Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Store Husdyr > Shock og væsketerapi > Flashcards

Shock og væsketerapi Flashcards

1
Q

Hvad er definitionen på shock?

A
  • Utilstrækkeligt blod/ilt tilførsel til vævet

- Kredsløbskollaps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer shock findes der og hvad er årsagerne til dem?

A

Cardiogent shock: Hjertesvigt

Hypovolæmisk/hæmorrhagisk shock: Væske-/blodtab - dehydrering, traume.

Vasogent shock: Primært blodtryksfald - sepsis, endotoxemi, anafylaksis.

OBS: Flere shock-typer kan ses i samme patient!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er de hyppigste årsager til shock i stordyrsklinikken?

A
  • Traumer –> blodtab
  • Akut abdomen.
    Fx Ischæmiske tilstande (incarceration/torsion), mave/tarm ruptur eller diarrétilstande.
  • Sepsis/endotoksæmi.
    Fx neonatal sepsis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan reagerer kredsløbet på shock?

A

Lukker af for blodforsyning til mindre vigtige organer for at sørge for at der er blod til hjertet, hjernen og lungerne.
Grundet karkonstriktion vil der opstå iltmangel –> celler går i stykker –> blod kommer igennem igen og der vil komme blod stase.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er følgerne af kredsløbskollaps og shock?

A
  • Hypovolæmi –> dårlig vævsperfusion –> nedsat ilttilførsel og ophobning af affaldsstoffer.
  • Forskydninger i syre/basebalance
  • Forskydninger i elektrolytbalance.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar shockets onde cirkel.

A

Blodtryksfald –> karkonstriktion –> dårlig blodtilførsel –> stagnations anoksi –> nedsat venøst tilbageløb –> nedsat minutvolumen –> yderligere blodtryksfald.

Når det når et vist niveau opstår der SIRS = Systemic inflammatory response syndrome, hvilket leder til organsvigt (MODS = Multiple organ dysfunction syndrome) og i sidste ende død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke faser består de kliniske shock symptomer af?

A

1) Den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)
2) Den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase)
3) Den terminale dekompensatoriske fase.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke symptomer ser man i den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)?

A
  • > 15 % akut tab af blodvolumen.
  • Nedsat vævsperfusion –> neurohormonelt respons.
  • Takykardi, takypnø, hyperæmiske slimhinder, hurtig CRT, kraftig puls.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke symptomer ser man i den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase):

A
  • 30-40 % akut tab af blodvolumen.
  • Takykardi, takypnø, kolde ekstremiteter, forlænget CRT, cyanotiske slimhinder, svag puls, nedsat urin produktion, apati.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke symptomer ser man i den terminale dekompensatoriske fase?

A
  • > 40 % akut tab af blodvolumen.
  • Bradykardi, blege/grå slimhinder, anuri, somnolens
  • Ikke responsiv for terapi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke elementer er der i shockbehandling?

A
  • Volumenekspansion!!!
    Med krystalloider, colloider, plasma eller blod.
  • Anti-endotoxinbehandling.
    Med antiinflammatorika (NSAID eller steroider) eller Lidokain infusion (hos kolitis heste)
  • Antikoaulantia - for at undgå hyperkoagulation.
  • Antibiotika (især ved kolitis eller sepsis)
  • Vasopressive farmaka (sjældent)
  • Ilt (sjældent)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv kroppens væskerum.

A

Total kropsvæske: 60 % kropsvægt (føl/kalve 80%)

  • Intracellulær væske: 40 % kropsvægt = 2/3 af total kropsvæske.
  • Extracellulær væske: 20 % kropsvægt = 1/3 af total kropsvæske.
    • Interstitial væske: 15 % kropsvægt.
    • Intravaskulær væske (plasma): 5 % kropsvægt. Her vi justere!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke kræfter er aktive i væskeforskydninger?

A

Passive:

  • Osmotiske/onkotiske kræfter: Fordeling af elektrolytter og proteiner.
  • Hydrostatiske kræfter: Fordelingen af vand.
  • Elektrostatiske kræfter: Fordeling af positive og negative ladninger.

Aktive:
- Elektrolytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad sker der ved højt kapilærtryk og lavt onkotisk tryk?

A

Tab af væske fra plasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad sker der ved lavt kapilærtryk og højt onkotisk tryk?

A

Indflux af væske til plasma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke typer væsketab er der?

A
  • Ydre væsketab fx diarré, svedudbrud eller blødning.

- Indre væsketab fx til mave-tarmkanalen eller bughulen - kan ikke som sådan ses af os.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilket væskerum foregår væsketab primært fra?

A

Akut - næsten udelukkende fra ekstracellulærvæsken.
Ved længerevarende lidelser mobiliseres dog også væske fra intravellulærvæsken.
Væsketab er kombineret med tab af elektrolytter og proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad siger Starlings lov?

A

Det intravaskulære volumen = osmotiske kræfter x hydrostatiske kræfter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan reguleres blodets pH?

A 
Blodets buffer systemer:
   - Bikarbonat 
   - Fosfat
   - Plasmaproteiner
   - Hæmoglobin
Respirationsvejene
Nyrerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er standard base exces (=SBE)?

A

Et klinisk anvendeligt udtryk for forskydninger i syre-basebalancen:
den mængde base der skal bruges for at titrere pH tilbage til normal.
Beregnes ud fra pH og pCO2 i blodet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke typer syre-base forskydninger findes, og hvilke værdier vil de frembringe ved en blodprøve?

A

Acidose: pH < 7,35

  • Respiratorisk: CO2 > 45 mmHg
  • Metabolisk: HCO3 < 22 mmol/L

Alkalose: pH > 7,45

  • Respiratorisk: CO2 < 40 mmHg
  • Metabolisk: HCO3 > 30 mmol/L
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Ved hvilke tilstande ses de forskellige syre-base forskydninger?

A

Respiratorisk acidose - hypoventilation
Respiratorisk alkalose - hyperventilation
Metabolisk acidose - diarre, dehydrering
Metabolisk alkalose - ileus ifm. løbedrejning og proximal enteritis.

23
Q

Hvad er en mixed syre-base forstyrrelse?

A

Når der er 2 eller flere forskellige primære årsager til syre-base forstyrrelser - ofte vil man se flere forskellige slags forstyrrelser.
Fx både for lav HCO3 (metabolisk acidose) og for høj CO2 (respiratorisk acidose).

24
Q

Hvilke årsager er der til hypokalæmi og hyperkalæmi?

A

(Der er stort kalium optag fra foderet.)

Hypo:
Diarre, kraftig sved, væsketerapi > 48 t, anoreksi i flere dage, reflux, nyrelidelser.

Hyper:
Blæreruptur hos føl.

25
Q

Hvilke årsager er der til hypocalcæmi og hypercalcæmi?

A

Hypo:
Kolik, transit tetani, akut nyresvigt, blister beetle toxicitet, rhabdomyolyse, iatrogen.

Hyper:
Sjælden!
Nyredysfunktion.

26
Q

Hvad kan være årsagerne til Synchronous Diaghragmatic Flutter (Hikke)?

A

Hypocalcæmi grundet GI sygdom, udmattelse eller blister beetle toxicitet.

27
Q

Hvilke årsager er der til øget laktat og hvad kan laktat bruges til?

A

Laktat stiger ved vævshypoxi:

  • Dehydrering/dårlig vævsperfussion.
  • Tarmstrangulation/tarmbetændelse.

Gentagne målinger kan bruges til at følge effekt af væskehandling.

28
Q

Hvordan vurderes væske- og syre-/basestatus klinisk?

A 
Almentilstand
Slimhinders farve og fugtighed
Kapillærfyldningstid
Hudelasticitet (bag ribben)
Øjnenes placering
Puls - frekvens og styrke (a. facialis)
Respiration
Temperatur (rektal og perifær)
29
Q

Hvordan vurderes væske- og syre-/basestatus i laboratoriet?

A 
Hæmatokrit
Plasmaprotein 
Elektrolytter
Blod pH
SBE
CO2 og HCO3
Laktat
30
Q

Hvad karakteriserer en mild dehydrering (4-6 %)?

A 
Hudtugor = 1-3 sek
Slimhinder fugtige
CRT = 1-2 sek
Normalt placerede øjne
PCV = 40-50 % (dog stor racevariation)
TP (Total plasmaprotein) = 65-75 g/L (stiger dog ikke ved proteintabende diarre)
Puls = 40-60
31
Q

Hvad karakteriserer en moderat dehydrering (7-9 %)?

A 
Hudtugor = 3-5 sek
Slimhinder klistrede
CRT = 3-4 sek
Indsunkne øjne (kvæg)
PCV = 50-65 % (dog stor racevariation)
TP = 75-85 g/L
Puls = 60-80
Andet: svag puls, langsom fyldning af v. jugularis.
32
Q

Hvad karakteriserer en svær dehydrering (>10 %)?

A 
Hudtugor > 5 sek
Slimhinder tørre
CRT > 4 sek
Dybt indsunkne øjne (kvæg)
PCV > 65 % (dog stor racevariation).
TP > 85 g/L
Puls > 80
Andet: Apatisk, kolde ekstremiteter.
33
Q

Hvordan estimeres væskebehov?

A

1) Erstatning:
% dehydrering * kropsvægt

2) Vedligehold:
50-60 ml/kg/døgn

3) Fortsat væsketab:
Tæt på vedligeholdelses behov –> sættes til det samme.

34
Q

Hvad taler for og imod I.V. adm.?

A

For:
Route of choice i intensivterapi.

Imod:
Dyrt!

35
Q

Hvad taler for og imod S.C. adm.?

A

For:
Godt til neonatale patienter.

Imod:
Begrænset volumen
Langsom absorption.

36
Q

Hvad taler for og imod P.O. adm.?

A

For:
Godt til kalve og køer - de har vommen til at holde det.
Billigt - stiller små krav til væskens sterilitet og sammensætning.

Imod:
Patient skal kunne tåle og absorbere p.o. væske.
Ikke tilstrækkeligt i intensiv terapi.
Max volumen: 8 L til hest, 20 L til kvæg.

37
Q

Hvad er de hyppigt anvendte væsketyper?

A 
Rent vand (evt. tilsat elektrolytter) - ved p.o.
Krystalloider
Kolloider
Plasma
Fuldblod
38
Q

Hvilke isotone krystalloider anvendes og hvad er shock dosis?

A

Ringer laktat
Ringer acetat
Ringer klorid
Isoton NaCl

Shockdosis = 60-80 ml/kg

39
Q

Hvad er fordele og ulemper ved isotone krystalloider?

A

Fordele:

  • Sammensætning der modsvarer plasma mht. elektrolytter og bufferkapacitet.
  • Kan suppleres med elektrolytter.
  • Kan gives hurtigt og i store mængder.

Ulemper:
- Kun kortvarig volumen ekspansion!

40
Q

Hvordan og hvornår korrigeres for syre-/base forstyrrelser.

A

Acidose:
Ringers laktak/ acetat
Natrium bikarbonat.

Alkalose:
Ringers klorid
NaCl
Ammoniumchlorid.

Korrektion af syre/base overvejes først når dyret er rehydreret. Forstyrrelser vil ofte rettes ud ved væskebehandling.

41
Q

Hvilke hypertone krystalloider anvendes og hvad er shock dosis?

A

Hyperton NaCl (7,5 %)

Shock dosis: max 4 ml/kg.

42
Q

Hvad er fordele og ulemper ved hypertone krystalloider?

A

Fordele:

  • Trækker væske ind i blodbanen fra intracellulærrum.
  • Giver hurtig volumenekspansion på 2-4 * infunderede volumen.
  • Mindsker ødemtendens.

Ulemper:

  • Kortvarig volumenekspansion - bør opfølges af isoton væsketerapi (10 L isoton pr. 1 L NaCl)
  • Kvæg tilbydes vand el. pumpes med 20 L vand p.o.
  • Bør kun anvendes ved akut hypovolæmi.
43
Q

Hvad er shockdosis for kolloider og hvilke fordele og ulemper er der?

A

Shockdosis: 10 ml/kg over 24 timer.

Fordele:

  • Refordeles kun i mindre grad –> længerevarende volumenekspansion.
  • Lille infusionsvolumen nødvendig.

Ulemper:

  • Kan udløse overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
  • Kan øge blødningstendens og gør blodet “fedtet” –> mindre egnede forud for kirurgi.
  • Pas på overdosering!
44
Q

Afslut følgende sætning: “Ved indgivelse væske ifm. shock gives …”

A

“… ½-delen af shockdosis så hurtigt som muligt og patienten reevalueres før indgift af den sidste halvdel.”

45
Q

Hvad er fordele og ulemper ved plasma?

A

Fordele:

  • Holder væske i kar pga. indhold af store molekyler samt negativt ladede molekyler.
  • Anti-inflammatorisk
  • Koagulationsfaktorer.
  • Antistoffer

Ulemper:

  • Dyrt
  • Svært at få adgang til doner.
  • Risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
  • Tids-, mandskabs-, og udstyrskrævende.
  • Smitterisiko.
46
Q

Hvornår gives fuldblod?

A

Ved akut fald i PCV til < 20 %.

Ved kronisk lav PCV < 14 %

47
Q

Hvad er fordele og ulemper ved fuldblod?

A

Fordele:

  • Bedste behandling af blodmangel
  • Varig volumenekspansion.
  • Blodtransfusioner relativt sikkert.

Ulemper:

  • Findes bedre præparater ved syre-/base forstyrrelser og væske- og/eller elektrolytmangel.
  • Svært at få adgang til doner.
  • Risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock).
  • Tids-, mandskabs- og udstyrskrævende
  • Smitterisiko
48
Q

Hvor meget blod kan man tappe fra et dyr?

A

Man kan tappe op til 25 % af blodvolumen. Blod er ca. 10 % af vægten.

49
Q

Hvad kan man gøre for at mindske risikoen for anafylaktisk reaktion på blodtransfusion?

A

Anvende en valak (hopper kan have maternelle antistoffer)
Langsom infusion
NSAID/steroid før transfusion

50
Q

Afslut følgende sætning:

“Opretholdelse af det cirkulatoriske volumen…”

A

“… i form af væsketerapi er det vigtigste i shockbehandlingen.”

51
Q

Afslut følgende sætning:

“Elektrolyt og syrebaseforstyrrelser…”

A

“… korrigeres/justeres ved langvarig væsketerapi.”

52
Q

Afslut følgende sætning:

“Dehydreringsgrad kan …”

A

“… vurderes klinisk indenfor intervallet 5-12 %.”

53
Q

Hvilke egenskaber har betydning for om væsken bliver i karrene når der væskebehandles=

A

Molekylernes størrelse.

Voluven er godt til at mobilisere væske ud til blodbanen da proteinerne er store.

54
Q

Hvilke væsker vi give det største og mest varige forøgelse af det intravakulære volumen?

A

Plasma og kolloider.

Store Husdyr (22 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions