Kap. 1: Diagnostisk metodik Flashcards
Hvad er vigtigt at få med i anamnesen ved den akutte traume pt.?
- Tegn på organskade (thorax, kranielæsioner, abdominallæsioner)
- Forudbestående alvorlig sygdom
- Allergi
Hvad står ABCDE for?
- Airways
- Breathing
- Circulation
- Disability: Bevidsthedsplan og neurologisk status
- Exposure: total udvendig gennemgang
Hvordan inddeles sværhedsgraden af smerte?
1, let
2, moderat
3, stærk
4, uudholdelig
Der bruges VAS skala fra 1-10 til kvantificering
Hvilke 2 former for smerte skelner man mellem mht. tidsaspektet i intermitterende smerter?
- Neuralgiform: Kommer i paroksysmer af sekunders til minutters varighed
- Ikke-neuralgiform: perioder af timers til dages varighed
Hvilke andre faktorer skal man tage højde for?
- Natlig
- Hvilesmerter
- Funktionssmerter
- Lokalisation (husk referred pain)
Smertens impact på funktionsniveauet er med til at bestemme, hvilken behandling, man vælger.
Udover smerte, hvad tjekker man så?
- Abnorm ledbevægelighed
- Deformitet eller intumescens
- Nedsat kraft
- Styringsbesvær
- Føleforstyrrelser
De 3 nederste kræver neurologisk undersøgelse
Hvordan undersøges den akut tilskadekomne?
- AT (ABCDE)
- Hoved
- Hals
- Thorax
- Hjerte
- Lunger
- Abdomen
- Anogenitalregionen
- Speciel ortopædkirurgisk undersøgelse
- Regional vaskularisation
- Neurologiske forhold
Hvad tyder på læsion i det forreste talofibulære ligament?
Ømhed foran laterale malleol
Hvordan registreres hudens temperatur bedst?
Med dorsalsiden af 2. og 3. fingers mellemstykke
Hvad kan tyde på menisk læsion?
Ømhed på knæets ledlinje efter knætraume
Hvordan undersøges for hhv. valgus løshed og fejlstilling?
Se figur 1.8 s. 27
Hvordan ses en fleksionskontraktur i hoften (Thomas’ håndgreb)?
Se fig. 1.7. s. 27
Hvilke undersøgelser hører til den ortopædiske undersøgelse?
- Inspektion
- Palpation
- Undersøgelse af bevægelighed
- Specielle undersøgelser
- Funktionsundersøgelse (aktive bevægelser)
Hvad er ‘point de repaire’
Nærmeste veldefinerede knoglestruktur ved palpation af tumor
Hvordan palperes ekstremitetsled perifert for hofte og skulder?
- Først palpation af synovialisbeklædt område
- Ledlinjerne
- Ligementerne og hæfte til knoglerne samt de ledrelaterede sener, sensskeder og bursae
Obs. en lokaliseret ømhed vil ofte indikere en patologisk tilstand.
Hvordan undersøges bevægelighed?
Cirka skøn eller med vinkelmåler. Hvorderes altid ud fra O-stillingen (den anatomiske hvilestilling)
Hvad er en kontraktur?
En reduceret bevægelighed, således a den normale yderstilling ikke kan opnås. Betegnes ved den retning, den patologiske bevægeindskrænkning har udviklet sig i.
Hvad kaldes det, når et kontrakt led er blevet helt stift?
Ankylose - kan være fibrøs eller ossøs alt efter sammenvoksningens karakter
Hvordan graderes muskelstyrke?
5, normal
4, god
3, svag (normal bevægelighed mod tyngden, men ikke mod yderligere modstand)
2, meget svag (kan bevæges, men ikke mod tyngden eller let modstand)
1, antydningsvis aktivitet
0, ingen
Se tabel 1.1 s. 28 for specifikationer
Hvad skal altid undersøges ved længere dysfunktion af et led?
De proksimalt beliggende muskler (i henhold til leddet) - obs. atrofi. Bestem gerne muskelatrofien ved udmåling - cirkumferences af syg vs. rask side
Hvordan måles håndkraften?
Med dynamometer
Hvordan udmåles ekstremitetslængden?
Se figur 1.10 s. 29
- Den reelle forkortning: Differencen mellem den målte afstand på højre og venstre side
- Den praktiske forkortning: Afstanden fra umbilicus til spidsen af mediale malleol - i liggende leje.
Den reelle længde påvirkes ikke af fraktur i hofte eller knæ, men det gør den praktiske.
Hvad er en spotmåling?
Måling af ekstremitetslængden ud fra rtg. over hofter, knæ og fodled
Hvad er sikre fraktur tegn?
Abnorm bevægelighed med følelse af strepitus (en knækkende fornemmelse)
Hvordan vurderes cirkulationen?
- Hudens farve
- Kapillærfyldning
- Perifer puls
Hvad kalder de selvpåførte/psykiske lidelser her?
Konversionsfænomener
Hvordan laves en rygundersøgelse?
Se s. 31-32, figur 1.11 s. 32 samt fig. 1.12 s. 33
Husk desuden reflekserne!
Hvordan laves en skulderundersøgelse?
Se s. 32-34, fig. 1.13
Hvordan undersøges overarmen?
Inspektion og cirkumferens måling
Hvad er virus og valgus ved albueleddet?
Varus: underarmen vinkler ind mod kroppen
Valgus: Underarmen vinkler væk fra kroppen
Hvordan ser albuen ud bagfra (normalt)?
Ligesidet trekant
Hvor meget kan man supinere/pronere?
80 grader til hver side - yngre kvinder ofte 10-15 grader mere. se fig. 1.15 s. 35
Hvordan undersøges håndleddet?
Se s-35
Hvordan undersøges hånden?
Se s. 35-37
- Grundled skade, hvor fingrene peger i ulnar retning = ulnar fejlstilling i fingergrundled
Hvad er normalt den mindste afstand, der kan diskrimineres mellem to punkter på pulpa (2-punktsdiskrimination)?
2 PD (2-3mm på pulpae)
Hvordan fremkaldes Tinelfænomenet?
Ved perkussion af en nerve - paræstesier føles ud i pågældende nerved udbredningsområde, hvis der er neuromdannelse eller nervekompression - rykker distant i takt med nervegregeneration.
Hvad er Allens test?
Kompriomer både a. radialis og ulnaris. Pt. knytter hånd til den bliver hvid. Skiftevis a. ulnaris og radialis testes.
Hvordan tester man bevægeligheden i hoften?
Se fig. 1.20 s.37. Se desuden s. 37-38.
Tester gluteus medius - kan ikke holde modsidige hofte oppe ved stand på det “syge ben”
Hvordan laves Trandelburgs test?
Se s. 38, fig. 1.22
Hvordan undersøger man låret?
Inspektion, cirkumferens, palpation
Hvordan undersøges knæet?
Se s. 38-41 (illustrationer)
- Patella anslag
- Bevægelighed
- Sideløshed
- Varus/valgus
Hvilke tests kan man bruge til at teste meniskene?
Appleys test og McMurrays test
Hvordan undersøges underbenet?
- Inspektion
- Palpation
- Cikumferansmåling på det tykkeste sted.
Obs. DVT - Homan’s tegn: lægsmerter ved passi ekstension af foden
Hvordan undersøges anklen?
Se s. 42-43 samt figurer
Hvordan undersøges foden?
Se s. 43-44 inkl. figurer
Hvornår bruger man CT?
- Multitraumepatienter
- Frakturer og luksationer
- Osteoide osteomer
- Kontraindikationer for MR (med i.v. kontrast)
- Infektiøse skeletale forandringer
- Fistler (kontrastindprøjtning i fistelgange)
- Sternoclavikulær regionen (svær at se med konventionel rig.)
- CT-vejledte procedurer
Hvornår bruger man MR?
- Led og columnapatologi
- Bløddelstumorer
- Knogletumores udbredning
- Osteomyelit
- Septisk artrit og/eller spondylit
- Fraktur, osteokondral læsion eller osteonekrose ed mangelfuld konventionel rig
- Scaphoideumfraktur
- Truamatiske eller degenerative forandirnger i bløddele (UL er dog førstevalg)
Hvornår bruges UL?
- Ledansamlinger
- Cyster/ganglier
- Tenosynovitter
- Muskel/sens læsioner
- Hæmatomer
- Hofteledinstabilitet/luksation ved nyfødte
- Karpatologi (doppler)
- Ul-vejledte procedurer
Hvad er artrografi?
Fremstiller de intraartikulære strukturer ved gennemlysningsbejledt at sprøjt kontraststof ind i leddet, inden der udføres billeddiagnostisk procedure
Bruges til påvisning af forbindelse mellem led og periartikulær ansamling. Kan bruges sammen med MR
Hvilke andre billeddiagnostiskemetoder findes der?
- Arteriografi
- Flebografi (venesystemet)
- Myelografi (I subarachnoidalrummet)
- Fistulografi
- Biopsi
- Knogleskintigrafi, SPECT, PET (malignitet)
- Leukocyt-skintigrafi/SPECT (radioaktivt mærkede autologe leukocytter - brukes til osteomyelit)
Hvilke andre diagnostiske metoder findes der?
- Artroskopi
- Diagnostisk blokade (1/3 får placebo lindring)
- Elektrodiagnostik, ved neurologerne (elektroneurografi, elektromyografi, somatosensoriske evolerede potentialer)
