Sårheling Flashcards
Hvad er sårets helingsfaser?
- Akut inflammations fase
- Proliferativ fase
- Remodelerings fase
Hvad sker der i inflammationsfasen?
Såret renses.
Er nødvendig for sårhelingen.
Langsomt og ineffektivt hos hest, især på lemmer
Hvad sker der i proliferationsfasen?
Sårhulen udfyldes af granulationsvæv.
Jo større område, des længere heling.
Hvor meget kontraktion og epithelialisering er der på hhv. flanken og de distale lemmer om dagen i proliferationsfasen?
Kontraktion: Flanke - 0,8-1,0 mm Distale lemmer - 0,2 mm Epithelialisering: Flanke - 0,2 mm Distale lemmer - 0,09 mm
Hvad er excessivt granulationsvæv?
Proliferationsfasen “gone wrong”.
Hyppigt på lemmerne.
Sår der heler per secundam.
Hvad sker der i remodelleringsfasen?
Granulationsvæv remodelleres til arvæv.
Sårstyrke øges, men forbliver 15-20% nedsat ifht. normalt væv.
Hvilke typer sårheling er der?
- Heling per prinam (suturering)
- Heling per secundam (åben sårheling)
- Forsinket suturering (Primær: åben 2-4 dage, sekundær: åben >5 dage
Hvilken type heling er hurtigst?
Heling per prinam.
Hvad er vigtigt at huske omkring sårheling hos hest?
Generelt en langvarig og komplikationsfyldt proces, især sår på lemmerne, som skal hele per secundam.
Sår bør sutureres om muligt.
Hvilke faktorer ved hesten har indflydelse på sårhelingen?
Alder
Anden sygdom
Fejlernæring
Hvilke faktorer ved såret har indflydelse på sårhelingen?
Substanstab (kun 25% af sår kan sutureres) Kontusionsgrad (knust væv - er nekrotisk) Alder Placering (sted med stor bevægelighed) Kontaminationsgrad/infektion Hæmatomer/seromer/ødemer Traumatisering Fremmedlegemer
Hvilke faktorer ved behandlingen har indflydelse på sårhelingen?
Antiseptika Sårsprays/-cremer/-salver Lokalanalgetika (--> vævsirritation) NSAID (--> nedsat inflammationsrespons) Glucocorticoider Fremmedlegemer (inkl. dræn og suturer) Forbindinger
Hvad er definitionen på en sårinfektion?
Mere end 10^5 bakterier/gram væv
Hvad er handlingsplanen ved sår?
1) Førstehjælp (kompression, Esmarchs slynge eller hæmostase)
2) Generel klinisk undersøgelse
3) Evt. shockbehandling
4) Anamnese
5) Sedation
6) Klargøring af sår og såromgivelser
7) Sårundersøgelse
8) Yderligere diagnostiske undersøgelser (for at detektere involvering af vitale strukturer)
9) Sårdiagnose
10) Prognose –> valg af behandlingsstrategi.
Hvad består den generelle kliniske undersøgelse af?
TPR
Slimhinder - farve og fugtighed
Perifær cirkulation - CPR og pulsslagets styrke