Andersen (2016) - Empowerment Flashcards
Empowerment
en proces, et produkt, en tilgang og et mål. Overordnet en tilgang, som har forandring af underprivilegerede menneskers livssituation som mål, idet de bibringes ressourcer og øget magt. Sigtet er, at de i højere grad får magt over deres eget liv med emancipatorisk sigte. Multidimensionelt begreb.
Empowerment som PROCES (der er titusinde definitioner, beklager)
”en proces hvorigennem medlemmer af underprivilegerede grupper reducerer deres fremmedgørelse og følelse af magtesløshed og opnår større kontrol over alle aspekter af deres liv og deres sociale miljøer” (p. 156).
Forskrifter
De undertryktes adfærd forstås som foreskrevet og påtvunget af undertrykkerne. De undertrykte kan internalisere forskrifterne (p. 144).
De undertryktes pædagogik
En pædagogik, der laves med og ikke for de undertrykte. Første fase: undertrykkelsen afsløres og ændres gennem praksis. Anden fase: undertrykkelsens pædagogik bliver en pædagogik for alle mennesker rettet mod permanent frigørelse, og de undertrykkende tilbagegives deres menneskeliggørelse, de havde mistet under voldsudøvelsen (p. 144).
Bob Mullalys bud på tre politikker, der søger at overvinde undertrykkelse (p. 151):
- Assimilation
- Multikulturalisme
- Forskelpolitik
Assimilation
Underprivilegerede grupper må opgive egen kultur og tilegne sig den herskende kultur med løftet om forbedrede muligheder og livschancer.
Multikulturalisme
anerkender med kulturel sensitivitet kulturforskelligheder. Socialarbejderen arbejder ud fra en forståelse af sin klients kultur.
Forskelspolitik
Kollektiv modstand mod assimilation. Gruppeforskelle er positive og ønskværdige. Forskellene skal ikke producere ulighed af nogen art (p. 152), derfor bør samfundet have et regelsæt for alle, samt et regelsæt gældende for disprivilegerede grupper (p. 153).
Medborgerskab
et fællesskab der inkluderer forskellighed (p. 162).
Politisk mægtig- og myndiggørelse
En dansk oversættelse af begrebet empowerment af Bang, Hansen og Hoff (2005).
”Mægtiggørelse vedrører de politiske kanaler eller muligheder, der stilles til rådighed for borgerne, dvs. “ydre” forhold, der ofte tematiseres som roller eller positioner. Myndiggørelse vedrører vores evne til at udnytte de rammer, som gives; dvs. vores egen viden, erfaring og situationsforståelse, der gør, at vi kan mestre de forskellige roller, der stilles til rådighed” (p. 165).
Integrativ magt
”kapaciteten til at opnå mål sammen med andre, ikke på bekostning af andre” (p. 159).
Kritisk bevidstgørelse
Bevidstgørelsen skal forstås som processen, hvori mennesker erkender og opnår dybere kendskab til den kulturelle virkelighed, der former deres liv, og til deres egen evne til at forandre denne virkelighed (p. 146)[2]. Bevidstgørelsen vil i reglen vise på hvilke punkter, det bevidstgjorte menneske undertrykkes
Processen til/mod kritisk bevidstgørelse foregår gennem dialogbaseret undervisning, hvor de lærende er aktive deltagere i udformningen af egen uddannelse. De er medundersøgere af såkaldte generative temaer, der skal identificeres og løses (i samfundet). Processen gør de lærende selvbevidste og aktive politiske subjekter (p. 145-6)
Socialt strukturelt arbejde
SSA søger at modarbejde skadende virkninger, som undertrykkelse har på individer; opbygge individets evne til at udvikle et fællesskab med andre; og styrke individuel eller fællesskabsbaseret modstand mod undertrykkelse (p. 156).
Community empowerment
samfundsudvikling i form af lokalsamfundsarbejde ved mobilisering af lokale beboere.
Transformativ CE søger at ændre undertrykkende, diskriminerende og udbyttende sociale relationer (p. 158).
Magt over
Begrænsning, tvang og dominans
Magt med
en integrerende magt med evne til at knytte folk i grupper.
