Neuroinfektioner Flashcards
Pyogene inflammationer er karakteriseret af?
Spredning fra?
Fremkaldes hyppigst af?
Hyppiste eksempler?
Spredning fra?
+ hæmatogen eller direkte fra inficerede kranielle strukturer fx. mellemøre, penetrerende traumer
Fremkaldes hyppigst af?
+ meningokokker, pneumokokker, Stafylokokker, Listeria og E. Coli
Vigtige eksempler: s. 984 i M-bogen har godt overbliksbillede
- purulent meningitis
- Hjerneabsces
- Epidural absces
- Subduralt empyem
Purulens meningitis agens’ og aldergruppen hænger hvordan sammen?
Spædbørn: E. Coli
Børn < 6 år: H. influenzae (obs. HIB vaccine)
Børn og yngre: meningokokker
Nyfødte og ældre: L. monocytogenes
De karakteristiske symptomer og kliniske fund ved purulent meningit?
Forløb: akut (timer) med \+ høj feber \+ hovedpine \+lysskyhed \+ påvirket bevidsthed \+ evt. septisk shock og kramper \+ nakke-ryg-stive \+ Karnig's test positiv \+ Brudzinskis tegn
Meningokokmeningitis:
+ petekkier og blødninger i huden og slimhinden
Ældre: Obs. hemiparese - kan ligne apopleksi
I behandlingen af purulent meningitis indgår?
Meningitis med ukendt fokus:
+ i.v. ceftriaxon 4 g 1 x dagligt
+ ampicillin 2g 6 x dagligt
=> justering efter svar fra D og R
(ved pneumokokmeningitis bør pt. udredes for primærfokus fx i lunger, mellemøre eller bihuler)
Årsagerne til hjerneabsces og hvem er i risikogruppen for infektion?
Hjerneabscesser er ikke vildt hyppige - ca. 100 pr. år:
- 40% direkte spredning af infektion i tænder, paranasale sinus, mellemøre, mastoid eller ifb. penetrerende kranielæsioner
- 30 % hæmatogen spredning:
fx. endocarditis
Risikogruppen: \+ Pt. med HIV og lavt CD4-tal \+ DM \+ kronisk hæmodialyse \+ immunsuppressiv el. cytostatisk behandling
Nævn nogle symptomer på en hjerneabsces?
Forløb: Subakut
+ fokale eller generaliserede epileptiske anfald, neurologiske udfald
+ Tegn på forhøjet ICP med hovedpine, kvalme/opkastninger og bevidsthedspåvirkning
(obs. almindelige infektionstegn er ikke ALTID til stede)
Behandling af hjerneabsces?
Afhægner af størrelsen:
1. Mindre end 3 cm: udelukkende AB-behandling
Bredspektret: i.v. cefalosporin, carbapenem og metronidazol, som senere afstemmes efter svar på D + R
Immuninkompetente pt. fx candida eller aspergillus => antimykotika: i.v. ampphotericin
- Større end 3 cm: kirurgisk aspiration + langvarig AB-behandling
Epidurale abscesser er sjældne (ca. 20 pr år), men hvad er vigtigt at huske?
+ sidder oftest i spinalkanalen.
+ oftest komplikation til et epiduralkateter eller en spondylit
symptomer:
+ hurtigt progredierende tværsnitssyndrom
+ ofte får pt. dage før diagnosen feber, stærke rygsmerter og udtalt perkussionsømhed ved proc. spinosi => MR-scanning
Differentialdiagnoser ved subakut-kronisk lymfocytær CSF-inflammation inddeles i tilstande med og uden CNS-infektion. Nævn nogle eksempler:
Tilstande med CNS-infektion
A. Bakterier: Neuroborreliose, syfilis, TB, Brucellose, Mb. Whipple
B. Virus: HIV, HSV-2 (Mollarets meningitis)
C. Svampe: Kryptokokker, C. albicans
D. Parasitter: Toksoplasmose, custicercosis, shistosomiasis
Tilstande uden CNS-infektion
+ Meningeal karcinomatose
+ Leptomeningealt lymfom og primært CNS-lymfom
+ Peaneoplastiske neurologisk symptom fx anti-Hu-associeret limbisk encefalit
mm. se side. 990 i M-bogen.
Hvad er den hyppigste manifestation ved lyme borreliose-infektionen?
HUSK det er en flåt der bærer (8 ben) - ikke TÆGER! (6 ben) - oftest bid maj-september
Borrelia Infektionen i 3 faser:
1. Erythema migrans - obs. inkubationstid på 2-5 uger => via hæmatogen eller transneural spredning til subarachnoidalrummet
- Neuroborreliose
i. subakut: smertefuld sensotisk radikulit med smerter mellem skulderbladene - oftest værst om natten.
=> 2-3 uger: 2/3 oplever radikulære motoriske udfald fx n. facialis og ekstremitetsmuskler
ii. kronisk: kontinuert sygdomsaktivitet og CSF-inflammation i mere end 6 mdr.
+ fluktuerende hovedpine, oftest + vægttab, atypiske cerebrale infarkter og myelopati.
Udredning: KRÆVER lumbalpunktur
(CT kun relevant ved CNS-symptomer)
Behandling: behandlingseffekten konkontrolleres ved normalisering af CSF-inflammation
+ 10-14 dage med enten i.v. penicillin G, i.v. ceftriaxon eller p.o. doxacyklin
Prognose: God
Komplikationer: Neuroborreliose med psykiske forandringer, Artritis, og Hudatrofi
______________
Inddeles i 3 kliniske stadier:
Stadium 1: Tidlig lokaliseret infektion
Stadium 2: Dissemineret infektion, tidlig fase
Stadium 3: Dissemineret infektion, sen fase
Facialisparesen ved en borreliainfektion adskiller sig fra voksne og børn hvordan?
Børn: monosymptomatisk perifer facialisparese
Voksne: uni- eller bilatereal perifer facialisparese
Viral meningitis skyldes oftest?
Oftest via hæmatogen spredning - bortset fra rabies. fx entrovirus (coxsackie-, ECHO, poliovirus), HSV2, adenovirus, influenzavirus, HIV, CMV eller arbovirus
Symptomer ved viral meningitis?
- Prodromalfasen: Generaliseret infektion
+ fx luftvejssymptomer, gastroenterit, eksantem og genital herpess - meningeale symptomer: høj feber, kraftig hovedpine, lysskyhed og udtalt nakke-ryg-stivhed - SVÆRT at skelne fra purulent meningit!
+ alment påvirket
÷ påvirket bevidsthed og fokale symptomer
=> Lumbalpunktur
I reglen bedres tilstanden i løbet af få dage og er overstået inden for 7-10 dage
Hvad er forskellen mellem viral meningitis og viral encephalitis?
At der ved encephalitis er en parenchymatøs CNS-påvirkning => bevidsthedspåvirkning, amnestiske forstyrrelser, adfærdsændringer, kramper, og fokale symptomer fx pareser, ufrivillige bevægelser mm.
Typiske agens for encephalitter:
+ HSV1, enterovirus (coxsackievirus og ECHO) og arbovirus (Tick borne encephalitis, japansk B-encephalitis, West nile fever)
Nævn nogle differentialdiagnoser til den infektiøse encephalitis:
Tilstande med CNS-infektion: Omkring 50 % af de alvorlige encephalitter er med ukendt ætiologi
+ Viral encephalitis: HSV1, entero- og arbovirus
+ bakteriel meningitis: L. monocytogenes inkl. TB meningoencephalitis
Tilstande uden CNS-infektion:
+ septisk encephalopati
+ Cerebral sinustrombose
+ Akut dissemineret encephalomyelit (ADEM) er en autoimmun reaktion efter infektion (postinfektiøs) og forekommer hos 20-40 personer om året i Danmark
+ SAH
+ partiel kompleks status epilepticus
+ tumor cerebri
+ limbisk encefalit ved paraneoplasi anti-Hu-associeret
+ Autoimmum synaptisk encephalitisk med autoantistoffer mod fx K-kanal assoceirede proteiner
+ parainfektiøs tilstand fx mykoplasmainfektion
+ delirium
+ forgiftning