20 PE Kap. 6 - Madvaneeksperimentet af Kurt Lewin

Question 1

Modstand mod forandring

Answer 1

hvis nogen forsøger at ændre en persons vaner, uden at han selv har bedt om det, så aktiveres der kræfter i vedkommende, som skaber modstand (Andersen, 2014, p. 121).

Question 2

Formål med eksperimentet?

Answer 2

Hvordan man ændrer madvaner (pga. fødevaremangel i USA under WW2).
Mere specifikt: hvordan kan man bedst få amerikanske husmødre til at lave mad med andre råvarer, end de var vant til.

Question 3

Fremgangsmåde (groft skitseret)

Answer 3

3 ud af seks grupper fik interessant og oplysende foredrag (45 min varighed) af inspirerende person;
- foredragsholderen skulle bruge forskellige indgangsvinkler til, hvorfor det var en god idé at spise flere indvolde.
Efter det saglige kom foredragsholderen med praktiske råd om, hvordan retterne kunne tilberedes - fik opskrifter, mm.

3 ud af 6 grupper fik kortere oplæg: indhold det samme, men kun på 10 min.
- Derefter: diskussion blandt husmødrene - spg. Der vedrørte deres egen holdning til det (læs evt. p. 116).
Fik også opskrifter - men ikke det alene, de fik også lov at prøve dem af i praksis med det samme–> deltagelse og involvering.

Question 4

Resultater

Answer 4

• Kun 3% af de, som kun havde hørt foredrag, gik hjem og serverede en af retterne.
• 32% af de, som havde deltaget i praktisk og involverende grupper, gik hjem og serverede en af retterne.

Question 5

Fremgangsmåde ved opfølgende forsøg?

SPRING EVENTUELT OVER

Answer 5

Variationer af det første eksperiment (for at finde ud af: tilfældigt? + hvilken faktor er vigtigst?)
- Variation: de seks grupper var mindre (6-9 personer). Handlede om at få husmødrene til at bruge mere mælk. Foregik ellers på samme måde.
○ resultat i overensstemmelse med tidligere forsøg, dog mindre imponerende (2 uger efter: 47% af aktive grupper ændrede madvaner, 22% i passive grupper. 4 uger efter: 50% og 22%)
- Variation: effekten af beslutninger truffet i aktive grupper bedre end individuel instruktion?
○ Ændring til: den enkelt modtog individuelt information, stadig passivt. Forsøgspersoner nybagte mødre - fik ernæringsråd fra læge, som var almindelig praksis på hospitalet.
○ Andre mødre blev sat sammen i grupper a seks og aktivt involveret.
Effekt 2 og 4 uger efter: effekterne de samme - kvinderne i grupperne havde i langt større grad ændret deres madvaner.

Question 6

Lewins konklusioner

Answer 6

1. Foredragsholderens personlighed og troværdighed spillede ingen rolle.
2. Effekten af gruppediskussion og involvering har ikke noget med genstanden (maden) at gøre - og begrundelserne for at de skulle ændre kostvaner varierede.
3. Effekten af gruppediskussion varer længere tid.
4. Gruppediskussion fungerer også i grupper, hvor medlemmerne ikke kender hinanden på forhånd (1. forsøg: kvinderne kendte hinanden - 3. forsøg: kendte ikke hinanden–> havde ingen indflydelse på effekten).
   Gruppediskussion bedre end både gruppeforedrag og individuel samtale.