Klinisk neurologisk undersøgelse og paraklinik Flashcards
Cornearefleksen?
Undersøges ved at berøre cornea med en vattot => reflektorisk øjenlukning
- Afferent: n. trigeminus
- Efferent: n. facialis
Hvad kan en øget kæberefleks være tegn på?
Tegn på en supranukelær affektion af kotikobulbære nervebaner
Hvornår er Romberg prøven positiv?
Ved markant svajen eller fald med lukkede øjne
Fx. sensorisk ataksi og vestibulære lidelser - obs. basalgangliesygdomme
_ _ _ _
+ pull-testen, hvor undersøgeren står bag pt. => normalt vil pt. korrigere med fremad-bevægelse eller et skridt bagud, mens parkinsonisme ses svære balanceproblemer.
Definer og inddel afasi:
Afasi: påvirkning af sprogfunktionen
Inddeling: “Borcas er at gå, Wernickes er at forstå”
1. ikke-flydende afasi: Broca område i frontallappen
+ spontantalen er maksimalt afficeret: sparsom, anstrengt og hæmmet pga. artikulationsbesvær og parafasier (forkerte ord)
+ dvs. kan forstå, men ikke tale
- Flydende afasi: Wernickes område i overgangen ml. parietallappen og temporallappen
+ kompromitteret sprogforståelse fx vanskeligt at gentage sætninger og stavning.
+ spontanlyden er flydende og velartikuleret
Definer dysartri, og hvordan undersøges der for det?
Dysartri: påvirkning af den motoriske funktion
- Vurder pt.’s spontane tale:
i. spastisk eller dystont præg?
ii. prosidi: rytme, tonefald, betoning og styrke
fx. Parkinson: nedsat
fx cerebellar dysfunktion: øget - Bede pt. om at sige
i. læbelyd: pa-pa-pa
ii. Fortungelyd: ta-ta-ta
iii. bagtungelyd: ka-ka-ka
iv. langt ahhhh => er tonen klar og lang?
v. Pt. bedes tælle uden at trække vejret - normalt til 30n
vi. Hostekraft?
Hvordan undersøges de kognitive funktioner?
Undersøges:
1. ved vågen og opmærksom pt. kan man teste mini mental state examination (MMSE) s. 888
=> screening for kognitiv dysfunktion
2. alternativ: neuropsykologisk undersøgelse - men tager TIMER => neuropsykologer
Klassifikation og opdeling af hukommelsesfunktioner?
Hukommelse: lagring af funktioner
- Korttidshukommelse: midlertidig opbevaring af informationer
i. arbejdshukommelse: umiddelbart tilgængelige informationer - Langtidshukommelse: varig lagring
i. Episodisk: personligt oplevede begivenheder
ia. Anterograd: nyligt oplevede begivenheder
ib. Retrograd: tidligere oplevede begivenheder
ii. Semantisk hukommelse: ords betydning og generetl viden
se side 889
Hvad er apraksi?
Nedsat evne til at foretage bevægelser trods intakt motorisk og sensorisk funktion
Inddeling efter lokalisation:
fx oral- eller ekstremitets-apraksi
Undersøges ved at pt. skal forsøge at vise daglige handlinger såsom at redde sit hår
Definer neglect:
Forstyrrelser, hvor pt. ikke orienterer sig mod eller reagerer på stimuli præsenteret i den ene halvdel af rummet (spatiel neglect) eller den ene side af kroppen (kropsneglect)
fx læsioner på non-dominante sfære (oftest højre) og derfor ofte afficeret v. side
Husk neglect er et cerebralt symptom - højre side
definer anosognosi + eksempler?
betegner svigtende erkendelse af egen sygdom eller deficit
Fx Antons syndrom, hvor en pt. med kortikal blindhed benægter nogen form for synsproblemer
Definer agnosi og kom med eksempler:
Svigtende evne til at genkende og identificere komplekse stimuli, hvor vanskelighederne IKKE skyldes sensoriske deficit, afasi eller en dementiel reduktion.
Fx.
- Visuel agnosi: genstande kan ikke genkendes, til trods for at synssansen primært er intakt.
- Prosopagnosi: pt genkender ikke ansigter
- Akromatopsi: pt. mistet evnen til at genkende og navngive farver
- taktil agnosi: pt ikke genkende og identificere taktilt (berøring?) præsenterende genstande
Karakteriser det autonome nervesystem:
Dvs. neurotransmitter, kerneplacering og indflydelse på hvad?
Udgøres af nedenstående med hver deres perifere neurotransmitter:
1. Parasympaticus: acetylkolin med kerner i hjernestammen og knyttet til
+ inkl. kranienerver III, VII, IX og X
+ medulla spinalis: nederste del af tarm, blære og genitalier (pisser-parrer-pøller)
2. Sympatikus: noradrenalin og adrenalin med kerner i lteralhornene i den thorakolumbal del af medulla spinalis
=> sympatiske ganglier i grænsestrengen => fibre følger de store kar => perifere nerver til målorganer
Inflydelse på:
+ hjerte, kirtler og endokrine organer
+ styre glat muskulatur i øjne, lunger, indvoldsorganer og blodkar.
Hvor skal man se efter kliniske symptomer fra det autonome nervesystem?
- Huden: Tør? (sympaticus styrer svedproduktionen)
- Pupiller?
Normalt:
P: Kontraherede: parasympaticus
S: Dilaterede: sympaticus - Kardiovaskulært: BT, hjertets kontraktilitet og rytme?
- Blære, tarm og seksualfunktion?
A) Miktionen: styres af overordnede centre i frontallapperne, som kontrollerer miktionscentret lumbal i medulla spinalis. Processen initieres af parasympaticus
a) supranukleær blæreparese: CNS => hyppig vandladning, imperiøsitet og inkontinens
b) Infranukleær blæreparese: læsion af conus og cauda equina - oftest traume => urinretention, evt. med overløbsinkontinens
c) sensorisk blæreparese: læsion af de perifere sensoriske nerver fx MS elle DM => insufficient blæretømning med risiko for risidualurin.
B) Rectum:
P: parasympaticus = kontraktion af rektalmuskulatur og afslapning af interne spinchter
S: sympaticus = omvendt
C) seksualfunktion: refleks af både P og S centre i medulla, som stimuleres og hæmmes fra cerebrum
P: erektion (obs. tværsnitssyndrom og priapisme)
fx. cremasterrefleks => erektionsrespons
P + S: ejakulation
Udfaldssymptomer ved læsioner foreskellige steder i CNS s. 893:
Cerebrum?
A. Motorisk cortex eller capsula interna?
B. Mesiale motoriske cortex fx trombose i a. cerebri ant. ?
A. Motorisk cortex eller capsula interna:
+ Central facialis parese
+ Hemiparese
B. Mesiale motoriske cortex fx trombose i a. cerebri ant.
+ Hemiparese med hovedsagelig benparese
Udfaldssymptomer ved læsioner foreskellige steder i CNS s. 893:
Hjernestamme og medulla spinalis?
A. Halvsidig hjernestammelæsion:
B. Bilateral hjernestammelæsion: Locked-in syndrom
C. Medullært tværsnitsyndrom niveau C5
D. Central medullær læsion (cervikalt) fx kontusion
E. Amyotrofisk lateral sklerose
A. Halvsidig hjernestammelæsion:
+ samsidig “perifer” facialisparese
+ modsidig hemipase
B. Bilateral hjernestammelæsion: Locked-in syndrom
+ Bilateral facialisparese og tetraplegi
+ bevaret funktion af 3. og 4. kranienerve
=> trombektomi
C. Medullært tværsnitsyndrom niveau C5
+ tetraplagi
+ normal kraft ved albuefleksion og omkring skuldre
D. Central medullær læsion (cervikalt) fx kontusion
+ Parese af armene, mne ikke af benene (paraparesis sup.)
E. Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)
+ Slap parese distalt på ekstremiteterne med hyperaktive reflekser => bredende sig proksimalt
+ Dysartri og synkebesvær
__________________
Tetraplegi er, når skaden på rygmarven er sket i halsdelen. Det betyder, at både arme, krop og ben er påvirket. En meget høj skade, det vil sige fra 4. halshvirvel og opefter, kan desuden medføre lammelse af åndedrætsfunktionen.
Udfaldssymptomer ved læsioner foreskellige steder i CNS s. 893:
Perifert?
A. Cauda equina syndrom fx nerverødder S1-S5
B. Polyneuropati (motorisk type
C. Myopati
A. Cauda equina syndrom fx nerverødder S1-S5
+ Parese af spinster uretrae og ani, detrusor vesica urinaria
+ parese af fodleddenes plantarfunktion
B. Polyneuropati (motorisk type)
+ slappe pareser distalt på ekstremiteterne
C. Myopati
+ slappe pareser prosimalt på ekstremiteterne
Kortikale læsioner afhænger af lokalisation. Nævn nogle af de mulig udfald der kan forekommer i de forskellige hemisfære?
Frontallapperne: ved påvirkning af de motoriske områder ses kontralateral supranuklær parese
+ apraksi
+ hvis sprogdominate hemifære findes ikke-flydende afasi (Brocas)
+ personlighedsændringer, eksekutiv dysfunktion go frontal release-tegn (fx sutterefleks)
+ epileptiske anfald og evt. blikcenterafficering med blikdeviation
Temporallapperne:
+ hukommelsesforstyrrelser
+ hvis sprogdominante hemisfære: flydende afasi ved affektion af Wernickes
+ evt. epileptisk anfald: partielt komplekse anfald
Parietallapperne:
+ kontralaterale sensoriske forstyrrelser
+ neglect ved læsion af ikke-dominante hæmisfære
+ apraksi
+ synsfeltsdefekt (nedre kvadrantanopsi), visuospatiale og gnostiske forstyrrelser
Occipitallapperne:
+ primært synsudfald pga. affektion af synscortex
Nævn nogle kliniske manifestationer ved sygdom i basalganglierne:
De basale kerner:
+ motorisk: hypokinesi (bradykinesi: rigiditet og evt. tremor fx Parkinson) eller hyperkinesi (tremor, dystone bevægelser eller chorea, atetose eller hemiballisme (obs infarkt i nucl. subthalamicus)
+ kognitive manifestation fx eksekutiv dysfunktion
Ved påvirkning af synsbanerne ses? Husk at der afhænger af hvor!
A. N. opticus
+ centralskotom
+ påvirket farvesyn og kontrastsyn
B. Chiasma opticum
+ heteronym
+ bitemporal hemianopsi
C. Synsbanerne efter chiasma sv.t. truncus opticus og
corpus geniculatum laterale
+ homonum kontralateral hemianopsi
D. Radiatio optica i cerebrum
+ homonum kontralateral hemianopsi
+ Meyers slynge => øvre kvadrantanopsi
+ Parietallappen => nedre kvadrantanopsi
E. bilateral læsion af synscortex i occipitallappen
+ kortikal blindhed
G. Unilateral læsion af synscortex
+ hemianopsi
Ved påvirkning af cerebellum kan der ses?
Dysdiadokokinese, ataksi og balanceusikkerhed
A. Vermisområdet: primært gang og balance
(Rombergs prøve er negativ ved cereballare læsioner, idet der ikke er væsentlig forskel på balancen med åbne og lukkede øjne)
B. Hemifærene: ipsilateral dysdiadokokinese og ataksi med påvirkning af F-N, F-N-F og K-H-F
- ikke nævneværdigt forskel på hhv. åbne og lukkede øjne.
Senereflekser i OE - kan du nævne muskel, nerve og nervefod?
OE reflekser:
- m. Biceps - n. musculocutaneus - C5, (C6)
- m. Brachioradialis - n. radialis - (C5), C6
- m. triceps - n. radialis - C7
Senereflekser i UE - kan du nævne muskel, nerve og nervefod?
UE-reflekser
- Patella - n. femoralis - L3, L4
- Achilles - n. tibialis - S1-S2
Kom med kliniske manifestationer ved påvirkning af neuromuskulære endeplade?
Abnorm muskeludtrætning
Fx Kongenit myasteni og autoimmune sygdomme som Myasthenia gravis (især øjne, den bulbære muskulatur og proksimale muskulatur på ekstremiteter) og myastnt syndrom
Hvad kan CT bruges til i forbindelse med neuro?
Hurtig undersøgelse til at undersøge forandringer i både hjerne, kranie og vaskulære strukturer: \+ Kraniefrakturer \+ intrakraniel blødning \+ infarkt \+ tumorer
Hvidt: blødninger og forkalkninger
Mørkt: ødem og væske
Hvad kan MR bruges til i forbindelse med neuro?
Langt større bløddelskontrast, og derfor overlegen se sygdomme der involvere hjernen og rygmarven fx
+ Multipel sklerose (hjernens hvide substans)
+ iskæmiske infarkter ved diffusionsvægtet MR - obs. allerede 101-5 min efter
+ tumorer, abscesser eller andre infektioner via Gadolinium
*især i spinalkanalen er MR overlegen overfor CT, men har længere undersøgelsestid! (30-40 min vs. 1-2 min)
\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_\_ Forskellen på T1 og T2 ligger i hydrogenatomernes koncentration og magnetiske egenskaber (relaktionstiderne) i de forskellige væv T1: Fedt T2: H2O Flair: slukker for CSF
PET og SPECT er nuklearmedicinske metoder der anvender i.v. injektion af radiomærkede sporstoffer som markerer?
Fx glukosestofskifte, blodgennemstrømning, neurotransmission-relaterede forhold eller abnorm ophopning af fx proteinaggregater.
FDG-PET: glukosemetabolisme med fx primære tumorer eller metastaser
HMPAO-SPECT: visualiserer blodgennemstrømningen
I-FP-CIT-SPECT: påvise reduceret striatal dopamintransporter-binding ved bl.a. Parkinson sygdom
11C-PiB-PET: amyloidophobning ved Alzheimers sygdom
ULEMPER:
+ omkostninger
+ radioaktivitet (+1 års baggrundsstråling)
+ varighed 30-90 min
Angiografi kan bruges til at?
visualisere og behandle de vaskulære sygdomme via a. femoralis
Nævn hovedindikationerne til lumbalpunktur:
Mistanke om \+ infektion \+ MS \+ demyeliniserende neuropati \+ subaraknoidalblødning \+ proteinopati (amyloid)
Inden lumbalpunktur SKAL der være og hvor må man stikke?
INDEN:
1. informeret samtykke
2. tjek for intrakraniel rumopfyldende proces eller svært ødem via billeddiagnostik el. oftalmoskopi
normalt tryk under 20 cm H2O
Procedure:
+ IV. eller V- intervertebralrum palperes
Analyse: ca. 1-2 ml CVS
+ husk at noter farve
Hvilke 2 slags claudicatio findes der?
Forskel?
Udredning?
Iskæmisk og neurogen claudicatio
husk de 5 P’er
Under L1 niveau får man kun?
- neuronsymptomer (dvs. ikke tryk på rygmarven)
Hvordan undersøger man for 1. neurons involvering?
For eksempel: \+ catch med spasticitet i UE \+ Udvidet patellarrefleks \+ babinski \+ fod klonus
