F20 Multifaktoriel arvegang

Question 1

Monozygote tvillinger

Answer 1

• 100% Genetisk ens (bortset fra somatiske mutationer)

- Samme miljøbelastning –> Konkordans

Question 2

Dizygote tvillinger

Answer 2

• 50% genetisk ens
• Genetisk relaterede som søskende
• Samme miljøbelastning –> Diskorkordans

Question 3

Konkordante par

Kondordans

Answer 3

Kondorkante par:

• Ens fænotype (IKKE genotype)
• Ikke nødvendigvis syg
• Konkordansraten: Ratio af syge tvillinger

Kan bruge forskelle i konkordanspar til at finde antallet af loci.

Konkordans:
- Udtryk af samme sygdom (fænotypiske træk) hos begge tvillingepar.

Question 4

Diskordante par

Diskordant

Answer 4

Diskordante par:
- Ikke samme fænotype

• Kun én af tvillingerne har den syge fænotype
  Diskordansraten:
• Ratio af syge diskonkordante tvillinger (1/2 * loci)

Nedsat konkordansrate ved MZ kan aflæses som penetrans (konkordans = 0,90 = penetrans) som kan bruges til beregning af DZ

Diskordans:
- Tvillinger som ikke viser samme sygdom (den ene syg, den anden rask)

Question 5

Polygen arvegang

Answer 5

• Karaktertræk fra forældre til barn udtrykkes fra flere forskellige gener

Question 6

Multifaktoriel arvegang

Answer 6

Samspil mellem genetiske faktorer og miljø.

Afhænger af:

• Antal risikogener involveret
• Styrken
• Forskellig kønstærskelsværdi
• Gentagelsesrisikoen falder hurtigt

Ved multifaktoriel sygdomme bruger man ASSOCIATIONS STUDIER - GWAS!

Question 7

Additiv effekt af flere forskellige gener

Answer 7

Polygen arvegang

Question 8

Kontinuerte træk, fx højde, blodtryk

Answer 8

Gradueret udtryk

fx. Fem loci bestemmer højde.
Alle loci med høj allel gør en meget høj

+/- 13cm

Question 9

Diskontinuerte træk, fx. pylorus stenose, læbe-gane spalte

Answer 9

• Enten eller

- En bestemt sum af risikoalleler skal til for at sygdommen kommer til udtryk

Question 10

Tærskelværdi model

Answer 10

Kun individer med en belastningsgrad over en vis tærskelsværdi bliver syge

X-aksen:
- Belastningsgrad (liabilitet)

Y-aksen:
- Hyppighed

Question 11

Liabilitetskurve

Answer 11

Normaltfordelingen ved almindelig Mendelsk nedarvning fåes en pæn jævn normalfordeling

Kønsafhængig tærskelsværdi

Question 12

Gentagelsesrisiko

Answer 12

Ved multifaktorielle arvegang, laver man empirisk risiko

Man laver en empirisk risikosanalyse for at estimere gentagelsesrisikoen ved multifaktoriel arvegang

For monogene sygdomme:
Normal er dominant 50% og recessiv 25%.

Sværere ved multifaktorielle sygdomme

Question 13

Empirisk risiko

Answer 13

Laves i forbindelse med at estimere gentagelserisikoen ved multifaktoriel arvegang

Baserer på observationer

Question 14

Kønsafhængig tærskelsværdi

Answer 14

Det sjældne køn (med højest tærskelsværdi) får sjældnere sygdommen (skal have dårlige gener for at få den).

Typisk har kvinder en højere tærskelsværdi end mænd og bører således typisk også en større genetisk byrde end mænd hvis de er syge

Drenge:

• Lavere tærskelsværdi
• Der skal ikke så mange risikogener til

Piger:

• Højere tærskelsværdi
• Høj genetisk ‘byrdex’
• 3-4 gange større risiko for at få syge børn ifht. mænd

Question 15

Monogen arvegang

Answer 15

Kun et gen, dvs. intet miljø

Ved monogen sygdom bruger man en KOBLINGSANALYSE

Question 16

Brystkræft vs. Lungekræft

Answer 16

Brystkræft:
- Næsten kun gener

Lungekræft:
- Næsten kun miljø