Begrebsrammen Flashcards
Hvad er begrebsrammen, og hvad er formålet?
- Målsætningen er at give generelle retningslinjer for hvordan den finansielle rapportering bør udformes, for at give mest mulig informationsværdi
- Formålet er at forklare de rammer/præmisser der gælder for opbygningen af et årsregnskab
- Dertil at hjælpe regnskabsmedarbejdere med bruge konsistent regnskabspraksis hvor der ingen standard eller IFRS er.
- Hjælpe alle med at fortolke IFRS-standarder
Hvem er mulige regnskabsbrugere af begrebsrammen?
Eksisterende og potentielle investorer/långivere (capital providers)
Leverandører og andre kreditorer
Ansatte, kunder, lokalsamfund mm.
Hvem aflægger regnskab efter hvad?
Højere klasse = større krav
D = børsnoterede og statslige aktieselskaber
C = store og mellemstore virksomheder
B = små virksomheder og mikrovirksomheder
A = helt små og personlige virksomheder
Vurderes på balancesum, omsætning og medarbejdere
(børnoteret selskaber skal bruge IFRS/IAS, både koncern og selskabsniveau) (andre kan)
Retskilde hierarki, hvilken rækkefølge løses regnskabsmæssige problemstillinger ud fra?
1 ) IAS/IFRS bruges for transaktionen eller begivenheden
2) IAS/IFRS for en lignende eller tilknyttet standard
3) Begrebsrammens definitioner, indregningskriterier, målingsbegreber mm.
Bruger en virksomhed IFRS, vil det være først i rækken og ÅRL sekundært. Bruges steder ingen IFRS standard dækker.
Der kan også anvendes andre standarder (FASB) så længe de ikke er i strid med IFRS
De 5 niveauer og deres formål.
Formål for regnskabet, at give beslutningsnytte
Niveau 1: brugerne og deres informationsbehov
Niveau 2: Kvalitative egenskaber/karakteristika
Niveau 3: Definition af elementer
Niveau 4: Indregning eller ophør med indregning
Niveau 5: Valg af målegrundlag
Niveau 1: Brugerne og deres informationsbehov
Forskellige brugere (investorer, långivere, kunder, andre kreditorer
- Primære bruger = capital providers (långivere, investorer, andre kredtitorer)
Andre tages ikke i betragtning hos IASB, fordi de ikke stiller ressourcer til rådighed
Regnskabet skal hjælpe beslutningstageren med:
- Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer (prognoseopgaven)
- Vurdering af ledelsens forvaltning og egne ressourcer (kontrolopgaven)
- Fordeling af virksomhedens ressourcer (fordelingsopgaven)
Grundlæggende beslutningsområder (forsat ovenfor)
- Virksomhedens evne til at genere fremtidige pos. pengestrømme
- Behov for at vurdere ledelsens evne (ifht. bonus osv)
- Vurdere hvordan virksomheden fordeler deres ressourcer
Niveau 2: Kvalitative egenskaber/karakteristika
Hvilke egenskaber information skal have for at have beslutningsnytte:
- Fundamentale kvalitative karakteristika: Bruges til at vurdere om informationer er nyttig
—Relevans = Er information grundlag til at gøre en forskel i beslutningen
—Væsentlighed = stiller krav om information skal være nyttig,
Altså den skal have prognoseværdi (information har input til prognoseprocessen, kan give et bud på hvad der sker fremadrettet) og bekræftelses værdi (information der gør det muligt at bekræfte eller ændre forventninger)
—Troværdig præsentation = skal troværdigt afspejle det den forsøger
Altså skal informationen være komplet, neutral (under usikkerhed, skal der vises omhu), fri for væsentlige fejl, substansprincippet (indhold over formalia), forsigtighed (blanding af neutral og omhu under usikkerhed)
Kvalitative karakteristika: Bruges til at vurdere hvor nyttig information er
- Sammenlignelighed: skal kunne sammenligne regnskaber på tværs af år, jo mere sammenlignelig jo mere nyttig
- Verificerbarhed: man skal kunne stole på det man måler
- Rettidighed: Information skal stilles til rådighed, før den mister aktualitet
- Forståelighed: Jo mere klart og tydeligt det præsenteres, jo mere nyttigt bliver det (en der har styr på regnskaber, skal kunne forstå det)
Tærskelværdi = det skal være nyttigt, ikke alt information er relevant
Niveau 3: Definitioner af elementer
Aktiv:
- En aktuel økonomisk ressourcer, der er kontrolleret af virksomheden som et resultat af tidligere begivenheder
- (En økonomiske ressource er en rettighed som har potentiale til at producere økonomiske fordele)
Forpligtelse:
- En aktuel pligt for virksomheden til at overdrage en økonomiske ressource som et resultat af tidligere begivenheder
Indtægter:
- Stigninger i aktiv eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i EK, bortset fra dem der kan henføres til indskud fra ejerne
Omkostninger:
- Fald i aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i EK, bortset fra dem der kan henføres til udlodning eller uddelinger til ejere
Niveau 4: indregning eller ophør med indregning
Betyder at poster medtages i balance eller resultatopgørelse for de ting, der opfylder definitionen på et element, før den kan indregnes skal følgende opfyldes:
- Relevans: en post medregnes ikke hvis der f.eks. er usikkerhed om aktivets eller forpligtelsens eksistens. eller lav ssh for inflow/outflow af økonomiske fordele
- Troværdig præsentation: Målingsusikkerhed (inkonsistens i indregning og præsentation, samt oplysninger om de resulterede indtægter, omkostninger mm)
Husk dog tærskelværdi: Nytte > omkostninger
Ophør med indregning sker ved at fjerne hele eller dele af en aktiv/forpligtelse. Dette kan sker når kontrollen over aktivet mistes, eller forpligtelsen ikke længere har en pligt
Niveau 5: Valg af målegrundlag
Målegrundlag: Man kan vælge mellem historisk kostpris (amortiseret kostpris) eller aktuel værdi (dagsværdi, kapitalværdi mm.)
- Et målegrundlag er et identificeret karakteristika ved den post der måles, f.eks. den historiske kostpris og dagsværdi ved en forpligtelse
Ved målegrundlag skal overvejs relevans og troværdig præsentation
Relevans: karakteristika ved aktivitet eller forpligtelsen, hvordan den bidrager til fremtidige pengestrømme
Troværdi præsentation: Målmæssig inkonsistens eller målingsusikkerhed
Grundlæggende forudsætninger:
Kan udledes fra de kvalitative karakteristika (ÅRL § 12), Going concern og periodisering skal være opfyldt.
1) Klarhed, årsrapporten skal udarbejdes klart og overskueligt (forståelighed)
2) Substans, indhold frem for formalia - vigtigere at kigge på reele forhold end formaliteter uden forhold (troværdig præsentation)
3) Væsentlighed, alle relevante forhold skal indgå, medmindre de er ubetydelige
4) Neutralitet, enhver værdiændring skal vises, uanset dens indvirkning på EK og resultatopgørelse
5) Konsistens, Indregnings og målemetoder skal anvendes ensartet på samme kategori (medmindre IFRS kræver/tillader andet) - sammenlignelighed
6) Formel kontinuitet, primo skal stemme til sidste års ultimo - fuldstændighed
7) Going conern, driften skal formodes at forsætte, medmindre andet gør sig klart
8) Periodisering, Indregning af Aktiver, forpligtelser, EK, indtægter og omk. skal ske når definitioner og indregningskriterier er opfyldt (de indregnes den periode de vedfører fremfor den periode de betales)
9) Bruttoværdi, hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles for sig. (enkelte forhold må heller ikke modregnes, medmindre krævet i IFRS)
10) Reel kontinuitet, ændring i regnskabspraksis må kun finde sted, når det kræves af en IFRS eller gives mere pålidelig/relevant information.
Forskellige/ligheder til ÅRL
Fælles:
- Årsrapporten udarbejdes til at støtte regnskabsbrugeren i deres økonomiske beslutning
- Beslutningen omhandler, 1) placering af regnskabsbrugerens ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer, 3) fordeling af virksomhedens ressourcer
- Grundlæggende forudsætninger i IFRS er det samme som i ÅRL § 13
Forskelle til IFRS:
Her nævnes alle brugergrupper (stakeholderorientering). i praksis kun supplerende oplysninger
Kvalitative karakteristika nævnes kun relevans og pålidelighed §12.3