Sårheling Flashcards

1
Q

Hvad er sårets helingsfaser?

A
  • Akut inflammations fase
  • Proliferativ fase
  • Remodelerings fase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad sker der i inflammationsfasen?

A

Såret renses.
Er nødvendig for sårhelingen.
Langsomt og ineffektivt hos hest, især på lemmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad sker der i proliferationsfasen?

A

Sårhulen udfyldes af granulationsvæv.

Jo større område, des længere heling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor meget kontraktion og epithelialisering er der på hhv. flanken og de distale lemmer om dagen i proliferationsfasen?

A
Kontraktion:
Flanke - 0,8-1,0 mm
Distale lemmer - 0,2 mm 
Epithelialisering:
Flanke - 0,2 mm
Distale lemmer - 0,09 mm
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er excessivt granulationsvæv?

A

Proliferationsfasen “gone wrong”.
Hyppigt på lemmerne.
Sår der heler per secundam.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad sker der i remodelleringsfasen?

A

Granulationsvæv remodelleres til arvæv.

Sårstyrke øges, men forbliver 15-20% nedsat ifht. normalt væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke typer sårheling er der?

A
  • Heling per prinam (suturering)
  • Heling per secundam (åben sårheling)
  • Forsinket suturering (Primær: åben 2-4 dage, sekundær: åben >5 dage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken type heling er hurtigst?

A

Heling per prinam.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er vigtigt at huske omkring sårheling hos hest?

A

Generelt en langvarig og komplikationsfyldt proces, især sår på lemmerne, som skal hele per secundam.
Sår bør sutureres om muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke faktorer ved hesten har indflydelse på sårhelingen?

A

Alder
Anden sygdom
Fejlernæring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke faktorer ved såret har indflydelse på sårhelingen?

A
Substanstab (kun 25% af sår kan sutureres)
Kontusionsgrad (knust væv - er nekrotisk)
Alder
Placering (sted med stor bevægelighed)
Kontaminationsgrad/infektion
Hæmatomer/seromer/ødemer
Traumatisering
Fremmedlegemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke faktorer ved behandlingen har indflydelse på sårhelingen?

A
Antiseptika
Sårsprays/-cremer/-salver
Lokalanalgetika (--> vævsirritation)
NSAID (--> nedsat inflammationsrespons)
Glucocorticoider 
Fremmedlegemer (inkl. dræn og suturer)
Forbindinger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er definitionen på en sårinfektion?

A

Mere end 10^5 bakterier/gram væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er handlingsplanen ved sår?

A

1) Førstehjælp (kompression, Esmarchs slynge eller hæmostase)
2) Generel klinisk undersøgelse
3) Evt. shockbehandling
4) Anamnese
5) Sedation
6) Klargøring af sår og såromgivelser
7) Sårundersøgelse
8) Yderligere diagnostiske undersøgelser (for at detektere involvering af vitale strukturer)
9) Sårdiagnose
10) Prognose –> valg af behandlingsstrategi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad består den generelle kliniske undersøgelse af?

A

TPR
Slimhinder - farve og fugtighed
Perifær cirkulation - CPR og pulsslagets styrke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad indgår i klargøring før sårundersøgelse?

A
  • Pak sår med fugtige tamponer eller hydrogel.
  • Klip område omkring såret
  • Vask med klorhexidin
  • Skyl med isoton, steril opløsning.
  • Lokalanalgesi (ikke noradrenalin, gerne ledningsanæstesi eller overbrusning af såret.)
17
Q

Hvad indgår i en sårundersøgelse?

A
Placering
Form
Kontaminationsgrad
Kontusionsgrad
Vævstab
Lommer
Vitale strukturer.
18
Q

Hvilke ting skal der altid laves en eller flere af, uanset behandlingsstrategi?

A
  • Lavage
  • Debridement
  • Antibiose
  • NSAID
  • Tetanusprofylakse
19
Q

Hvad er formålet med at lave lavage og debridement?

A
  • Fjerne fremmedlegeme, devitaliseret væv og reducere bakterietæthed.
  • Mål = rent sår med viabelt væv og karforsyning, der tillader suturering.
20
Q

Hvilken væske skal anvendes til lavage?

A

Isotoniske væsker til friske sår.

Vandhanevand ok til ældre sår.

21
Q

Hvad fjernes ved debridement?

A
Væv der er:
- beskadiget
- kontamineret
- inficeret
Bevar mest muligt væv og fjern aldrig hud.
22
Q

Hvad er de hyppigste bakterier i sår?

A

Staphylococcus aureus, streptococcus pyogenes, gram-negative aerobe GI-bakterier og anaerobe bakterier.

23
Q

Afslut følgende sætning:

“Systemisk antibiose …

A

… har ingen/lille effekt ved infektion i granulerende sår, her anvendes lokal behandling”

24
Q

Hvordan og hvornår anvendes regional antibiose?

A

Give høje vævskoncentrationer af antibiotikummet.

Anvendes ved septisk synovitis, osteomyelitis, septisk fysitis, inficerede sår og cellulitis.

25
Q

Hvad indgår i tetanusprofylakse?

A

Er hesten korrekt vaccineret? Giv booster vaccine (kun tetanus) IM
Er hesten ikke vaccineret eller er status ukendt? Giv tetanusvaccine IM og tetanus antiserum SC.

26
Q

Hvad er afgørende for succes ved heling per prinam?

A
Korrekte kirurgiske teknikker:
- Debridement
- Håndtering af deadspace
- Anvendelse af dræn
- Sutureringsteknikker og valg af suturmateriale
Korrekt immobilisering
27
Q

Hvad er afgørende for succes ved heling per secundam?

A

Korrekt anvendelse af forbindinger igennem alle sårets helingsfaser
Korrekt immobilisering.

28
Q

Hvad er afgørende for succes ved forsinket primær heling?

A

Korrekt anvendelse af forbindinger i inflammationsfasen
Korrekte kirurgiske teknikker:
- Debridement/debulking
- Sutureringsteknikker og valg af suturmateriale
Korrekt immobilisering

29
Q

Hvordan udføres afspændende suturer og hvad er formålet med dem?

A

Formål: fordeling af tension.

Anlægges langt fra sårrandene mhp. at trække disse mod hinanden.

30
Q

Hvorfor skal deadspace håndtere og hvordan?

A

For at hæmme akkumulation af trans- og eksudater –> fremme heling og mindske risiko for infektion.

  • Suturering i dybden (walking sutures)
  • Komprimerende bandagering
  • Deklive åbninger
  • Dræn
31
Q

Hvorfor laves dræn og hvordan?

A

Formål: kanalisere uønskede væskeansamlinger ud af såret.
2 typer - passiv og aktiv.
Bibeholdes 2-5 dage (fjernes når drænage ophører).

32
Q

Hvilke teknikker kan anvendes til håndtering af tension?

A
  • Afspændende suturer
  • Mobilisering af hud (Underminering, debulking, afspændende incisioner og mesh ekspansion, V-to-Y plasty)
  • Vævsekspansion
  • Partial suturering
33
Q

Hvilke lag er der i en bandage?

A

1) Primær/kontaktlaget: funktionelt - fremmer sårheling. (ikke samme forbinding til alle helingsfaser)
2) Sekundær/sugelaget: give polstring og opsuge eksudat
3) Tertiærlaget: skal holde forbindingen fast

34
Q

Hvordan heler heste?

A

Ved indvækst af epitel og ikke ved elastisk kontraktion som hund og kat fx.

35
Q

Hvad kan fremmedlegemer være?

A

Udefrakommende - Traume
Indefrakommende - Sekvester
Fælles er at såret ikke kan hele før fremmedlegemet er fjernet.

36
Q

Hvad er bakteriernes funktion i sårhelingen?

A
  • Stimulerer dannelse af excessivt granulationsvæv.
  • Øger risiko for betændelse i såret.
  • Nødvendig i lille koncentration for at få det til at hele bedst - giver inflammationsrespons som er nødvendig for sårheling.
37
Q

Skal man give lokalanalgetika ved sår?

A

Ikke hvis det kan undgåes, hellere sedere godt.
Kraftige syrer –> direkte vævsirritation.
Noradrenalin –> karkonstruktion –> lokal hypoxi.