F12 Autosomal Dominant Arvegang Flashcards
Stramtræsymboler
- Mand: Firkant
- Kvinde: Cirkel
- Ukendt køn: Ruder
- Rask: Lys
- Syg: Mørk
- Bærer: Prik
- Død: Gennestreget
Stramtræsanalyse
Man kigger efter sygdommens forekomst blandt mænd og kvinder.
Både horisontalt og vertikalt
Familieanamnese
Familiens sygdomshistorie
Allel
Udgaver af en genetisk kode
Dominant
Sygdommen ses i alle generationer
Karakteristik:
- Vertikal arvegang
- Ca. halvdelen af familien er syge
- Alle syge har en far og/eller mor som er syge
- Mænd og kvinder rammes lige hyppigt
Karakteristiske afvigelser:
- Nedsat penetrans (Autosomal dominant sygdom slår IKKE altid igennem)
- Varierende ekspressitet
- Nymutation
Recessiv
Sygdommen ses ikke nødvendigvis i alle generation.
Karakteristik:
- Horisontal arvegang
- Mænd og kvinder rammes lige hyppigt
- Forældre er oftest raske fænotypisk og bærere genotypisk
- Springer generation over
Co-dominant
Forekomst af to dominante alleler, begge kommer til udtryk.
Dominante alleler for hvide mus H og sorte mus S = grå mus: SH
Genotype:
- Homozygoti
- Heterozygote
- Hemizygoti
Homozygoti: AA / aa
Heterozygote: Aa / Aa
Hemizygoti: A / a
Altså kun én kopi af et gen i loci enten A eller a.
Man kan sige at fænotype er den præsenterede genotype
Dominant mutation
Typisk ‘Gain of function’ mutation for genet (Huntingtons mutation)
Gain of function:
- (uønsket) ny funktion af proteinet
Oftest malplaceret produkt
Dominant negativ
Muterede protein ødelægger raske proteiner
Haploinsufficiens
Den kan ikke klare sig selv.
Det éne allel (ud af to) er ikke nok.
Typer af mutationer der kan medføre habloinsufficiens:
- Nonsense
- Deletioner
- Insertioner
- Promoter (hindrer transkription)
- Missense
- Splice site
Recessiv mutation
Typisk ‘Loss of function’ mutation for genet (fx LDL receptor effekt)
Loss of function:
- Genet mister sin funktion.
Får måske en forringet effekt
Monogen sygdom
Mutation i et gen giver sygdommen
Sygdom opstået på baggrund af single-gen mutation.
Mest kendte eksempel er cystisk fibrose
Polymorfi
Forekomsten af flere udgaver af et gen i en population
Hvis forekomsten er mere end 1%
Hvis det er mindre end 1 % er det en DNA-varians.
Sygdomsallel
Allel der betinger sygdom
Allel heterogenitet
Forskellige sygdomsalleler
- Forskellige mutationer i samme allel/gen
Compound heterozygoti
Heterocygote recessive alleler i samme locus
Man kan blive syg selvom man er heterozygot, da man har to recessive i samme gen
Locus heterogenitet
Mutationer i forskellige loci eller gener kan give samme fænotype.
Uregelmæssigheder
Mutationer i gener i forskellige loci = giver samme sygdom
Variabel ekspressivitet
Forskellige sværhedsgrader (malign til benign celle) af sygdommen selv inden for familier.
Forskellige slags variationer af en sygdom, selvom man har røget lige meget eller lidt lidt - udtrykker/viser sygdommen sig forskelligt.
Medieret af enhancers og silencers i det regulatoriske element.
Penetrans:
- Inkomplet
- Aldersbetinget
- Kønsbetinget
Gennemslagskraft.
Den sandsynlighed for sygdommens forekomst ifht. fænotypen
Inkomplet:
- Hvis penetransen er under 100%
Aldersbetinget:
- Fremtræder med alderen
Kønsbetinget:
- Kun ét køn får sygdommen, fx brystcancer
Fænokopi
Genetisk og genotypisk er du ikke syg, men du udviser sygdom fænotypisk.
Forårsaget af miljøfaktorer.
Pleiotropi
Et gen har effekt på forskellige væv, fx hudsygdom el. nervelidelse
Autosomal arvegang
Begge køn er afficeret.
Far til søn transmission udelukker x-bunden arvegang
- Autosomal dominant arvegang
2. Autosomal recessiv arvegang
- Vertikal arvegang
2. Horisontal arvegang
X-bunden dominant arvegang
X-bunden recessiv arvegang
Y-bunden arvegang
1.
Syge mænd og kvinder
- Sygdomsratio for kvinder er 2 gange så høj som mænd pga. XX
- Ingen far til søn transmission
- Mor til datter transmission = 50% chance for syg datter, hvis mor er bærer)
- Far til datter transmission = 100% hvis far er syg.
2.
- Sygedomsratio for mænd er 2 gange så høj pga. mænds éne x-kromosom
- Horizontal arvegang
- Kvinder kan bære genet (men er raske)
- APRIORI hvis moderen er bærer og det bliver en datter!
- Hvis moderen er bærer har sønnen 50% chance for at blive syg.
- Ingen far til søn transmission uanset om faderen er syg eller ej.
- Hvis far er syg transmitteres det syge x altid til datter
- Pga. skæv x-inaktivering kan kvinder, som er bærer, godt fremstå med milde tegn på sygdom
- Vertikal arvegang
- Udelukket far til søn transmission
