F12 Autosomal Dominant Arvegang Flashcards
Stramtræsymboler
- Mand: Firkant
- Kvinde: Cirkel
- Ukendt køn: Ruder
- Rask: Lys
- Syg: Mørk
- Bærer: Prik
- Død: Gennestreget
Stramtræsanalyse
Man kigger efter sygdommens forekomst blandt mænd og kvinder.
Både horisontalt og vertikalt
Familieanamnese
Familiens sygdomshistorie
Allel
Udgaver af en genetisk kode
Dominant
Sygdommen ses i alle generationer
Karakteristik:
- Vertikal arvegang
- Ca. halvdelen af familien er syge
- Alle syge har en far og/eller mor som er syge
- Mænd og kvinder rammes lige hyppigt
Karakteristiske afvigelser:
- Nedsat penetrans (Autosomal dominant sygdom slår IKKE altid igennem)
- Varierende ekspressitet
- Nymutation
Recessiv
Sygdommen ses ikke nødvendigvis i alle generation.
Karakteristik:
- Horisontal arvegang
- Mænd og kvinder rammes lige hyppigt
- Forældre er oftest raske fænotypisk og bærere genotypisk
- Springer generation over
Co-dominant
Forekomst af to dominante alleler, begge kommer til udtryk.
Dominante alleler for hvide mus H og sorte mus S = grå mus: SH
Genotype:
- Homozygoti
- Heterozygote
- Hemizygoti
Homozygoti: AA / aa
Heterozygote: Aa / Aa
Hemizygoti: A / a
Altså kun én kopi af et gen i loci enten A eller a.
Man kan sige at fænotype er den præsenterede genotype
Dominant mutation
Typisk ‘Gain of function’ mutation for genet (Huntingtons mutation)
Gain of function:
- (uønsket) ny funktion af proteinet
Oftest malplaceret produkt
Dominant negativ
Muterede protein ødelægger raske proteiner
Haploinsufficiens
Den kan ikke klare sig selv.
Det éne allel (ud af to) er ikke nok.
Typer af mutationer der kan medføre habloinsufficiens:
- Nonsense
- Deletioner
- Insertioner
- Promoter (hindrer transkription)
- Missense
- Splice site
Recessiv mutation
Typisk ‘Loss of function’ mutation for genet (fx LDL receptor effekt)
Loss of function:
- Genet mister sin funktion.
Får måske en forringet effekt
Monogen sygdom
Mutation i et gen giver sygdommen
Sygdom opstået på baggrund af single-gen mutation.
Mest kendte eksempel er cystisk fibrose
Polymorfi
Forekomsten af flere udgaver af et gen i en population
Hvis forekomsten er mere end 1%
Hvis det er mindre end 1 % er det en DNA-varians.
Sygdomsallel
Allel der betinger sygdom