20 PE Kap. 7 - Pygmalion-effekten

Question 1

Rosenthal-effekten (også kaldet pygmalion-effekten)

Answer 1

Den effekt, at det, man forventer, sker.

Question 2

Formål med eksperimentet: Rosenthals rotteeksperiment (1963)

Answer 2

Kan man skabe særligt positive forventninger hos forsøgslederen - kunne han af den vej påvirke forsøgsdeltagernes præstationer positivt - og det uden at forsøgslederen var bevidst om det?

Question 3

Fremgangsmåde ved Rosenthals Rotteeksperiment (1963) (groft skitseret)

Answer 3

• 12 psykologistuderen valgt som forsøgsledere til at lave eksperimenter med rotter i labyrinter.
• Fik at vide, at tidl. Undersøgelser viste, at man via indavl kunne udvikle underarter af hhv. “smarte” og “sløve” rotter.
• Til eksperiment: Simpelt T-formet labyrint med udskiftelige arme. Rotterne skulle lære at løbe hen til labyrintens grå arm.
• Hver dag i 5 dage placerede forsøgslederen T’ets grå arm 5 gange til højre og 5 gange til venstre i et tilfældigt mønster alle forsøgsledere skulle følge.
• Hver forsøgsleder fik 9 rotter. Rotterne fordelt så der var minimal aldersforskel på de 12 grupper.
• Eneste forskel: halvdelen af forsøgslederne fik at vide, at de arbejdede med de “smarte rotter”, den anden halvdel de “sløve rotter”. Ingen faktisk forskel på rotterne.

Question 4

Resultat af Rosenthals Rotteeksperiment (1963)

Answer 4

• Rotter, til hvem forsøgslederne havde positive forventninger, var 50% bedre til at løse opgaverne, end de rotter, forsøgslederne havde negative forventninger til (!).
  Rotterne også 30% hurtigere.

Question 5

Hvordan forklarer Rosenthal rotteeksperimentets resultater?

Answer 5

“smarte rotter”-forsøgsledere: så rotterne som smartere, sødere + de så sig selv som venlige, mere opmuntrende, afslappede, fokuserede og mindre snakkende - sammenlignet med “sløve rotter”-forsøgslederne.
Rosenthal konkluderer: korteste vej til dygtige rotter, er at have positive forventninger til rotternes præstationer.

Question 6

Formål med Oak School-eksperimentet (Rosenthal & Jacobsen, 1964)

Answer 6

Hypotese: Hvis en lærer har særligt positive forventninger til bestemte elevers faglige præstationer, vil der så rent faktisk ske en intellektuel vækst hos disse elever?

Question 7

Fremgangsmåde i Oak School-eksperimentet?

Answer 7

Lang række målinger af elevers intellektuelle formåen; 20% af elevernes resultater blev manipuleret til det bedre - fik tilnavnet “akademiske sprintere”, som ville udvise særlig intellektuel vækst de kommende år. Ny lærer til eleverne fik resultaterne.
Kontrolgruppen var resten af eleverne.

Question 8

Resultater af Oak School-eksperimentet?

Answer 8

Elever i kontrolgruppen havde intellektuel vækst på 8,42, mens testgruppen havde en vækst på 12,22–> statistisk signifikant forskel. Pygmalion-effekten gælder altså også for mennesker.
MEN-
Forventningseffekten varierer ift. Klassetrin:
- Størst på 1. og 2. klassetrin
- En del mindre på 4. klassetrin
- Slet ingen effekt at spore på 3., 5., og 6. klassetrin.

Question 9

Hvordan forklarer Rosenthal Oak School-eksperimentets resultater?

Answer 9

4 mulige forklaringer på pygmalion-effektens variation:

1. Jo yngre barnet er, jo mere påvirkelig og åben for forandring er barnet biologisk set.
2. Yngre elever er mere påvirkelige fordi lærerne FORVENTER, at de er mere plastiske (hvorved Pygmalion-effekten bliver større)
3. Sværere at ændre lærernes forventninger til ældre elever, fordi eleverne i højere grad har fået et ry på skolen.
4. Billedet af de mindste elevers faglige formåen er ikke færdigudviklet og derfor mindre fastlåst end ældre elevers selvbillede. Lærerens positive forventninger kan ikke ændre elevernes stabile billeder af sig selv. Eleverne skal altså også selv tro på, at det lykkes.

Rosenthals forklaringer på, at pygmalion-effekten opstår (kun gisninger):
- Lærerne mere opmuntrende (både direkte og indirekte) overfor de akademiske sprintere.