Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K6 - Fra slides ASANG > Onkologi: F15 - Øvre GI cancer > Flashcards

Onkologi: F15 - Øvre GI cancer Flashcards

1
Q

Hvilke organer er involveret i øvre GI cancer?

A

Esophagus, gastroesophagale overgang (GEJ), ventrikel, pankreas, lever, galdeblære/galdegang, tyndtarm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange rammes af esophagus og GEJ cancer om året? Hvor mange mænd? Hvor mange kvinder?

A

I alt ca. 530 om året, 390 mænd, 140 kvinder.

Incidensen forventes dog at stige med 200.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

1-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer for hhv. mænd og kvinder?

A

46% for mænd, 47% for kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

5-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer?

A

20-30% for begge køn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor meget kan man øge overlevelsen ved esophagus og GEJ cancer med pallierende behandling?

A

Fra 3 til 9-12 mdr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor mange procent af cancerne i esophagus og GEJ er planocellulære carcinomer? Hvad er ætiologien bag det? OG hvor rammer canceren hyppigst?

A

40% af cancerne er planocellulære karcinomer. Skyldes tobak og alkohol. Rammer typisk øverste 1/3 af esophagus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor spreder cancer der sidder i den øverste 1/3 af esophagus sig oftest til?

A

Regional spredning til lymfeknuder på halsen + supraclavikulært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor spreder cancer der sidder i den nederste 2/3 af esophagus sig oftest til?

A

Spreder sig oftest til regionale lymfeknuder omkring ventriklen og truncus coeliacus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor sidder fjernmetastaserne oftest ved esophagus og GEJ cancer?

A

Lever, lunger, knogler (der står også hjerne i PP, men ved ikke hvor hyppigt det egentlig er)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Opdages esophagus og GEJ cancer oftest tidligt?

A

De fleste har på diagnosetidspunktet regional eller metastaserende sygdom. Så nej ikke rigtig. Det er sjældent det opdages, mens det “bare” er lokalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke symptomer ses der ved esophagus og GEJ cancer?

A

Synkebesvær er det hyppigste debutsymptom!
Udover dette: vægttab, retrosternale smerter, opkastning af føde (ikke surt (fordi det ikke har været nede i maven, det har siddet fast)), aspiration (risiko for pneumoni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan udreder man esophagus og GEJ cancer?

A

Gastroskopi med biopsi. Endoskopisk UL (EUS) til vurdering af spredning. CT/PET-CT til yderligere vurdering af spredning. Før evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange procent af cancerne i esophagus og GEJ er adenokarcinomer? Hvad er ætiologien bag det? OG hvor rammer canceren hyppigst?

A

60% er adenokarcinomer. Skyldes oftest refluks af mavesyre (Barrets esophagus). Fedme er en risikofaktor, da det øger risikoen for refluks. Rammer typisk nedre 2/3 af esophagus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange rammes af ventrikelcancer om året? Hvor mange mænd? Hvor mange kvinder?

A

Ca. 575 om året, 380 mænd, 195 kvinder. Forventes dog at stige ved mænd, men falde hos kvinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

1-års overlevelsen ved ventrikelcancer for hhv. mænd og kvinder?

A

56% for mænd, 57% for kvinder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

5-års overlevelsen ved ventrikelcancer?

A

20-40% for begge køn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er ætiologien bag ventrikelcancer?

A
  • Stærk, saltet og røget mad
  • Kronisk gastrit pga. helicobacter pylori, atrofisk gastrit og achlorhydri (ses v. pernicøs anæmi)

(faldende incidens grundet friskere mad, mindre rygning og saltning af mad)
(stigende incidens af adenokarcinomer i den proksimale del af ventriklen (cardia) pga. fedme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor mange procent af cancerne i ventriklen er adenocarcinomer?

A

95% (intestinale og diffuse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken type ventrikelcancer er de sidste 5% (som ikke er adenokarcinomer)?

A

Planocellulære karcinomer + andre (sarkomer, GIST, non-Hodgkin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor spredes/hvordan vokser ventrikelcanceren? Hvor metastaserer canceren sig typisk til (fjernmetastaser)?

A

Generelt:
Spredes gennem mavesækken til de omgivende organer (omen, pankreas, colon, milt og diaphragma) + diffus spredning til bughinde med ascites og udsæd til ovarierne (Kruckenberg tumor).

Spredning til de regionale lymfeknuder omkring ventriklen og ved truncus coeliacus sker tidligt.

Fjernmetastaser: lever (via v. porta), lunger, knogler + hjerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke symptomer ses ved ventrikelcancer?

A

De er generelt vage og uspecifikke!
Tidlig mæthed, anoreksi, kvalme, opkast, smerter i epigastriet, træthed, anæmi og vægttab.

En sjælden debut kan være at der er sket en perforation –> akut abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan udredes ventrikelcancer?

A

Gastroskopi m. biopsi, EUS, CT/PET. Før en evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)
(så altså på samme måde som esophagus/GEJ cancer udredes)

23
Q

Esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer “inddeles” i 3 overordnede grupper ift. hvor “slemt” det er. Hvilke grupper er det? (der er i svaret også angivet hvor hyppig hver gruppe er)

A

Resektable (35%), lokalt avancerede (15%) og metastaserende (20%).

24
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er resektabel?

A
  1. 3 serier neoadjuverende kemoterapi (FLOT/DOS)
  2. Operation
  3. 3 serier postoperativ kemoterapi (FLOT/DOS)
  4. Kontrolforløb på kirurgisk afd. A, OUH (efter 4 uger, følges i 2 år)
25
Q

Hvad skal man huske at give en pt der er behandlet for en resektabel tumor?

A

HUSK B12 injektioner hver 3. måned, vitaminpiller og diætistvejledning.

26
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er lokalt avanceret?

A
  1. Vurdering mhp. kemoterapi (øger overlevelsen, bedrer livskvalitet)
  2. 6 måneders kemoterapi med vurdering af respons hver 2. måned (MDT: vurdering mhp. mulighed for operation)
  3. Efter endt behandling: kontrolforløb på onkologisk afdeling hver 3. måned
27
Q

Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er metastaserende?

A

Kemoterapi (Cis + FU/Cap) og evt. resektion af levermetastaser. Kemoterapien forlænger overlevelsen fra 3 til 9-12 mdr.

28
Q

Hvad tillægger man til kemoterapien hvis canceren har HER2 overekspression? Og hvad kan det gøre?

A

Trastuzumab/Herceptin (monoklonale antistof). Kan forlænge overlevelsestiden og evt. downstage tumor fra lokal avanceret til resektabel.

29
Q

Hvad er de 3 overordnede ting man gerne vil vide til en MDT når behandlingsplanen skal planlægges?

A

Vi vil gerne kende:

  1. Operabilitet
  2. Resektabilitet
  3. TNM-stadiet
30
Q

Hvad er incidensen for tyndtarmskræft i DK?

A

Rammer ca. 150 om året

31
Q

Hvilke symptomer ses der ved tyndtarmskræft?

A

Uspecifikke. Abdominalia, smerter, vægttab osv. Sene symptomer kan være akut abdomen grundet høj ileus.

32
Q

Hvordan behandles tyndtarmskræft ved hhv. lokaliseret og udbredt sygdom?

A

Kirurgi ved lokaliseret sygdom, pallierende kemoterapi ved udbredt sygdom

33
Q

Hvor mange rammes af levercancer om året i DK?

A

Rammer ca. 430 pr år

34
Q

På verdensplan: hvor hyppig en dødsårsag er levercancer?

A
  1. hyppigste dødsårsag (pga. hepatitis B og C (så har det vel ikke noget med cancer at gøre)), 3. hyppigste cancerrelaterede død.
35
Q

Hvilke symptomer ses der ved levercancer?

A

Ukarakteristiske symptomer. Ikterus, ascites og almene symptomer (vægttab, almen utilpashed).

36
Q

Hvad vurderer man behandling af levercancer ud fra?

A

TNM- og cirrosestadie.

37
Q

Hvilke behandlingsmuligheder findes der for levercancer?

A
  • Kirurgi
  • Lokalbehandling (TACE-RFA, MWA, strålebehandling)
  • Multityrosinkinase-hæmmere (Sorafinib, Reogorafinib) hvis der er tale om multifokal, dissemineret sygdom.
38
Q

Hvad er ætiologien bag hhv. galdeblære- og galdegangskræft?

A

Galdeblærekræft: kronisk betændelse og sten

Galdegangskræft: skleroserende kolangit + colitis ulcerosa

39
Q

Hvor mange tilfælde af galdeblære- og galdegangskræft ses der om året i DK?

A

Ca. 210 nye tilfælde om året

40
Q

Hvilken “type” tumor er galdeblære- og galdegangskræft hyppigst (patologi)? Hvor sidder det hyppigst - og hvad kaldes det så?

A

> 90% er adenokarcinomer hvoraf 60-70% er lokaliseret til sammenløbet af hø. og ve. galdegang = Klatskin tumor

41
Q

Hvilke symptomer ses der ved galdeblære- og galdegangskræft?

A

Vage, opdages ofte tilfældigt ved kolecystektomi. Sene symptomer: smerter under højre kurvatur, ikterus og almene symptomer.
(fordi det ofte opdages sent (hvis ikke det bliver tilfældigt opdaget) er det ofte uden for kirurgisk rækkevide på diagnosetidspunktet)

42
Q

Hvad er behandlingen ved galdeblære- og galdegangskræft?

A
  • Kirurgi og evt. adjuverende kemoterapi (gemcitabin/platin)

- Pallierende kemoterapi eller pallierende stent.

43
Q

1-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?

A

49,4% for mænd, 44,6% for kvinder

44
Q

5-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?

A

16,6% for mænd, 13,7% for kvinder.

45
Q

Hvor mange rammes af pancreascancer om året?

A

900-1000 om året, 500 mænd, 465 kvinder. Forventes at stige med 150 ved begge køn, dunno why

46
Q

Hvilken “type” kræft er pancreascancer hyppigst (patologi)?

A

Duktale, mucinøse adenokarcinomer

47
Q

1-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?

A

Den er sgu ikke god, 30% for mænd, 34% for kvinder…

48
Q

5-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?

A

Even worse!! 7% for mænd, 9% for kvinder

49
Q

Ætiologi for pancreascancer?

A

Rygning øger risikoen med 2-4 gange, kun 10% skyldes arv

50
Q

Symptomer på pancreascancer?

A

Vage og uspecifikke - anoreksi, kvalme, træthed utilpashed.

Sene symptomer: smerter ved ryggen, ikterus, øget tilbøjelighed til DVT og LE (LE og DVT kan være et debutsymptom).

51
Q

Udredning ved pancreascancer?

A

Billeddiagnostik, biopsi perkutant eller tranduodenalt UL-vejledt, ERCP ved periampullære tumorer

52
Q

Hvordan behandler man resektabel pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er respektable?

A

20% er resektable. Man laver en radikal duodeno-pancreatektomi (Whipple - fjerner milt, pankreas og stor del af duodenum)
Adjuverende kemoterapi øger 5-års overlevelsen med 10-20%

53
Q

Hvordan behandler man lokalt avanceret pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er lokalt avancerede?

A

20% er lokalt avancerede. Man behandler det med kemoterapi og strålebehandling, evt. stereotaktisk. Derved kan man evt. downstage til resektabel, Median overlevelse på 9 mdr.

54
Q

Hvordan behandler man metastaserende pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er metastaserende?

A

20% er metastaserende. Det behandles med kemoterapi, og medianoverlevelsen er på 6 mdr.

(40 % er generelt i så dårlig almentilstand at de ikke kan tilbydes behandling)

K6 - Fra slides ASANG (34 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions