Neuro og Psyk: alzheimer, demens, delir Flashcards

Question 1

Q

Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang

a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående

Answer

A

*b. Opstart af antipsykotika

Note:

Det er en kvinde med alzheimers, som nu er i forværring–>det er formentlig et delir.

Antipsykotika er ikke noget man giver med det samme, det er hvis de andre tiltag ikke hjælper.

Question 2

Q

Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde

a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter

Answer

A

*c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge

Question 3

Q

En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.

Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.

Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.

Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.

Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.

Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord

o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord

o Genkendelse: perfekt.

Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.

Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?

a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.

Question 4

Q

Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose.

En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.

Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.

Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.

Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.

Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.

Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord

o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord

o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord

o Genkendelse: perfekt.

Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?

a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir

Answer

A

*c. Normal aldring/subjective cognitive impairment

Question 5

Q

Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).

Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.

Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.

Konklusion: alderssvarende fund

Ændrer skanningssvaret diagnosen?

a. Ja
b. Nej

Answer

A

Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).

Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.

Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.

Konklusion: alderssvarende fund

Ændrer skanningssvaret diagnosen?

a. Ja

*b. Nej

Question 6

Q

Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.

Follow-up undersøgelse 3 år senere:

Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.

Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.

Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.

Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.

Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.

Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.

Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.

Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)

t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)

p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)

Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:

a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.

Answer

A

*b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %

Question 7

Q

Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype?

a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.

Answer

A

*b. Episodisk hukommelse

Question 8

Q

82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret.

Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat?

a. Oxazepam - benzodiazepin
b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika
c. Tramadol - syntetisk opioid
d. Quetiapin - 2. generations antipsykotika
e. Paracetamol - smertestillende

Answer

A

*b. Haloperidol - 1. generations antipsykotika

Question 9

Q

Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?

a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
b. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi
c. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi
d. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi
e. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi

Answer

A

*a. Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi

Question 10

Q

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.

Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Answer

A

b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens

Question 11

Q

70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nye

områder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han ikke engang kunne genkende sine naboer.

Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer. Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side.

Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for:

a. Frontotemporal demens
b. Lewy body demens
c. Vaskulær demens
d. Alzheimer demens

Answer

A

b. Lewy body demens

Note:

What gives it away?

Parkinsomnistiske tegn er karakteristisk for lewy body demens.

Desuden visuelle hallucinationer, som heller ikke er ualmindeligt ved denne demenstype.

Question 12

Q

Det er fredag middag. Du er praksisreservelæge i en landpraksis og bliver kontaktet af lederen fra det lokale plejehjem. Denne vil have dig til at indlægge Aage – en 79-årig dement mand, som har boet på plejehjemmet i halvanden måned. Han har siden i går været urolig, irritabel og har nu slået ud efter personalet, da de bremsede ham i at gå fra plejehjemmet. De har ikke personale til at mandsopdække beboeren nu, hvor weekenden nærmer sig.

a. Efterkommer ønsket om indlæggelse og melder patienten til psykiatrisk bagvagt
b. Indlægger patienten i FAM på mistanke om somatisk forklaring på patientens delirøse tilstand
c. Beder personalet om at stixe patientens urin på mistanke om UVI og derefter at tage urin fra til D+R
d. Kører ud på akut sygebesøg
e. Opstarter behandling for cystit og insisterer på at se effekten af dette, før I går videre med indlæggelse

Answer

A

d. Kører ud på akut sygebesøg

Question 13

Q

Klokken er 22. Du er forvagt på en medicinsk afdeling og tilkaldes til en urolig patient. Det drejer sig om en 81-årig kvinde, der er blevet indlagt for tre dage siden, og som bliver behandlet for pneumoni. Hun er ved stuegang blevet skiftet fra iv- behandling med antibiotika til tabletter. Patienten er pillende og urolig i sengen. Hun vil hjem. Hun taler om, at hun skal i skole, ellers bliver hendes far vred. Når du korrigerer hende, bliver hun vred.

Nedenstående tiltag skal prioriteres

Fast vagt til beroligelse og reorientering
ECT
Nye blodprøver - infektionstal
Psykiatrisk tilsyn
Behandling med haloperidol
Optimering af somatisk behandling

Hvilken rækkefølge er korrekt prioriteret?

a. 3,6,1,5,4,2
b. 2,3,6,1,5,4
c. 3,5,1,6,4,2
d. 5,2,3,1,4,6
e. 4,6,1,5,3,2

Answer

A

a. 3,6,1,5,4,2

Question 14

Q

Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid

Demensudredning i forbindelse med deliret
At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
Demensudredning, når deliret er klinget af, typisk efter 3-6 måneder
At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Answer

A

At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Question 15

Q

Du er stuegangsgående læge på medicinsk afdeling, hvor I har behandlet en 85-årig kvinde, Else, for lungebetændelse. Infektionstallene er faldet, hun er overgået til tabletbehandling og skal efter planen udskrives til hjemmet. Sygeplejersken har erfaret, at patienten har ridset sig i håndleddet med sin neglesaks og er bekymret for patienten. Du taler med Else, som bekræfter, at hun har ridset sig, men at det ikke betyder noget. Du spørger til, om hun tit har gjort det, og selvom Else bagatelliserer det, så får du indtryk af, at hun den senere tid har været livstræt og flere gange har tænkt på at tage piller for at slippe væk fra det hele. Else er træt efter infektionen, men ikke sikkert depressiv.

Hvad kan du gøre?
(Flere svar kan være korrekte!)

Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
Tvangsindlægge Else på psykiatrisk afdeling
Udskrive Else til hjemmet uden yderligere foranstaltninger
Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år

Answer

A

a. Kontakte psykiatrisk bagvagt med henblik på drøftelse og eventuelt tilsyn
d. Aftale med Else, at hun bliver vurderet på psykiatrisk afdeling, før hun kommer hjem
e. Lave aftale med Elses datter, som vil være hos sin mor, hvis hun bliver udskrevet og senest i morgen tage hende med til den praktiserende læge, som Else har tillid til, og som har kendt hende i mange år

Question 16

Q

En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?

a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi

Answer

A

d. Rigiditet og hypokinesi

Note:

Det kliniske billede af AD:

Snigende debut og jævn progression
Personlighed og initiativ kan være normale
Imprentningsbesvær
Amnesi for nylige autobiografiske begivenheder
Afasi
Apraksi (manglende evne til at beherske muskelbevægelser)
Agnosi (manglende evne til at genkende ansigter)
Eksekutiv dysfunktion
Nedsat semantisk viden
Bevaret facade, men god interpersonal kontakt
Evt. hallucinationer, vrangsforestillinger, delir, anst
Ved fremskreden sygdom: neurologiske tegn og svær regression

Question 17

Q

Delirium (konfusion) er en bivirkning, der særligt er knyttet til lægemidler med antikoli- nergisk effekt. Blandt de antidepressive lægemidler gælder det særligt…?

SSRI-præparater
Dual-action præparater
MAO-inhibitorer
Tricykliske antidepressiva
NRI-præparater

Answer

A

Tricykliske antidepressiva

Question 18

Q

Hvilket af nedenstående udsagn om delirium er mest korrekt?

Spærring forekommer ofte
Vrangforestillingerne er ofte meget systematiske
Nihilistiske vrangforestillinger er meget almindelige
Mange af patienterne har obsessioner eller kompulsioner
Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Answer

A

Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Question 19

Q

Hvilket udsagn om delir er mest korrekt?

Nedsat hukommelse og obsessioner eller kompulsioner ses hyppigt
De eneste symptomer er desorientering og svækket hukommelse
Patienten har ikke hallucinationer
Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion
Nihilistiske vrangforestillinger er hyppigt forekommende

Answer

A

Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion

Question 20

Q

Hvilket udsagn om depression hos ældre er mest korrekt?

Depression er hyppigere forekommende hos ældre med somatisk sygdom end hos ældre uden somatisk sygdom
ECT er kontraindiceret
Nihilistiske vrangforestillinger ses aldrig
Næsten alle patienter har haft depression før
Agitation ses ekstremt sjældent

Answer

A

Depression er hyppigere forekommende hos ældre med somatisk sygdom end hos ældre uden somatisk sygdom

Question 21

Q

Hvilken af følgende præparatgrupper er mest tilbøjelig til at give konfusion hos ældre?

SSRI
TCA (tricykliske antidepressiva)
Lithiumsalte
Højpotente antipsykotika (f.eks. haloperidol)
Dual-action antidepressiva

Answer

A

TCA (tricykliske antidepressiva)

Question 22

Q

Patienten er en 82-årig kvinde, der 2 dage tidligere er blevet indlagt på medicinsk afdeling, hvor man har diagnosticeret dehydrering og pneumoni. Ingen tidligere psykisk lidelse. Plejepersonalet oplyser at pt. er paranoid og har giftfrygt. Lægen skriver i journalen efter at have talt med patienten.

Obj. Psykisk: Vågen, svækket opmærksomhed, desorienteret i tid og sted, kun delvist orienteret i egne data. Tankegangen er usammenhængende, muligvis synshallucineret. Patienten bliver aggressiv ved forsøg på somatisk undersøgelse.

Hvad er den mest sandsynlige psykiatriske diagnose?

Akut paranoid psykose
Organisk amnestisk syndrom
Delirium (akut organisk psykosyndrom)
Alzheimers sygdom med psykotiske symptomer
Ingen af ovenstående

Answer

A

Delirium (akut organisk psykosyndrom)

Question 23

Q

Hvilket af nedenstående symptomer ses sædvanligvis ikke ved delirium (akut organisk psykosyndrom):

Svækket korttidshukommelse
Vedvarende systematiserede vrangforestillinger
Inverteret døgnrytme
Synshallucinationer
Nedsat opmærksomhed

Answer

A

Vedvarende systematiserede vrangforestillinger

Question 24

Q

Hvilket udsagn om delir er mest korrekt?

Nedsat hukommelse og obsessioner eller kompulsioner ses hyppigt
De eneste symptomer er desorientering og svækket hukommelse
Patienten har ikke hallucinationer
Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion
Nihilistiske vrangforestillinger er hyppigt forekommende

Answer

A

Patienten har en svækket opmærksomhedsfunktion

Question 25

Q

Hvilket af nedenstående udsagn om delirium er mest korrekt?

Spærring forekommer ofte
Vrangforestillingerne er ofte meget systematiske
Nihilistiske vrangforestillinger er meget almindelige
Mange af patienterne har obsessioner eller kompulsioner
Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Answer

A

Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Question 26

Q

Delirium (konfusion) er en bivirkning, der særligt er knyttet til lægemidler med antikoli- nergisk effekt. Blandt de antidepressive lægemidler gælder det særligt…?

SSRI-præparater
Dual-action præparater
MAO-inhibitorer
Tricykliske antidepressiva
NRI-præparater

Answer

A

Tricykliske antidepressiva

Question 27

Q

Hvilket af følgende udsagn om hukommelse er mest korrekt?

Psykogen amnesi kommer langsomt
Hukommelsesfunktionen kan måles meget præcist hos en person med svær depression
Hukommelsen er stabil i delir
Ved Korsakovs psykose er der svækkelse af hukommelsen for nylige begivenheder
Hukommelsessvækkelsen er sædvanligvis irreversibel ved delir

Answer

A

Ved Korsakovs psykose er der svækkelse af hukommelsen for nylige begivenheder

Note:

a. Forkert . psykogen amnesi er pludselig retrograd episodisk hukommelsestab
b. Forkert - nope
c. Forkert - come om
d. Korrekt
e. Forkert - helt ærligt

Question 28

Q

Hvilken af følgende præparatgrupper er mest tilbøjelig til at give konfusion hos ældre?

SSRI
TCA (tricykliske antidepressiva)
Lithiumsalte
Højpotente antipsykotika (f.eks. haloperidol)
Dual-action antidepressiva

Answer

A

TCA (tricykliske antidepressiva)

Question 29

Q

Hvilket af nedenstående udsagn om delirium er mest korrekt?

Spærring forekommer ofte
Vrangforestillingerne er ofte meget systematiske
Nihilistiske vrangforestillinger er meget almindelige
Mange af patienterne har obsessioner eller kompulsioner
Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Answer

A

Der er en nedsat opmærksomhedsfunktion

Note:

Spærring: patienten associerer i normalt tempo for pludseligt at stoppe op, oftest når affektbetonede emner berøres

Question 30

Q

Question 31

Q

Delir kan være en bivirkning til medicin. Hvilket lægemiddel giver især anledning til delir?

Serotoningenoptagelseshæmmere
Paracetamol
Sulfametizol
Biperiden
Penicillin

Answer

A

Biperiden

note:

Biperiden is a weak peripheral anticholinergic agent.

Question 32

Q

Hvilket udsagn om behandling af ældre med antipsykotika er mest korrekt?

Ved behandling af delirium (akut organisk psykosyndrom) med typiske antipsykotika bør der gives bivirkningsmedicin
Ældre bør behandles med lavdosis antipsykotika, da de sjældent giver ekstrapyramidale bivirkninger
Behandling med atypiske antipsykotika giver aldrig ekstrapyramidale bivirkninger hos ældre
Behandling med antipsykotika ved delirium (akut organisk psykosyndrom) bør sædvanligvis ikke vare mere end højst en uge
Antipsykotika har en god effekt ved det stille delirium

Answer

A

Behandling med antipsykotika ved delirium (akut organisk psykosyndrom) bør sædvanligvis ikke vare mere end højst en uge

Question 33

Q

Du taler med de pårørende til en 77-årig mand, der aktuelt er indlagt med pneumoni på en medicinsk afdeling. Patienten er desorienteret og kan indimellem ikke kende de pårørende. Patienten har været aggressiv og slået ud efter en sygeplejeelev, der ville nøde patienten til at drikke. De pårørende er meget forskrækkede.

Hvilken af nedenstående forklaringer bør lægen give de pårørende?

Patienten er psykotisk og har giftfrygt
Patienten er forvirret på grund af lungebetændelse. Patienten vil blive sig selv igen gradvist, men hvis patientens hukommelse ikke er helt normal efter cirka 3 mdr., skal de pårørende sørge for, at patienten undersøges for demens
Patienten er forvirret pga. lungebetændelse, og patienten vil blive helt normal igen
Patienten har lungebetændelse, og patienten bliver forvirret, fordi han er dement
Patienten er forvirret pga. lungebetændelse. Patientens forvirring vil hurtigt forsvinde, men hvis patientens hukommelse ikke er helt normal efter 14 dage, skal patienten undersøges for demens

Answer

A

Patienten er forvirret pga. lungebetændelse, og patienten vil blive helt normal igen

Question 34

Q

Hvilket af følgende præparater er det mest relevante førstevalg ved farmakologisk behandling af somatisk delir?

Oxazepam (Alopam®)
Citalopram (Cipramil®)
Clonazepam (Rivotril®)
Chlorprotixen (Truxal®)
Haloperidol (Serenase®)

Answer

A

Haloperidol (Serenase®)

Question 35

Q

En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og
indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og “æder ofte uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder “vist nok drukket for meget alkohol”.

Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopati
d. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens

Answer

A

*e. Fronto-temporal demens

Note:

Karakteristisk herfor er ekskutiv dysfunktion og bevaret episodisk hukommelse i forløbets start

Question 36

Q

En 84-årig dement kvinde med Alzheimers sygdom bliver fundet bevidstløs i sin seng på plejehjemmet. Hun bringes til hospitalet og en MR-scanning af hjernen viser en stor intraparenkymal bløding i cerebrum. Kvinden afgår ved døden senere på dagen.

Hvilken af de nævnte karsygdomme er associeret med Alzheimers sygdom?

a. Aterosklerose
b. Cerebral amyloid angiopati
c. Berryaneurisme
d. Arteriovenøsmalformation

Answer

A

*b. Cerebral amyloid angiopati

Question 37

Q

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.

Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere

Answer

A

*b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens

Question 38

Q

Hvilket udsagn om vaskulær demens er mest korrekt ?

a. Skyldes ofte sygdom i hjernens store kar (cerebral makroangiopati)
b. Snigende debut og jævn progression udelukker vaskulær demens
c. Motoriske forstyrrelser findes sjældnere end ved Alzheimer demens
d. Arteriel hypertension er ikke en risikofaktor
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens

Answer

A

*e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens

Question 39

Q

Hvilket udsagn om Alzheimer demens er korrekt ?

a. Tidlig personlighedsændring er typisk
b. Den patologiske proces starter i frontallapperne
c. Der er næsten altid en autosomal dominant arvegang
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
e. Alois Alzheimer var dansk statsborger

Answer

A

*d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)

Question 40

Q

Hvilke af følgende makroskopiske patoanatomiske forandringer i hjernen er karakteristiske, men dog ikke patognomoniske ved Alzheimers sygdom?

Hjerneødem
Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo
Microgyri

Answer

A

Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo

Question 41

Q

Du undersøger en 66-årig mand som er generet af hukommelses-problemer. Ægtefællen som er med ved konsultationen, udtrykker lettelse over at det nu endelig er lykkedes for hende at få manden overtalt til at gå til læge.

Parret blev gift kort efter at de havde mødt hinanden i 1972, og kvinden fik arbejde som sygehjælper og manden etablerede et lille renseri, ”Byens Renseri” i 1974 i sidebygningen til deres hus, hvor han arbejdede alene med at rense tøj for byens folk. I renseriet anvendte han som rensemiddel mineralsk terpentin de første 20 år og senere frem til lukning i 2015 brugte han ”Perchlor” eller perchloreten, som tilhører gruppen af klorerede opløsningsmidler. Han havde ingen udsug over maskinen, hvor påfyldning af rensemiddel foregik manuelt ved at han hældte rensemidlet på maskinen direkte fra flasken ned i maskinens lille tragt som var placeret bag på maskinen i øjenhøjde. Kvinden fortæller nu, at grunden til lukningen var at manden gennem de senere havde større og større problemer med at passe renseriet på grund af hukommelses-problemer, som medførte klager fra kunderne når de kom for at hente deres tøj, som ofte ikke var blevet renset. Der var også problemer med regnskaberne og han blev mere og mere opfarende og irritabel og gråd- labil, og han faldt altid i også i søvn når de så TV. Kvinden fortæller nu, at problemerne med ægtefællens hukommelse og irritabilitet desværre ikke er blevet bedre efter renseriet blev lukket, hvilket hun havde håbet på. Endvidere bekymrer det hende, at ægtefællens mor led af Parkinson`s syge og hans søster har for nylig fået konstateret en slags demens på grund af små blodpropper i hjernen. Du undersøger manden og finder ham neurologisk intakt, men på MMSE (Mini Mental State Examination) scorer han 26 ud af 30. Du har mistanke om en mulig demenstilstand efter eksponering for opløsningsmidler; hvilken undersøgelse til belysning af en mulig demenstilstand hos din patient er afgørende for denne diagnose?

Doppler-undersøgelse af begge halskar med undersøgelse for koagulationsforstyrrelser _____
MR-scanning af cerebrum med i.v.kontrast____
Neuropsykologisk undersøgelse_____
PET-scanning af cerebrum____
EEG____
Bestemmelse af plasma-chlor, TSH og p-Cobolamin____

Answer

A

Neuropsykologisk undersøgelse_____

Question 42

Q

62-årig kvinde, familiært disponeret til demens, henvises til demensudredning. Ifølge hendes pårørende blev hun for ca. 7 måneder siden pludselig konfus og var forbigående sorttalende. Efter den akutte fase klingede af, bemærkede man vedvarende hukommelses- og sproglige problemer. De kognitive problemer har siden været noget aftagende, men påvirker stadig patientens daglige aktiviteter.
Ved den objektive undersøgelse findes både indprentningsproblemer, nedsat hukommelse for nylige hændelser samt benævnelsesproblemer (anomi).
Der foretages en CT-scanning af cerebrum, der viser følger efter et territorialt infarkt sv.t. den venstre temporoparietale overgang.

Hvilket/hvilke udsagn er korrekt

Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.
Vaskulær demens kan udelukkes, fordi diagnosen forudsætter multiplecerebrale infarkter.
Patienter ikke dement, fordi symptomerne ikke har været progredierende.
Patientens kognitive deficits er ikke tilstrækkelig for at kunne stille en demens diagnose.

Answer

A

Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.

Question 43

Q

Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det.

Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde. Du foreslår følgende:

Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse

Answer

A

Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført

Question 44

Q

Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.

Du forklarer:

1 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd

2 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, skal gøre det

3 At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling

4 At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads

5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet

Answer

A

5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet

Question 45

Q

Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid

Demensudredning i forbindelse under deliret
At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
Demensudredning, når deliret er klinget af typisk efter 3-6 måneder
At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Answer

A

At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Question 46

Q

48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.

Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.

Hvilket udsagn er korrekt?

a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.

Answer

A

*b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.

Question 47

Q

En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits.

Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?

a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi

Answer

A

*d. Rigiditet og hypokinesi

Question 48

Q

Hvilke af følgende mikroskopiske patoanatomiske forandringer i hjernen er karakteristiske, men dog ikke patognomoniske ved Alzheimers sygdom?

Corpora amylacea
Hyalin arteriolosclerose
Amyloid-βplaques og eurofibrilære tangles

Answer

A

Hyalin arteriolosclerose

Question 49

Q

En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, desinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og ”æder ofte uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder ”vist nok drukket for meget alkohol”.
Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

Vaskulær demens
Alzheimer demens
Wernicke encefalopati
Lewybody demens
Fronto-temporal demens

Answer

A

Fronto-temporal demens

Question 50

Q

Essay F15

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser, at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm. bilkørsel.

Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?

Ja.
Nej

Question 51

Q

Essay F15 Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Alzheimer demens kan ikke udelukkes.

Hvilken yderligere anamnestisk oplysning er mindst relevant i forbindelse med demensudredningen?

Medicinanamnese
Alkoholanamnese
Tidligere neurologiske sygdomme
Familieanamnese vedrørende demens
Evt.personligheds ændring

Answer

A

Familieanamnese vedrørende demens

Question 52

Q

Essay F15

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Familieanamnese er mindst relevant for at stille diagnosen, idet diagnosen for den enkelte patient primært bygger på symptomernes karakter og udvikling.

Ved den objektive undersøgelse finder du følgende abnormiteter:
 signifikant svækket hukommelse for nylige autobiografiske begivenheder (episodisk

hukommelse)
 indlæringsproblemer.

Desuden virker hun virkelig bekymret, muligvis sågar deprimeret i mild grad.
Den øvrige neurologiske undersøgelse inkl. screening af de kognitive domæner er i øvrigt upåfaldende.

Differentialdiagnostisk overvejer du om patienten har begyndende Alzheimer demens eller MCI (Minimale cognitive impairment). Er det relevant at kontakte patientens børn og i givet fald hvorfor?

Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdagsaktiviteter.
Ja, mhp. patientens aktuelle medicin
Ja, fordi MCI patienter har en speciel hukommelsesprofil, som ikke findes ved begyndende Alzheimer demens.
Nej

Answer

A

Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdagsaktiviteter.

Question 53

Q

Essay F15

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Oplysninger fra familien vedrørende personlighed og dagligdags aktiviteter er vigtige, fordi demensdiagnosen kræver affektion af 2 kognitive domæner eller 1 kognitivt domæne og personlighedsforandring.

Med patientens accept kontakter du hendes søn telefonisk. Sønnen, der ser patienten næsten dagligt, bekræfter hendes anamnese og mener ikke, at der er sket en væsentlig ændring af hendes personlighed. Hun overholder de sociale normer, er høflig og udadvendt. Han føler sig tryg, når hun kører bil. Dog har han lagt mærke til, at hans mor bruger i stigende omfang huskesedler og kalenderbog. I øvrigt mener han dog ikke, at patientens dagligdagsaktiviteter er reduceret i forhold til tidligere.

Hvilke undersøgelser er absolut nødvendige for at komme diagnosen nærmere?

Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum
Rutineblodprøver, EEG
Rutineblodprøver, lumbalpunkturmhp. Creutzfeld-Jakobmarkører
Rutineblodprøver, DAT-Spect
Rutineblodprøver, cerebralglucose PET(FDG-PET)

Answer

A

Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum

Question 54

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?

Ja.
Nej

Question 55

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Alzheimer demens kan ikke udelukkes.

Hvilken yderligere anamnestisk oplysning er mindst relevant i forbindelse med demensudredningen?

Medicinanamnese
Alkoholanamnese
Tidligere neurologiske sygdomme
Familieanamnese vedrørende demens
Evt. personlighedsændring

Answer

A

Familieanamnese vedrørende demens

Question 56

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Familieanamnese er mindst relevant for at stille diagnosen, idet diagnosen for den enkelte patient primært bygger på symptomernes karakter og udvikling.

Ved den objektive undersøgelse finder du følgende abnormiteter:

signifikant svækket hukommelse for nylige autobiografiske begivenheder (episodisk hukommelse)
indlæringsproblemer.
Desuden virker hun virkelig bekymret, muligvis sågar deprimeret i mild grad.

Den øvrige neurologiske undersøgelse inkl. screening af de kognitive domæner er upåfaldende.

Differentialdiagnostisk overvejer du om patienten har begyndende Alzheimer demens eller MCI (Minimale cognitive impairment). Er det relevant at kontakte patientens børn og i givet fald hvorfor?

Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.
Ja, mhp patientens aktuelle medicin
Ja, fordi MCI patienter har en speciel hukommelsesprofil, som ikke findes ved begyndende Alzheimer demens.
Nej

Answer

A

Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.

Question 57

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Oplysninger fra familien vedrørende personlighed og dagligdags aktiviteter er vigtige, fordi demensdiagnosen kræver affektion af 2 kognitive domæner eller 1 kognitivt domæne og personlighedsforandring.

Med patientens accept kontakter du hendes søn telefonisk. Sønnen, der ser patienten næsten dagligt, bekræfter hendes anamnese og mener ikke at der er sket en væsentlig ændring af hendes personlighed. Hun overholder de sociale normer, er høflig og udadvendt. Han føler sig tryg, når hun kører bil. Dog har han lagt mærke til at hans mor i stigende omfang brugerhuskesedler og kalenderbog. I øvrigt mener han dog ikke at moderens dagligdagsaktiviteter er reduceret i forhold til tidligere.

Hvilke undersøgelser er absolut nødvendige for at komme diagnosen nærmere?

Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum
Rutineblodprøver, EEG
Rutineblodprøver, lumbalpunktur mhp. Creutzfeld-Jakob markører
Rutineblodprøver, DAT-Spect
Rutineblodprøver, cerebral glucose PET (FDG-PET)

Answer

A

Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum

Question 58

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Du har besluttet dig at henvise patienten til både CT af cerebrum og blodprøver. CT viser alderssvarende normale forhold. Blodprøverne udelukker anæmi, systemisk infektion, nyre- eller leversvigt, diabetes mellitus, B 12 vitaminmangel eller stofskiftedysfunktion.

Hvad er din konklusion?

De kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater udelukker et demens syndrom. Patienten afsluttes.
Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en endelig diagnose. Der er behov for yderligere undersøgelser.
Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater er forenelige med Alzheimers demens. Du ordinerer medikamentel behandling.

Answer

A

Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en endelig diagnose. Der er behov for yderligere undersøgelser.

Question 59

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

For at afklare tilstanden nærmere er der brug for en neuropsykologisk testning.

Ved den neuropsykologiske testning bekræftes hukommelsesproblemer (indlæring, episodisk hukommelse), som er væsentlig større end hos aldersmatchede kontrolpersoner, men neuropsykologen finder i øvrigt ikke affektion af andre kognitive domæner og ikke tegn på depression.

Du konkluderer, at patienten

opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)
opfylder diagnosekriterier for Alzheimers demens
opfylder diagnosekriterier for Lewy body demens
er rask

Answer

A

opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)

Question 60

Q

Essay F17

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm bilkørsel.

Patienten har MCI.

Hun indkaldes efter 6 måneder til kontrolundersøgelse. Her findes nu affektion af flere kognitive domæner (visuokonstruktion, hukommelse, sprog). Pga hendes tiltagende kognitive problemer kører hun ikke længere bil. Efter hun har flere gange glemt at slukke for komfuret, har hun opgivet at lave varm mad, som patienten nu får leveret udefra. Desuden har sønnen overtaget at styre patientens økonomi.

Du diagnosticerer nu Alzheimers demens i let grad og finder indikation til medikamentel behandling. Hvilken substans vil du anbefale?

Fiskeolie
NMDA antagonist fx Memantin
Kolinesterase hæmmer fx Donepezil
Levodopa plus decarboxylasehæmmer
Trombocytaggregationshæmmer fx Clopidogrel

Answer

A

Kolinesterase hæmmer fx Donepezil

Question 61

Q

E19

82-årige Eva, som du har modtaget på FAM efter hun har været sløj på plejehjemmet nogle dage og nu er meget konfus, har svært ved at samarbejde om undersøgelser og behandling. Du kontakter psykiatrisk bagvagt, som er enig i, at der med al sandsynlighed er tale om en delirøs tilstand. Psykiateren anbefaler, at du påbegynder medicinsk behandling mod deliret. Hvad vil du ordinere, som 1. valgs præparat ?

Oxazepam - benzodiazepin
Haloperidol - 1. generations antipsykotika
Tramadol - syntetisk opioid
Quetiapin - 2. generations antipsykotika
Paracetamol - smertestillende

Answer

A

Oxazepam - benzodiazepin

2. *Haloperidol - 1. generations antipsykotika

Tramadol - syntetisk opioid
Quetiapin - 2. generations antipsykotika
Paracetamol - smertestillende

Question 62

Q

E19

Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?

Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi

Answer

A

Hvilken af nedenstående er væsentlige årsager til delirium?

1. *Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antikolinerg virkning, Apopleksi

Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antidepressiv virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antipsykotisk virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antiinflammatorisk virkning, Apopleksi
Høj alder, Demens, Infektioner, Medicin med antihypertensiv virkning, Apopleksi

Question 63

Q

E21

Forværring af adfærdsforstyrrelse hos demente skyldes oftest

Yderligere udvikling af demensen
En delirøs tilstand i tillæg til demensen
En urinvejsinfektion hos den demente
At de pårørende er belastede og derfor ikke magter at støtte den demente så meget som før
At demensmedicinen mister sin virkning

Answer

A

Yderligere udvikling af demensen
En delirøs tilstand i tillæg til demensen
En urinvejsinfektion hos den demente
At de pårørende er belastede og derfor ikke magter at støtte den demente så meget som før
At demensmedicinen mister sin virkning

Question 64

Q

E21

Lige inden du skal hjem, ringer Elses datter. Hun har talt med plejehjemmet og af det forstået, at hendes mor skal til demensudredning og vil gerne vide lidt mere.

Du anbefaler, at hun bestiller en tid til konsultation hos sekretærerne, så der er god tid til at tale sammen
Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens, så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken
Du foreslår henvisning til ældrepsykiatrisk team, så kan specialisterne lægge en plan, der har jo også været noget depressivt tidligere
Du rummer og lytter
Du aftaler fornyet telefonsamtale mandag

Answer

A

Du anbefaler, at hun bestiller en tid til konsultation hos sekretærerne, så der er god tid til at tale sammen
Du forklarer, at demensudredning påbegyndes hos den praktiserende læge med en samtale, MMSE testning, blodprøve m.v., og såfremt der er fortsat mistanke om demens, så sendes patienten til videre udredning i demensklinikken
Du foreslår henvisning til ældrepsykiatrisk team, så kan specialisterne lægge en plan, der har jo også været noget depressivt tidligere
Du rummer og lytter
Du aftaler fornyet telefonsamtale mandag

Answer 61

A

Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det.

Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde. Du foreslår følgende:

Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne

4. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført

(Tænker det er obs/ udredning for mulig årsag til delir der er på spil her - LBP)

Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse

Answer 62

A

Du sender Else tilbage på plejehjem, fordi du ikke må behandle hende uden hendes samtykke
Du rekvirerer straks psykiatrisk tilsyn, fordi du mistænker, at Else er delirøs og ikke er i stand til at gennemskue konsekvenserne, og du vil gerne have hende tvangsindlagt
Du ordinerer benzodiazepiner og afventer, om Else vil berolige sig
Du ordinerer straks en fiksering af patienten, så hun kan få i.v. væske/antibiotika
Du mistænker, at Else er begyndende delirøs og prøver at berolige hende ved at tale beroligende til hende og at skærme hende fra for mange indtryk/lyd, og du ringer til hendes datter, så Else kan tale med hende over telefon/video for at prøve at forklare, at hun er nødt til at blive på sygehus, indtil hun får det bedre

Answer 63

A

Du accepterer Elses beslutning og udskriver hende mod lægeligt givet råd
Du vælger at tvangstilbageholde Else på behandlingsindikation
Du vælger at tvangstilbageholde Else på fareindikation

Answer 64

A

Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.

Du forklarer:

At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd
At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, skal gøre det
At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads

5. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet

Answer 65

A

Delir forekommer ikke uden underliggende demens
Delir skyldes aldrig en somatisk sygdom
Delir forekommer kun hos ældre patienter
Delir opstår ofte som følge af en somatisk problemstilling hos kognitivt svækkede patienter
Delir er altid akut forværring af demens

Answer 66

A

Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid

Demensudredning i forbindelse under deliret
At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
Demensudredning, når deliret er klinget af typisk efter 3-6 måneder
At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven

5. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning

Answer 67

A

Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.

Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang

a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)

b. Opstart af antipsykotika

c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående

Answer 68

A

*e. Fronto-temporal demens

Answer 69

A

*e. Inddrager personale med særlige kompetencer inden for demens f.eks. demenskoordinator for at iværksætte miljøterapeutiske og socialpædagogiske tiltag

Brainscape's Knowledge GenomeTM

Neuro og Psyk: alzheimer, demens, delir Flashcards

Brainscape's Knowledge Genome^TM