Kap. 5: Ryg s. 327-343: Cervikal discus, spondylosis cervikalis, skoliose Flashcards

1
Q

Beskriv ryggens forløb i siddeplan (sagittalt snit)

A

Øverst ses en cervikal lordose, dernæst en torakal kyfose andragende 20-40 grader, og nederst ses en lændelordose på ca. 50 grader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er den spinopelvine balance

A

Normalt vil en lodlinje ned gennem C7 passere lige bag hofteleddets rotationsakse. Afstanden mellem lodlinjen og aksen er den spinopelvine balance, som skal være positiv, for at undgå udtrætning af rygmuskler og abnorm belastning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er torticollis?

A

En klinisk diagnose omfattende kipning og rotationsfejlstilling af hovedet. (beh. af kongenit = tidlig manipolation eller gennemskæring af sternocleidomastoideus muskulaturen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår er der mest belastning af discus i lænderyggen - stående eller siddende stilling?

A

Siddende stilling.

Se s. 328, fig. 5.3 for flere eksempler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er Morbus Klippel-Feil?

A

En ikke-arvelig, kongenit deformitet i halscolumna, ved hvilken hvirvellæegemerne er abnormt anlagte, ofte således at to eller flere hvirvler er helt eller delvist sammenvoksede. Ingen behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Karakteriser den akutte cervikale diskusprolaps

  • Epidemiologi
  • Symptomer
  • Kliniske fund
  • Hvor sidder discus prolapset typisk? (niveau)
A
  • 40-60 års alderen. Hos 80% opstår den akutte, bløde, laterale diskusprolaps ved direkte eller indirekte traume (chauffør, der drejer hovedet hurtigt)
  • Smerter i nakken med udstråling til overekstremiteterne
  • Indskrænket bevægelighed, reflekstab, sensibilitetestab over det relevante dermatom. Ved længerevarende tilfælde kan ses muskelparese og fascikulationer.
  • Efter hyppighed: C5/C6 eller C6/C7, C4/C5, C3/C4, C7/Th1
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv fundende ved C5/C6-prolapser

A

Radikulære smerterne i armen, undertiden til håndleddet, med svækkelse af albuefleksorer, såvel som håndledsfleksorer. Radialisreflekserne kan være svækkede. Funktionstabene svarer til affektion af C6-nerveroden, sensibilitetstab på radialsiden af underarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv fundene ved C4/C5 prolaps

A

C5-roden er afficeret med radierende smerter til skulder og overarm, evt. med svækkelse af deltoideusmuskulaturen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv fundene ved C6/C7 prolaps

A

Påvirkning af C7. Smerterne stråler ned til de midterste fingre, og der er svækkelse af håndledsfleksion og -ekstension, bortfald ad radialisrefleks og tricepsrefleks, undertiden tricepsmuskelsvækkelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv fundene ved C7/Th1 prolaps

A

Smerter ned på ulnarsiden af antebrachium, i lillefingeren med svækkelse af fingerfleksorer og ekstensorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kan man se ved centrale prolapser?

A

Kompromitteret funktion af medulla: tetra- eller paraplegi. Fornemmelse af at gå på vat, svækkelse i benene, hypæstesi, pareser, spasticitet og positiv Babinski.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan behandles en akut stor midtlinjeprolaps (verificeret akut med MR)?

A

Akut indgreb forfra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan behandles den laterale, cervikale diskusprolaps?

Hvad er prognosen for kirurgien?

A

Konservativt. Dages sengeleje evt. kompletteret med stræk, op til 10 kg på hovedet. Halskrave i nogle uger. Manglende bedring efter 3-6 uger –> MR eller cervikal myelografi/CT.

Ved overensstemmelse mellem klinik og billedefund, kan man lave OP forfra. Udrømning af diskus og dekompression af rødder. Forreste spondylodese med cage eller knoglespange (Smith-Robinsons teknik), suppleret med en stabiliserende skinne.
Lateralt placerade diskusprolapser –> laminotomi bagfra.
Proteser under udforskning.

Prognose: 80-90 % vil have gode resultater - bedst effekt ved radikulære symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Karakteriser Spondylosis cervikalis

  • Definer
  • Hvor henne?
  • Klinikken
  • Hvad med ældre?
  • Diagnostik
A
  • Det drejer sig primært om diskusdegeneration og interkorporal spondylose, mens forandringerne i intervertebralleddene kommer på et lidt senere tidspunkt. Osteofytdannelse kan medføre forsnævring af foramina intervertebralia og spinalkanalen - 8-talskonfiguration.
  • Den nederste del af cervikalcolumna
  • Smerter i nakkeregionen og indskrænket bevægelighed. Evt. smerteudstråling til skulderregionen og hele OE. Intermitterende føleforstyrrelser længere perifert, men sjældent pareser. Smerter værst om natten (drejer hovedet). 10% har degenerative forandringer i lænderyggen. Kan se svimmelhed, nystagmus, bevidsthedssvækkelse ved 25% grundet vaskulær insufficiens.
  • Ældre: medullar, mueloplastiske forandringer i med progredierende spastisk gang, evt. kombineret med progressivt funktionstab af OE og svære nakkesmerter. Især Asiater
  • MR
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan behandles spondylosis cervikalis?

A
  • Lette tilfælde: analgetika, varmebehandling, evt. halskrave
  • Over 3 mdr neuroradiologisk undersøgelse mhp. OP
  • Anterior dekompression med interkorporal knoglespange (ad modum Smith-Robinson)
  • Laminoplastik ved cervikal myelopati og stenose over 2 niveauer uden kyfose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilket cervikal niveau påvirkes typisk af Reumatoid artrit?

A

C1/C2. Ved instabilitet (over 3 mm mellem dens og atlas) er mortaliteten 50% indenfor det første år. Halskrave virker ikke. Skal have OP.

17
Q

Inddel skolioser

A

Non-strukturelle skolioser

  • Statiske (benlængdeforskel)
  • Postural (Holdningsbetinget - forsvinder ved liggende/siddende tilling)
  • Ischias (smertebetinget - kontrakt muskulatur - forværres ved foroverbøjning - obs. underliggende patologi)
  • Inflammatorisk (appendicitis)

Strukturelle skolioser

  • Idiopatiske
  • Kongenitte
  • Neuromuskulære
  • Neurofibromatose
  • Mesenkymale lidelser
  • Sekundære skolioser

Se s. 333, tab. 5.1

18
Q

Definer skoliose

A

En abnorm krumning af columna i frontalplanet.
Dog har de fleste en tredimensionel deformitet

Non-strukturelle = deformiteten forsvinder, hvis den tilgrundlæggende årsagkan fjernes.

Strukturelle = permanente forandringer

19
Q

Karakteriser de nonstrukturelle skolioser

  • Definition
  • Epidemiologi
A
  • Typisk C-formede kurver lokaliseret thorakolumbalt eller lumbalt uden rotationsdeformitet. Bløde og korrigerbare
  • 6% af alle skolebørn.
  • Obs. ischiasskoliose ved barn i længere tid, kan udvikle sig til en strukturel skoliose
20
Q

Karakteriser den strukturelle skoliose

  • Definition
  • Undersøgelses position
  • Komplikationer
  • Kurvetyper
  • Klassifikation
A
  • Tredimensionel rygdeformitet, karakteriseret ved lateral deviation og rotation af vertebrae og omkringliggende muskulatur og bindevæv. Både corporae og disci er deformerede/kileformede. De roterer samtidig til den konvekse side, mens lamina spinosi roterer til den modsatte konkave side
  • Foroverbøjning - deformitet af thorax
  • Affladning af thorax kyfosen kan kompromittere den cardiopulmonale funktion.
  • Kurver: torakale, thorakolumbale og lumbale. Mange er S-formede med flere kurver (hovedkurve og kompensatorisk kurve). 15% har dobbeltkurve = lige store og lige rigide.
  • King-Moe, se s. 335, fig. 5.13
21
Q

Hvad/hvordan skal man undersøge ved en skoliose (obj. undersøgelse)?

A

Foretages korrekt på afklædt, afslappet pt. med vægten på begge fødder og ryggen mod undersøgeren. Observer følgende:

  • Processi spinosi deviation fra midtlinjen
  • Dektro eller sinistrokonveks skoliose samt lokalisation
  • Skulderblandenes lejring
  • Forskel i skulderhøjde eller flankevider
  • Balance
  • Lodundersøgelse af kroppens frontale ligevægt
  • Forskydning af balncepunktet kaldes dekompensation
  • Skoliometer til mål af asymmetri mellem bryst- og lænderyg
  • Café au lait pletter
  • Neurologisk undersøgelse af OE og UE
22
Q

Hvordan måles dekompensation?

A

Med en lodlinje fra C7 og ned til midtlinjen af crena ani

23
Q

Hvad indebærer en screeningsundersøgelse for skoliose?

A

Fotostereometri (Moire), der giver hurtig visuel vurdering af asymmetri, se s. 336, fig. 5.14. Eller med skoliometer, fig. 5.1 s. 336. Torsionsvinkel på over 7 grader er en betydende skoliose (se ved 3%).
Bør finde sted i 10-12 års alderen.
Screening laves ikke i DK.

24
Q

Hvilke billeddannende modaliteter bruger man til skoliose diagnostik?

A

Rtg. I frontal og sideplan, stående. Kan laves under forskellige andre positioner også. Cobbs metode til vinkelmåling (fig. 5.16, s. 337)

MR ved kongenitte malformationer, sinistrokonveks torakal kurve samt ved smet og neurologiske udfald.

Rtg. alder bestemmes ud fra cristaapofysens tilheling efter Risser (fig. 5.19, s. 339)

25
Q

Karakteriser den idiopatiske skoliose

- epidemiologi og ætiologi

A
  • Ca. 85% af alle skolioser er isiopatiske.
  • 80% debuterer i aldersgruppen over 10 år
  • Ætiologien er ukendt. Familiær, piger, fejl i proprioceptionen/hjernestammen. Lavt serum-melatonin.
  • Typer: infantil, juvenil og adolescent idiopatisk skoliose
26
Q

Karakteriser den infertile idiopatiske skoliose

A
  • Næsthyppigst
  • Benign type (80%) - venstrekonveks, progressiv type med over 20 graders forskel mellem højre og venstre side –> overstiger 100 grader
  • kurver under 25 grader kræver ikke behandling. over –> helkropsgips, som erstattes med korset senere.OP hvis manglende effekt af korset (indsæt vækststav uden spondylodese)
27
Q

Karakteriser den juvenile idiopatiske skoliose

A
  • Den mest sjældne
  • Hyppigere hos piger
  • Højresidig konveks
  • Halvårlige kontroller af kurver under 20 grader
  • Over 25 grader –> korset
  • over 45 grader –> opretning med ekspansionsapparatur og hemiepifysiodese. Evt. halvårlige OP udspændinger indtil væksten er ophørt
  • over 90 grader –> instrumentering med spondylodese
  • Ubehadnlet er levealderen forkortet grundet cardiopulmonale komplikationer
28
Q

Karakteriser den adolescente idiopatiske skoliose

A
  • Den hyppigste, ca 3 promille for kurver over 20 grader
  • 75 skoliose OP årligt (de 4 universitetshospitaler)
  • 5-10 gange hyppigere for piger
  • Senere udvikling (yngre skelet, højere end gennemsnittet, senere menarch)
  • 80% højrekonveks
  • Risiko for KOL og cor pulmonale
  • Lungefunktionen er påvirket ved kurver over 70 grader
  • Forværre hyppigt efter udvoksning med ca 0,5 til 1 grad årligt. Derfor OP ved kurver over 40 grader
  • Klinisk: rygskævhed med torsionsprominens og afkortning af truncuslængde. evt. rygsmerter
  • Tegn på dårlig prognose:
    1) Kurvens sværhedsgrad
    2) Lav pt. alder
    3) Torakal lokalisation
    4) Dårlig fleksibilitet
29
Q

Beskriv den konservative behandling

A
  • 10-20 grader - observation med 4-6 mdr mellemrum (hyppigere ved progression over 20 grader og præpubertalt)
  • progression over 25 grader –> korset
  • Kurver over 30 grader og vækstpotentiale –> korset
  • Bostonkorset til kurver med toppunkt under Th8 - bruges hele tiden
  • Dobbeltkurver er mindst egnede til korset
  • Kan undgå OP ved op mod 86% af tilfældene.
  • Charleston korset - kun til brug om natten
30
Q

Beskriv den operative behandling

A

Op mod 20% af alle idiopatiske skolioser progredierer trods behandling.
OP indikation:
- Vækstpotentiale og Cobb-vinkel over 40 grader
- Evt. Udvokset og Cobb vinkel over 40 grader
- I dag bruges Cotrel-Dubousset instrumentarium, tredimensionel korrektion med indsættelse af segmentelle befæstninger og dobbeltstavsystem (fig. 5.20, s. 339).Indlæggelsestid på 10 dage, og intet korset
- Kan bruge anterior skoliosekirurgi ved rene lumbale eller torakolumbale skolioser
- Kan gennemføres under øget opvågning med “wawke up test” (vippen med fødderne på fordring)m Somatosensorisk evoked eller motorisk evoked potentials (stimuli af hhv. perifernerve eller cortex)

31
Q

Karakteriser kongenitte skolioser

A
  • 10% af de strukturelle, næsthyppigste type skoliose
  • Anlæggelsesforstyrrelser af vertebrae i GA 4 - 6.
  • Se fig. 5.22 s. 341 for anlægsdefekter
  • Progression grundet tilvækst-forstyrrelse i den misdannede vertebrae
  • MRI. ofte flere misdannelser (cardiale, urogenitale m.m.)
  • Stor risiko for paraplegi uden behandling
  • Korset dårlig effekt
  • OP så tidligt som muligt - kombination af forreste og bagerste deser
32
Q

Beskriv skoliose ved NF von Recklinghausen

A
  • 2% af alle skolioser
  • 25% af af dem ned NF
  • 2 typer af skoliose
    1) Langstrakt benign type
    2) Kort skoliose, hvor den apikale hvirvel ligner et hemivertebrae - tydelig spondylodese
33
Q

Karakteriser skoliose ved neuromuskulær lidelse

A
  • inddeles i neuropatisk eller myopatisk afhængigt af, hvilket primært er afficeret.
  • Neuropatiske: 1. og 2. neurons lidelser (tidlig korset/OP)
  • Myopatiske: Duchenne og lim girdles type.

Er en svær behadnlingsopgave, da den er hurtigt progredierende og fortsat progredierende efter vækststop. Desuden mistes selv siddefunktionen ved disse patienter. Aggressiv kirurgisk tilgang

Mulitidiciplinært team

34
Q

Nævn eksempler på mesenkymale lidelser, der kan give skoliose

A
  • Marfans syndrom
  • Morqs syndrom
  • Spinale tumorer og cystedannelser
  • Ved venstresidig skoliose mistænk syringomyeli’!!!