Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Ortopædkirurgi > Kap. 1: Diagnostisk metodik > Flashcards

Kap. 1: Diagnostisk metodik Flashcards

1
Q

Hvad er vigtigt at få med i anamnesen ved den akutte traume pt.?

A
  • Tegn på organskade (thorax, kranielæsioner, abdominallæsioner)
  • Forudbestående alvorlig sygdom
  • Allergi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad står ABCDE for?

A
  • Airways
  • Breathing
  • Circulation
  • Disability: Bevidsthedsplan og neurologisk status
  • Exposure: total udvendig gennemgang
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan inddeles sværhedsgraden af smerte?

A

1, let
2, moderat
3, stærk
4, uudholdelig

Der bruges VAS skala fra 1-10 til kvantificering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke 2 former for smerte skelner man mellem mht. tidsaspektet i intermitterende smerter?

A
  • Neuralgiform: Kommer i paroksysmer af sekunders til minutters varighed
  • Ikke-neuralgiform: perioder af timers til dages varighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke andre faktorer skal man tage højde for?

A
  • Natlig
  • Hvilesmerter
  • Funktionssmerter
  • Lokalisation (husk referred pain)

Smertens impact på funktionsniveauet er med til at bestemme, hvilken behandling, man vælger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udover smerte, hvad tjekker man så?

A
  • Abnorm ledbevægelighed
  • Deformitet eller intumescens
  • Nedsat kraft
  • Styringsbesvær
  • Føleforstyrrelser

De 3 nederste kræver neurologisk undersøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan undersøges den akut tilskadekomne?

A
  • AT (ABCDE)
  • Hoved
  • Hals
  • Thorax
  • Hjerte
  • Lunger
  • Abdomen
  • Anogenitalregionen
  • Speciel ortopædkirurgisk undersøgelse
  • Regional vaskularisation
  • Neurologiske forhold
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad tyder på læsion i det forreste talofibulære ligament?

A

Ømhed foran laterale malleol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan registreres hudens temperatur bedst?

A

Med dorsalsiden af 2. og 3. fingers mellemstykke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kan tyde på menisk læsion?

A

Ømhed på knæets ledlinje efter knætraume

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan undersøges for hhv. valgus løshed og fejlstilling?

A

Se figur 1.8 s. 27

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan ses en fleksionskontraktur i hoften (Thomas’ håndgreb)?

A

Se fig. 1.7. s. 27

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke undersøgelser hører til den ortopædiske undersøgelse?

A
  • Inspektion
  • Palpation
  • Undersøgelse af bevægelighed
  • Specielle undersøgelser
  • Funktionsundersøgelse (aktive bevægelser)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ‘point de repaire’

A

Nærmeste veldefinerede knoglestruktur ved palpation af tumor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan palperes ekstremitetsled perifert for hofte og skulder?

A
  • Først palpation af synovialisbeklædt område
  • Ledlinjerne
  • Ligementerne og hæfte til knoglerne samt de ledrelaterede sener, sensskeder og bursae

Obs. en lokaliseret ømhed vil ofte indikere en patologisk tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan undersøges bevægelighed?

A

Cirka skøn eller med vinkelmåler. Hvorderes altid ud fra O-stillingen (den anatomiske hvilestilling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en kontraktur?

A

En reduceret bevægelighed, således a den normale yderstilling ikke kan opnås. Betegnes ved den retning, den patologiske bevægeindskrænkning har udviklet sig i.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kaldes det, når et kontrakt led er blevet helt stift?

A

Ankylose - kan være fibrøs eller ossøs alt efter sammenvoksningens karakter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan graderes muskelstyrke?

A

5, normal
4, god
3, svag (normal bevægelighed mod tyngden, men ikke mod yderligere modstand)
2, meget svag (kan bevæges, men ikke mod tyngden eller let modstand)
1, antydningsvis aktivitet
0, ingen

Se tabel 1.1 s. 28 for specifikationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad skal altid undersøges ved længere dysfunktion af et led?

A

De proksimalt beliggende muskler (i henhold til leddet) - obs. atrofi. Bestem gerne muskelatrofien ved udmåling - cirkumferences af syg vs. rask side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan måles håndkraften?

A

Med dynamometer

22
Q

Hvordan udmåles ekstremitetslængden?

A

Se figur 1.10 s. 29

  • Den reelle forkortning: Differencen mellem den målte afstand på højre og venstre side
  • Den praktiske forkortning: Afstanden fra umbilicus til spidsen af mediale malleol - i liggende leje.

Den reelle længde påvirkes ikke af fraktur i hofte eller knæ, men det gør den praktiske.

23
Q

Hvad er en spotmåling?

A

Måling af ekstremitetslængden ud fra rtg. over hofter, knæ og fodled

24
Q

Hvad er sikre fraktur tegn?

A

Abnorm bevægelighed med følelse af strepitus (en knækkende fornemmelse)

25
Q

Hvordan vurderes cirkulationen?

A
  • Hudens farve
  • Kapillærfyldning
  • Perifer puls
26
Q

Hvad kalder de selvpåførte/psykiske lidelser her?

A

Konversionsfænomener

27
Q

Hvordan laves en rygundersøgelse?

A

Se s. 31-32, figur 1.11 s. 32 samt fig. 1.12 s. 33

Husk desuden reflekserne!

28
Q

Hvordan laves en skulderundersøgelse?

A

Se s. 32-34, fig. 1.13

29
Q

Hvordan undersøges overarmen?

A

Inspektion og cirkumferens måling

30
Q

Hvad er virus og valgus ved albueleddet?

A

Varus: underarmen vinkler ind mod kroppen
Valgus: Underarmen vinkler væk fra kroppen

31
Q

Hvordan ser albuen ud bagfra (normalt)?

A

Ligesidet trekant

32
Q

Hvor meget kan man supinere/pronere?

A

80 grader til hver side - yngre kvinder ofte 10-15 grader mere. se fig. 1.15 s. 35

33
Q

Hvordan undersøges håndleddet?

A

Se s-35

34
Q

Hvordan undersøges hånden?

A

Se s. 35-37

  • Grundled skade, hvor fingrene peger i ulnar retning = ulnar fejlstilling i fingergrundled
35
Q

Hvad er normalt den mindste afstand, der kan diskrimineres mellem to punkter på pulpa (2-punktsdiskrimination)?

A

2 PD (2-3mm på pulpae)

36
Q

Hvordan fremkaldes Tinelfænomenet?

A

Ved perkussion af en nerve - paræstesier føles ud i pågældende nerved udbredningsområde, hvis der er neuromdannelse eller nervekompression - rykker distant i takt med nervegregeneration.

37
Q

Hvad er Allens test?

A

Kompriomer både a. radialis og ulnaris. Pt. knytter hånd til den bliver hvid. Skiftevis a. ulnaris og radialis testes.

38
Q

Hvordan tester man bevægeligheden i hoften?

A

Se fig. 1.20 s.37. Se desuden s. 37-38.

Tester gluteus medius - kan ikke holde modsidige hofte oppe ved stand på det “syge ben”

39
Q

Hvordan laves Trandelburgs test?

A

Se s. 38, fig. 1.22

40
Q

Hvordan undersøger man låret?

A

Inspektion, cirkumferens, palpation

41
Q

Hvordan undersøges knæet?

A

Se s. 38-41 (illustrationer)

  • Patella anslag
  • Bevægelighed
  • Sideløshed
  • Varus/valgus
42
Q

Hvilke tests kan man bruge til at teste meniskene?

A

Appleys test og McMurrays test

43
Q

Hvordan undersøges underbenet?

A
  • Inspektion
  • Palpation
  • Cikumferansmåling på det tykkeste sted.

Obs. DVT - Homan’s tegn: lægsmerter ved passi ekstension af foden

44
Q

Hvordan undersøges anklen?

A

Se s. 42-43 samt figurer

45
Q

Hvordan undersøges foden?

A

Se s. 43-44 inkl. figurer

46
Q

Hvornår bruger man CT?

A
  • Multitraumepatienter
  • Frakturer og luksationer
  • Osteoide osteomer
  • Kontraindikationer for MR (med i.v. kontrast)
  • Infektiøse skeletale forandringer
  • Fistler (kontrastindprøjtning i fistelgange)
  • Sternoclavikulær regionen (svær at se med konventionel rig.)
  • CT-vejledte procedurer
47
Q

Hvornår bruger man MR?

A
  • Led og columnapatologi
  • Bløddelstumorer
  • Knogletumores udbredning
  • Osteomyelit
  • Septisk artrit og/eller spondylit
  • Fraktur, osteokondral læsion eller osteonekrose ed mangelfuld konventionel rig
  • Scaphoideumfraktur
  • Truamatiske eller degenerative forandirnger i bløddele (UL er dog førstevalg)
48
Q

Hvornår bruges UL?

A
  • Ledansamlinger
  • Cyster/ganglier
  • Tenosynovitter
  • Muskel/sens læsioner
  • Hæmatomer
  • Hofteledinstabilitet/luksation ved nyfødte
  • Karpatologi (doppler)
  • Ul-vejledte procedurer
49
Q

Hvad er artrografi?

A

Fremstiller de intraartikulære strukturer ved gennemlysningsbejledt at sprøjt kontraststof ind i leddet, inden der udføres billeddiagnostisk procedure

Bruges til påvisning af forbindelse mellem led og periartikulær ansamling. Kan bruges sammen med MR

50
Q

Hvilke andre billeddiagnostiskemetoder findes der?

A
  • Arteriografi
  • Flebografi (venesystemet)
  • Myelografi (I subarachnoidalrummet)
  • Fistulografi
  • Biopsi
  • Knogleskintigrafi, SPECT, PET (malignitet)
  • Leukocyt-skintigrafi/SPECT (radioaktivt mærkede autologe leukocytter - brukes til osteomyelit)
51
Q

Hvilke andre diagnostiske metoder findes der?

A
  • Artroskopi
  • Diagnostisk blokade (1/3 får placebo lindring)
  • Elektrodiagnostik, ved neurologerne (elektroneurografi, elektromyografi, somatosensoriske evolerede potentialer)

Ortopædkirurgi (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions