Neuro - MEQ

Question 1

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Hvad er din primære tentative diagnose?

1. Subarachnoidalblødning
2. Multipelsklerose
3. Cerebraltinfarkt
4. Alkoholintoksikation

Answer 1

cerebralt infarkt

Question 2

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Den primære tentative diagnose er cerebralt infarkt.
Der er ingen kontraindikationer for trombolysebehandling. Der foretages akut CTC, som imidlertid viser helt normale forhold.

Hvad gør du?

1. Indlægger patienten til trombolyse behandling
2. Indlægger patienten til undersøgelse for multipelsklerose
3. Indlægger patienten til observation og bestiller en MRC til udførelse næste morgen

Question 4

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Giver Hjertemagnyl 300 mg og indlægger patienten til videre tæt observation og udredning Under trombolysebehandlingen indtræder fuld remission af symptomerne. Ved ultralydsscanning den følgende dag påvises en svær venstresidig a. carotis interna stenose. Patienten er interesseret i operation herfor.

Hvilken blodpropforebyggende behandling vil du iværksætte før operationen?

1. Ingen
2. Marevan
3. NOAK-f.eks apixaban
4. Clopidogrel

Answer 4

4. Clopidogrel

Question 5

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Du vælger at give Clopidogrel som blodpropforebyggende.
Patienten har gennem længere tid været generet af svære smerter i højre knæ og patienten har tid til knæoperationen om 3 uger.

Hvad vil du anbefale patienten?

1. Fremskynde knæoperationen og derefter arrangere operation for carotisstenose
2. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen
3. Afvente den planlagte knæoperation og derefter arrangere operation for carotisstenose
4. Atvælge frit om hun vil have opereret knæet eller halspulsåren

Answer 5

2. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen

Question 6

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Operation for carotisstenose skal udføres indenfor få dage.
Dagen før den planlagte operation for carotisstenosen angiver patienten påny synsforstyrrelser nu i form af synssløring og besvær med at læse. Objektivt finder du at patienten har en nytilkommet venstresidig homonym hemianopsi.

Hvad mistænker du?

1. Hypofyseadenom med påvirkning af chiasmaopticum
2. Nyt cerebralt infarkt i venstre hemisfære som følge af carotisstenosen
3. Blødning i højre øje som følge af clopidogrelbehandlingen
4. Cerebralt infarkt i højre hemisfære

Answer 6

4. Cerebralt infarkt i højre hemisfære

Question 7

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Du mistænker at han har?

1. Feberkramper
2. Fokal motoriske anfald
3. Generaliserede tonisk klonisk krampeanfald
4. Recidiverende lipotymitilfælde

Answer 7

3. Generaliserede tonisk klonisk krampeanfald

Question 8

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Der er tale om generaliseret tonisk klonisk krampeanfald. Opfylder han kriterierne for status epilepticus?

1. Nej
2. Ja

Answer 8

2. Ja

Question 9

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Der er tale om status epilepticus.

Kræver diagnosen status epilepticus, at pt. er bevidstløs og har trækninger i alle 4 ekstremiteter?

1. Ja
2. Nej

Answer 9

2. Nej

Question 10

Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for akut behandling. Hvilket præparat vil du vælge som 1. valgs behandling?

1. Fenytoini.v.
2. Rectal eller i.v. Diazepam
3. Valproati.v.
4. Andet

Answer 10

2. Rectal eller i.v. Diazepam

Question 11

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

I.v. Diazepam har ingen effekt, heller ikke efter gentagelse. Hvilken procedure vil du herefter prioritere højest?

1. Akut EEG-undersøgelse
2. Afventer spontant ophør af anfaldet
3. Give loadingdosis med antiepileptisk medicin
4. Akut CT-skanning

Answer 11

3. Give loadingdosis med antiepileptisk medicin

Question 12

Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Hvilken behandlingsmulighed vil ikke være aktuel efter rectal eller i.v. Diazepam?

1. Intravenøs loading med fenytoin
2. Intravenøs loading med levetiracetam
3. Intravenøs loading med valproat
4. Oxcarbazepin i ventrikelsonde

Answer 12

4. Oxcarbazepin i ventrikelsonde

Question 13

Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Er det en patient, som skal vurderes akut?

1. Ja
2. Nej

Answer 13

1. Ja

Question 14

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Patienten vurderes akut.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Migræne uden aura
2. Klyngehovedpine
3. Tordenskraldshovedpine
4. Episodisk paroksystisk hemikrani

Answer 14

2. Klyngehovedpine

Question 15

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Der er tale om klyngehovedpine. Hvilken slags behandling tilbyder man?

1. Kun anfaldsbehandling med ilt
2. Kun anfaldsbehandling med Sumatriptan s.c.
3. Kun forebyggende behandling med Verapamil
4. Anfaldsbehandling + forebyggende behandling

Question 16

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Der gives både anfaldsbehandling og forebyggende behandling.
2 måneder senere kommer patienten til kontrol og det vurderes, at han er på vej ud af anfaldene.

Hvad anbefaler man?

1. Man fortsætter med den forebyggende behandling
2. Man trapper den forebyggende behandling ud

Question 17

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Ved næste kontrol spørger patienten derudover om hjælp til sin ven, som lider af migræne uden aura. Han får Sumatriptan som anfaldsbehandling, men har oplevet, at migræne attakkerne blev hyppigere og hyppigere i forbindelse med en stressende periode. Siden er problemet at Sumatriptan ikke længere har effekt. Hans ven er nødt til og spise flere og flere af pillerne uden at de hjælper. Aktuelt er der op til 20 dage med Sumatriptanintag om måneden i mere end 3 måneder.

Hvad anbefaler du?

1. Man optimerer anfaldsbehandlingen, i det man skifter til et andet triptan
2. Man tilføjer almindelig smertestillende tablet
3. Man tilføjer opioider
4. Der foreligger et medicin overforbrug, man laver en afvænning

Answer 17

4. Der foreligger et medicin overforbrug, man laver en afvænning

Question 18

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.
På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.
Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Hvad er bedste vurdering af patientens Glasgow coma score?

1. 3
2. 8
3. 14

Answer 18

2. 8

Question 19

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum.

Scanningen viser at pt har
1. Et infarkt i venstre hemisfære

2. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side
3. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højreside
4. Et venstre sidigt epiduralt hæmatom
5. Et højresidigt epiduralt hæmatom

Answer 19

3. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højreside

Note: må være sat forkert ind. Det er blødning i parenkym på venstre side.

Question 20

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Der er blødning i subarachnoidalrummet og parenkymet på venstre side.
Patienten overflyttes akut til neurokirurgisk afdeling, hvor man udfører ny CT-scanning af hjernen.
På en ny scanning vil man se om patienten har udviklet komplikationer til blødningen. Man forventer, at tidlig scanning (12 timer efter pt besvimede) vil vise følgende komplikation til sygdommen:

1. Vasospasmer
2. Hydrocephalus
3. Elektrolytforstyrrelser
4. Epilepsi
5. Xantochromi

Answer 20

2. Hydrocephalus

Question 21

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser, at patienten har to aneurysmer på henholdsvis venstre arteria cerebri media og højre arteria carotis interna.

Hvilket aneurysme er med størst sandsynlighed ansvarlig for blødningen?

1. Venstre arteria cerebri media
2. Højre arteria carotis interna

Answer 21

1. Venstre arteria cerebri media

Question 22

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser, at patienten har to aneurysmer på henholdsvis venstre arteria cerebri media og højre arteria carotis interna.

Patienten får behandlet først det venstresidige og efterfølgende det højresidige aneurysme. Behandlingen er endovaskulær, og der opnås komplet lukning af begge aneurysmer.
Efter et par dage er patienten vågen, kan tale og har kun en diskret højresidig hemiparese. Har ikke længere behov for det eksterne dræn og dette fjernes.

10 dage efter blødningen planlægges patienten overflyttet til Neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus, men umiddelbart inden ambulancen kommer, bliver patienten tiltagende sløv og kan ikke bevæge højre arm. Der ses let parese af højre ben. Hun benægter hovedpine og kvalme.

Pt har med størst sandsynlighed udviklet hvilken af nedenstående komplikationer?

1. Hydrocephalus
2. Elektrolytforstyrrelser
3. Vasospasmer
4. Epilepsi

Answer 22

3. Vasospasmer

Question 23

F15

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser, at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm. bilkørsel.

Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?

1. Ja.
2. Nej

Question 24

E19 - MEQ 1: A

76-årig kvinde (i det følgende kaldet patienten) bliver henvist til Ældrepsykiatrisk Team. Patienten har aldrig været i kontakt med det psykiatriske system, har aldrig haft en psykiatrisk sygdom eller lidelse. Af henvisningen fremgår, at hun gennem flere år har følt sig generet af underboen. Underboen sender støj op gennem vandrørene til hendes lejlighed. I starten lød det som om underboen vaskede tøj til langt ud på natten, men nu hører patienten en konstant summen og/eller kliklyde fra lejligheden under hende. Den praktiserende læge skriver i henvisningen, at blodtryk, puls, st.p. et c., EKG og blodprøver er upåfaldende. Patienten fremtræder desuden uden neurologiske udfald. Inden patienten besøges vurderer lægen i Ældrepsykiatrisk Team forskellige arbejdsdiagnoser. Hvilken er den mest sandsynlige psykiatriske arbejdsdiagnose?

1. Akut paranoid psykose
2. Paranoid skizofreni
3. Paranoid psykose
4. Delir

Answer 24

1. Akut paranoid psykose
2. Paranoid skizofreni

3.* Paranoid psykose

4. Delir

Question 25

E19 - MEQ 1B

B Ved samtale i Ældrepsykiatrisk Team fortæller patienten at hun, udover lydgenerne, også har bemærket at der trænger personer ind i lejligheden. Hun kan bevise dette ved at ting forsvinder fra lejligheden, for eksempel sukker og mel, ting bliver flyttet og hun har bemærket at farven på gulvtæppet er ændret. Vedrørende det sidste, så er det fordi de indtrængende personer har haft jord på deres sko, og det er jord, som ligger i klumper på tæppet. Patienten har gentagne gange henvendt sig til politiet, men de gør ingenting. Patienten mener, at det skyldes, at underboens søn er ansat ved politiet og derfor bremser alle anmeldelser. Der er ingen tegn på indbrud og patienten mener, at der findes kopier af hendes nøgler. Hun viser et gammelt avisudklip, hvoraf det fremgår, at ikke alle låsesmede beder om legitimation, når man kommer for at få lavet en nøgle. Ud fra disse oplysninger er følgende udsagn mest korrekt

1. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt
2. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt
3. Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt
4. Diagnosen ”Delir” er korrekt

Answer 25

1. Diagnosen ”Akut paranoid psykose” er korrekt
2. Diagnosen ”Paranoid skizofreni” er korrekt

3. *Diagnosen ”Paranoid psykose” er korrekt

4. Diagnosen ”Delir” er korrekt

Question 26

E19 - MEQ 1C

C Objektivt fremtræder patienten forpint, urolig og angst. Hun er tit ved at græde og taler med lav stemmeføring. Hun svarer på spørgsmål med latenstid. Har nedsat ansigtsmimik. Hvilken medicin bør patienten tilbydes?

1. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser
2. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger
3. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression
4. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2-receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration.
5. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister.
6. Ingen af ovenstående

Answer 26

1. Førstegeneration antispykotisk medicin, som er mere sederende og dermed kan give patienten ro, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde terapeutisk med patientens fortolkning af hendes oplevelser
2. Førstegeneration antipsykotisk medicin, som har nedsat risiko for parkinsonistiske symptomer, da patienten er over 65 år og dermed, relativt, har større fedtdepoter, hvor specielt denne type medicin kan ophobes uden at øge risikoen for bivirkninger
3. Antidepressiv medicin af typen SSRI, som både er førstevalg ved angst og uro og depression
4. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi patientens angst og uro er sekundære til hendes psykotiske oplevelser og psykosen bør behandles aggressivt. Andengeneration antipsykotisk medicin binder irreversibelt til D2-receptoren og dermed væsentligt bedre til at behandle psykoser end førstegeneration.
5. Andengeneration antipsykotisk medicin, fordi de ingen risiko har for parkinsonistiske bivirkninger, da de er partielle D2 agonister.

6. *Ingen af ovenstående

Question 27

E19 - MEQ 1D

D Patienten får tilbudt Risperidon (et andengeneration antipsykotikum). Risikoen for bivirkninger er bestemt ikke nul, men mindre end sammenlignet med førstegeneration. Patientens gener aftager, men forsvinder ikke helt. Hendes livskvalitet er dog væsentligt øget, hvilket både hun selv og hendes familie (en datter og en søn) fortæller ved opfølgende samtaler. Efter nogle måneders behandling får patienten tegn på bivirkninger i form af parkinsonisme. Hvilken af nedenstående symptomer-komplekser kan i givet fald ses hos patienten?

1. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
2. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
3. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser
4. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler
5. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme

Answer 27

1. Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
2. Trippende gang, rysten på hænder, hurtige bevægelser, pludselige ryk i ekstremiteter
3. Trippende gang, rysten på hænder, ufrivillige stereotypiske bevægelser

4. *Trippende gang, rysten på hænder, langsomme bevægelser, stive muskler

5. Ved alle ovenstående er der mindst 1 symptom, som aldrig ses ved parkinsonisme

Question 28

E19 - MEQ 1E

Hvilken strategi for den videre behandling er mest relevant?

1. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen
2. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis
3. Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger
4. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad.
5. Ingen af ovenstående

Answer 28

1. Se an på uændret risperidondosis, idet der har været gavnlig effekt af behandlingen
2. Tillæg af et antikolinergikum, da der er gavnlig effekt af behandlingen og det er vigtigt at bibeholde dosis

3. *Skift til andet præparat med anden receptor-profil og dermed reducere risikoen for bivirkninger

4. Reduktion af risperidondosis og kombinere med Clozapin, som er det præparat med mindst risiko for parkinsonistiske bivirkninger. Dermed sikres blokaden af D2-receptorer i tilstrækkelig grad.
5. Ingen af ovenstående

Question 29

E19 - MEQ 2A

23-årig mand henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse sammen med forældrene. Forældrene oplyser, at han i de seneste cirka 2 år har ændret sig. Egen læge har set ham for ½ år siden, hvor han klagede over nedtrykthed, manglende håb for fremtiden og dårlig hukommelse. At han ikke kunne glæde sig over noget mere og ikke interesserede sig for andre. Efter at han blev student for 2 år siden, har han været så træt at han ikke har kunnet arbejde. Bor hos forældrene. På mistanke om en depression startede egen læge med antidepressiv medicin for ½ år siden: Hvad ville du vælge hos denne patient?

1. Duloxetin
2. Nortriptylin
3. Sertralin
4. Venlafaxin

Answer 29

1. Duloxetin
2. Nortriptylin

3. *Sertralin

4. Venlafaxin

Question 30

E19 - MEQ 2B

B Efter 6 måneder, hvor han har prøvet 2 forskellige antidepressiva uden effekt, henvender han sig atter til egen læge. Han klager over en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge bliver i tvivl om diagnosen og henviser ham til psykiatrien. Samtale i lokalpsykiatrien: Ved den første samtale i psykiatrien fremtræder han klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om ”strøgtanker” i stedet for ”strøtanker”, og om ”kulsukker” i stedet for ”blodsukker”. Han oplyser, at han har tabt sig 8 kg det seneste år og går og falder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?

1. Skizofreni eller skizotypi
2. Dystymi
3. Depression
4. Angstlidelse

Answer 30

1. *Skizofreni eller skizotypi

2. Dystymi
3. Depression
4. Angstlidelse

Question 31

E19 - MEQ 2C

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?

A. Grundig psykiatrisk interview

B. Spørge til familiære dispositioner

C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)

D. Urinprøve (misbrugsstoffer)

E. EEG/MR-skanning

F. EKG

G. Ekko-kardiografi

H. Lungefunktionsmåling

Svarmuligheder:

1. A B C D E F
2. A B C D E F G H
3. A B C D
4. C D E F

Answer 31

Hvilke af følgende undersøgelser vil du yderligere iværksætte?

A. Grundig psykiatrisk interview

B. Spørge til familiære dispositioner

C. Blodprøver (TSH, blodsukker, infektionstal)

D. Urinprøve (misbrugsstoffer)

E. EEG/MR-skanning

F. EKG

G. Ekko-kardiografi

H. Lungefunktionsmåling

Svarmuligheder:

1. *A B C D E F

2. A B C D E F G H
3. A B C D
4. C D E F

Question 32

E19 - MEQ 2D

Efter start af den ambulante behandling har patienten svært ved at møde hertil, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Nogle gange synes han at han kan høre nogle hviskende stemmer, som synes at tale om ham. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige?

1. Psykotisk depression
2. Paranoid skizofreni
3. Simpel skizofreni
4. Angstlidelse

Answer 32

1. Psykotisk depression

2. *Paranoid skizofreni

3. Simpel skizofreni
4. Angstlidelse

Question 33

E19 - MEQ 2E

Hvilken medicinsk behandling vil du nu vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.

1. Benzodiazepin
2. Førstegeneration antipsykotikum
3. Andengeneration antipsykotikum
4. Tredjegeneration antipsykotikum
5. Antidepressiv medicin (SSRI)

Answer 33

1. Benzodiazepin
2. Førstegeneration antipsykotikum

3. *Andengeneration antipsykotikum

4. Tredjegeneration antipsykotikum
5. Antidepressiv medicin (SSRI)

Question 34

E19 - MEQ 2F

I løbet af de næste måneder isolerer han sig på sit værelse. Han tager ikke sin medicin som aftalt. Det flyder med skidt og han kommer kun ud om natten, hvor han henter mad i køleskabet. Han har klistret aviser for vinduet i værelset. Forældrene kan høre, at han går og taler højlydt om natten. Han vil ikke længere tale med forældrene, praktiserende læge eller behandlere i psykiatrien. Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges?

1. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)
2. Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)
3. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling

Answer 34

1. Kan indlægges på røde papirer (farekriteriet)

2. *Kan indlægges på gule papirer (behandlingskriteriet)

3. Kan ikke indlægges med tvang, da han har accepteret medicinsk behandling

Question 35

E19

MEQ – Børne- og ungdomspsykiatri

Otteårig dreng henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af problemer i skolen og dårligt forhold til kammerater. Moderen fortæller, at Søren har været mere aktiv og temperamentsfuld end sine søskende allerede fra spædbarnealderen. Han har altid haft svært ved at lege, idet han ikke har kunnet fordybe sig i legen, men har skiftet fra det ene legeemne til det andet. Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)?

A. Autismespektrumforstyrrelse

B. Separationsangst

C. Indlæringsvanskeligheder

D. Mental retardering

E. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD

Answer 35

A. Autismespektrumforstyrrelse

B. Separationsangst

C. Indlæringsvanskeligheder

D. Mental retardering

*E. Hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD

Question 36

E19

MEQ – Børne- og ungdomspsykiatri

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)?

A. Depression

B. Adfærdsforstyrrelse

C. PTSD

D. Angst

E. Psykose

Answer 36

Lærerne har fra skolestarten fundet det vanskeligt at have drengen i klassen. Han beskrives som ekstremt impulsiv og forstyrrende. Han kommer ofte i klammeri med de andre børn i klassen, og de andre børns forældre har ved et skolemøde givet udtryk for bekymring over situationen. Hvad kan være differentialdiagnose eller komorbid diagnose (kun ét rigtigt svar)?

A. Depression

*B. Adfærdsforstyrrelse

C. PTSD

D. Angst

E. Psykose

Question 37

E19

MEQ – Børne- og ungdomspsykiatri

Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)?

A. Medicin

B. Individuel psykoterapi

C. Familieterapi

D. Psykoedukation

E. Skoleskift til specialklasse

Answer 37

Hvilket behandlingstilbud er det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)?

A. Medicin

B. Individuel psykoterapi

C. Familieterapi

*D. Psykoedukation

E. Skoleskift til specialklasse

Question 38

E19

MEQ – Børne- og ungdomspsykiatri

Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj, men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)?

A. Autismespektrum forstyrrelse

B. Social angst

C. Psykose

D. Tilknytningsforstyrrelse

E. OCD

Answer 38

Ved yderligere anamnese får du frem, at drengen aldrig har brudt sig om fysisk kontakt og helst søger sit eget selskab. Han leger ikke almindeligt med sit legetøj, men opstiller biler på lange rækker og bliver meget frustreret, hvis nogen ændrer på noget på hans værelse. Giver det anledning til nye differentialdiagnostiske overvejelser (kun ét rigtigt svar)?

*A. Autismespektrum forstyrrelse

B. Social angst

C. Psykose

D. Tilknytningsforstyrrelse

E. OCD

Question 39

E19

MEQ – Børne- og ungdomspsykiatri

Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver ikke mening for at komme en afklaring nærmere (kun ét rigtigt svar)?

A. WISC (intelligens undersøgelse)

B. ADOS

C. Hamilton

D. Somatisk undersøgelse

E. Observation i skolen

Answer 39

Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver ikke mening for at komme en afklaring nærmere (kun ét rigtigt svar)?

A. WISC (intelligens undersøgelse)

B. ADOS

*C. Hamilton

D. Somatisk undersøgelse

E. Observation i skolen

Question 40

F19

MEQ 1.1

58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret. Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?

1. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom
2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese
3. Oplysninger om alkoholindtag
4. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler
5. Oplysninger om brug af benzodiazepiner

Answer 40

1. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom

*2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese

3. Oplysninger om alkoholindtag
4. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler
5. Oplysninger om brug af benzodiazepiner

Question 41

F19

MEQ 1.2

Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”. Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?

1. Urinstix for tegn på infektion
2. Blodprøver
3. MRC
4. CTC
5. Neurologisk undersøgelse

Answer 41

1. Urinstix for tegn på infektion
2. Blodprøver

*3. MRC

4. CTC
5. Neurologisk undersøgelse

Question 42

F19

MEQ 1.3

På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham. Med baggrund af det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?

1. Brug af centralstimulerende stoffer
2. Alkoholforbrug
3. Cannabisforbrug
4. Benzodiazepinforbrug

Answer 42

1. Brug af centralstimulerende stoffer

*2. Alkoholforbrug

3. Cannabisforbrug
4. Benzodiazepinforbrug

Question 43

F19

MEQ 1.4

Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden. Hvilken diagnose mistænker du?

1. Alkoholabstinens
2. Subduralt hæmatom
3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir

Answer 43

*1. Alkoholabstinens

2. Subduralt hæmatom
3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir

Question 44

F19

MEQ 1.5

Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede?

1. Alkoholabstinens
2. Wernickes encefalopati
3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir

Answer 44

Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede?

1. Alkoholabstinens

*2. Wernickes encefalopati

3. Korsakoff-syndrom
4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose
5. Organisk delir

Question 45

F19

MEQ 1.6

På mistanke om Wernickes encefalopati skal startes behandling med?

1. Glucose iv og fenemal
2. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk
3. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im
4. Fenemal og tiamin iv
5. Tiamin iv

Answer 45

På mistanke om Wernickes encefalopati skal startes behandling med?

1. Glucose iv og fenemal
2. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk
3. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im
4. Fenemal og tiamin iv

*5. Tiamin iv

Question 46

F19

MEQ 2.1

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

1. Depression
2. Tilpasningsreaktion
3. Skizofreni
4. OCD
5. Mani

Answer 46

Du er læge i PAM. En 30-årig kvinde, som ikke er kendt i psykiatrien, henvender sig. Giver udtryk for tristhed, nedtrykthed og vage selvmordstanker, som har stået på i nogen tid. Hvilken er den mindst sandsynlige diagnose?

1. Depression
2. Tilpasningsreaktion
3. Skizofreni
4. OCD

*5. Mani

Question 47

F19

MEQ 2.2

Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Depression
2. Skizofreni
3. Generaliseret angst
4. OCD

Answer 47

Patienten fortæller, at hun gennem mange år har skullet tjekke og kontrollere ting. Skal tjekke alle stikkontakter og komfur et bestemt antal gange, før hun går hjemme fra. Ting skal stå bestemte steder. Hvis ikke giver det anledning til væsentligt ubehag. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

1. Depression
2. Skizofreni
3. Generaliseret angst

*4. OCD

Question 48

F19

MEQ 2.3

Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose?

1. Depressiv episode, moderat grad
2. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer
3. OCD
4. Paranoid skizofreni
5. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Answer 48

Der er sket en forværring på det seneste. Patienten har været stresset på sit arbejde og følt sig presset der. Hun må ikke gå på streger. Det gør det svært for hende at gå ude. Hvis hun går på streger eller ikke får tjekket kontakter og komfur det bestemte antal gange, så vil der ske hendes familie noget forfærdeligt. Er overbevidst om, at hun da vil være skyld i deres død. Fortæller, at det kommer indefra. Hvad er nu den mest sandsynlige diagnose?

1. Depressiv episode, moderat grad
2. Depressiv episode, svær grad med psykotiske symptomer

*3. OCD

4. Paranoid skizofreni
5. Ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse

Question 49

F19

MEQ 2.4

Hvilken behandling vil du foreslå patienten?

1. Antipsykotisk medicin
2. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin
3. Kognitiv terapi
4. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling

Answer 49

Hvilken behandling vil du foreslå patienten?

1. Antipsykotisk medicin
2. Angstforebyggende behandling, f.eks. Pregabalin
3. Kognitiv terapi

*4. Kognitiv terapi samt antidepressiv behandling

Question 50

F20 - MEQ 2

del 1 af 6

En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.

Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.

Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

Hvilken undersøgelse vil du bestille:

a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum

Answer 50

F20 - MEQ 2

del 1 af 6

En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.

Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.

Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

Hvilken undersøgelse vil du bestille:

a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)

d. CT scanning af cerebrum

Question 51

F20 - MEQ 2

del 2 af 6

En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.

Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.

Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:

a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen

Answer 51

F20 - MEQ 2

del 2 af 6

En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.

Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.

Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.

CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:

a. MR scanning af cerebrum

b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter

c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen

Question 52

F20 - MEQ 2

del 3 af 6

Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.

Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?

a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri

Answer 52

F20 - MEQ 2

del 3 af 6

Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.

Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?

a. Pituitær apopleksi

b. Bristet cerebralt aneurisme

c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri

Question 53

F20 - MEQ 2

del 4 af 6

Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.

Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation.

Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:

a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12

Answer 53

F20 - MEQ 2

del 4 af 6

Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.

Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation.

Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:

a. 3
b. 6

c. 8

d. 10
e. 12

Question 54

F20 - MEQ 2

del 5 af 5

I det du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning (se billede)

Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:

a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom

Answer 54

F20 - MEQ 2

del 5 af 5

I det du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning (se billede)

Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:

a. Tilkomst af SAH

b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom

c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom