Psyk: MEQ Flashcards
ES20 - MEQ2
del 1 af 5
21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Tilpasningsreaktion
Generaliseret Angst
Depression
Dystymi
Stofmisbrug
ES20 - MEQ2
del 1 af 5
21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Tilpasningsreaktion
Generaliseret Angst
Depression
Dystymi
Stofmisbrug
ES20 - MEQ 2
del 2 af 5
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
Somatisk undersøgelse
Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
Grundigt psykiatrisk interview
Spørge til alkohol/stofmisbrug
Ekko-kardiografi
Spørge til familiære dispositioner
Svarmuligheder:
A. 1,2,3,4,5
B. 1,2,3,4
C. 1,2,3,4,5,6
D. 1,2,3,4,6
ES20 - MEQ 2
del 2 af 5
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
Somatisk undersøgelse
Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
Grundigt psykiatrisk interview
Spørge til alkohol/stofmisbrug
Ekko-kardiografi
Spørge til familiære dispositioner
Svarmuligheder:
A. 1,2,3,4,5
B. 1,2,3,4
C. 1,2,3,4,5,6
D. 1,2,3,4,6
ES20 - MEQ2
del 3 af 5
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
- Aripiprazol
- Sertralin
- Anafranil
- Lithium
- Quetiapin
ES20 - MEQ2
del 3 af 5
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
- Aripiprazol
2. Sertralin
- Anafranil
- Lithium
- Quetiapin
ES20 - MEQ2
del 4 af 5
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
- Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge
- Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme, på røde papirer
- Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst
- Henvise patienten til supplerende psykoterapi
ES20 - MEQ2
del 4 af 5
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
- Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge
- Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme, på røde papirer
3. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst
- Henvise patienten til supplerende psykoterapi
ES20 - MEQ 2
del 5 af 5
Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu?
- Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
- Svært depressive episode med psykotiske symptomer
- Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
- Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
ES20 - MEQ 2
del 5 af 5
Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu?
- Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
2. Svært depressive episode med psykotiske symptomer
- Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
- Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
ES20 - MEQ3
del 1 af 5
En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.
Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)?
- Autismespektrumforstyrrelse
- Separationsangst
- OCD
- Social fobi
- Spiseforstyrrelse
ES20 - MEQ3
del 1 af 5
En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser.
Hvad er den sandsynligste diagnose (kun ét rigtigt svar)?
1. Autismespektrumforstyrrelse
- Separationsangst
- OCD
- Social fobi
- Spiseforstyrrelse
ES20 - MEQ3
del 2 af 5
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet (kun ét korrekt svar)
- Fødselsanamnese
- Kognitiv undersøgelse
- PSE-interview
- ADOS
- Skoleobservation
ES20 - MEQ3
del 2 af 5
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet (kun ét korrekt svar)
- Fødselsanamnese
- Kognitiv undersøgelse
3. PSE-interview
- ADOS
- Skoleobservation
ES20 - MEQ3
del 3 af 5
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)?
- Medicin
- Individuel psykoterapi
- Familieterapi
- Psykoedukation
- Skoleskift til specialklasse
ES20 - MEQ3
del 3 af 5
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag (kun ét rigtigt svar)?
- Medicin
- Individuel psykoterapi
- Familieterapi
4. Psykoedukation
- Skoleskift til specialklasse
ES20 - MEQ 3
del 4 af 5
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger.
Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse.
Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund- morbus (primære diagnose) (kun ét rigtigt svar)?
- Spiseforstyrrelse
- Social angst
- Psykose
- Mental retardering
- OCD
ES20 - MEQ 3
del 4 af 5
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger.
Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse.
Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund- morbus (primære diagnose) (kun ét rigtigt svar)?
- Spiseforstyrrelse
- Social angst
- Psykose
4. Mental retardering
- OCD
ES20 - MEQ 3
del 5 af 5
Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand (kun ét rigtigt svar)?
- Hamilton
- WISC (intelligens undersøgelse)
- Diagnostisk interview (eks. KSADS)
- Somatisk undersøgelse
- Observation i skolen
ES20 - MEQ 3
del 5 af 5
Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand (kun ét rigtigt svar)?
- Hamilton
2. WISC (intelligens undersøgelse)
- Diagnostisk interview (eks. KSADS)
- Somatisk undersøgelse
- Observation i skolen
F20 - MEQ 1
del 1 af 4
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
del 1 af 4
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
F20 - MEQ 1
del 2 af 4
Nej, patienten (fra spg. 11) opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose.
Hvad er istedet den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
F20 - MEQ 1
del 2 af 4
Nej, patienten (fra spg. 11) opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose.
Hvad er istedet den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
F20 - MEQ 1
del 3 af 4
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
F20 - MEQ 1
del 3 af 4
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
F20 - MEQ 1
del 4 af 4
Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.
Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.
Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.
Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml) t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a) CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b) CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c) Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
F20 - MEQ 1
del 4 af 4
Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.
Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.
Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.
Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml) t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a) CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b) CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c) Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
F20 - MEQ3
del 1 af 6
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
F20 - MEQ3
del 1 af 6
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
