Nyrer og urinveje: U7 - Væske og elektrolytterapi Flashcards
Hyperkaliæmi.
Symptomer?
Ingen symptomer, ellers træthed, kraftesløshed, pareser, risiko for arytmi og ventrikelflimmer.
EKG: spids teltformet T-tak, breddeøget QRS (forlænget QTc), ST-elevation, bradykardi
Hyperkaliæmi.
Årsager? 8
Cellenekrose, manglende insulin, non-selektive beta-blokkere, metabolisk acidose, kronisk nyresvigt, nedsat influx af Na i ENaC, øget Cl-reabsorption
Hyperkaliæmi hvor P-kalium er mellem 5,0-5,8 mmol/L:
Behandling?
P-kalium mellem 5,0-5,8 mmol/L: kontroller, nedsat kaliumindgift og øg kaliumudskillelse fx med furix
Hyperkaliæmi hvor P-kalium er mellem 5,8-6,5 mmol/L:
Behandling?
P-kalium mellem 5,8-6,5 mmol/L: kontroller, nedsat kaliumindgift og øg kaliumudskillelse fx med furix, og indgift af resonium 30 g
Hyperkaliæmi hvor P-kalium er > 6,5 mmol/L:
Behandling?
P-kalium > 6,5 mmol/L (risiko for arytmi!): telemetri, indgift af insulin, glukose, B2-agonist og resonium 30 gram, evt. loopdiuretika (furix) og dialyse.
Ved EKG-forandringer: Calcium 2,5 mmol/L i.v. langsomt
Ved acidotisk patient: NaHCO3
Hvad er normalværdierne for kalium?
3,5-5 mmol/L
Hypokaliæmi.
Symptomer?
Ingen symptomer, ellers svaghed og kraftesløshed i muskulatur, øget risiko for arytmi ved digitalisering, pareser (K<2-2,5)
Hypokaliæmi.
Årsager?
Anabolsk tilstand (efter diabetisk ketoacidose), øget reabsorption af Na iftl Cl, diarré, opkast, feber ved patienter med cystisk fibrose, fiuretika, for meget insulin, lakrids.
Hvad skal man mistænke som årsag ved normalt blodtryk og hypokaliæmi?
Diuretika, Barter og Gitelmans syndrom (genetiske defekter) samt magnesiummangel.
Hvad skal man mistænke som årsag ved højt blodtryk og hypokaliæmi?
Hyperaldosteronisme, 11betaHSD2-mangel, lakrids, Liddles syndrom (genetisk defekt)
Behandling ved hypokaliæmi?
Langsom indgift af kaliuklorid og glukose (51 mmol K, 38 g glukose/L). Max infusionsindgift: 0,3 mmol/kg pr. time svt. 1/3 af patientens vægt i timen, i mmol/L.
Fx: 90 kg => indgift på 30 mmol/L i timen.
Tablet kaleroid (750 mg/10 mmol)
Løbende kontrol inklusiv magnesiumniveau.
Hvad er referenceinterval for natrium?
135-145 mmol/L
Hypernatriæmi.
Symptomer hos hhv. den vågne og bevidstløse patient?
Ved vågne patient: Tørst
Ved bevidstløse patient: feber, tør hud og tørre slimhinder
Hypernatriæmi.
Årsager?
Hypovolæmi og saltoverskud.
Hypernatriæmi.
Behandling af ikke-betydende hypovolæmi?
Ikke-betydende hypovolæmi: 5-10 ml/kg sterilt vand p.o eller 5-10 ml/kg 0,45 NaCl (hypoton) eller 5% glukose
Hvornår er der tale om let dehydrering, svær dehydrering og livstruende dehydrering?
Let dehydrering: 3-5% af body weight
Svær dehydrering: 10% af body weight
Livstruende dehydrering: 15% af body weight
Hvordan berednes natriumdefecit?
(Normalt p-Na - aktuel p-Na) x legemsvægt x 0,6
Hvordan beregnes bikarbonatdeficit?
(20-x) x 0,3 x legemsvægt
Hvordan beregnes kaliumdeficit?
(Normalt p-K - aktuel p-K) x legemsvægt
max infusionshastighed 0,3 mmol/kg per time (ved arytmi + hjertestop)
Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og nedsat total natrium?
Diarré, opkastninger, diuretika (især thiazider)
Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og øget total natrium?
Levercirrose, hjertesvigt og nefrotisk syndrom
Hvilken årsag skal man tænke ved hyponatriæmi og normalt total natrium?
polydipsi, SIADH, TURP, myxødem
Hyponatriæmi.
Hvordan behandles volumendepletion?
Saltvand
Hyponatriæmi.
Hvordan behandles cirrose?
Vandrestriktion (vasopressin receptor antagonister)
Hyponatriæmi.
Hvordan behandles hjertesvigt?
Vand restriktion, evt. loop diuretikum, ACE-hæmmer
Hyponatriæmi.
Hvordan behandles SIADH?
Væskerestriktion, evt. hyperton NaCl, evt. loop diuretikum
Hyponatriæmi.
Hvordan behandles SIADH?
Væskerestriktion, evt. hyperton NaCl, evt. loop diuretikum, evt vaptaner (vasopressin receptor antagonister).
Hvordan behandles hyponatriæmi ved p-Na <130 mmol/ml og fravær af svære symptomer?
Lette symptomer: vage uspecifikke symptomer, men kan være kvalme, abdominalia, let konfusion.
Dette er en hyppig tilstand.
Undgå korrektion: monitorer p-Na/diureser
Max koffektion pr. 24 timer er 6-8 mmol/L (dvs. p-Na må ikke stige mere end 6-8 mmol/L på en dag)
Hvis p-Na stiger for hurtigt, giv vand per os/ 5% glukose i.v./0,45% NaCl.
Her skal der tages blødprøver hver 4-6. time.
Hvordan behandles hyponatriæmi ved p-Na <130 mmol/ml og fravær af svære symptomer?
Lette symptomer: vage uspecifikke symptomer, men kan være kvalme, abdominalia, let konfusion.
Dette er en hyppig tilstand.
Undgå korrektion: monitorer p-Na/diureser
Max koffektion pr. 24 timer er 6-8 mmol/L (dvs. p-Na må ikke stige mere end 6-8 mmol/L på en dag)
Hvis p-Na stiger for hurtigt, giv vand per os/ 5% glukose i.v./0,45% NaCl. Overkorrigering kan give risiko for osmotisk demyelinisering (parese, nedsat bevidsthedsniveau, hjerneødem og død).
Her skal der tages blødprøver hver 4-6. time.
Hypernatriæmi.
Hvordan behandles saltoverskud?
Reducering af Na-indgift og øgning af udskillelse via thiazid eller spironolacton.
Hypernatriæmi.
Hvordan behandles saltoverskud?
Reducering af Na-indgift og øgning af udskillelse via thiazid eller spironolacton.
Hvilke symptomer ses hyppigt ved hyponatriæmi?
Specifikke symptomer skyldes intracellulært ødem:
vage og uspecifikke
nedsat smagssans, kvalme, abdominalt ubehag
svaghed, krampetendens
konfusion
central pontin myelinolyse (paraparese, tale- og synkebesvær)
Hvilke symptomer ses hyppigt ved hypercalcæmi?
Uspecifikke symptomer, generelt føler de almen utilpashed.
Træthed, depression, gastritis, obstipation, hjerarytmi ved fir lavt kalium, nyresten, polyuri, dehydrering, muskelsvaghed.
Nævn 5 årsager til hypercalcæmi
1: primær, sekundær eller tertiær hyperparathyroidisme
2: malign sygdom (man skal altid tænke malignitet ved hypercalcæmi => CT-skanning)
3: overbehandling med d-vitamin, calcium
4: sarcoidose, tuberculose (laver aktiv d-vit)
5: thiazider
Hvordan er calcium og fosfat ved primær, sekundær og tertiær hyperparathyroidisme?
Primær: høj calcium, lav fosfat
sekundær og tertiær: høj calcium, høj fosfat (de kan ikke udskille fosfat)
Hvordan behandles hypercalcæmi?
1: hydrering 3 liter i.v., fx isoton NaCl
2: evt. furosemid
3: evt. bifosfonat, calcitonin eller glukocortikoider
Inden trin 2 og 3 skal der foretages udredningsprøver.
Hvad er normalinterval for calcium?
1,2-1,29 mmol/L
Hvad er symptomerne ved hypocalcæmi?
Paræstesier, spasmer, rastesløshed, uro, depression, træthed, muskelkramper, myalgi, irritabilitet, psykose
Nævn 10 årsager til hypocalcæmi
d-vitamin mangel erhvervet hypoparathyroidisme efter halskirurgi alkoholisme malabsorption nyreinsufficiens akut pankreatit sepsis loopdiuretika antiepileptika
Hvordan behandles hypocalcæmi?
2-5 mmol calcium i.v. som bolus, eller 1000 mg/døgn fordelt på 3-4 doser p.o.
Evt. d-vit 1-4 µg/døgn, justeres efter p-Ca.
Hvad er den vigtigste elektrolyt i hhv. ECV og ICV?
ECV: natirum
ICV: kalium
