Neuroinfektioner Flashcards
Pyogene inflammationer er karakteriseret af?
Spredning fra?
Fremkaldes hyppigst af?
Hyppiste eksempler?
Spredning fra?
+ hæmatogen eller direkte fra inficerede kranielle strukturer fx. mellemøre, penetrerende traumer
Fremkaldes hyppigst af?
+ meningokokker, pneumokokker, Stafylokokker, Listeria og E. Coli
Vigtige eksempler: s. 984 i M-bogen har godt overbliksbillede
- purulent meningitis
- Hjerneabsces
- Epidural absces
- Subduralt empyem
Purulens meningitis agens’ og aldergruppen hænger hvordan sammen?
Spædbørn: E. Coli
Børn < 6 år: H. influenzae (obs. HIB vaccine)
Børn og yngre: meningokokker
Nyfødte og ældre: L. monocytogenes
De karakteristiske symptomer og kliniske fund ved purulent meningit?
Forløb: akut (timer) med \+ høj feber \+ hovedpine \+lysskyhed \+ påvirket bevidsthed \+ evt. septisk shock og kramper \+ nakke-ryg-stive \+ Karnig's test positiv \+ Brudzinskis tegn
Meningokokmeningitis:
+ petekkier og blødninger i huden og slimhinden
Ældre: Obs. hemiparese - kan ligne apopleksi
I behandlingen af purulent meningitis indgår?
Meningitis med ukendt fokus:
+ i.v. ceftriaxon 4 g 1 x dagligt
+ ampicillin 2g 6 x dagligt
=> justering efter svar fra D og R
(ved pneumokokmeningitis bør pt. udredes for primærfokus fx i lunger, mellemøre eller bihuler)
Årsagerne til hjerneabsces og hvem er i risikogruppen for infektion?
Hjerneabscesser er ikke vildt hyppige - ca. 100 pr. år:
- 40% direkte spredning af infektion i tænder, paranasale sinus, mellemøre, mastoid eller ifb. penetrerende kranielæsioner
- 30 % hæmatogen spredning:
fx. endocarditis
Risikogruppen: \+ Pt. med HIV og lavt CD4-tal \+ DM \+ kronisk hæmodialyse \+ immunsuppressiv el. cytostatisk behandling
Nævn nogle symptomer på en hjerneabsces?
Forløb: Subakut
+ fokale eller generaliserede epileptiske anfald, neurologiske udfald
+ Tegn på forhøjet ICP med hovedpine, kvalme/opkastninger og bevidsthedspåvirkning
(obs. almindelige infektionstegn er ikke ALTID til stede)
Behandling af hjerneabsces?
Afhægner af størrelsen:
1. Mindre end 3 cm: udelukkende AB-behandling
Bredspektret: i.v. cefalosporin, carbapenem og metronidazol, som senere afstemmes efter svar på D + R
Immuninkompetente pt. fx candida eller aspergillus => antimykotika: i.v. ampphotericin
- Større end 3 cm: kirurgisk aspiration + langvarig AB-behandling
Epidurale abscesser er sjældne (ca. 20 pr år), men hvad er vigtigt at huske?
+ sidder oftest i spinalkanalen.
+ oftest komplikation til et epiduralkateter eller en spondylit
symptomer:
+ hurtigt progredierende tværsnitssyndrom
+ ofte får pt. dage før diagnosen feber, stærke rygsmerter og udtalt perkussionsømhed ved proc. spinosi => MR-scanning
Differentialdiagnoser ved subakut-kronisk lymfocytær CSF-inflammation inddeles i tilstande med og uden CNS-infektion. Nævn nogle eksempler:
Tilstande med CNS-infektion
A. Bakterier: Neuroborreliose, syfilis, TB, Brucellose, Mb. Whipple
B. Virus: HIV, HSV-2 (Mollarets meningitis)
C. Svampe: Kryptokokker, C. albicans
D. Parasitter: Toksoplasmose, custicercosis, shistosomiasis
Tilstande uden CNS-infektion
+ Meningeal karcinomatose
+ Leptomeningealt lymfom og primært CNS-lymfom
+ Peaneoplastiske neurologisk symptom fx anti-Hu-associeret limbisk encefalit
mm. se side. 990 i M-bogen.
Hvad er den hyppigste manifestation ved lyme borreliose-infektionen?
HUSK det er en flåt der bærer (8 ben) - ikke TÆGER! (6 ben) - oftest bid maj-september
Borrelia Infektionen i 3 faser:
1. Erythema migrans - obs. inkubationstid på 2-5 uger => via hæmatogen eller transneural spredning til subarachnoidalrummet
- Neuroborreliose
i. subakut: smertefuld sensotisk radikulit med smerter mellem skulderbladene - oftest værst om natten.
=> 2-3 uger: 2/3 oplever radikulære motoriske udfald fx n. facialis og ekstremitetsmuskler
ii. kronisk: kontinuert sygdomsaktivitet og CSF-inflammation i mere end 6 mdr.
+ fluktuerende hovedpine, oftest + vægttab, atypiske cerebrale infarkter og myelopati.
Udredning: KRÆVER lumbalpunktur
(CT kun relevant ved CNS-symptomer)
Behandling: behandlingseffekten konkontrolleres ved normalisering af CSF-inflammation
+ 10-14 dage med enten i.v. penicillin G, i.v. ceftriaxon eller p.o. doxacyklin
Prognose: God
Komplikationer: Neuroborreliose med psykiske forandringer, Artritis, og Hudatrofi
______________
Inddeles i 3 kliniske stadier:
Stadium 1: Tidlig lokaliseret infektion
Stadium 2: Dissemineret infektion, tidlig fase
Stadium 3: Dissemineret infektion, sen fase
Facialisparesen ved en borreliainfektion adskiller sig fra voksne og børn hvordan?
Børn: monosymptomatisk perifer facialisparese
Voksne: uni- eller bilatereal perifer facialisparese
Viral meningitis skyldes oftest?
Oftest via hæmatogen spredning - bortset fra rabies. fx entrovirus (coxsackie-, ECHO, poliovirus), HSV2, adenovirus, influenzavirus, HIV, CMV eller arbovirus
Symptomer ved viral meningitis?
- Prodromalfasen: Generaliseret infektion
+ fx luftvejssymptomer, gastroenterit, eksantem og genital herpess - meningeale symptomer: høj feber, kraftig hovedpine, lysskyhed og udtalt nakke-ryg-stivhed - SVÆRT at skelne fra purulent meningit!
+ alment påvirket
÷ påvirket bevidsthed og fokale symptomer
=> Lumbalpunktur
I reglen bedres tilstanden i løbet af få dage og er overstået inden for 7-10 dage
Hvad er forskellen mellem viral meningitis og viral encephalitis?
At der ved encephalitis er en parenchymatøs CNS-påvirkning => bevidsthedspåvirkning, amnestiske forstyrrelser, adfærdsændringer, kramper, og fokale symptomer fx pareser, ufrivillige bevægelser mm.
Typiske agens for encephalitter:
+ HSV1, enterovirus (coxsackievirus og ECHO) og arbovirus (Tick borne encephalitis, japansk B-encephalitis, West nile fever)
Nævn nogle differentialdiagnoser til den infektiøse encephalitis:
Tilstande med CNS-infektion: Omkring 50 % af de alvorlige encephalitter er med ukendt ætiologi
+ Viral encephalitis: HSV1, entero- og arbovirus
+ bakteriel meningitis: L. monocytogenes inkl. TB meningoencephalitis
Tilstande uden CNS-infektion:
+ septisk encephalopati
+ Cerebral sinustrombose
+ Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM) er en autoimmun reaktion efter infektion (postinfektiøs) og forekommer hos 20-40 personer om året i Danmark
+ SAH
+ partiel kompleks status epilepticus
+ tumor cerebri
+ limbisk encefalit ved paraneoplasi anti-Hu-associeret
+ Autoimmum synaptisk encephalitisk med autoantistoffer mod fx K-kanal assoceirede proteiner
+ parainfektiøs tilstand fx mykoplasmainfektion
+ delirium
+ forgiftning
En HSV1 encephalitis behandles?
i.v. aciclovir i min. 2 uger
Mortaliteten for en HSV1 encephaliti ubehandlet er ca. 80%, og efter behandling ca. 30% + de overlevne får ofte komplikationer som hukommelsesproblemer og epilepsi
Hvorfor virker behandling med p.o valciclovir eller i.v. aciclovir kun i den tidlige fase af herpes zoster virus (HZV, radiculitis)?
Fordi behandlingen er kun effektiv i virusreplikationsfasen!
Diagnosen for HSV2 lumbosakral radikulitis (Elsbergs syndrom) stilles på baggrund af?
+ Anamnese med genital herpes
+ lymfocytær CSF-inflammation
+ positiv HSV2 PCR i CSF
=> valciclovir og god prognose
Hvad er PML og hvad har det med encephalitter af gøre?
PML: progressiv multifokal leukoencephalitis, skyldes JC-virus (papovavirus)
=> mutation i immun inkompetente
=> uger-mdr. progredierenden multifokal demyelinisering i den hvide substans i CNS
=> karakteristisk MR-fund se side 999 M-bogen
Ca. hos 50-60& af befolkningen findes den i nyrene.
Forekomsten stiger med alderen.
Sjælden og oftest dødelig encephalitis, der kun forekommer ved immuninkompetente personer fx lymfom, leukæmi, HIV, sarkoidose, transplanterede pt., cancer mm.
Prionsygdomme - Creytzfeldt Jakobs sygdom og encephalitter?
cellulært prionprotein (PrPc) neuronalt membranprotein på kromosom 20
Årsag: arvelig eller sporadisk (95%) mutation med ændring i sekundær og tertiær struktur: PrPSc
=> irriversibel kaskade med fannelse af PrP-amyloid
=> akkumulation
=> neurondød
=> vakuolære-spongiforme forandringer
= Hurtigt forløbende og dødelig neurodegenerativ sygdom
Oftest personer over 60 år
Symptomer:
- tidlige: neuropsykiatiske med angst, søvnforstyrrelser, apati, paranoide vrangforestillinger
- hurtigt tiltagende demens ed afasiske forstyrrelser, myoklonier, cerebellar ataksi, kortikal blindhed og til sidst sprogløs vegetativ tilstand.
Behandling: ingen.
Cerebrospinalværsken ved en encefalit med hhv. \+ Viral \+ Bakteriel \+ Autoimmun Årsager, ser således ud?
Viral: mono
Bakteriel: nedsat glukose
Autoimmun: Cerebrospinalvæskeundersøgelse viser moderat lymfocytær pleocytose, normalt/let eleveret proteinniveau og 60 % har oligoklonale bånd
Meningit vs. encefalit?
Meningit versus encephalitis
Ved meningit er der i modsætning til encephalitis ingen eller meget beskeden parenchym påvirkning
Ved meningitis er der ikke fokale neurologiske symptomer
Det er væsentligt at skelne mellem encephalit og aseptisk meningit, da årsagerne, komplikationer og sequelae er forskellige
Behandling af hhv. viral, bakteriel og autoimmun encefalit?
Autoimmune encephalitis
1. Førstelinjebehandling
intravenøs methylprednisolon 1 g i 5 dage
intravenøs immunglobulin 2 g per kg i 5 dage eller 5-7 plasmaferesebehandlinger over 10-14 dage
2. Andenlinjebehandling
Rituximab eventuelt i kombination med intravenøs cyclophosphamid
Virale og bakterielle encephalitis
1. Aciclovir: Ved mistanke om virusencefalit, særligt herpes simplex virus-encefalit, indtil negativ PCR for HSV
+ Voksne og børn >12 år. 10-15 mg/kg 3 gange/døgn i 7-14 dage
+ Antibiotika
+ Metylprednisolon: Ved postinfektiøs encefalit
