Retsmedicin: R6 - Lægens opgaver ved dødsfald

Question 1

Hvor mange dødsfald er der ca. om året?

Answer 1

ca. 55.000 dødsfald om året.

Question 2

Ved hvilke dødsfald skal der foretages ligsyn og dødsattest?

Answer 2

Ved alle dødsfald skal der foretages ligsyn og dødsattest (juridiske dokumentation på at man er død)

Question 3

Hvordan lyder Sundhedslovens lov om begravelse og ligbrænding?

Answer 3

Døde skal begraves/kremeres inden for 7 dage, kan dog forlænges til 14 dage. Hvis et lig skal ligge mere end 14 dage skal Styrelsen for Patientsikkerhed konsulteres og give tilladelse til det. Fx hvis pårørende kommer langt væk fra.

Question 4

Hvad er forskellen på konstatering af døden, syning af liget og ligsyn?

Answer 4

Konstatering af døden: foregår med de tidlige, sikre dødstegn
Syning af liget: foregår med de sene, sikre dødstegn
Ligsyn: omfatter udfærdigelse af dødsattest

Question 5

Hvordan defineres dødens konstatering juridisk?

Answer 5

Sundhedsloven:

§176: En persons død kan konstateres

1) ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller
2) ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion

§177: Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om de undersøgelser, der skal foretages for at konstantere dødens indtræden efter §176 stk. 2

Question 6

Hvem bør konstatere de tidlige sikre dødstegn?

Answer 6

Lægen.

Undtagelser, hvor en anden sagkyndig fx sygeplejerske/ambulancepersonale kan kosntatere dødens indtræffen er hvis patientens død er forventet eller der er forandringer uforenelige med livets opretholdelse.

Hvis fx en person er på hospice eller ved fragmenterede lig ved fx togpåkøresler eller forkullede lig ved ildpåsætning

Question 7

Hvad er de 2 dødskriterier?

Answer 7

1) hjertedødskriteriet: ingen lyd ved st.c. eller st.p. eller ingen EKG-aktion.
2) hjernedødskriteriet: muliggør donation, konstateres ved refleksundersøgelser eller angiografiske undersøgelser (påvist manglende blodgennemstrømning i hjernen).

Question 8

Hvad skal være opfyldt for der er tale om hjernedød?

Answer 8

Der er hjernedød ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion, dvs. diagnosen hjernedød:
bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse patienter hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.

Derudover:
Når hjernelidelsen er kendt (diagnose), af strukturel natur (kan ses billeddiagnostisk), utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig.

Hertil udelukkelse af andre årsager.

Gælder ikke for børn under 1 år.

Question 9

Hvad er typiske årsager til hjernedød?

Answer 9

Synlige læsioner
Store åbne hjernelæsioner
Blødninger i eller uden på hjernen
Hjernesvulster
Ødelæggelse af hjernevæv: traumer, tillukning af større blodkar

Question 10

Hvilke differentialdiagnoser findes til hjernedød (dvs. giver bevidstløshed og reaktionsløshed)?

Answer 10

Forgiftninger: alkohol og sovemidler
Narkosemidler
Muskellammende stoffer
Beroligende medicin 
Medicin mod kramper
Lavt blodtryk
Legemstemperatur under 35 grader celcius

Question 11

Hvad undersøges ved den kliniske undersøgelse for hjernedød?

Answer 11

1) Reflekser der går over hjernestammen
2) Repirationscentrets reaktion på CO2-stimulation
^Undersøgelsen gentages med interval på mindst 1 time.

3) Carotis-angiografi
^Laves næsten altid. Normalt vil røntgenkonstraststof injiceret i aortabuen ses i carotis i løbet af 1 sekund. Hvis der ikke er kontraststof i a. carotis interna efter 15 sekunder men der er i a. carotis externa, skal undersøgelsen gentages efter 15 minutter. Ved samme resultat ved anden gang, konstateres hjernedød.

Diagnosen hjernedød bør ikke stilles før der er gået mindst 6 timer fra tab af bevidsthed og ophør af spontan respiration.

Question 12

Hvem kan erklære hjernedød?

Answer 12

Mindst 2 læger, hvor én er en læge som har behandlet patienten i den sidste fase af sygdommen og den anden er speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller klinik neurofysiologi.

Question 13

§ 183 (omsorg for lig)

Hvordan lyder denne paragraf?

Answer 13

“En person som antages at være afgået ved døden skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget sene sikre dødetegn. førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel.”

Dvs.:
Man skal opbevare liget ordentligt. Man er først 100% død når der er sene sikre dødstegn. Liget skal opbevares køligt inden der er foretaget ligsyn. Efter ligsyn og dødsattest kan liget føres til kapellet. Man må IKKE obducere nogen før der er foretaget ligsyn.

Question 14

Ved hvilken temperatur skal liget opbevares på ded gamle ‘6-timers stue’, nu kaldt ‘morsrum/observationsstue’?

Answer 14

Helst ikke over 16 grader celcius.

Question 15

Hvem syner liget? (generelt)

Answer 15

Lægen.

Lægen skal også overveje om dødsfaldet skal indberettes, hvis denne er den første læge som ser afdøde.

Question 16

Hvad er formålet med at syne et lig?

Answer 16

At flytte et lig fra dødsstedet / ‘6-timers stuen’ / observationsstuen til et lighus/morgie/kølerum eller lignende.

Det er nødvendigt at påvise de sene, sikre dødstegn:
Rigor (stivhed)
Livores (ligpletter)
Cadaverositas (forrådnelse)
Maceratio (aspektiske forrådnelse som sker intrauterint ved intrauterin fosterdød) og/eller
Læsioner uforenelige med livets opretholdelse

Question 17

Hvad er de sene, sikre dødstegn?

Answer 17

Rigor (stivhed)
Livores (ligpletter)
Cadaverositas (forrådnelse)
Maceratio (aspektiske forrådnelse som sker intrauterint ved intrauterin fosterdød) og/eller
Læsioner uforenelige med livets opretholdelse

Question 18

Sene, sikre dødstegn.

Hvornår indtræder rigor (stivhed) og hvordan ses/undersøges det?

Answer 18

I løbet af 3-4 timer.

Begynder i kæbemuskulatur og fortsætter nedad.
Aftager efter et par dage når forrådnelsen i muskulaturen begynder at aftage (menes ikke når det bliver mere forrådnet?)

Man undersøger for rigor ved at tage fat i arm eller ben og bøje leddet alt det man kan. Her skal det være stift. Derefter strækker man leddet igen og bøjer det samme sted. Nu skal det være løst.

Question 19

Sene, sikre dødstegn.

Hvordan ses livores (ligpletter) og hvordan kan man bruge det?

Answer 19

Blodet synker ned så langt det kan og farver huden, men kan ikke komme ned til de punkter som rammer understøttelseslaget.
Livores har forskellige farver alt efter blodet iltmætning.
- Blå = iltmangel
- Lyserød = kulilteforgiftning

Efter 3-4 timer: erythrocytterne siver ud gennem karrene og ligger sig i vævet og ligpletterne er nu fikseret.

Hvis ligpletterne og patientens placering ikke stemmer overens tyder det på at personen er blevet flyttet => suspekt!

Question 20

Sene, sikre dødstegn.

Hvor ses livores (ligpletter) først henne på kroppen?

Answer 20

På øreflippen.

Question 21

Hvad er vibices?

Answer 21

Ved specielt stort tryk på blodet kan der ske sprængninger af de små kar, hvilket kan føre til vibices (svt. petekkier hos den levende patient). Beliggenheden skal svare til livores.

Question 22

Hvor ses cadaverositas (forrådnelse) først på kroppen?

Answer 22

På abdomen, typisk nederst i højre side.

Question 23

Hvordan opstår mumifikation?

Answer 23

Hvis liget ligger tørt og velventileret og derved udtørrer.

Mumifikation er en form for forrådnelse.

Question 24

Hvor ses mumifikation først på kroppen?

Answer 24

Der hvor der er relativ stor overflade: fingre, næse.

Question 25

Hvordan og hvornår opstår adipocire?

Answer 25

Hvis liget henligger i et koldt og fugtigt miljø.

Fedtvævet undergår forsæbning = bliver til en hvid masse.

Forekommer efter 2-3 måneder.

Question 26

Hvordan opstår skumsvamp?

Answer 26

Hvis der er kommet væske i respirationsvejene mens patienten er i live.
Kan ses ved lungeødem eller drukning.

Skumsvamp kan holde sin form i lang tid.

Question 27

Hvor ses dyrebid først henne på kroppen?

Answer 27

Omkring øjne og mundvig

Question 28

Hvilke 2 former for ligsyn findes der?

Answer 28

Almindeligt ligsyn og retslægeligt ligsyn.

Question 29

Hvad er formålet med ligsyn?

Husk at det ikke er det samme som at syne et lig.

Answer 29

At fastslå de sene, sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.

Lægen skal overveje om dødsfaldet skal indberettes inden ligsynet (for så skal man ikke lave ligsyn).

Question 30

Hvem laver det almindelige ligsyn?

Answer 30

Alment praktiserende læge (afdødes egen læge) eller den læge på et sygehus som kendte afdøde bedst.

Question 31

Hvem laver det retslægelige eller medico-legale ligsyn?

Answer 31

En retslæge, læge på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed, eller retsmediciner, eller en læge som er udpeget af politidirektøren/-mesteren samt en repræsentant for politidirektøren/-mesteren.

Question 32

Hvordan lyder Sundhedslovens § 178?

Answer 32

Sundhedslovens § 178 om ligsyn: “Ligsyn foretages af en læge til afgørelse, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås.

Stk 2: “Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger, der har deltaget i patientens behandling”.

Stk 3: “I andre tilfælde skal ligsynet foretages af afdødes sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis en anden læge efter forholdene anses nærmere til at foretage ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling også til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge.”

Stk 4: Omformuleret står der, at man som ikke ikke kan undgå at foretage ligsyn bare fordi man ikke har lyst.

Dvs. det handler om at lægen skal foretage ligsyn, og det skal helst være en læge som kender patienten. Og man kan ikke bare lade være med at lave ligsyn.

Question 33

Hvad er formål og de formelle krav ved det almindelige ligsyn?

Answer 33

Formål: at fastslå de sene, sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt af udfærdige en dødsattest.

Formelle krav:
Dødsfaldet er ikke indberetningspligtigt, eller er afvist af politiet
Mindst et af de sene sikre dødstegn er til stede
Lægen må ikke være inhabil
Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet

Ved tvivlstilfælde: spørg Styrelsen for Patientsikkerhed

Inhabile: fx hvis lægen er i familie med eller har relation til patienten.

Question 34

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 1

Answer 34

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold/drab, selvmord eller ulykkestilfælde,

Question 35

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 2

Answer 35

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

2) når en person findes død,

Question 36

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 3

Answer 36

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

3) når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde,

Question 37

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 4

Answer 37

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,

Question 38

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 5

Answer 38

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom,

Question 39

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 6

Answer 39

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller,

Question 40

Sundhedsloven § 179

Nævn punkt 7

Answer 40

Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse

Question 41

Sundhedsloven § 179

Nævn stk 2

Answer 41

Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution afgives den indberetning (til politiet), der er nævnt i stk 1, af den ledende læge.

Question 42

Den helt hardcore: nævn hele Sundhedsloven § 179 stk 1 med de 7 punkter og stk 2!

Answer 42

§ 179: Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet:

1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold/drab, selvmord eller ulykkestilfælde,
2) når en person findes død,
3) når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde,
4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,
5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom,
6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller,
7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse

Stk 2:
Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution afgives den indberetning (til politiet), der er nævnt i stk 1, af den ledende læge.

Question 43

Hvad handler Sundhedslovens § 180 om?

Answer 43

Sundhedslovens § 180 handler om, at der generelt er 2 punkter hvor politiet altid skal involveres: ved drab og selvmord. Alle andre tidspunkter kan det diskuteres.

Question 44

Hvad handler Sundhedslovens § 181 om?

Answer 44

Retslægeligt ligsyn foretages af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed i forening.

Question 45

Hvad handler Sundhedslovens § 190?

Answer 45

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om almindelige ligsyn, lægevidenskabelige obduktioner og om dødsattester.

Stk 2: Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler for hvornår en læge ikke må foretage ovenstående.

Stk 3: Hvis det er relateret til militæret træder forsvarets auditørpersonel til i stedet for politiet.

(stk 2 og 3 er omformuleret)

Question 46

Hvad er formål og formelle krav ved det retslægelige/medico-legale ligsyn?

Answer 46

Formål: at fastslå de sene, sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.

Formelle krav:
Mindst et af de sene sikre dødstegn er til stede
Lægen må ikke være inhabil
Politiet står inde for afdødes identitet

Question 47

Hvad sker der med liget efter enten almindelige ligsyn/retslægeligt ligsyn?

Answer 47

Almindeligt ligsyn: hospitalsobduktion eller begravelse/kremering

Retslægeligt ligsyn: retslægelig obduktion, hospitalsobduktion eller begravelse/kremering. 1/3 ender med retslægelig obduktion.

Question 48

Hvad handler Sundhedslovens § 182 om?

Answer 48

Dødsattest.

Omformuleret tekst: Efter ligsyn skal lægen lave dødsattest. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet før dødsattesten er færdig.

Question 49

Hvilken side af dødsattesten er nødvendig for at holde bisættelse eller begravelse?

Answer 49

Side 1

Question 50

Hvad indeholder dødsattestens side 2? Hvor sendes side 2 ind til?

Answer 50

Oplysninger om dødsmåde og dødsårsag.

Side 2 sendes til Sundhedsdatastyrelsen

Question 51

Ved hvilke situationer ses der ikke-naturlig død?

Answer 51

Ulykker (utilsigtede hændelser) ved undersøgelse og behandling der er primær årsag til døden
Utilsigtede hændelser (fejl) ved undersøgelse og behandling, bivirkninger
Selvmord inkl. selvmordsforsøg og anden tilsigtet selvskade
Drab og vold med døden til følge
Allergiske reaktioner og andre lignende reaktioner
Pga. legal intervention og krigshandlinger
Alle tilfælde ad død for dødsmåden ikke kan fastlægges

Question 52

Hvordan inberettes ikke-naturlig død ift. felter og koder?

Answer 52

Der skal altid være mindst 2 koder:
En ydre årsag som tilgrundlæggende dødsårsag (Felt D skal altid være kapitel 20-kode)
En skadediagnose som indgående eller umiddelbar dødsårsag (som følge af den udefrakommende påvirkning)

Man må ikke bruge medicinske og kirurgiske sygdomme som tilgrundlæggende dødsårsag (felt D) og heller ikke i felt C.

Retslægeligt ligsyn: skrives på dansk
Almindeligt ligsyn: skrives på latin

Question 53

Hvem laver hospitalsobduktioner og retslægelige obduktioner /medico-legale obduktioner?

Answer 53

Hospitalsobduktioner: hospitalspatologer. Kræver tilladelse af afdøde eller pårørende.

Retslægelig obduktion / medico-legale obduktion: retsmedicinere.

Question 54

Hvad er formål med obduktion?

Answer 54

Påvise dødsårsag og -måde
Give pårørende viden om dødsfaldet
MEdicinal statistik
Give klinikere viden om sygdommen og behandling af denne
Undervisning
Forskning

Question 55

Hvad handler Sundhedslovens § 187 om?

Answer 55

Obduktion.

Question 56

Hvad handler Sundhedslovense § 184 om?

Answer 56

Retslægelig obduktion

Question 57

Hvordan foregår obduktion hos under 18-årige?

Answer 57

Man må kun lave obduktion hvis der er givet samtykke fra forældremyndighedernes indehaver (forældrene)

Question 58

Hvornår må man foretage obduktioner?

Answer 58

Efter ligsyn.

Må ikke foretage obduktioner hvis der skal være retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion.

Question 59

Hvad handler Sundhedslovens § 185 om?

Answer 59

Hvem der træffer beslutninger om obduktion (politiet) og hvem der udfører obduktion (læge)

Question 60

Hvad er formål med retslægelig obduktion?

Answer 60

Defineret i Sundhedslovens § 184

• strafbart forhold
• dødsmåde ikke fastlagt
• dødsårsag ikke fastlagt og politimæssig indikation
• særlige grupper (narkomaner)