er til stede eller ej, og hvad de betyder for patienten
  4. Enhver psykiatrisk tilstand påvirker kognitionen og indgår derfor i sværhedsgraden af den pågældende psykiatriske tilstand. Derfor vil en grundig og korrekt udført udredning altid indeholde en eller flere kognitive tests
  5. Før et interview af en patient henvist til elektiv udredning af mulig psykiatrisk tilstand skal der foreligge en funktionel hjernescanning. Psykiatriske tilstande er oftest ”funktionelle” tilstande, og derfor er det vigtigt at undersøge hjernens netværk, specielt det såkaldte ”default network” og ”salience network”, da samspillet mellem disse giver vigtig information til psykiateren, som derved mere præcist kan stille relevante spørgsmål under den eller de diagnostiske samtale(r)
A

c. Man skal sætte patientens tanker, følelser, fortolkninger og adfærd ind i en sammenhæng, derfor skal man have et indgående kendskab til patienten. Man skal derfor starte med åbne spørgsmål, lade patienten fortælle, hvad han eller hun finder vigtigst – og ud fra det ”langsomt” nærme sig, hvilket symptomkompleks (F-diagnose/kriterier) man finder mest sandsynlig. Derefter kan man mere specifikt og præcist søge at afdække, om bestemte symptomer er til stede eller ej, og hvad de betyder for patienten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

37-årig mand henvender sig i psykiatrisk modtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykia- trien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celsius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver udtryk for, at han ikke har sovet i flere nætter. Har ifølge den elektroniske patientjournal ikke været indlagt på somatisk afdeling for nylig men har fået smertestillende medicin og beroligende medicin ved egen læge pga. smerter.

Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?

  1. En viral infektion, som ikke kræver yderligere behandling
  2. En angstlidelse, som kræver behandling med et benzodiazepin
  3. Morfika abstinenssymptomer
  4. Benzodiazepin abstinenssymptomer
  5. Ingen af ovenstående
A

c. Morfika abstinenssymptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

I løbet af en vagt i psykiatrisk skadestue modtager du tre patienter: A, B og C.

A er 57 år. Indbragt til skadestuen af politipatrulje, der har observeret, at A ”står og

taler lige ud i luften”. Er kendt med massivt alkoholmisbrug gennem mange år. A ved ikke, hvor han er lige nu, og det er umuligt at få ham til at give en forståelig forklaring på, hvor han bor, og om der er hændt ham noget særligt. A børster hele tiden sine jakkeærmer. Det er komplet umuligt at optage en anamnese, fordi han svare i ”øst og vest”. Promille 0,7.

Patient B er 42 år og har lige fået taget kørekortet pga. spirituskørsel. Drikker ca. otte guldøl og en flaske vin hver dag. Har ikke drukket alkohol i 13 timer. Puls 115. BT 130/110, rødmosset, sidder uroligt på stolen. Er klar og relevant. Har mavesmerter og har kastet op flere gange i dag. Promille 0,0.

Patient C er 42 år og vejer 95 kg. Han har været til samtale med sin chef pga. mange sygedage. Er meget stresset og drikker tit halv til en hel flaske vin for at kunne slappe af om aftenen. Det har stået på i de sidste par år, med et mindre forbrug i ferierne og et større, når B er på arbejde. Har ikke drukket i fem dage. Er trist, klager over søvnbesvær og angst. Puls 65. BT 101/75.

Nedenfor er en række behandlingsmuligheder. Ud for hver behandlingsmulighed skal du skrive, hvilken eller hvilke patienter (A, B og/eller C) behandlingen er relevant for.

  1. Jeg ordinerer ingen abstinensbehandling
  2. Jeg ordinerer abstinensbehandling p.n. ved abstinenser
  3. Jeg ordinerer abstinensbehandling med det formål at bringe patienten til at sove
  4. Jeg ordinerer B-vitaminer i.v
  5. Jeg ordinerer B-vitaminer i.m
  6. Jeg henviser patienten til at kontakte egen læge næste hverdag
  7. Jeg betragter tilstanden som behandlingskrævende og foreslår ambulant behandling i
  8. døgnåbent ambulatorium
  9. Jeg indlægger i sengeafsnit
A

Ikke svar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Når patientens formelle kontakt i ”objektiv psykisk” beskrives, så menes:

  1. At patienten forholder sig meget formelt til undersøgeren
  2. At patienten mangler emotioner i kontakten til undersøgeren
  3. At patienten overholder de gængse regler om kontakt til undersøgeren
  4. At patienten er meget opmærksom på ikke at sige noget patienten kan blive gjort
  5. ansvarlig for
  6. At patienten har en meget stiv måde at udtrykke sig på
A
  1. At patienten overholder de gængse regler om kontakt til undersøgeren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilket forhold tyder ikke på en somatiseringstilstand?

  1. Vag og diffus lokalisering
  2. Overensstemmelse mellem klager og påvirkethed
  3. Diffus periodicitet
  4. Skiftende lokalisering
  5. Lindrende faktorer er vage og talrige
A
  1. Overensstemmelse mellem klager og påvirkethed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken kategori bruges i ”objektiv psykisk”?

  1. Psykisk trauma
  2. Anorektisk spisemønster
  3. Homoseksualitet
  4. Kvalitativ bevidsthedsniveau
  5. Selvværdsfølelse
A
  1. Kvalitativ bevidsthedsniveau
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ved nogle psykiatriske tilstande bruger man betegnelsen egosynton. Derved forstås:

  1. at tilstanden er meget generende for patienten selv
  2. at symptomerne særligt drejer sig om personlige forhold
  3. at symptomerne ikke direkte er generende for patienten selv
  4. at symptomerne alle er af depressiv art
  5. at tilstanden er narcissistisk
A
  1. at symptomerne ikke direkte er generende for patienten selv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Patienten klager over, at han bliver overmandet af tanker, der ikke er til at have styr på, og som er uden indbyrdes mening.

Symptomet kaldes:

  1. Tankemylder
  2. Perseverationer
  3. Ruminationer
  4. T ankestop
  5. Tankeinterferens
A
  1. Tankemylder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilket af disse udsagn er et eksempel på en vrangperception:

  1. Som tegn på at jeg snart skulle dræbes, kørte bussen helt hen til stoppestedet
  2. De andre i bussen er slet ikke virkelige passagerer. De er bare aktører i et skuespil, der opføres for at få mig til at tro, at alt stadigvæk er normalt
  3. Jeg kan altid mærke, at de andre passagerer i bussen er misundelige på mig. Det er fordi, jeg er så ekstremt intelligent
  4. De andre passagerer i bussen stirrer altid nedladende, næsten ondt på mig. De hader mig, fordi jeg er psykisk syg
  5. I dag virkede de andre passagerer i bussen døde og underligt grå, det var som om, de ikke var rigtige levende mennesker
A
  1. Som tegn på at jeg snart skulle dræbes, kørte bussen helt hen til stoppestedet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Når patientens formelle kontakt i ”objektiv psykisk” beskrives, så menes:

  1. At patienten forholder sig meget formelt til undersøgeren
  2. At patienten mangler emotioner i kontakten til undersøgeren
  3. At patienten overholder de gængse regler om kontakt til undersøgeren
  4. At patienten er meget opmærksom på ikke at sige noget patienten kan blive gjort ansvarlig for
  5. At patienten har en meget stiv måde at udtrykke sig på
A
  1. At patienten overholder de gængse regler om kontakt til undersøgeren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Når patientens emotionelle kontakt i ”objektiv psykisk” beskrives, så menes:

  1. At patienten udtrykker mange emotioner i forhold undersøgeren
  2. At undersøgeren føler med patienten
  3. At patienten kan indleve sig i undersøgeren
  4. At patienten forholder sig emotionel adækvat til de emner patienten taler om
  5. At undersøgeren kan få et klart indtryk af, hvilke emotioner patienten har til andre mennesker
A
  1. At patienten forholder sig emotionel adækvat til de emner patienten taler om
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

E21

Du sidder som læge i almen praksis. Din patient er en 45-årig kvindelig skolelærer. Hun har gennem flere uger oplevet søvnproblemer, trykken for brystet og føler med mellemrum snurren og prikken skiftende på arme og ben samt i ansigt. Patienten er gennemgribende træt, føler sig anspændt og har koncentrationsbesvær. Under konsultationen bryder patienten grædende sammen og fortæller, at hun længe har følt sig stresset på arbejdet, hvor hun beskriver, der har været mange omskiftninger, og flere kollegaer har været syge, hvorfor hun har været under et stort arbejdspres og ikke kan overskue sit arbejde længere. Patienten tager ingen former for medicin.

Hvilke tiltag vil du gøre?

  • Der er tydelige tegn på stress knyttet til belastninger i arbejdet. Patienten mener ikke, de kan løses, så du anbefaler en sygemelding og henviser til en psykolog med henblik på kognitiv terapi
  • Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med henblik på diagnosticering og vil herefter starte kombinationsterapi med medicinsk behandling og henvisning til psykolog
  • Det er endnu for tidligt at stille en diagnose. Du beslutter at gennemføre screening for mulig somatisk lidelse med fokus på reumatologiske lidelser og stofskiftesygdomme efterfulgt af screening for angst og depression. Først herefter kan det vurderes, om der er tale om arbejdsrelateret stress eller anden form for stress, og hvilke behandlingstiltag der bør igangsættes.
  • Der er overvejende indikation for, at patienten er blevet stresset i relation til belastninger i arbejdet. Du aftaler med patienten, at hun opsøger sin tillidsrepræsentant og leder for at de sammen kan drøfte, hvorledes patientens belastning kan reduceres. Herefter vil du følge patienten for at se, om ændringerne har den ønskede effekt og afvente med eventuel sygemelding eller henvisning til psykolog
A
  • Der er tydelige tegn på stress knyttet til belastninger i arbejdet. Patienten mener ikke, de kan løses, så du anbefaler en sygemelding og henviser til en psykolog med henblik på kognitiv terapi
  • Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med henblik på diagnosticering og vil herefter starte kombinationsterapi med medicinsk behandling og henvisning til psykolog
  • Det er endnu for tidligt at stille en diagnose. Du beslutter at gennemføre screening for mulig somatisk lidelse med fokus på reumatologiske lidelser og stofskiftesygdomme efterfulgt af screening for angst og depression. Først herefter kan det vurderes, om der er tale om arbejdsrelateret stress eller anden form for stress, og hvilke behandlingstiltag der bør igangsættes.
  • Der er overvejende indikation for, at patienten er blevet stresset i relation til belastninger i arbejdet. Du aftaler med patienten, at hun opsøger sin tillidsrepræsentant og leder for at de sammen kan drøfte, hvorledes patientens belastning kan reduceres. Herefter vil du følge patienten for at se, om ændringerne har den ønskede effekt og afvente med eventuel sygemelding eller henvisning til psykolog
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

E21

Du er læge i medicinsk akutmodtagelse. En 89-årig mand bringes ind af sine tre døtre. Han har en tidligere indlæggelse på psykiatrisk afdeling grundet manisk enkelt-episode. Han er højtråbende og omkringvandrende. Han mener, han er generalen, og at alle andre skal adlyde ham. Han hævder at sygeplejerskerne i FAM og du, som læge, er inkompetente og uduelige, og han vil ikke finde sig i noget fra jeres side. Han ønsker på ingen måde, at du undersøger ham og efter kort tid nægter han videre samtale.

Hvilken af nedenstående handlemuligheder benytter du dig først af?

  • Du forsøger at oplyse patienten om, at du mener, han bør lade sig indlægges på psykiatrisk afdeling til behandling
  • Du ønsker samtale med de tre døtre i enerum for nærmere at kunne vurdere, hvilken behandling patienten skal tilbydes
  • Du udfylder gule papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
  • Du udfylder røde papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
  • Du kontakter vagthavende på psykiatrisk afdeling og får hende til at udfylde de gule papirer
A
  • Du forsøger at oplyse patienten om, at du mener, han bør lade sig indlægges på psykiatrisk afdeling til behandling
  • Du ønsker samtale med de tre døtre i enerum for nærmere at kunne vurdere, hvilken behandling patienten skal tilbydes
  • Du udfylder gule papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
  • Du udfylder røde papirer med henblik på indlæggelse på psykiatrisk afdeling
  • Du kontakter vagthavende på psykiatrisk afdeling og får hende til at udfylde de gule papirer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

E21

En fireårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og han søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Han har altid haft store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han kan sige enkelte ord, men han bruger dem ikke til at kommunikere. Når han leger, bliver han optaget af gentagelsespræget leg, og han er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Belastningsreaktion
  • Sprogforstyrrelse
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Autisme
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

E21

En 10-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien mhp. undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt og gået i panik om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem de seneste par uger. Pigen giver udtryk for, at hun føler sig ensom, har lav selvtillid, og hun bebrejder sig selv, at hun har talt dårligt om en af drengene i klassen. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Pigen vil helst være derhjemme. Her er hun glad, når hun f. eks. spiller spil eller ser en film. Sidste weekend havde pigen besøg af en veninde, og de havde haft det sjovt og været i en forlystelsespark.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste?

  • Panikangst
  • Begyndende skizofreni
  • Depressiv enkeltepisode
  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Tilpasningsreaktion
A
  • Panikangst
  • Begyndende skizofreni
  • Depressiv enkeltepisode
  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Tilpasningsreaktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

E21

22-årig mand henvender sig i almen praksis.
Han går på HF enkeltfag og arbejder på en burgerbar. Han spiller tennis to gange om ugen med sin tvillingebror. Hans plan er at gøre HF færdig hurtigt og måske søge ind på arkitektskolen. Han kommer til dig med klager over søvnbesvær og klager over en form for indre uro, han ikke kan forklare nærmere, og som han ikke kender fra tidligere. Ind i mellem har han hjertebanken og svimmelhedsfølelse.
Ud fra disse oplysninger er den mest korrekte arbejdshypotese?

  • Lettere angst-depressionstilstand (ICD-F41.2)
  • Tilpasningsreaktion (ICD-F43.2)
  • Akut belastningsreaktion (ICD.F43.0)
  • Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en hypotese om hans tilstand
A
  • Lettere angst-depressionstilstand (ICD-F41.2)
  • Tilpasningsreaktion (ICD-F43.2)
  • Akut belastningsreaktion (ICD.F43.0)
  • Alle tre diagnoser er mulige, men oplysningerne er utilstrækkelige til at danne en hypotese om hans tilstand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

E21

Du mener ikke, at du har tilstrækkelige oplysninger endnu til at kunne vurdere hvad patienten eventuelt kan fejle. Du starter derfor en systematisk udredning og uddybelse af symptomer/sygehistorie.
Hvilken af nedennævnte undersøgelser/emner er mindst væsentlig i første omgang?

  • Kardiologisk udredning i form af St.c, måling af EKG og blodtryk
  • Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
  • Udspørgen om forbrug af koffeinholdige drikkevarer
  • Udspørgen om forbrug af misbrugsstoffer
A
  • Kardiologisk udredning i form af St.c, måling af EKG og blodtryk
  • Udspørgen om familiær disposition til psykisk sygdom
  • Udspørgen om forbrug af koffeinholdige drikkevarer
  • Udspørgen om forbrug af misbrugsstoffer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

E21

Det viser sig, at han hverken har et forbrug af misbrugsstoffer eller koffeinholdige drikkevarer og st.c., EKG og blodtryk er alle normale. Du taler derfor med ham om hans indre uro: Han fortæller, at han gennem nogle måneder har haft en fornemmelse af, at dem han laver gruppearbejde med på HF, kan se lige igennem ham, som om han var af glas. Han ved godt, at det lyder mærkeligt, men en dag på HF fik han en fornemmelse af, at hans tanker kunne læses af de andre elever. Han synes også, at hans ansigt er ved at ændre sig, og han står hver dag foran spejlet i timer for at finde ud af, hvad der er i vejen med ham. Disse tankerne fylder ham med rædsel, og så er det at hans hjertebanken opstår.

Hvilken diagnose vil du undersøge ham for nu?

  • Begyndelsen depression, med psykosesymptomer
  • Generaliseret angst
  • Enkelt paranoia
  • Socialfobi
  • Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
A
  • Begyndelsen depression, med psykosesymptomer
  • Generaliseret angst
  • Enkelt paranoia
  • Socialfobi
  • Begyndende skizofreni eller skizotypi (skizotypisk sindslidelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

E21

En 15-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Hvilken er den mest sandsynlige diagnose?

  • Depression
  • Skizofreni
  • Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
  • Social angst
  • Autisme
A
  • Depression
  • Skizofreni
  • Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
  • Social angst
  • Autisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

E21

Han bliver tiltagende dårlig. Har i tre døgn været helt spisevægrende, drikker meget sparsomt og bliver bevidsthedssløret. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Det vil drengen ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Hvordan vil du gribe det an – hvis du var vagtlæge eller skulle vejlede vagtlægen?

  • Han kan indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
  • Indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (tvang)
  • Indlægges på somatisk afdeling mod sin vilje ved anvendelse af forældremyndighedsloven
  • Du venter og ser tiden an – aftaler nyt hjemmebesøg tre dage senere
  • Du ordinerer antipsykotisk medicin
A
  • Han kan indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
  • Indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (tvang)
  • Indlægges på somatisk afdeling mod sin vilje ved anvendelse af forældremyndighedsloven
  • Du venter og ser tiden an – aftaler nyt hjemmebesøg tre dage senere
  • Du ordinerer antipsykotisk medicin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

E21

Spørgsmål 94

På hospitalet lykkes det at få patienten til at spise og drikke, og han bliver helt vågen og klar, og hans blodprøver er normale. Man starter en udredning.
Hvilken af følgende undersøgelser indgår næppe i denne udredning?

  • PSE diagnostisk interview
  • Kognitiv undersøgelse (IQ test)
  • Somatisk undersøgelse
  • CT-scanning
  • EEG
A
  • PSE diagnostisk interview
  • Kognitiv undersøgelse (IQ test)
  • Somatisk undersøgelse
  • CT-scanning
  • EEG
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

E21

  • Efter to ugers indlæggelse er patienten fortsat meget angst og på vagt. Han mistolker mange dagligdags situationer og isolerer sig. Han virker forpint det meste af tiden. Efter hurtig udredning, besluttes på konference at starte medicinsk behandling.
    Hvilket præparat er det mest sandsynligt man starter med?
  • Quetiapin
  • Oxapax (benzodiacepin)
  • Aripiprazol
  • Methylphenidat
  • Fluoxetin
A
  • Quetiapin
  • Oxapax (benzodiacepin)
  • Aripiprazol
  • Methylphenidat
  • Fluoxetin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

E21

Den unge mand får det efter nogle måneder betydeligt psykisk bedre på en standarddosering af den medicinske behandling. Han udskrives og vender gradvis tilbage til en hverdag med skole og fritidsaktiviteter. Han tager ikke længere så meget initiativ til tingene, som før han blev syg, og hans interesse for at spille fodbold er dalet betydeligt. Han føler også indimellem, at de andre på fodboldholdet taler om ham bag hans ryg. Han vil gerne stoppe med medicinen, da han ikke synes, det hjælper ham. Han har ikke væsentlige bivirkninger.

Hvad gør lægen ved medicinkontrollen?

  • Trapper ham ud af medicinen over nogle uger
  • Stopper medicinering straks
  • Tillægger et medicinske præparat mere, for at få bedre effekt af den medicinske behandling
  • Skifter ham til et andet medicinsk præparat
  • Forsøger at motivere ham til at fortsætte med den medicinske behandling
A
  1. Forsøger at motivere ham til at fortsætte med den medicinske behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

F22

Du er praksisreservelæge i en mindre by og skal se en ny patient i løbet af formiddagen, hvor der er skrevet en kommentar om, at det er noget med depression. Da der har været et par udeblivelser af andre patienter, har du haft god tid til at læse op på patienten, som bestemt ikke er ukendt i praksis. Du bemærker, at patienten, som er i en kvinde i slutningen af 20 ́erne, har haft mange henvendelser gennem de sidste 8-10 år og det overvejende har handlet om noget psykiatrisk, og de fleste er sket til skiftende praksisreservelæger. Hun henvender sig med angst, tristhed, problemer med at holde vægten osv. Der har været prøvet forskellige typer behandling f.eks. flere forskellige slags SSRI mod angst eller depression, men af FMK fremgår det, at hun kun indløser den første recept, hvorfor du mistænker, at hun ikke rigtigt får fulgt behandlingen. Der har også været forsøgt med samtaleforløb i praksis, hvor hun har mange afbud. Indimellem er der henvendelser til praksis om somatiske problemstillinger, screening for livmoderhalskræft, undersøgelser i forbindelse med fornyelse af p-piller mv. Disse konsultationer foregår oftest hos den kvindelige indehaver af praksis.

Hvilken af nedenstående muligheder er den mest optimale fremgangsmåde?

  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde hende et nyt samtaleforløb og understrege vigtigheden af, at hun kommer til de aftalte samtaler hos dig og ikke bare aflyser
  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde medicinsk behandling med SSRI og understrege vigtigheden af, at hun følger den ordinerede behandling og kommer til fast aftalte opfølgninger hos dig
  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du ikke umiddelbart starte behandling men at tale med hende om, at de andre gange, hvor hun har klaget over depression, så ser det ud til, at hun er droppet ud af behandlingen, og det er gået over af sig selv. Hvorfor du vil anbefale, at hun ser an i nogle uger, om hun så ikke har det bedre
  • Du vil tale med patienten om, at der tegner sig et mønster, hvor hun i perioder fungerer dårligt og har diverse psykiatriske symptomer, som så går i sig selv igen, hvorfor du tænker, at det kunne dreje sig om en personlighedsforstyrrelse
  • Du vil forsøge at få uddybet anamnesen om patientens livshistorie de sidste 8-10 år, hvor du har mistanke om, at hun i perioder har det psykisk meget dårligt, og hvor hun ikke er vedholdende i behandlingen. Du vil afdække, om der i de perioder, hvor patienten har det svært, er udefrakommende krav og faktorer, der presser hende, om hun er presset i forhold til sociale kontakter, hvor det måske bliver konfliktfyldt. Om hun har en adfærd, der bidrager til problemstillingerne, så adfærden går udover hende selv og omgivelserne og er gennemgribende til stede fra barndom/tidlig voksenalder
A
  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde hende et nyt samtaleforløb og understrege vigtigheden af, at hun kommer til de aftalte samtaler hos dig og ikke bare aflyser
  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du tilbyde medicinsk behandling med SSRI og understrege vigtigheden af, at hun følger den ordinerede behandling og kommer til fast aftalte opfølgninger hos dig
  • Hvis patienten opfylder kriterierne for en depression, vil du ikke umiddelbart starte behandling men at tale med hende om, at de andre gange, hvor hun har klaget over depression, så ser det ud til, at hun er droppet ud af behandlingen, og det er gået over af sig selv. Hvorfor du vil anbefale, at hun ser an i nogle uger, om hun så ikke har det bedre
  • Du vil tale med patienten om, at der tegner sig et mønster, hvor hun i perioder fungerer dårligt og har diverse psykiatriske symptomer, som så går i sig selv igen, hvorfor du tænker, at det kunne dreje sig om en personlighedsforstyrrelse
  • Du vil forsøge at få uddybet anamnesen om patientens livshistorie de sidste 8-10 år, hvor du har mistanke om, at hun i perioder har det psykisk meget dårligt, og hvor hun ikke er vedholdende i behandlingen. Du vil afdække, om der i de perioder, hvor patienten har det svært, er udefrakommende krav og faktorer, der presser hende, om hun er presset i forhold til sociale kontakter, hvor det måske bliver konfliktfyldt. Om hun har en adfærd, der bidrager til problemstillingerne, så adfærden går udover hende selv og omgivelserne og er gennemgribende til stede fra barndom/tidlig voksenalder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

F22

Du sidder som læge i almen praksis. En 30-årig kvindelig skolelærer bryder grædende sammen. Hun fortæller, hun ikke kan klare det mere. Hun har åndenød, sover dårligt og har konstant snurren i hænder og fødder. Når hun ikke kan sove, begynder hun at tænke på sit arbejde, som hun har sværere og sværere ved at klare. Patienten mener, hun er stresset på grund af arbejdet og har brug for din hjælp. Patienten tager ingen former for medicin.

Hvad er det rigtige at gøre nu?

  • Der er tydelige tegn på stress. Patienten mener ikke, de kan løses, så du anbefaler en sygemelding og henviser til en psykolog med henblik på kognitiv terapi
  • Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med henblik på diagnosticering. Hvis diagnosen bekræftes, vil du herefter opstarte kombinationsterapi med medicinsk behandling og henvisning til psykolog
  • Der er overvejende indikation for, at patienten er stresset på grund af sit arbejde. Derfor anbefaler du patienten, at hun opsøger sin tillidsrepræsentant og sin leder for at de sammen kan drøfte, hvordan hun bedst aflastes i arbejdet. Du indkalder patienten til en ny tid for opfølgning for at vurdere, om der er brug for en sygemelding på sigt
  • Det er endnu ikke muligt at stille en diagnose. Du vælger at gennemføre screening for reumatologiske- og stofskiftesygdomme. Herefter vil du screene for angst og depression og først derefter, kan du tage stilling til, om det kan være arbejdsrelateret stress. Faget som skolelærer er ikke et risikofag, så det er usandsynligt, at der er tale om stress. Du vælger at fokusere din fortsatte udredning udelukkende på de somatiske symptomer
A
  • Der er tydelige tegn på stress. Patienten mener ikke, de kan løses, så du anbefaler en sygemelding og henviser til en psykolog med henblik på kognitiv terapi
  • Patienten er depressiv. Du vælger at monitorerer hendes tilstand over 14 dage med henblik på diagnosticering. Hvis diagnosen bekræftes, vil du herefter opstarte kombinationsterapi med medicinsk behandling og henvisning til psykolog
  • Der er overvejende indikation for, at patienten er stresset på grund af sit arbejde. Derfor anbefaler du patienten, at hun opsøger sin tillidsrepræsentant og sin leder for at de sammen kan drøfte, hvordan hun bedst aflastes i arbejdet. Du indkalder patienten til en ny tid for opfølgning for at vurdere, om der er brug for en sygemelding på sigt
  • Det er endnu ikke muligt at stille en diagnose. Du vælger at gennemføre screening for reumatologiske- og stofskiftesygdomme. Herefter vil du screene for angst og depression og først derefter, kan du tage stilling til, om det kan være arbejdsrelateret stress. Faget som skolelærer er ikke et risikofag, så det er usandsynligt, at der er tale om stress. Du vælger at fokusere din fortsatte udredning udelukkende på de somatiske symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

F22

Hvilket udsagn er korrekt?

  • For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dages varighed
  • Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
  • Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
  • Depression er hyppigere blandt mænd end kvinder
  • Lithium kan kun bruges til behandling af bipolar depression
A
  • For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dages varighed
  • Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
  • Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
  • Depression er hyppigere blandt mænd end kvinder
  • Lithium kan kun bruges til behandling af bipolar depression
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

F22

Dårlig interviewteknik og manglende forståelse for hvordan en patient, der er udviklingshæmmet, tænker, kan medføre, at lægen ikke kan skaffe sig de relevante oplysninger om patientens tilstand. Begrebet ”intellektuel distorsion” hos patienter, der har en lav IQ, betyder at:

  • Lægen oplever den mentale retardering som forklaring på alle patientens symptomer, og tager derfor helt fejl, af det faktiske sygdomsbillede
  • Lægen tager fejl, fordi patienten har en sproglig udvikling og et pænt ordforråd svarende til f.eks. ni til ti-årsalderen, men er på alle andre områder udviklet som et lille barn på tre til fire år. En WAIS-V testning af intelligensen har vist en meget skæv kognitiv profil
  • Konkret tænkning og nedsatte evner til kommunikation hos den udviklingshæmmede medfører, at lægen fejltolker patientens udsagn. Patienten siger f.eks. ” Jeg er bange” men det faktiske problem er smerter, som patienten ikke har sproglige evner til at beskrive
  • Dårlig interviewteknik medfører, at den udviklingshæmmede patient kommer til at give lægen fejlagtige oplysninger om sit helbred, i et uheldigt forsøg på at virke høflig
  • Lægen stiller overvejende spørgsmål, der skal besvares med ”ja” eller ”nej”, fordi han/hun tror, det giver patienten de bedste muligheder for at svare rigtigt. Lægen opdager ikke, at patienten konsekvent svarer nej på alle spørgsmål, fordi denne slet ikke forstår spørgsmålene
A
  • Lægen oplever den mentale retardering som forklaring på alle patientens symptomer, og tager derfor helt fejl, af det faktiske sygdomsbillede
  • Lægen tager fejl, fordi patienten har en sproglig udvikling og et pænt ordforråd svarende til f.eks. ni til ti-årsalderen, men er på alle andre områder udviklet som et lille barn på tre til fire år. En WAIS-V testning af intelligensen har vist en meget skæv kognitiv profil
  • Konkret tænkning og nedsatte evner til kommunikation hos den udviklingshæmmede medfører, at lægen fejltolker patientens udsagn. Patienten siger f.eks. ” Jeg er bange” men det faktiske problem er smerter, som patienten ikke har sproglige evner til at beskrive
  • Dårlig interviewteknik medfører, at den udviklingshæmmede patient kommer til at give lægen fejlagtige oplysninger om sit helbred, i et uheldigt forsøg på at virke høflig
  • Lægen stiller overvejende spørgsmål, der skal besvares med ”ja” eller ”nej”, fordi han/hun tror, det giver patienten de bedste muligheder for at svare rigtigt. Lægen opdager ikke, at patienten konsekvent svarer nej på alle spørgsmål, fordi denne slet ikke forstår spørgsmålene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

F22

En 24-årig mand henvender sig til praktiserende læge. Han mener, at han har højdeskræk. Han er netop startet nyt studie i Odense og har været så heldig, at han kan dele en lejlighed med to studiekammerater. Alle tre læser kemi. Hans problem er, at der til lejligheden er en altan, og lejligheden er på 5. sal. Altanen er faktisk ret stor og vender mod syd, så når vejret er godt, sidder hans to studiekammerater tit ude på altanen og læser sammen. De har flere gange spurgt, om han ikke vil være med. Hver gang han forsøger at gå ud på altanen, får han angstsymptomer; han bliver svimmel, får hjertebanken, kan ikke få luft, ryster og bliver mundtør. Han fortæller, at han får meget ubehagelige og påtrængende tanker om at ville springe ud fra altanen. Det er blevet værre den seneste tid. Bare han går forbi altandøren, selvom den er lukket, begynder han at få tanker om, at han kunne springe ud, og så får han angstsymptomerne. Han synes selv, at hans tanker og følelser, som han erkender er hans egne, er overdrevne og forsøger at trænge dem bort.

Den praktiserende læge vurderer, at ud fra de oplysninger, der er givet ovenfor, er den mest sandsynlige diagnose:

  • Tilpasningsreaktion
  • Panikangst
  • Socialfobi
  • Obsessiv-kompulsiv lidelse
  • Belastningsreaktion
A
  • Tilpasningsreaktion
  • Panikangst
  • Socialfobi
  • Obsessiv-kompulsiv lidelse
  • Belastningsreaktion
31
Q

F22

En 46-årig mand henvender sig i almen praksis. Han har sovet dårligt i mange uger og mistet appetitten. Han er konstant udmattet og er hele tiden bange for, at der skal ske noget. Han beskriver, at han flere gange dagligt tjekker, om døre og vinduer er låst, og at han kun begiver sig udenfor efter mørkets frembrud. I samtalen fremstår patienten stille og tvær.

Hvilken diagnose er mindst sandsynlig på nuværende tidspunkt:

A. Depression

B. PTSD

C. Mani

D. OCD

E. Stofskiftelidelse

A

A. Depression

B. PTSD

C. Mani

D. OCD

E. Stofskiftelidelse

32
Q

F22

Du ser manden ved en opfølgende samtale. Screening har udelukket stofskiftelidelser, hjertesygdomme og reumatologiske sygdom, og patienten tager ikke medicin. Det viser sig, at patienten har arbejdet som fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel. Han har haft symptomer gennem mange år, særligt oplevelsen af at være i fare. Igennem det seneste år har han arbejdet op imod 50 timer ugentligt, og fængslet har længe haft overbelægning på afdelingen for farlige fanger, som er patientens afdeling. Patienten bor i Nyborg, han er gift og har 2 mindre børn. Familielivet er stabilt, og når familien tager i sommerhus i weekenderne, får han det mærkbart bedre. Men han bliver stadig hurtig træt og har stadig behov for at tjekke at døre og vinduer er låst om aftenen. Han kan ikke ryste oplevelsen af fare af sig og beskriver også, at han glimtvis har ubehagelige erindringer, f.eks. når han steger kød, hvor han også får blodsmag i munden og bliver svimmel. Da du spørger ind til voldsomme oplevelser i arbejdet, affejer han det med et svar om, at han elsker sit arbejde, og at han er god til det.

Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig:

A. Depression

B. PTSD

C. Mani

D. OCD

E. Stofskiftelidelse

A

A. Depression

B. PTSD

C. Mani

D. OCD

E. Stofskiftelidelse

33
Q

F22

Du henviser patienten til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for udredning. Her findes der svarende til PTSD, der primært knytter sig til en voldsom hændelse tilbage i 2007, men hvor der tillige er flere efterfølgende hændelser med vold og trusler, som præsenterer sig i patientens symptombillede.

Hvilken behandling vil du anbefale som førstevalg?

  • Start medicinsk behandling med SSRI-præparat
  • Øjeblikkelig sygemelding for restitution, indtil patienten igen er klar til at vende tilbage til arbejdet
  • Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater
  • Behandling ved psykolog med fokus på stressreduktion
  • Eklektisk psykoterapi hos psykolog med speciale i voksenterapi
A
  • Start medicinsk behandling med SSRI-præparat
  • Øjeblikkelig sygemelding for restitution, indtil patienten igen er klar til at vende tilbage til arbejdet
  • Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater
  • Behandling ved psykolog med fokus på stressreduktion
  • Eklektisk psykoterapi hos psykolog med speciale i voksenterapi
34
Q

F22

Fra tidligere:

Du henviser patienten til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for udredning. Her findes der svarende til PTSD, der primært knytter sig til en voldsom hændelse tilbage i 2007, men hvor der tillige er flere efterfølgende hændelser med vold og trusler, som præsenterer sig i patientens symptombillede.

Hvilken behandling vil du anbefale som førstevalg? Traumefokuseret psykoterapi ved psykolog eller psykiater

Nu:

Hvordan vurderer du patientens prognose på nuværende tidpunkt?

  • Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i erhvervsstatus
  • Prognosen er god, patienten vil, så snart symptomerne er lettet, kunne vende tilbage til arbejdet som fængselsbetjent
  • Patienten kommer ikke til at arbejde som fængselsbetjent igen, men vil kunne genvinde sit gode helbred
  • Prognosen er dårlig. Han kommer aldrig til at arbejde som fængselsfunktionær, og han vil have behov for varig behandling
A
  • Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i erhvervsstatus
  • Prognosen er god, patienten vil, så snart symptomerne er lettet, kunne vende tilbage til arbejdet som fængselsbetjent
  • Patienten kommer ikke til at arbejde som fængselsbetjent igen, men vil kunne genvinde sit gode helbred
  • Prognosen er dårlig. Han kommer aldrig til at arbejde som fængselsfunktionær, og han vil have behov for varig behandling
35
Q

F22

Fra tidligere:

Du henviser patienten til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for udredning. Her findes der svarende til PTSD, der primært knytter sig til en voldsom hændelse tilbage i 2007, men hvor der tillige er flere efterfølgende hændelser med vold og trusler, som præsenterer sig i patientens symptombillede. Hvordan vurderer du patientens prognose på nuværende tidpunkt? Det er for tidligt at sige, men der er risiko for kronificering og muligt behov for ændring i erhvervsstatus

Nu:

Patienten har nu, efter 12 måneder, afsluttet sin behandling med traumefokuseret terapi. Behandlingen har haft nogen effekt. Patienten kan i dag færdes i det offentlige som før, han trives i hjemmet, og hans funktionsniveau tillader ham at udføre de praktiske dagligdagsopgaver, så som rengøring, indkøb og håndværksarbejde i huset. Han har stadig genoplevelser, og hans vagtsomhedssymptomer aktiveres ved pludselige lyde, ved tv-udsendelser, der indeholder vold, og når han ser personer, der minder ham om bandekriminelle.

Hvordan vurderer du hans prognose nu?

  • Det er stadig for tidligt at sige, selv efter 12 måneder kan der forventes en væsentlig bedring ved at fortsætte behandlingen
  • Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation
  • Der er god grund til at tro, at patienten stadig kan helbredes helt. Ved at kombinere et nyt psykoterapiforløb med medicinsk behandling vil hans prognose være god
  • Tilstanden er stationær, og patienten vil ikke kunne genvinde sin arbejdsevne hverken i aktuelle eller andre erhverv
A
  • Det er stadig for tidligt at sige, selv efter 12 måneder kan der forventes en væsentlig bedring ved at fortsætte behandlingen
  • Det må forventes at dele af sygdomsbilledet er kronificeret. Fremtidige behandlingstiltag vil muligvis øge livskvalitet og patientens muligheder for at fungere i en arbejdssituation
  • Der er god grund til at tro, at patienten stadig kan helbredes helt. Ved at kombinere et nyt psykoterapiforløb med medicinsk behandling vil hans prognose være god
  • Tilstanden er stationær, og patienten vil ikke kunne genvinde sin arbejdsevne hverken i aktuelle eller andre erhverv
36
Q

F22

67-årig pensioneret tandlæge meldes til indlæggelse. Han har igennem nu fire uger følt sig lidt trist og træt. Hans kone fortæller, at han har ændret sig psykisk. Han plejer at være udadvendt og aktiv, men på det seneste laver han ikke rigtig noget. Han ligger i sengen til langt op ad formiddagen, nogle dage kommer han slet ikke i tøjet. Sidder bare i natskjorte og kigger ud i luften. Selvom hun tænder for fjernsynet, fanger det ham ikke.

Manden fortæller, at det nok bare skyldes spekulationer, og han sover også dårligt om natten. Det er nok bare derfor, at han er uoplagt.

Hvilken diagnose mistænker du på de foreliggende oplysninger?

A. Krisereaktion

B. Depression

C. Tilpasningsreaktion

D. Angstlidelse

A

A. Krisereaktion

B. Depression

C. Tilpasningsreaktion

D. Angstlidelse

37
Q

F22

Fra tidligere:

67-årig pensioneret tandlæge meldes til indlæggelse. Han har igennem nu fire uger følt sig lidt trist og træt. Hans kone fortæller, at han har ændret sig psykisk. Han plejer at være udadvendt og aktiv, men på det seneste laver han ikke rigtig noget. Han ligger i sengen til langt op ad formiddagen, nogle dage kommer han slet ikke i tøjet. Sidder bare i natskjorte og kigger ud i luften. Selvom hun tænder for fjernsynet, fanger det ham ikke.

Manden fortæller, at det nok bare skyldes spekulationer, og han sover også dårligt om natten. Det er nok bare derfor, at han er uoplagt. Hvilken diagnose mistænker du på de foreliggende oplysninger? Depression

Nu:

På baggrund af oplysningerne om tristhed, træthed, manglende initiativ og dårlig nattesøvn mistænker du at det drejer sig om en depression. Derfor spørger du videre ind til depressive symptomer. Manden fortæller, at han er bekymret for deres økonomi. Og selv om banken har forsikret ham om, at økonomien er god, spekulerer han stadig over det. Han mener, at han har været økonomisk uansvarlig, og det er kun et spørgsmål om tid, før banken opdager det og sagsøger ham. Han synes ikke koncentrationen er så god længere, og det er derfor han ikke ser TV eller film. Avisen får han heller ikke læst. Appetitten har ændret sig. Han har tabt sig 5 kg.

Ud fra ovenstående info skal du nu bedømme sværhedsgraden af depressionen.

A. Let

B. Moderat

C. Svær

A

A. Let

B. Moderat

C. Svær

38
Q

F22

Fra tidligere:

Pt. depression af svær grad

Nu:

Adspurgt til selvmordstanker er det i begyndelsen svært at få patienten til at svare. Du har indtrykket af, at han vægrer sig for at tale om det og kigger skråt forbi dig, så du ikke kan få øjenkontakt. Du spørger til, om det ville være nemmere, hvis han ikke vågnede i morgen, hvortil han svarer, at det ville være en lettelse. Da du spørger, hvorfor, så lykkes det at få patienten til at forklare sig. Han bruger stort set al sin vågne tid på at holde tanker om selvmordsmetoder i skak, og det bliver stadig sværere for ham at holde fast i, at selvmord ikke er en mulighed af hensyn til de efterladte, idet han jo lige nu er en belastning for alle. Han er også begyndt at tænke, at økonomien måske kan bedres, hvis der ved hans død blev udbetalt noget fra forsikringen.

Dit næste tiltag i forhold til patienten, er at tilbyde:

  • Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson
  • Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt
  • Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt og ordination af benzodiazepin efter behov
  • Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn
  • Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod en dosis beroligende medicin ved ankomsten
A
  • Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson
  • Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt
  • Indlæggelse i åben afdeling med fast vagt og ordination af benzodiazepin efter behov
  • Indlæggelse i skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn
  • Indlæggelse. Skærmet afdeling med hyppige tilsyn fra kontaktperson, hvor de fra gang til gang aftaler rammerne indtil næste tilsyn, og hvor du forinden har motiveret patienten til at tage imod en dosis beroligende medicin ved ankomsten
39
Q

F22

Fra tidligere:

Pt. med svær depression indlagt på skærmet afdeling

Nu:

Da du igen møder ind i afdelingen efter vagt og sovedag, skal du gå stuegang, og i den forbindelse bliver du igen involveret i den deprimerede tandlæge. Man har ved gennemgang aftalt med patienten, at han skulle påbegynde behandling, men da det kom til stykket, så har patienten ikke villet modtage denne.

Du skal nu motivere patienten for et af nedenstående behandlingstilbud:

  • Opstart af SSRI
  • Opstart af Dual action præparat
  • Opstart af tricyklisk antidepressiva
  • ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det
  • Opstart af SSRI i kombination med antipsykotisk behandling
A
  • Opstart af SSRI
  • Opstart af Dual action præparat
  • Opstart af tricyklisk antidepressiva
  • ECT og opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, alternativ kun opstart af nortriptylin i kombination med antipsykotisk behandling, hvis der foreligger kontraindikationer for ECT eller patienten ikke vil have det
  • Opstart af SSRI i kombination med antipsykotisk behandling
40
Q

F22

Fra tidligere:

Pt. med svær depression indlagt på skærmet afdeling i motivationsfase for behandling

Nu:

Fem dage senere er du igen på stuegang på afdelingen, hvor patienten er indlagt. Patienten bliver mere og mere optaget af sin økonomiske situation. Han er overbevist om, at han nu er gået fallit. Han taler om, at bilen må sælges, og at huset ender på tvangsauktion. Når hustruen besøger ham, forsøger hun at overbevise ham om, at det slet ikke hænger sådan sammen. Økonomien er god, og der er intet at bekymre sig om.

Hen på eftermiddagen tilkaldes du til afdelingen. Patienten forlanger sig udskrevet, og selv om personalet har forsøgt at overtale ham til at blive, er han fast besluttet på udskrivelse. Det lykkedes heller ikke dig at overtale patienten til at forblive indlagt.

Hvad er det næste du foretager dig:

  • Du vurderer, at patienten må udskrives mod lægeligt givet råd
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de røde papirer, og patienten tvangsindlægges
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de gule papirer, og patienten tvangsindlægges
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du patienten
A
  • Du vurderer, at patienten må udskrives mod lægeligt givet råd
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de røde papirer, og patienten tvangsindlægges
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor udfylder du de gule papirer, og patienten tvangsindlægges
  • Du vurderer, at patienten er psykotisk og har brug for behandling. Derfor tvangstilbageholder du patienten
41
Q

F22

Hvilken af nedenstående undersøgelser indgår ikke i en standard Børne- og Ungdomspsykiatrisk udredning som led i diagnostikken af Børne- og Ungdomspsykiatriske lidelser.

  • Undersøgelse af KRAM (kost-rygning-alkohol-motion) faktorer
  • Somatisk undersøgelse
  • Psykopatologisk interview
  • Udviklingsanamnese
  • CT-scanning af hjernen
A
  • Undersøgelse af KRAM (kost-rygning-alkohol-motion) faktorer
  • Somatisk undersøgelse
  • Psykopatologisk interview
  • Udviklingsanamnese
  • CT-scanning af hjernen
42
Q

F22

En 8-årig pige har en intelligenskvotients (IQ) på 65. Hvad kaldes dette?

  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Normal variation hos børn
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
  • Inferioritas intellectualis
  • Specifik udviklingsforstyrrelse
A
  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Normal variation hos børn
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
  • Inferioritas intellectualis
  • Specifik udviklingsforstyrrelse
43
Q

F22

Hvad måler man i blodet, når man skal undersøge, om en patient har metabolisk syndrom?

  • Leucocytter
  • Hæmoglobin
  • Lipidstatus
  • TSH (thyreoideastimulerende hormon)
  • Levertal
A
  • Leucocytter
  • Hæmoglobin
  • Lipidstatus
  • TSH (thyreoideastimulerende hormon)
  • Levertal
44
Q

F22

Hvad måler man, for at kunne beregne Body Mass Index (BMI)?

  • Taljeomfang
  • Kreatininkinase
  • Muskelmassen i kroppen
  • Kroppens fedtprocent
  • Højde og vægt
A
  • Taljeomfang
  • Kreatininkinase
  • Muskelmassen i kroppen
  • Kroppens fedtprocent
  • Højde og vægt
45
Q

F22

En 11-årig pige bliver henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling med henblik på undersøgelse. Pigen har de seneste par dage grædt, inden hun skulle i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem den seneste uge. De sidste par dage har pigen også sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Pigen vil helst være derhjemme. Her er hun glad, når hun f.eks. leger med en veninde.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste?

A. Panikangst

B. Begyndende skizofreni

C. Depressiv enkelt episode

D. General udviklingsforstyrrelse

E. Tilpasningsreaktion

A

A. Panikangst

B. Begyndende skizofreni

C. Depressiv enkelt episode

D. General udviklingsforstyrrelse

E. Tilpasningsreaktion

46
Q

F22

En 5-årig dreng undersøges på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Han søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Han har altid haft store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hans sproglige udvikling er forsinket, og han kan sige enkelte ord, men han bruger dem ikke til at kommunikere. Når han leger, bliver han optaget af gentagelsespræget leg, og han er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Belastningsreaktion
  • Sprogforstyrrelse
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Autisme
A
  • Generel udviklingsforstyrrelse
  • Belastningsreaktion
  • Sprogforstyrrelse
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Autisme
47
Q

F22

11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.

Hvad er den sandsynligste diagnose?

  • Autismespektrumforstyrrelse
  • Separationsangst
  • OCD
  • Social fobi
  • Spiseforstyrrelse
A
  • Autismespektrumforstyrrelse
  • Separationsangst
  • OCD
  • Social fobi
  • Spiseforstyrrelse
48
Q

F22

Fra tidligere:

11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.

Hvad er den sandsynligste diagnose? Autisme

Nu:

Udredning af Maja inkluderer blandt andet?

  • Fødselsanamnese
  • Kognitiv undersøgelse
  • PSE-interview
  • ADOS
  • Skoleobservation
A
  • Fødselsanamnese
  • Kognitiv undersøgelse
  • PSE-interview
  • ADOS
  • Skoleobservation
49
Q

F22

Fra tidligere:

11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.

Hvad er den sandsynligste diagnose? Autisme

Udredning af Maja inkluderer blandt andet? PSE-interview

Nu:

Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?

  • Medicin
  • Individuel psykoterapi
  • Familieterapi
  • Psykoedukation
  • Skoleskift til specialklasse
A
  • Medicin
  • Individuel psykoterapi
  • Familieterapi
  • Psykoedukation
  • Skoleskift til specialklasse
50
Q

F22

Fra tidligere:

11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.

Hvad er den sandsynligste diagnose? Autisme

Udredning af Maja inkluderer blandt andet? PSE-interview

Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag Psykoedukation

Nu:

I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem at interessen for mad er ganske særlig. Maja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder fylder andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. I skolen har Maja store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen trods placering i en specialklasse.

Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Majas grund-morbus (primære diagnose)

  • Spiseforstyrrelse
  • Social angst
  • Psykose
  • Mental retardering
  • OCD
A
  • Spiseforstyrrelse
  • Social angst
  • Psykose
  • Mental retardering
  • OCD
51
Q

F22

Fra tidligere:

11-årige Maja henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Maja altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Maja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.

Hvad er den sandsynligste diagnose? Autisme

Udredning af Maja inkluderer blandt andet? PSE-interview

Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag Psykoedukation

I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem at interessen for mad er ganske særlig. Maja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder fylder andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. I skolen har Maja store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen trods placering i en specialklasse.

Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Majas grund-morbus (primære diagnose) Mental retardering

Nu:

Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Maja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand?

  • Hamilton
  • Intelligenstest (eks. WISC)
  • Diagnostisk interview (eks. KSADS)
  • Somatisk undersøgelse
  • Observation i skolen
A
  • Hamilton
  • Intelligenstest (eks. WISC)
  • Diagnostisk interview (eks. KSADS)
  • Somatisk undersøgelse
  • Observation i skolen
52
Q

ES20

Hvilket udsagn er korrekt?

  1. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dages varighed
  2. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
  3. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
  4. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
  5. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
A

Hvilket udsagn er korrekt?

  1. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dages varighed
  2. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
  3. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
  4. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
    * *5. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin**
53
Q

ES20

En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilke af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

Hvilke af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand? kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Søvnforstyrrelse
  2. Funktionel lidelse
  3. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
  4. Adfærdsforstyrrelse
  5. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
A

En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilke af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

Hvilke af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand? kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Søvnforstyrrelse
  2. Funktionel lidelse

3. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

  1. Adfærdsforstyrrelse
  2. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
54
Q

ES20

Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Depression
  2. Tics
  3. Adfærdsforstyrrelser
  4. Tilknytningsforstyrrelser
  5. Angst
A

Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Depression
  2. Tics

3. Adfærdsforstyrrelser

  1. Tilknytningsforstyrrelser
  2. Angst
55
Q

ES20

En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Panikangst
  2. Generaliseret angst
  3. Depressiv enkelt episode af let grad
  4. General udviklingsforstyrrelse
  5. Tilpasningsreaktion
A

En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Panikangst
  2. Generaliseret angst
  3. Depressiv enkelt episode af let grad
  4. General udviklingsforstyrrelse

5. Tilpasningsreaktion

56
Q

ES20

Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
  2. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
  3. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler
  4. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
  5. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
A

Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

1. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang

  1. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
  2. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler
  3. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
  4. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
57
Q

ES20

En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
  2. Belastningsreaktion
  3. Sprogforstyrrelse
  4. Tilknytningsforstyrrelse
  5. Autisme
A

En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
  2. Belastningsreaktion
  3. Sprogforstyrrelse
  4. Tilknytningsforstyrrelse

5. Autisme

58
Q

ES20

En firårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket, og han søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, han virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre børn eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket. Han taler i små sætninger med to til tre ord. Han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 21⁄2 år gammel.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
  2. Belastningsreaktion
  3. Sprogforstyrrelse

4. Tilknytningsforstyrrelse

  1. Autisme
A
59
Q

ES20

Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv.
Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Skizofreni
  2. Tourettes syndrom
  3. Autisme
  4. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse
  5. Bipolar affektiv sindslidelse
A

Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv.
Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Skizofreni
  2. Tourettes syndrom

3. Autisme

  1. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse
  2. Bipolar affektiv sindslidelse
60
Q

ES20

Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Skizofreni
  2. Tourettes syndrom
  3. Autisme
  4. Depression
  5. Bipolar affektiv sindslidelse
A

Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

  1. Skizofreni
  2. Tourettes syndrom

3. Autisme

  1. Depression
  2. Bipolar affektiv sindslidelse
61
Q

ES20 - MEQ 1

del 1 af 5

MEQ 1:

1

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Agorafobi
  2. Panikangst
  3. Generaliseret angst
  4. Socialfobi
  5. Generaliseret angst med panikanfald
A

ES20 - MEQ 1

del 1 af 5

MEQ 1:

1

22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Agorafobi
  2. Panikangst
  3. Generaliseret angst

4. Socialfobi

  1. Generaliseret angst med panikanfald
62
Q

ES20 - MEQ 1

del 2 af 5

2

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?

  1. Skizofreni
  2. Depression
  3. Belastningsreaktion
  4. PTSD
A

ES20 - MEQ 1

del 2 af 5

2

Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces.

Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?

  1. Skizofreni

2. Depression

  1. Belastningsreaktion
  2. PTSD
63
Q

ES20 - MEQ 1

del 3 af 5

Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.
Hvilken behandling har lægen foreslået?

Benzodiazepin

SSRI

Dualaction antidepressiva

Pregabalin

A

ES20 - MEQ 1

del 3 af 5

Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling.
Hvilken behandling har lægen foreslået?

Benzodiazepin

SSRI

Dualaction antidepressiva

Pregabalin

64
Q

ES20 - MEQ 1

del 4 af 5

Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten.
Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?

  1. Benzodiazepin
  2. Dualaction antidepressiva (måske for svært? men tidligere i historien fylder depressive symptomer en del, derfor antidepressiv medicin før pregabalin)
  3. Pregabalin
A

ES20 - MEQ 1

del 4 af 5

Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten.
Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?

  1. Benzodiazepin

2. Dualaction antidepressiva (måske for svært? men tidligere i historien fylder depressive symptomer en del, derfor antidepressiv medicin før pregabalin)

  1. Pregabalin
65
Q

ES20 - MEQ 1

del 5 af 5

Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen.

Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant?

  1. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen
  2. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling
  3. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver
A

  1. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver
66
Q

F20

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

A

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.

a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
* *e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse**

67
Q

F21

Troels er en 67-årig mand, der henvender sig til sin praktiserende læge. Han klager over uro i kroppen, anspændthed og åndenød. Han har søvnproblemer, han har svært ved at falde i søvn, kan ikke koncentrere sig om for eksempel at læse en bog, bliver hurtigt irriteret og træt, bekymrer sig meget. Som eksempel nævner han, at han har smerter i sit ene ben og spekulerer på, om han har fået en blodprop i benet eller ved smerter i brystet tror han, at det må en blodprop i hjertet. Generelt er han meget opmærksom på signaler fra kroppen - om der er tegn på, at han er syg. Han kontrollerer derfor blodtryk flere gange om dagen, og han har netop købt det nye Apple Watch, så han løbende kan registrere puls og iltmætning i blodet.

Ud fra ovenstående, hvilken tilstand er mindst sandsynlig?

a. Depression
b. Somatiseringstendens
c. Generaliseret angst
d. Coenestesier
e. Hypokondri

A

*d. Coenestesier

68
Q

F21

Du er forvagt i psykiatrisk akutmodtagelse, og din næste patient er en 85-årig dement beboer fra et plejehjem, som nu kommer med sin datter, da situationen på
plejehjemmet er spidset fuldstændigt til. Patienten er udadreagerende, vil gå fra plejehjemmet, mener at han er taget til fange der. Det har udviklet sig over de sidste par dage. Han er i behandling for hypertension og vandladningsbesvær og får Donepezil for Alzheimers sygdom.

Hvad er dit primære tiltag?

a. Du sender patienten hjem igen med to stk. Quetiapin 25 mg (antipsykotika) til brug for at dæmpe patienten, indtil der kan tages kontakt til egen læge i morgen
b. Du indlægger patienten på lukket afdeling, hvilket patienten samtykker til
c. Du sender patienten hjem igen med to x 0,5 stk. Oxapax af 15 mg (benzodiazepin) til brug for at dæmpe patienten, indtil der kan tages kontakt til egen læge i morgen
d. Du laver grundig somatisk undersøgelse inklusiv måling af tp, bt og urinstix for leucocytter, nitrit mv.
e. Du opstarter yderligere behandling af patientens demens med tillæg af memantin

A

*d. Du laver grundig somatisk undersøgelse inklusiv måling af tp, bt og urinstix for leucocytter, nitrit mv.

69
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.

Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?

a. Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner
b. Om patienten tidligere har været hjernescannet
c. Om han har selvmordstanker og planer
d. Om han har allergi
e. Hvad han tager af medicin herunder også naturmedicin

A

*a. Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner

70
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
Det korrekte svar er: Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner.

Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybe anamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.

Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?

a. Persekutoriske vrangforestillinger
b. Bizarre vrangforestillinger
c. Stemningskongruente vrangforestillinger med storladent indhold
d. Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold
e. Jalousiforrykthed

A

*d. Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold

71
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
Det korrekte svar er: Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner.

Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybe anamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.
Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?
Det korrekte svar er: Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold.

Patienten er meget garderet og vil ikke rigtigt tale med dig om selvmordstanker og evt. planer. Han er meget vævende i sine svar, når du spørger til, om han har selvmordstanker. Han taler med latenstid og kommer med vage udtalelser om, at verden ikke er tjent med ham. Når du spørger til, om han har tænkt på at tage sit eget liv, bliver han meget afvisende. Han udtrykker, at han ikke længere har tid til at være her og ønsker kun straks at komme hjem igen. Søsteren udtrykker bekymring for, at patienten kan rumme konkrete selvmordsplaner og fortæller, at deres moster tog sit eget liv.

Du selvmordsrisikovurderer patienten og overvejer en række faktorer:
A: Søsteren
B: Det at patienten ikke indrømmer selvmordstanker
C: Det at patienten, trods sin modvilje, er mødt frem i PAM
D: Undulaten
E: Alle de ovenstående

Hvilke beskyttende faktorer nævner du?

a. A+B+C
b. A+B+C+D
c. A+D
d. A+C
e. E

A

*c. A+D

72
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
Det korrekte svar er: Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner.

Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybe anamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.
Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?
Det korrekte svar er: Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold.

Patienten er meget garderet og vil ikke rigtigt tale med dig om selvmordstanker og evt. planer. Han er meget vævende i sine svar, når du spørger til, om han har selvmordstanker. Han taler med latenstid og kommer med vage udtalelser om, at verden ikke er tjent med ham. Når du spørger til, om han har tænkt på at tage sit eget liv, bliver han meget afvisende. Han udtrykker, at han ikke længere har tid til at være her og ønsker kun straks at komme hjem igen. Søsteren udtrykker bekymring for, at patienten kan rumme konkrete selvmordsplaner og fortæller, at deres moster tog sit eget liv.
Du selvmordsrisikovurderer patienten og overvejer en række faktorer:
A: Søsteren B: Det at patienten ikke indrømmer selvmordstanker C: Det at patienten, trods sin modvilje, er mødt frem i PAM D: Undulaten E: Alle de ovenstående
Hvilke beskyttende faktorer nævner du?
Det korrekte svar er: A+D

I din risikovurdering af selvmordsrisikoen indgår også en række risikofaktorer:
A: Tidligere psykisk sygdom
B: Selvmord i familien
C: Akut forværring i patientens mentale tilstand
D: Vægttab
E: Sparsom sygdomsindsigt

Hvilke risikofaktorer nævner du?

a. A+B+C+D+E
b. A+B+C+E
c. A+B+C+D
d. A+B+D+E
e. B+C+D+E

A

*b. A+B+C+E

73
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
Det korrekte svar er: Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner.

Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybe anamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.
Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?
Det korrekte svar er: Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold.

Patienten er meget garderet og vil ikke rigtigt tale med dig om selvmordstanker og evt. planer. Han er meget vævende i sine svar, når du spørger til, om han har selvmordstanker. Han taler med latenstid og kommer med vage udtalelser om, at verden ikke er tjent med ham. Når du spørger til, om han har tænkt på at tage sit eget liv, bliver han meget afvisende. Han udtrykker, at han ikke længere har tid til at være her og ønsker kun straks at komme hjem igen. Søsteren udtrykker bekymring for, at patienten kan rumme konkrete selvmordsplaner og fortæller, at deres moster tog sit eget liv.
Du selvmordsrisikovurderer patienten og overvejer en række faktorer:
A: Søsteren B: Det at patienten ikke indrømmer selvmordstanker C: Det at patienten, trods sin modvilje, er mødt frem i PAM D: Undulaten E: Alle de ovenstående
Hvilke beskyttende faktorer nævner du?
Det korrekte svar er: A+D

I din risikovurdering af selvmordsrisikoen indgår også en række risikofaktorer:
A: Tidligere psykisk sygdom
B: Selvmord i familien
C: Akut forværring i patientens mentale tilstand
D: Vægttab
E: Sparsom sygdomsindsigt

Hvilke risikofaktorer nævner du?
Det korrekte svar er: A+B+C+E

Du selvmordsrisikovurderer patienten til at have en akut øget selvmordsrisiko.
Hvilken intervention medfører dette?

a. Patienten indlægges, og du ordinerer hyppige tilsyn hvert 15. minut
b. Patienten indlægges, og du ordinerer fast vagt
c. Patienten indlægges, og du vælger samtidig at bæltefiksere patienten, idet du mistænker, at han vil forsøge at tage sit liv under indlæggelsen
d. Patienten indlægges, og du giver søsteren lov til at sidde hos patienten den første nat
e. Patienten indlægges, og du beder personalet holde et ekstra vågent øje med patienten

A

*b. Patienten indlægges, og du ordinerer fast vagt

74
Q

F21

Du er læge i psykiatrisk akutmodtagelse. Det er sent på aftenen, og du bliver tilkaldt til en patient, som kommer ind med suicidale tanker. Han er medicinstuderende og er blevet forladt af sin kæreste for tre måneder siden, efter hun er begyndt at komme sammen med patientens bedste ven.
Patientens søster, som ledsager patienten og har taget initiativ til at tage til akutmodtagelsen, er meget bekymret for patienten. Hun oplyser, at han de seneste par uger ikke har formået at gå i bad særlig ofte og har tabt sig ca. 10 kg. Patienten fremtræder usoigneret og mistroisk. Han siger, at han ikke fejler noget, men at han ikke har penge nok til at købe mad, og at han derfor kun har spist havregrød de seneste par dage. Søsteren supplerer med, at patientens lejlighed er rodet, og hans undulat havde i dag ikke mere mad og næsten ingen vand tilbage. Det ligner ham ikke, fordi han plejer at være meget ordentligt.
Patienten har angiveligt sagt til søsteren, at det ville være bedre for verden, hvis han ikke var til stede mere, men han afviser, at have sagt det og er i det hele taget meget ordfattig med meget sparsom mimik. Patienten tilkendegiver, at han er blevet tvunget af sin søster til at komme med i skadestuen, og at han egentlig ikke har tid til det, fordi han skal til eksamen om to uger. Han mener, at han er meget bagud med at læse, fordi hans koncentration er blevet dårlig, og han er blevet meget glemsom. Han vil kun lade sig undersøge for hjernekræft, fordi det er det eneste, han kan tænke sig, at han kunne fejle. Under samtalen begynder patienten at græde flere gange. Patientens søster kan fortælle, at patienten tidligere har haft en depressiv episode og blev behandlet med antidepressiva med god effekt.
Hvad er det væsentligste at få uddybet under den akutte anamnese?
Det korrekte svar er: Om han har stof-/alkoholmisbrug og konkrete selvmordsplaner.

Patienten fremkommer ikke med noget ved basal somatisk udredning m.v. Han har jo været noget mistroisk i den indledende samtale. Du forsøger nu at uddybe anamnesen i forhold til psykotiske symptomer og suicidaladfærd.
Hvilken type vrangforestillinger vil du forvente hos patienten?
Det korrekte svar er: Stemningskongruente vrangforestillinger med nihilistisk indhold.

Patienten er meget garderet og vil ikke rigtigt tale med dig om selvmordstanker og evt. planer. Han er meget vævende i sine svar, når du spørger til, om han har selvmordstanker. Han taler med latenstid og kommer med vage udtalelser om, at verden ikke er tjent med ham. Når du spørger til, om han har tænkt på at tage sit eget liv, bliver han meget afvisende. Han udtrykker, at han ikke længere har tid til at være her og ønsker kun straks at komme hjem igen. Søsteren udtrykker bekymring for, at patienten kan rumme konkrete selvmordsplaner og fortæller, at deres moster tog sit eget liv.
Du selvmordsrisikovurderer patienten og overvejer en række faktorer:
A: Søsteren B: Det at patienten ikke indrømmer selvmordstanker C: Det at patienten, trods sin modvilje, er mødt frem i PAM D: Undulaten E: Alle de ovenstående
Hvilke beskyttende faktorer nævner du?
Det korrekte svar er: A+D

I din risikovurdering af selvmordsrisikoen indgår også en række risikofaktorer:
A: Tidligere psykisk sygdom
B: Selvmord i familien
C: Akut forværring i patientens mentale tilstand
D: Vægttab
E: Sparsom sygdomsindsigt

Hvilke risikofaktorer nævner du?
Det korrekte svar er: A+B+C+E

Du selvmordsrisikovurderer patienten til at have en akut øget selvmordsrisiko.
Hvilken intervention medfører dette?
Det korrekte svar er: Patienten indlægges, og du ordinerer fast vagt

Du er nu kommet dertil, at du ønsker at tale med patienten om indlæggelse. Du fortæller ham, at du er meget bekymret for ham og mener, han bør indlægges straks. Det ønsker patienten på ingen måde, og det hjælper ikke at forsøge at overtale ham.

Hvis patienten skal tvangsindlægges, skal det så ske på baggrund af?

a. Gule papirer, som du udfærdiger
b. Røde papirer, som du udfærdiger
c. Røde papirer, som en ekstern læge f.eks. fra FAM udfærdiger
d. Røde papirer, som politiets jurist udfærdiger
e. Gule papirer, som politiets jurist udfærdiger

A

*c. Røde papirer, som en ekstern læge f.eks. fra FAM udfærdiger

K5 tidligere eksamenssæt (full study: brainscape.com/p/3L80O-LH-CDYWB) (32 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions