Kardiologi Flashcards

1
Q

Hvad er de hyppigste og vigtigste sygdomsmanifestationer indenfor kardiologi?

A
Hjertemislyde
Hjertearytmi
Ødemer, pleural effusion og ascites
Dæmpede hjertetoner
Motionsintolerance 
Venestase og -puls
Smertefulde perifære hævelser
Forstørrede lymfeknuder
Abnorm perifær puls
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor opstår hjertemislyde?

A
  • Ændringer i blodets viskositet

- Turbulens i blodstrømning (Det turbulente blod sætter noget i svingninger og det er det vi kan høre).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke grupper af mislyde findes?

A

Funktionelle mislyde
Fysiologiske mislyde
Patologiske mislyde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de hyppige årsager til funktionelle mislyde?

A

Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis.

OBS. funktionelle mislyde betyder intet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de hyppige årsager til fysiologiske mislyde?

A

Ændringer i blodets viskositet:

  • Kolik
  • Dehydrering
  • Sepsis
  • Elektrolytforskydninger
  • Feber
  • Anæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de hyppige årsager til patologiske mislyde?

A

Valvulære forandringer (degeneration, endokarditis, dilation)
Hypertrofi af myokardie
Perikarditis
Misdannelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar de forskellige hjertelyde, samt systole og diastole.

A
  1. hjertelyd: atrie klapper lukker
  2. hjertelyd: aorta og pulmonær klapper lukker
  3. hjertelyd: klapper mellem atrier og ventrikler åbnes og blod fosser ind
  4. hjertelyd: atrie trækker sig sammen som en svamp, lige inden systole

Systole: blod sendes ud igennem aorta og a. pulmonalis. 1. til 2. hjertelyd.
Diastole: ventrikler fyldes med blod. 2. til 1. hjertelyd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor mange hjertelyde kan høres hos de forskellige dyr?

A

Hest: normalt at alle 4 hjertetoner kan høres.
Kvæg: 1., 2. og 4. hjertetone kan høres. Hvis 3. hjertetone kan høres kan det være patologisk.
Får, ged og svin: 1. og 2. hjertetone kan høres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke 4 ting bruges til at definere hjertemislyde?

A

1) Placering i hjertecyklus: systole/diastole
(Husk: diastoliske kan være meget lange)
2) Varighed: Holo- eller pansystoliske.
(Husk: diastoliske altid patologiske. Funktionelle er kortvarige)
3) Styrke: Grad 1-6
(Husk: hørbart over stort område (>3-4) altid patologisk)
4) PMI (= point of maximum intensity)
(Husk at sammanholde med om mislyd er systolisk eller diastolisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad betyder hhv. Holo- og pansystolisk?

A

Holo: kun i systole eller kun i diastole.
Pan: en af hjertetonerne er blevet “spist” af mislyden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan defineres de forskellige styrkegrader indenfor mislyde?

A
Efter hvor hørbare de er,
1-2: Svære at høre - kan let overhøres. 
3-4: Hørbare over større område og lette at høre.
5-6: Giver snurren på overfladen.
6: Kan høres uden stetoskop.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor skal PMI sammenholdes med om mislyden er systolisk eller diastolisk?

A

PMI vil ofte passe med hvor problemet er.
MEN! Lydene kan sprede sig eller vise sig andre stedet. Fx aorta insufficiens der ofte giver lyd ved mitral klapperne. Derfor skal man holde fokus på om det er en systolisk eller diastolisk mislyd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor findes de forskellige ostier på hest, og hvilke lyde høres hvor?

A

Venstre side:
Mitral ostiet: Lige bag forbenet ved “albuen”
1. og 2. hjertelyd er lige høje.
Aorta ostiet: Lige op over “albuen”, omkring 10 cm oppe.
2. hjertelyd er meget tydeligere end 1.
Pulmonal ostiet: Foran forbenet, højdemæssigt ca. midt mellem M og A ostiet.
Høres meget som A ostiet.

Højre side:
Triscuspidal ostiet: midt på forben, lidt over “albuen”.
Her høres mislyde lettest.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved hjertemislyde?

A

1) Anamnese: Alder, varighed, udvikling, væskt af dyr, motionsintolerance.
2) Klinisk undersøgelse
3) Blodundersøgelser
4) Ultralydsskanning af hjerte (ikke hos kvæg):
5) EKG: ved arytmi.
6) Ultralyd og røntgen af thorax: Væske i thorax samt evt. lungeødem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad består den kliniske undersøgelse af ved mislyd og arytmi?

A

Auskultation af hjerte og lunger.
Beskrivelse af mislyd og udbredelse.
Undersøg perifær kredsløb (venestase, -puls og pulsstyrke).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad undersøger man ved ultralydsscanning af hjertet?

A

Hjertemorfologi og funktion
Hjerteklappers funktion
Misdannelser
Perikardiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er de hyppigste systoliske mislyde?

A

Venstre:
Funktional mislyd
Mistral insufficiens
Fysiologisk mislyd

Højre:
Triscuspidal insufficiens
Ventrikelseptum defekt (kan ofte også høres på ventre side)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad skal man huske ved mislyde hos hest?

A

Ingen stenoser!
Pulmonalinsufficiens kan ikke høres (trykforskel mellem højre ventrikel og pulmonal arterie er for lille.)
3. og 4. hjertelyd kan forveksles med mislyde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er de hyppigste diastoliske mislyde?

A

Kun 1 relevant: Aorta insufficiens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er definitionen på arytmi?

A

Abnorm hjertefrekvens, rytme eller ledningsmønster

21
Q

Hvad er 2. grads AV blok?

A

Indbygget mekanisme mod for højt blodtryk - n. vagus sørger for at et hjerteslag bliver sprunget over –> regulering af forhøjet blodtryk.
Slagene bør stadig komme i takt, dog med et oversprunget slag.

OBS: de kan også springe et slag over grundet stress over at vi er der - det er normalt.

22
Q

Hvad er hvilkepuls hos de forskellige dyr?

A

Hest: 28-40 slag/min.
Føl: 60-80 slag/min
Drøvtyggere: 60-80 slag/min
Svin: 60-80 slag/min

23
Q

Hvilke normalt forekommende arytmier findes?

A
  1. grads AV blok
    Sinus arytmi
    Sinus bradykardi
    Sinoatrialblok.
24
Q

Hvilke mekanismer ligger bag hjertearytmier?

A
  • Abnorm inpulsdannelse eller ledning af impulser gennem myokardiet. Ofte pga. lokale forandringer i ionkanaler (fx grundet iskæmi)
  • Ændringer i autonome nervesystem: takykardi eller bradykardi.
  • Ektopiske områder: Tilfældige arytmier der enten stammer fra atrier (supraventrikulære) eller ventrikler (ventrikulære).
25
Q

Hvad er de hyppigste årsager til arytmi?

A
Feber
Elektrolytforstyrrelse
Metaboliske forstyrrelser
Hypoxæmi
Kolik og mavetarmlidelser
Klapinsufficiens
Myokarditis
26
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved arytmi?

A

1) Anamnese: fået vanddrivende eller bicarbonat før løb (ulovligt i DK), motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarre.
2) Klinisk undersøgelse
3) EKG og evt. ultralydsscanning af hjerte.
4) Blodundersøgelser
5) Urin undersøges for elektrolyttab.

27
Q

Hvilke parametre tjekkes ved de diagnostiske blodundersøgelser?

A

Infektion
Iltmætning
Elektrolytter (arytmi)
Hjertemuskel enzymer

28
Q

Hvad er tommelfingerreglen omkring EKG og ultralydsscanning af hjerte?

A

Arytmi –> EKG

Mislyd –> ultralydsscanning.

29
Q

Hvad er pericardial splash?

A

= klokke bøje toner.

Pericarditis –> luft og væske i pericardie slår i takt med hjerte –> klokke-plaskelyde i takt med hjertet.

30
Q

Hvad er definitionen på ødem?

A

Unormal ansamling af væske i interstitiel rum.

Hvis væske ansamles i bughule = ascites, i thorax = pleural effusion eller hydrothorax.

31
Q

Hvor får hhv. kvæg og heste hyppigst ødem?

A

Kvæg: gulk, doglap og ventralt under bug.

Hest: lemmer, under bug og i præputium.

32
Q

Hvad er skummende (evt. blodigt) næseflåd tegn på?

A

Lungeødem.

33
Q

Hvilke mekanismer fører til ødem, pleural effusion og ascites?

A

Forskydninger i ligevægt mellem kapillær permeabilitet og kræfter der holder på væske.

1) Stigning i intravaskulær hydrostatisk tryk
2) Fald i det intravaskulære kolloid osmotisk tryk
3) Karvæggens permeabilitet og funktion
4) Nedsat lymfedrænage.

34
Q

Hvad kan føre til stigning i det intravaskulære hydrostatiske tryk?

A

Kongestiv hjertesvigt
Venøse tromber
Obstruktion af vener i lever pga. leverlidelser
Tumorer i mediastinum.

35
Q

Hvad kan føre til fald i det intravaskulære kolloid osmotiske tryk?

A

Protein tab sfa. tarm eller nyresygdomme
Nedsat produktion af proteiner sfa. leversygdomme eller afmagring
Overhydrering ved intravenøs væskebehandling

36
Q

Hvad kan føre til ændringer i karvæggens permeabilitet og funktion?

A

Traume
Infektion
Endotoksinæmi
Allergi

37
Q

Hvad kan føre til nedsat lymfedrænage?

A

Infektion i lymfekar eller lymfeknuder

Kongestiv hjertesvigt.

38
Q

Hvad er de hyppige årsager til ødem, pleural effusion og ascites?

A
Gastrointestinale lidelser (hyppigste!) fx parasitter, malabsorption, inflammation
Leverlidelser (især kvæg)
Vasculitis
Hjertelidelser
Nyrelidelser (især kvæg)
Lymfangitis.
39
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved ødem, pleural effusion og ascites?

A

1) Anamnese: Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, foder, ædelyst, fæceskonsistens, medicineret?
2) Klinisk undersøgelse
3) Blodundersøgelser
4) EKG og hjertescanning: Arytmi og nedsat hjertefunktion
5) Pleura og/eller peritonealvæske undersøges for infektion
6) Virus isolation
7) Glucose absorptionstest.

40
Q

Hvilke ekstraordinære parametre er med i blodundersøgelserne ved ødem, pleural effusion og ascites?

A
Plasma protein
Albumin
Lever enzymer
Nyreværdier
Antistofer for EVA (Equine viral ateritis virus)
41
Q

Hvad består den kliniske undersøgelse ved ødem, pleural effusion og ascites af?

A

Palper ødem - mærkes som dejagtig hævelse, perifær kredsløb inkl. slimhinder, venestase, venepuls, pulskvalitet i arterier, auskulter hjerte og lunger.

42
Q

Hvad er definitionen på hhv. venestase og venepuls?

A

Venestase: udspillede vener
Venepuls: Pulsation i nederste tredjedel af v. jugularis. Halsen skal holdes vandret, ellers kan erkendes falsk venepuls.

43
Q

Hvad er mekanismen bag venepuls (og oftest også venestase)

A

Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel.

44
Q

Hvilke årsager er der til venepuls og venestase?

A
Højresidig hjertesvigt
Kardiomyopati (visse kvægracer)
Pulmonal hypertension
Trikuspidal insufficiens
Atrieflimmer
Perikarditis (især kvæg)
Mediastinale tumorer, udfyldninger, absesser.
45
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved venepuls og venestase?

A

1) Anamnese: fokuser på luftvejslidelser, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose i besætning, højdesyge
2) Klinisk undersøgelse
3) Blodundersøgelse
4) Thorax røntgen: Tumorer i mediastinum, lungelidelser
5) EKG
6) Hjerteskanning: Højresidig hjertesvigt, triskuspidalinsufficiens, perikarditis, pulmonal hypertension.
7) Skanning af kraniale thorax: mediastinale tumorer.

46
Q

Hvad skyldes dæmpede hjertetoner oftest?

A

Fedt (overvægt) eller væske (fx perikarditis) omkring hjertet.

47
Q

Hvad kan give abnorm perifær puls?

A

Forskel mellem systolisk og diastolisk tryk.

Fx. svag puls grundet lavt blodtryk eller høj puls grundet aortainsufficiens.

48
Q

Hvad kan hypoproteinæmi opstå sfa.?

A

Mindsket produktion af plasmaproteiner (faste, leversygdom, alvorlig hjertesvigt)

Øget tab af plasmaproteiner (nyresygdom, proteintabende enteropatier, peritonitis, pleuritis)