Larsen et al. (2021) Kapitel 1 Flashcards
Hvad er traits i Larsen et Al’s forståelse? (Kort sagt da det er intro kapitel)
Traits er de karakteristika som beskriver måder hvorpå personer er forskellige fra hinanden.
Traits beskriver de gennemsnitlige tendenser ved en person.
For eksempel er snakkesalige personer mere tilbøjelige til at starte samtaler end mindre snakkesalige personer.
Udover at være et sæt af psykologiske traits forstås personlighed også som et sætr af psykologiske mekanismer. Hvad er forskellen på traits og mekanismer?
Psykologiske mekanismer minder om traits, men referer mere til personlighedsprocessen. Hvor traits beskriver træk, beskriver mekanismerne den måde hvorpå disse træk har betydning for individets adfærd og tankevirksomhed.
For eksempel er det en mekanisme at ekstroverte personer opsøger muligheder for at komme til at snakke med andre mennesker ved hele tiden at overveje hvordan de kan komme i kontakt med de mennesker omkring sig og ved hele tiden at opmuntre andre mennesker til at snakke med en.
Hvad vil det sige at personlighed er inden for individet? (I definationen af personlighed)
Personlighed er noget vi bærer i vores person på tværs af tid og sted. Det gør at vi føler os som den samme person i forskellige situationer og at vi føler at vi kan genkende os selv i den person vi var for en uge eller et år siden.
Hvad vil det sige at vores traits og mekanismer er organiseret
Organiseret = Traits og mekanismer er forbundet til hinanden. Bestemte traits og mekanismer fordrer typisk andre bestemte traits og mekanismer i en given situation. Når man er sulten vil bestemte traits og mekanismer for eksempel gøre sig synlige og i den forbindelse vil andre traits træde tilbage og være mindre fremtrædende.
Hvad vil det sige at traits er relativt udholdende
Udholdende = Traits viser sig som hovedregel i bestemte situationer. Det vil sige at hvis man for eksempel bliver sur en enkelt gang siger det ikke noget om ens traits, men hvis man altid har en tendens til at blive meget oprevet over en specifik ting er der måske tale om et trait.
Hvordan påvirker det miljø vi lever i vores personlighed? Kort sagt
Det miljø vi lever i får bestemte ting frem i os. Personligheden tager sig for eksempel væsentligt anderledes ud hvis man er ved at dø af sult end hvis man lever et sundt liv i komfortable omgivelser.
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den første type domæne?
- Dispositionelle domæner
Måder hvorpå individer er disponeret til at agere og årsager til at disse dispositioner er anderledes fra andre individers.
Det centrale mål i denne den af forskningen er at identificerer og måle de vigtigste måder hvorpå individer er disponeret til at være forskellige fra hinanden.
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den anden type domæne?
- 2. Det biologiske domæne
Mennesker er som udgangspunkt en samling af biologiske systemer og det er disse systemer som afgør vores personlighed. Her forsker man i høj grad i genetik og genetiske forskelle.
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den tredje type domæne?
3. Det intrapsykiske domæne
Her arbejder man med de mentale mekanismer bag personlighed. Mange af disse ligger fuldstændig ubevidst hos mennesket. Baserer sig på en forståelse af det instinktionelle systems.Seksuelle og aggressive drivkrafter fylder meget og har vist sig at være to af de stærkeste drivkrafter bestemte typer af adfærd. Videnskaben i dette felt beskæftiger sig i høj grad med at undersøge disse sammenhænge mellem for eksempel aggression og seksualitet og konkret adfærd.
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den fjerde type domæne?
4. Kognitive oplevelsesmæssige domæne
Fokuserer på kognition og subjektive oplevelser såsom følelser, overbevisninger og lyster omkring en selv og andre. Underelementer af dette felt tæller bl.a. analyser af selvet hvor vores syn på vores tidligere selv, vores mulige fremtidige jeg og vores viden om os selv. Hvordan ser vi os selv? Hvordan er vores selvtillid?
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den femte type domæne?
5. Sociale og kulturelle domæne
Personlighed er ikke kun bestemt af hvad der sker i vores hjerne og nervesystem. Det miljø som vi befinder os i påvirker os også på socialt og kulturelt niveau. På kulturelt niveau er aggressioner for eksempel langt mere fremtrædende i nogle kulturer end andre kulturer. De kulturelle forskelle viser blot at vi i vores iboende personlighed har kapasiteten til at gøre mange forskellige ting. Vi har kapaciteten til at være voldelige personer hvis det er det som vores miljø fordrer.
Der er også individuelle forskelle inden for kulturer. Her tilpasser vores personlighed sig kulturen. For eksempel vil vores personlighed have indflydelse på hvor gode vi er til at holde et ægteskab i et samfund som fordrer ægteskab. Vores personlighed påvirker for eksempel også hvor mange venner vi har afhængig af hvor ekstroverte vi er. Den måske mest markante sociale forskel er køn. På grund af forskelle på mænd og kvinder vil de samme personlighedstræk potentielt udspille sig markant forskelligt for de to køn.
Der findes seks domæner af viden om menneskets natur.
Hvad intereserer forskere sig for i den sjette type domæne?
6. Justeringsdomæne (Adjustment Domain)
Justeringsdomænet referer til det faktum at personlighed spiller en nøglerolle i forhold til hvordan vi samarbejder, adopterer og tilpasser os til de forskellige begivenheder vi har i vores hverdag. Personlighed er for eksempel stærkt forbundet med helbreds relateret opførsel såsom rygning, druk, og risikovillighed. Der er endda forskning som peger på at personlighed hænger sammen med hvor længe vi lever. I forlængelse heraf er der også mange af de problemer som folk har med at samarbejde med og tilpasse sig deres omgivelser som kan sporet tilbage til deres personlighed. Bestemte personlighedstræk bliver derfor også betragtet som personlighedsforstyrrelser. Det gælder bl.a. narcissisme og antisocial personlighedslidelse. (Læs mere mere om personlighedsforstyrrelser i Kap 19)
Hvad kendetegner en god personligheds teori?
En god teori er en som lever op til de tre formål:
• Giver en guide til forskere – Således at forskere guides i retning af de vigtige spørgsmål
• Organiserer kendte forskningsresultater – Således af forskningen kan bygge ovenpå tidligere forskning
• Laver forudsigelser. Teoriet skal forudsige hvilke implikationer personlighedsteorien har i en empirisk sammenhæng.
Der findes (Ifølge Larsen et al.) fem standarder for evaluering af personlighedsteorier Hvad siger den standarden: Comprehensiveness?
Forklarer teorien de relevante fakta og observationer i tilstrækkelig grad? Det er en fordel at forklare en stor mængde empirisk data inden for sit felt
Der findes (Ifølge Larsen et al.) fem standarder for evaluering af personlighedsteorier Hvad siger den standarden: Heuristic value?
Bidrager teorien med en guide til vigtige nye resultater i forhold til personlighed som ikke før var kendte?
