Kap. 5: (s. 648-697): Ankel og fod Flashcards
1
Q
Distorsioner og frakturer på fod/ankel
Achillesseneruptur
A
-
2
Q
Karakteriser medfødt klumpfod /talipes equinovarus congenita
- Definition
- Epidemiologi
- Ætiologi
- Patogenese
- Diff. dia.
- Diagnostik
A
- Bagfoden står i spidsfod (equinus) og indaddrejet (varus). Forfoden er proberet i forhold til mellemfoden
- 1/1000 nyfødte. Udviklingsanomali. Bilateral hos 1/3
- Gentik, miljø (maternal rygning, tidlig amniocentese), drenge.
- Patogenese: Bløddelsvævet på fodens ind- og bagside og op i læggen er dysplastisk og stramt
- Diff.dia.: equinovarusfodstilling hos nyfødte (normal) - klumpfoden er stivere. Medfødt metatarsus varus (kun indaddrejet forfod - ikke virus eller spidsfod)
- Dia.: Rtg. normalt ikke nødvendig. TC-vinklen mindst 20 (20-50) grader på, på orsoplantaroptagelse mindst 25 (25-50) grader. Summen af de to vinkler skal være over 40 grader (se figurer s. 650). Ved klumpfod er disse reducerede og evt. negative. Vinklen mellem talusaksen og 1. metatarsalakse skal være 0-20 grader.
3
Q
Hvordan behandler man klumpfod?
A
- Tidlig redressering indenfor 7-10 dage. Ponsetis metode. Gentagne manipulationer af få minutters varighed hver uge. Langsom udvikling for at undgå hudproblemer. Retineres med en høj cirkulær gipsbandage. 90% har stadig spidsrod efter korrektionen af virus-komponenten. Disse får lavet tenotomi af akillessenen. Efterfølgende gips i 3 uger. Dernæst ortose behandling med foden i en 65 graders udaddrejet vinkel indtil 4 år.
- Kan få gode resultater selvom beh. først startes i 9 mdr alderen
- Recidiv –> OP - gennemskær de fibrøse væv
- 90 % får normal funktion. Men muskulær hypotrofi persisterer. Afficeret fod vil blive kortere end normal fod
- Ved de helt dårlige klumfodsdeformiteter: folængelsesteknin ad modum ilizarov
4
Q
Hvilke senkomplikationer til klumpfod ses der?
A
- Persisterende eller recidiverende fejlstillinger
5
Q
Karakteriser intoing hos børn
A
Fødderne peger indad under gang i forhold til gangsretningens akse (retningen som barnet bevæger sig i)
Føddernes rotation indad eller udad under gang er et resultat af rotationsforholdene på tre niveauer
Fødderne
- Forfodsadduktion (bønneformet fod), som hyppigt ses i spædbarnsalderen, kan bidrage til in-toeing
Underben
- Underbenene kan rotere indad (intern tibiatorsion) eller udad (ekstern tibiatorsion) og kan bidrage til hhv. in-toeing eller out-toeing
Lår
- Rotationsforholdene på låret bidrager også til fodens stilling under gang. Øget anteversion af collum bidrager til in-toeing og nedsat anteversion (retrotorsion) bidrager til out-toeing
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/symptomer-og-tegn/in-toeing-og-out-toeing/
6
Q
Hvilke andre medfødte foddeformiteter/fejlstillinger findes der (udover klumpfod og platfod)?
A
- Medfødt hælfod (foden står i dorsalfleksion og eversion. Fejlstilling med god prognose)
- Medfødt konveks pes valgus / vertikal talus (dorsal og lateral subluksation af det talokalkaneonavikulære led)
- Spidsfod / pes equinus (kort triceps surae-muskel / stram akillessene. Denne skal forlænges konservativt eller OP. Overvej neurologisk årsag)
- Hulfod / pes cavus (accentuering af fodens længdebue, som er kortere og dybere end normalt –> caves fod og klostilling. Obs. neurologisk årsag)
- Metatarsus varus (kongenit deformitet, hvor forfoden devierer medialt oftest pga. isoleret fejlstilling i tarsemetartasalled).
- Coalitio (mere eller mindre komplet, ossøs eller fibrøs sammenvoksning mellem to eller flere tarsalknogler. Kan være med platfodsdeformitet)
- Morbus Köhler (juvenil osteokondrose i os naviculare = aseptisknekrose af ukendt genese. Aflastning. Forsvinder på uger. God prognose)
- Morbus Freiberg / Morbus Köhler II (osteokondrose/osteochondritis dissecans i 2. ellen 3. metatarsalhoved. Yngre kvinder. Forfodssmerter. God prognose. ingen beh. evt. aflastende indlæg)
- Morbus Sever (traktionsapofysit lokaliseret til calcanei-apofysen - ligesom Morbus Osgood-Schlatter)
- Accesoriske knogler (fig. 5.505, s. 661. Excideres ved symptomer)
- Syndaktyli (Komplet eller inkomplet. Alene kosmetisk aspekt. Deler dem)
- Makrodaktyli (kongenit kæmpevækst af en eller flere tæer. resektion eller amputation)
7
Q
Karakteriser platfod / pes planus
A
- Fodens længdebue er reduceret eller helt udslettet –> vægtoverføring til foden i dens helhed. Ofte samtidig valgus (pes planovalgus). Primær (medfødt. Kan ses sammen med udadrotation eller genu valgum eller vertikal talus). Sekundær skyldes kort akillessene eller neurologisk.
- Obs! Fleksibel platfod = når hælen holdes i neutralstilling, ses mediale fodbue normal. Træder frem, når pt. står på tæer, eller man løfter storetået, når pt. står almindeligt. Er et fysiologisk belastningsmønster indtil 4-5 års alderen.
- 10-15% af voksne har platfod
- Almindeligt forekommende
- Symptomfri ved børn. Gå på tæer –> hæl drejer i virus ved fleksibel type. undersøg akillessenen og fodtøjet. Evt. neurologisk uns. Voksne får smerter. Evt. rtg.
- Beh.: evt. OP hvis kompliceret. OP kan være besværlig. Kan evt. lave Grices artrodese ved børn fra og med 6 år med neurologisk lidelse. Kan desuden evt. lave forlængelsesosteotomi af calcaneus.
Voksne: skal kun behandles, hvis den er symptomgivende. Indlæg eller evt. subtaloartrodese.
8
Q
Hvilke degenerative lidelser ses der i foden?
A
- Knyster
- Små tæers deformiteter (forkert fodtøj)
- Artrose
9
Q
Hvad er karakteristisk for reumatoid artrit i foden?
A
- Hyppigst involverede led: tæernes grundled, bagfodens led, ankelleddet
- Symptomer og beh. som vanligt. Desuden:
- Platfod, hallux valgus, hammertåstilling, samt (sub)luksationer. sekundær artrose. Atrofi af trædepuder –> hyperkeratose under de afficerede grundled (forfodsnedsynkning)
- Fodtøjskorrektion
- Hyperkeratoser kan fjernes ved resektion af caput på metatarsalerne - radikal forfodsoperation, se fig. 5.521 s. 670.
- Førstevalg ved ankelaffektion er alloplastik, kombineres med tripledese
10
Q
Karakteriser knyster
A
- Irriteret slimsæk over en af fodens naturlige fremspring - kronisk eller recidiverende inflammation af sækken, og pseudoeksostose af knoglefremspringet. Skyldes tryk for fodtøjet. Kan ledsages af en valgusfejlstilling af storetåen = hallux valgus.
- Kvinder.
- Objektivt + Rtg for slidgigt.
- Beh.: Konservativ = ændrer fodtøj, eller OP = mindske det benede fremspring + osteotomi og kapsel opstramning for at mindske hallux valgus (des mere proksimalt på metatarsaen osteotomien laves, jo større er korrektionsevnen). Mest anvendt er en Chevron osteotomi (se s. 663, fig. 5.508)
- Medfødt hallux-valgus kan OP med kileosteotomi på grundstykket
- Juvenil hallux valgus: fejlstilling + skråt lateralt orienteret ledflade - sideforskydning og vinkelopretning
11
Q
Hvordan adskiller artrose i foden sig fra artrose andre steder.
A
- Meget sjældent primær. Oftest sekundær til traumer, fejlstilling, instabilitet og inflammatoriske processer
- Kun i storetåens grundled ses normalt slidgigt - ung alder (30-40 år). Hallux rigidus = eksostose på oversiden af caput af 1. metatars - kan ikke opadbøje storetåen smerter (cheilektomi, se fig. 5.518, s. 669).
- Der ses formændringer og lednære eksostoser, hævelse og skurren i leddene. Ellers ligesom gigt andre steder.
- Beh. fysioterapi, aflastning og ortoser/såler, medicinsk ved spastisk m.m. konservativt. OP: debridement, osteotome, artrodese, resektionsartroplastik og alloplastik
Obs. alloplastik i anklen giver ikke så gode resultater. bevægeligheden bevares, men bedres ikke. artrodese giver ofte et lige så godt resultat, men kan være svært at bruge en speeder i bilen med denne OP. Obs dårlig sårheling, da OP af anklen sker forfra, hvor blodforsyningen er relativt ringe.
Tripleartrodese i bagfoden
12
Q
Hvilke neuromuskulære deformiteter ses der i foden, og hvad kan der gøres?
A
- Slappe og spastiske pareser.
- Kan lave Jones operation for klotåstilling i stpretåen ved hulfod. Se s. 671, fig. 5.522
- Man kan bruge osteotomier, artrodeser, seneforlængelser og seneflytninger
- Dropfod: dropfodsskinne (ortose eller indbygget i fodtøjet), eller OP med flytning af tibialis posteriori senes til fodryggen
13
Q
Hvilken sensorisk osteoartropati ses der i foden?
A
Charcots artropati (Sensorisk neuropati --> dele af fodskelettet bryder sammen uden forudgående traume / ved ganske små traumer). Diabetes er den hyppigste årsag (1% af alle diabetikere). Behadnles ved vægtaflastning og elevation --> inflammetoriske tegn forsvinder hurtigt (kan se det ikke er en osteomyelit). Mål temperaturforskellen mellem rask og syg fod for at estimere sygdomsaktivitet. Bandagering. Ender ofte med facontab, men ikke smerter (neuropati) --> øget risiko for diabetiske fodsål og infektion. Ordentligt tilpasset fodtøj. Evt. OP. men dårlig heling..
14
Q
Hvilke andre tilstande ser man i fod og ankel?
A
- Fejlstillinger af fod og ankel (over 5 graders virus/valgus –> artrose risiko. se s. 674, fig.2.225+5.526 for korrektion af virus og valgus fejlstilling)
- Talokrural impingement
- Tarsaltunnelsyndrom
- Tenosynovitis
- Tendinoser
- Hælsmerter
- Fibromatosis plantaris (godartet dannelse af bindevævsknuder i fascia plantaris - som Dubytrans, bare uden fejlstillinger)
- Forfodssmerter
- Ligtorne
- Sunungual eksostose (udgående fra dorsale del af storetåens yderphalanx)
- Onychogryposis / kroget negl (dysfunktion i selve neglematrix –> danner abnorm fortykket og krum negl. Fjern både negl og neglematrix)
15
Q
Karakteriser ganglier
A
- Udposninger fra ledhinder, senehinder eller slimsække
- Geleagtigt indhold. Kan være generende
- Aspiration eller injektion af steroid. Evt. kirurgisk excision
- Recidiverer hyppigt
