Kap. 4 (s. 204-219): Amputationer Og Proteseforsyning

Question 1

Hvordan forebygges amputationer?

Answer 1

Fodterapi hos diabetikere
Karkirugiske operationer
Sårpleje

Question 2

Antal amputationer i DK pr år?

Answer 2

30/100.000

Question 3

Hyppigste årsag til amputation? Andre årsager?

Answer 3

Aterosklerotisk iskæmi. 1/3 er diabetikere.

Andre=traume, tumor, post OP komplikation, aflastende ved anden sygdom, embolier fra sepsis, nekrotiserebde fascitis

Question 4

Symptomer på iskæmi?

Answer 4

• Claudicatio Intermittens
• Forværring ved elevation af ben
• Rød eller cyanoyisk afglattet hud
• Kroniske sår, evt. gangræn

Question 5

Hvad er forskellen op våd og tør gangræn?

Answer 5

Våd er inficeret og der frigives toksiner. Det kan medføre feber, påvirket almentilstand og multi organsvigt.

Ved tør bliver vævet sort og mumificeret.

Question 6

Hvorfor får diabetikere distale sår?

Answer 6

• Både mikro og makro angiopati med aterosklerose og stive kar
• Iskæmi—>huden er følsom for tryk
• Neuropati—>nedsat følesans
• Nedsat vævsregenerationsevne

Question 7

Hvad er en tåblodtryksmåling?

Answer 7

Det er egentlig en hudblodtryksmåling via. en elektrose under manchetten.

Question 8

Hvad skal man gøre inden en amputation?

Answer 8

• Vurdere indikation: Kan patienten holde til det fysisk og psykisk? Har der været karkirurgisk vurdering med angiografi? Pulsforhold, sår, infektion, ødem, tåblodtryk, helingspotentiale, protese efter?
• Beslutte niveau: så distalt som muligt med lav komplikationsrisiko
• Paraklinik: Hgb, væsketal, leukocytter of diff tælling, SR, CRP, glucose, EKG, røntgen thorax, urin stix
• Lavmolekylær heparin som trombe profylakse
• Antibiotika profylakse

Question 9

Hvad skal hudblodtrykket være på det niveau man operere?

Answer 9

30mmHg

MEN falsk forhøjet ved diabetikere pga. stive kar

Question 10

Hvad øger risiko for komplikationer?

Answer 10

Dårlig almentilstand
Diabetes
Hjertekar sygdom
Dårlig ernæringstilstand

Question 11

Hvor kan man amputere?

Answer 11

• Tå
• Forfod
• Mellemfod
• Crus
• Knæ
• Femur
• Hofte
• Finger
• Hånd
• Underarm
• Albue
• Overarm
• Skulder

Question 12

Hvorfor vælger man fx. Amputation på lønniveau hos patienter der ikke skal have protese efter?

Answer 12

Der kommer tit artrose i stumperne og man undgår stort set muskeloverskæring(m. Quadriceps femoris fortsætter dog)

Question 13

Hvorfor er der særlig stor infektionsrisiko ved hofteamputationer(hofteeksartikulation, hemipelvektomi)?

Answer 13

Blodkarrene kuperes intrapelvint. Særligt hvis a. Iliaca interna involveres forsvinder hovedblodforsyning—>kun kollateral—>iskæmi og nekrose—>infektion

Question 14

Beskriv udførelsen af en amputation?

Answer 14

• Fiskemunds incision (hellere for stor end for lille) tegn først., så brænd gennem hud
• skær med en stor kniv i et smooth snit i muskel
• komprimer for blødning (hæmatomer øger komplikationsrisiko)
• periost frirougineres
• knogle saves over med giggli sav
• Knoglerne afglattes med rasp eller sav
• der skylles og anlægges dræn
• der lukkes med suturer (uden stramning!!! Må gerne gabe lidt, skal nok falde på plads)
• der anlægges kompression

Question 15

Hvad gør man postoperativt?

Answer 15

Omhyggelig sårpleje
Forebyggelse af tryksår
Smertebehandling evt med epiduralt kateter

Question 16

Komplikationer til amputation?

Answer 16

5-30% får dem
Sårnekrose og infektion
Fantomsmerter eller stumpsmerter

Question 17

Hvormange får fantomsmerter og hvordan behandles de?

Answer 17

70-80%

Med TCA og gabapentin/pregabalin

Question 18

Hvad gør man inden protese påsætning?

Answer 18

• Beslutter protese type: hvad er funktionsniveauet, udsigterne og målet?
• Komprimerer stumpen så den bliver konisk og velegnet til protese.
• Tester med prøveprotese.
• 6 uger efter fås endelig protese. Der trænes med fys evt under indlæggelse.
• evt justeringer ved bandagist.

Question 19

Hvordan er energiforbruget hos protese bærere sammenlignet med ikke-protese bærere?

Answer 19

Øget! 60% højere for femurprotese. Kræver tidlig aktiv genoptræning.

Question 20

Hvilken type amputation er den hyppigst foretagede?

Answer 20

Crus

Question 21

Hvem får osseointegrerede proteser? Hvor lang tid tager det? Er det godt? Hvorfor?

Answer 21

Velfungerende kredsløbspatienter hvor hylsterproteserne ikke passer. Fx pga tryksår, ødem, sved, siddeproblemer, meget kort stump. Sidder urørt i 6 måneder efter OP. Derefter gradvis øgning af belastning. Giver osseoperception —> bedre gang. Nemmere at tage på, lavere energiforbrug.

Question 22

Komplikationer til proteser?

Answer 22

• Muskelsvind af stump —> justering
• Hudskade
• Iskæmiske smerter
• Refleksdystrofi (rødme, hævelse, smerter ved de mindste berøringer)
• Kontraktur
• Neuromer
• Psykiske problemer
• Løsning
• Infektion

Question 23

Hvad er vigtigt mht. aktive overekstremitets proteser?

Answer 23

• Tidlig og konsistent brug
• Træning af muskulær kontrol
• Samarbejde mellem forældre, pædagoger osv.