Kap. 4: s. 288-218: Tumorer Flashcards
Hvordan inddeler man tumorer i bevægeapparatet?
- Knogletumorer
- Bløddelstumorer
Hvordan inddeles de maligne tumorer?
- Primære tumorer (fra støttevævet: fedt, nerver, muskler, bindevæv, slimhinder og nerveskeder)
- Sekundære tumorer (metastaser)
Nævn kendte årsager/disponerende faktorer til forskellige sarkomer (5 stk)
- Lymfødem - angiosarkom
- Højdosis strålebehandling - fibrosarkom, malignt fibrøst histiocytom, osteosarkom
- Multible eskostoser - ondrosarkom
- Neurofibromatosis Recklinghausen - malignt schwannom
- Colonpolipose - aggressiv fibromatose
Heraf er multiple eskostoser, neurofibromatose og colonpolipose arvelige
Hvad er multiple eskostoser og colonpolipose?
Eskostose: bensvulst, der udgår fra en knogles overflade
Colonpolipose: familiær colon polyp type (?)
Hvor mange sarkomer ser man årligt i DK?
Ca. 300 nye tilfælde om året.
- Ca 100 heraf er lokaliseret til abdomen og indre organer.
- For knogle/bløddele gælder: 1/3 knoglesarkomer og 2/3 bløddelssarkomer
Hvilke hhv. benigne og maligne tumorer findes i det følgende væv?
1) Perifer nerve
2) Fedtvæv
3) Fibrøst bindevæv
4) Muskelvæv
5) Synovialt væv
6) Karvæv
7) Andre
Benigne:
1) Neurofibrom
2) Lipom
3) Fibrom, histiocytom
4) Leiomyom, Rabdomyom
5) Kæmpecelletumor
6) Angiom, lymangiom
7) -
Maligne:
1) Malignt Schwannom
2) Liposarkom
3) Fibrosarkom, Malignt fibröst histiocytom
4) Leiomyosarkom, Rabdomyosarkom
5) Synovialsarkom
6) Angiosarkom, lymfangiosarkom
7) Epiteloidt sarkom
Se s. 289, tabel 4.14
Hvordan undersøges tumor?
Vurderes i lysmikroskopi efter forudgående afkalkning (knogle), indstøbning i paraffin og farvning
Hvilke kromosomændringer ses typisk for hhv. Ewing-familien og det synoviale sarkom?
Ewing: Kromosomtranslokation t(11;22)(q24;q12)
Det synoviale sarkom: Kromosomtranslokation (X;18)
Hvordan inddeles de benigne primære tumorer?
- Statiske tumorer (vokser ikke)
- Aktive tumorer (vokser langsomt)
- Aggressive tumorer (vokser invasivt)
Hvordan er de maligne tumorer karakteriseret?
Kaldes sarkomer. Vokser invasivt og metastaserer primært hæmatogent til lungerne.
Inddeles i lavmaligne (grad I) og højmaligne (grad II og III)
Hvordan ser 5-års overlevelsen ud for hhv. grad I og III tumorer
Grad I: 90-95%
Grad III: 40-60%
Få lungemetastaser, de kan fjernes fuldstændigt: 40%
Prognostiske faktorer derudover: Alder, tumorstørrelse og lokalisation
Nævn 5 symptomer / fund, der giver mistanke om sarkom
- Subkutan tumor ober 5 cm i diameter
- Alle bløddelstumorer på eller under fascien
- Bløddelstumor i hurtig vækst
- Palpabel knogletumor
- Dybe vedvarende knoglesmerter uden anden oplagt ortopædkirurgisk årsag
Ved en af disse - henvis til ortopæderne - rig. (knogle), MR (alle). Ved yderligere mistanke, henvis straks til et sarkomcenter til biopsi
Hvad er symptomerne på sarkom?
Sparsomme!
Smerter! Typisk hvile og natlige smerter. Kan også debutere med brud. En voksende tumor - tryk på nerver og kar. Almen symptomer som træthed og vægttab kommer først sent i forløbet. Nattesved er sjældent.
De benigne giver typisk ingen smerter.
Hvilke objektive / biokemiske og rtg. fund gøres der?
Obj.: Tumor størrelse, dybde og evt. fiksation
Biokemisk: Ingenting, eller som infektion. Metastaser fra prostata vil forøge PSA
Rtg.: vigtigt - kan skelne mellem benigne og maligne tumorer.
- Benigne kan have en skleroseret zone eller ballonering af knoglen.
- Maligne giver sløret og uskarp afgrænsning, løfter periost og danner Codmans trekant. Knoglenydannelse i tumor ses som spiculae orienteret ud mod tumors overflade. Løgskælsdannelse (se s. 292, fig. 4.195) hvor tumor løfter periost, danner et tyndt lag knogle, der gennembrydes af tumor, som igen løfter periost og danner tyndt lag knogle, der gnnembrydes osv.
Hvad bruger man CT til?
Osteoidt osteom og lungemetastaser (højmaligne sarkomer)
Beskriv hvilken farve vand og fedt har ved forskellige MR-vægtninger
Vand Fedt
Stir/fat Hvid Sort
T1 Sort Hvidt
T2 Hvidt Grå/hvid
Hvornår bruges MR?
Den optimale undersøgelse ved både knogle og bløddelssarkomer - så altid!
Kan kombineres med kontrast samt forskellige vægtninger - valg af biopsi og behandling. Må ikke lave biopsi/OP før, da dette giver ødem og man ikke kan tolke MR-billedet.
Hvornår bruges PET/CT?
- Ved ukarakteristiske billeder på MR
- Ved atypisk spredning til lymfeknuder (Ewings-sarkom, synovial sarkom, clear cell-sarkom og epiteloidt sarkom)
- Ved spredning til andet væv (Myxoidt liposarkom, lavmalignt fibrosarkom)
- Metastasering til knoglerne kan screenes på denne måde
Hvornår bruges knogleskintigrafi?
Helkropsknogleskintigrafi - erstatter PET/CT.
Metode: er baseret på radioaktivt bifosfonat, og viser de områder med øget knoglenydannelse (er negativ ved tumorer med hurtig knoglenedbrydning uden nævneværdig nydannelse, som ved myelomatose)
Hvordan laves biopsi?
- Nålebiopsi
- Lukket biopsi
Forudgåes af MR. Stikanalen skal fjernes under den efterfølgende OP
Hvordan behandles benigne tumorer?
- Lad dem være (det non-ossificerende fibrom kaldes en “lad mig være”-tumor)
- Fjern ved risiko for frakturer
- Aggressive benigne tumorer behandles som lavmalignt sarkom (aggressiv fibromatose og kæmpecelletumorer i knogler)
Hvordan behandles sarkomer?
- OP (sjældnere amputation end de 30% tidligere)
- Kemo og stråling
Beskriv de 4 grader af margin ved OP
- En intralæsionel margin, når tumor ses et eller flere steder på resektionsfladen (benigne)
- En marginal margin: når tumor kun lige akkurat er fjernet og næsten når helt d til resektionsfladen (benigne)
- En vid margin, når tumor er fjernet med en bræmme af sundt væv omkring hele tumor, inklusive biopsikanal, og der følgeligt er sundt væv overalt i resektionsfladen (maligne)
- Radikal eller kompartmental fjernelse angiver, at tumor er fjernet inklusiv de naturlige barrierer som er fascia, fx hele forreste loge i låret ved en intrakompartmental tumor i denne loge (maligne)
Hvornår bruges hhv adjuverende stråle- og kemoterapi?
Stråling: Bløddelssarkomer og Ewingssarkom
Kemo: Børnetumorerne, osteogent sarkom, Ewings sarkom og rhabdomyosarkom. Gives både før og efter OP.
Kan nogle gange lave lokal kemoterapi med afsnørring af ekstremiteten og ekshrakorporalt kredsløb. Ved udslipning til resten af kredsløbet er det dødeligt. Eller inoperable tumorer.
