Aronson Kap. 7 - Attitude and attitude change

Question 1

Attitudes

Answer 1

Evalueringer af folk, objekter og idéer (Aronson 2018, p. 210)

Question 2

Kognitivt baseret attitude

Answer 2

En attitude baseret primært på folks holdninger til/om egenskaberne/attributterne af et attitudeobjekt - mere rationel, faktuelt baseret attitude (Aronson 2018, p. 211)

Question 3

Affektivt baseret attitude

Answer 3

En attitude baseret mere på folks følelser og værdier end deres holdninger om et attitudeobjekts natur; fx vdr. politik, religion, sex (Aronson 2018, p. 211)

Question 4

Classical conditioning

Answer 4

Fænomenet hvor en stimulus, der fremkalder en emotionel respons, gentagende gange parres med en neutral stimulus, som ikke udløser en sådan respons, indtil den neutrale stimulus påtager de emotionelle egenskaber af den første stimulus (Aronson 2018, p. 211)

Question 5

Operant conditioning

Answer 5

Fænomenet hvorved adfærd, vi frit vælger at udføre, bliver mere eller mindre frekvent/hyppig, afhængigt af hvorvidt de er efterfulgt af en belønning eller straf (Aronson 2018, p. 211)

Question 6

BONUS INFO

Er der en genetisk kompotonent til en holdning (eng.: attitude)?

Answer 6

Ja, det ser ud til, at der er en genetisk komponent til hvilke holdninger (se evt. enæggede tvillinge-forsøg/-undersøgelser) (Aronson 2018, p. 210)

Question 7

BONUS INFO

Hvor kan affektive holdninger (eng.: attitudes) stamme fra?

Answer 7

Affektivt baserede attituder kan stamme fra folks

• værdier (hvorfor attituden fungerer som en måde at udtrykke og validere ens fundamentale værdisystem),
• sensorisk reaktion (nogle smage bedre end andre),
• samt conditioning.

Question 8

BONUS INFO

Hvor kan affektive holdninger (eng.: attitudes) stamme fra?

Answer 8

Affektivt baserede attituder kan stamme fra folks

• værdier (hvorfor attituden fungerer som en måde at udtrykke og validere ens fundamentale værdisystem),
• sensorisk reaktion (nogle smage bedre end andre),
• samt conditioning (Aronson 2018, p. 211)

Question 9

Adfærdsbaseret attitude

Answer 9

En attitude baseret på observationer af hvordan man opfører sig overfor et objekt (Aronson 2018, p. 213)

Question 10

Eksplicit attitude

Answer 10

Attitude som vi bevidst godkender/har og nemt kan rapportere om (Aronson 2018, p. 213)

Question 11

Implicit attitude

Answer 11

Attitude der eksisterer udenfor bevidst opmærksomhed - ikke valgfri, ukontrollerbare attituder (Aronson 2018, p. 213)
Implicitte attituder kan måles med bl.a. the Implicit Association Test (IAT).

Question 12

Attitude tilgængelighed (eng.: attitude accessibility)

Answer 12

Styrken af associationen mellem et attitudeobjekt og en persons evaluering af det objekt, målt som hastigheden hvorved folk kan rapportere, hvordan de føler om objektet (Aronson 2018, p. 216)

Det følger, at højt/meget tilgængelige attituder vil være mere sandsynlige til at forudsige spontan adfærd, fordi folk er mere tilbøjelige til at tænke på deres attitude, når det kræves af dem at handle.

Jo mere direkte erfaring folk har med et attitudeobjekt, jo mere tilgængelig bliver attituden, og jo mere sandsynligt bliver det, at deres spontane adfærd vil være konsistent med attituden.

Question 13

Theory of planned behavior

Answer 13

Idéen at folks intentioner er de bedste forudsigere for deres overlagte adfærd, hvilket er bestemt af deres

1) attitude mod specifik adfærd,
2) subjektive normer og
3) perceperede/opfattede adfærdskontrol (med hvilken lethed folk tror, at de kan udføre adfærden) (Aronson 2018, p. 216)

Teorien bliver oplagt, når folk har tid til at kontemplere over, hvordan de kommer til/vil opføre sig (Aronson 2018, p. 216)

Question 14

Overbevisende kommunikation (eng.: persuasive communication)

Answer 14

En besked der advokerer for en bestemt side af et problem (Aronson 2018, p. 220)

Question 15

Elaboration Likelihood Model (of persuasion)

Answer 15

En model der forklarer to måder, hvorpå overbevisende kommunikation kan forårsage attitude-ændring:

1) centralt, når folk er motiveret og har muligheden/evnen til at være opmærksom på argumenterne i kommunikationen, og
2) perifært, når folk ikke er opmærksom på argumenterne, men er i stedet overbevist af overfladekarakteristika (Aronson 2018, p. 221)

Question 16

Central route to persuasion

Answer 16

(Del af Elaboration Likelihood Model)
Situationen hvor folk både har evnen og motivationen til at uddybe/videreforstå en overbevisende kommunikation, lytte nøjsomt til og tænke om de præsenterede argumenter (Aronson 2018, p. 221)–> hvis denne rute kommer til attitude ændring, så er ændringen langvarig og resistant to change (Aronson 2018, figur p. 223 samt 225)

Navn af Petty and Cacioppo (1986)

Question 17

Peripheral route to persuasion

Answer 17

(Del af Elaboration Likelihood Model)
Situationen hvor folk ikke uddyber/videreforstår argumenterne i en overbevisende kommunikation, men er i stedet overbevist af mere overfladiske hints (fx ekspert-udtalelse, mv.) (Aronson 2018, p. 222)
–> hvis denne rute fører til attitude ændring er ændringen midlertidig og modtagelig for yderligere ændring (Aronson 2018, figur p. 223 samt 225)

Navn af Petty and Cacioppo (1986)

Question 18

BONUSINFO -

Hvilken route to persuasion er man mere tilbøjelig til at “vælge”, hvis kommunikationen har stor personlig relevans?

Answer 18

Central route to persuasion

Question 19

Frygt-vækkende kommunikation (eng.: fear-arousing communications)

Answer 19

Overbevisende besked som forsøger at ændre folks holdninger ved at vække deres frygt (Aronson 2018, p. 225)

BONUS -
Får frygten folk til at blive opmærksom på argumenterne i beskeden, og de samtidig tror, at det at lytte vil kunne reducere frygten, så er de mere motiveret til at benytte central route.
Vil ikke fungere, hvis frygten er så stor, at den overvælder folk; så bliver man defensiv og afviser truslen (Aronson 2018, p. 226).

Question 20

Heuristic-Systematic Model of Persuasion

Answer 20

(Følelser kan forårsage attitudeændring ved at fungere som et signal for, hvordan vi føler om noget:)
En forklaring af de to måder hvorved overbevisende kommunikation kan forårsage holdsningsændring: enten systematisk processerende argumenternes fortrin/værdier eller benyttende mentale genveje/shortcuts eller heuristikker (Aronson 2018, p. 227)

BONUS -
Ifølge denne model, så bruger folk heuristikker, når når de bruger the peripheral route. I denne sammenhæng er heuristik en simpel regel hvorved folk beslutter, hvad deres holdning er til noget uden at skulle bruge en masse tid på at analysere detaljer (fx på heuristik: “eksperter har altid ret” osv.) (Aronson 2018, p. 227)

Question 21

Subliminal Messages

Answer 21

Ord eller billeder der ikke bevidst opfattes, men måske alligevel påvirker vurderinger, holdninger og adfærd (Aronson 2018, p. 233)

OBS - Ingen bevis for at subliminal messages vi møder i hverdagen skulle have nogen indflydelse på folks adfærd (Aronson 2018, p. 234)

Question 22

Attitude inoculation

Answer 22

At gøre folk immune overfor forsøg på at ændre deres holdninger ved indledende at udsætte dem for små doser af argumenterne mod deres position/ståsted (Aronson 2018, p. 239)
Altså: teknikken at have tænkt på både for og imod-argumenter overfor ens eget ståsted.

Question 23

Reactance theory

Answer 23

Idéen at når folk føler, at deres frihed til at udføre en bestemt adfærd er truet, vækkes en ubehagelig tilstand af modstand, som de kan reducere ved at udføre den forbudte adfærd (Aronson 2018, p. 241)
Teori af Brehm (1966)

Dvs.: der er skade i at lave for stærke forbud: jo stærkere de er, jo mere sandsynligt er det, at de vil backfire, ja, faktisk øge interessen i den forbudte aktivitet (Aronson 2018, p. 241)