Retsmedicin: R2 - Skarp og stump vold

Question 1

Hvad er aktiv stump vold?

Answer 1

Når man rammes af stump genstand.

Question 2

Hvad er passiv stump vold?

Answer 2

Når man falder mod stump genstand.

Question 3

Hvad er ekskoriationer?

Answer 3

Hudafskrabninger.

Question 4

Hvad er blodunderløbne mærker?

Answer 4

Blodansamlinger, punktiforme blødninger (petekkier, ekkymoser, sugillationer, hæmatomer), dvs. blå mærker.

Question 5

Hvad er vulnera contusa?

Answer 5

Kvæstningssår.

Question 6

Hvad er kontusioner?

Answer 6

Kvæstelser.

Question 7

Hvad er lacerationer?

Answer 7

Sønderrivninger.

Question 8

Hvad er luksationer?

Answer 8

Ledskred.

Question 9

Hvad er fx organrupturer?

Answer 9

Bristninger. Specielt hvis organerne har en kapsel. (Jeg tænker milt)

Question 10

Hvordan karakteriseres udseende på kvæstningssår?

Answer 10

Uregelmæssige, evt. underminerede rande
Evt. omgivende bræmme af hudafskrabning.
Der ses vævsbroer.

Kvæstningssår kommer når huden flækker op, når det rammes af en stump genstand. Såret kan ligne et skarpt sår, men ved kvæstningssår ses vævsbroer (ses ikke ved skarp vold).

Question 11

Hvad er décollement læsioner?

Answer 11

Décollement læsioner opstår typisk ved trafikulykker hvor en ekstremitet bliver fanget under dækket på fx en bil, så hud og subcutant væv trækkes af dybereliggende bindevæv.
Huden skal slides af underliggende muskelfascie så der samles en masse blod => risiko for hypovolæmisk shock, fedt emboli og senere infektionsfare.

Question 12

Hvornår ses sønderrivninger?

Answer 12

Ved trafikulykker: forestil dig at kroppen bliver mast ind i rattet på bilen.

Særlig farlige: udbredte muskel-lacerationer og organ-laceratoiner.

Question 13

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår epidurale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 13

Typisk blev slag i siden af hovedet, hvor der typisk er læsion af a. meningea media (arteriel blødning).
Ses som linseformet blødning på scanning.
“talk and die” blødning.
Behandling: fjernelse af blod via borehul.

Question 14

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår subdurale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 14

Venøs blødning som følge af overrivning af brovenerne. Kan være akut og kronisk.
Ses som halvmåneform på scanning.
Ses typisk hos alkoholikere eller ældre hvor der har været hjerneatrofi.

Question 15

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår subarachnoidale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 15

Arteriel blødning, opstår typisk enten som følge af vold mod det ramte område eller spontant pga. aneurisme-bristning (typisk berry aneurisme).

Question 16

Lidt om blødninger (K5 rep)

Hvornår opstår intracerebrale blødninger, og hvilken type blødning er det?

Answer 16

Arteriel blødning i hjernen, ses typisk ved hjernekvæstelser.

Question 17

Hvad er contra-coup læsioner?

Answer 17

Opstår fx ved fald: hjernen slår fremad mod hjernebenet, der dannes undertryk som trækker hjernen tilbage og dermed forårsager læsion bagtil

Question 18

Skarp vold: epidemiologi

Hvor stor en andel udgør skarp vold af alle drab?
I hvilke sammenhænge ses det hyppigst?
Hvor mange % bliver dræbt af en fremmed?
Hvilket køn har gerningspersonen oftest?

Answer 18

En tredjedel af alle drab.
Ses hyppigst inden for familien, hvoraf en tredjedel er ægtefællen eller samleveren.
10% dræbes af en helt fremmed.
Oftest mænd som er gerningsperson.

Question 19

Hvad er social status på ofrene for skarp vold?

Answer 19

Udenfor arbejdsmarkedet (52%)
Ingen erhvervsuddannelse (48%)
Socialgruppe 5 (44%)
Kronisk misbrug (30%), heraf hyppigst alkohol

Question 20

Foregår skarp vold typisk i hjemmet eller uden for hjemmet?

Answer 20

I hjemmet.

Question 21

Hvad er det typiske gerningsvåben ved skarp vold?

Answer 21

Køkkenkniv.

Question 22

Hvad finder man ud af ved obduktion?

Answer 22

Størrelse og form af indstiksåbning
Dybde af stikkanal
Kraft anvendt
Dødsårsag
Offerets evne til at agere
Mønster til at sige noget om dynamikken i det skete

Question 23

Hvilke stik- og snitsår er karakteristiske ved selvmord?

Answer 23

Elektive: halv, venstre håndled, prævordium
Tentative (tøvelæsioner): flere prøvestik, små stik
Repetative (flere læsioner), ofte parallelle med hinanden
Klæder oftest skånet (men ikke altid)

Question 24

Hvilke stik- og snitsår er karakteristiske ved mord?

Answer 24

Tilfældige mønster
Ingen tøve-stik
Ofte kun 1 stik, men hvis der er flere er de typisk uregelmæssige
Passive afværge: prøver at skærme med armen
Aktive afværge: ofret griber fat i kniven