Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR Store Husdyr > Orthopædi hest > Flashcards

Orthopædi hest Flashcards

1
Q

Hvad kaldes laminitis også?

A

Forfangenhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er definitionen af laminitis?

A

Inflammation af hovvæggens laminae, som resulterer i degeneration og nekrose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke faktorer kan være skyld i laminitis?

A
  • EMS
  • overload af kulhydrater
  • septiske lidelser
  • corticosteroid induceret
  • traumatisk ved overbelastning
  • toksiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er patogenesen for laminitis?

A

Af hæmodynamisk/enzymatisk/inflammatorisk/ endokrin/traumatisk => degenreation/nekrose i lamina ødelægger forbindelse mellem hornvæg og hovben => laminært ødem => tromber => iskæmi => nekrose => løsning af hovbenet.
Og når så der kommer træk i den dybe bøjesene, dislokerer hovben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de akutte kliniske symptomer på laminitis?

A
  • fortil afvigende belastning, forhove oftest værst
  • forstærket pulsation og varme hove, laminær ødem
  • ømhed i tå for visitering, øm ved bank på hornvæg dorsalt
  • højgradig halthed, vil ikke bevæge sig, liggende
  • nedstemt
  • forhøjet puls og resp.
  • drejning af hovben (på vej til kronisk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de kroniske kliniske symptomer på laminitis?

A
  • halthed i varierende grad
  • kan godt have symptomer som akut
  • dobbelt hovslag, lander meget på dragten først
  • ikke parallelle vækstlinjer i hoven
  • flad sål - fuldhov
  • bred hvid linje
  • hovben drejet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor bliver den hvide linje bredere ved kronisk laminitis?

A

Fordi der kommer større afstand fra hovben til hornvæg, når hovbenet drejer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan diagnosticeres laminitis?

A

Røntgen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan behandles laminitis?

A

Fjern den udløsende årsag (fx fedme)
Behandl ved at aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene
- sko med vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
- aflastning af tåen
- tykt lag strøelse, gerne sand
Ved beskæring/beslag
- forebygge yderligere rotation
- langsigtet genopret hovfunktion
Smertebehandle med NSAID; phenylbutazon/flunixin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Har hesten højere risiko for at få laminitis, når den har haft det en gang før?

A

Ja.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilken slags hest skal man være specielt opmærksom på ifh.t. laminitis?

A

Ponyer, da de hurtigt får for meget energi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er prognosen for laminitis?

A

Reserveret til slet afhængig af sværhedsgraden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår går man ind og afliver en hest med laminitis?

A
  • ved manglende kontrol af smerter
  • ved manglende respons på terapi
  • ved penetration af hovben gennem sålen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er den hvide linje?

A

Det er forbindelsen mellem den insensitive hornvæg og sålehornet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan ses ved White line disease?

A

Separation af hovvæg fra lamina.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er de disponerede faktorer for white line disease?

A
  • meget fugt (mudrede folde)
  • meget tørre omgivelser
  • dårlig hovkvalitet, revnede hove
  • kronisk laminitis, bred hvid linje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan diagnosticeres white line disease?

A
  • inspektion og undersøgelse

- røntgen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er de kliniske symptomer for white line disease?

A
  • revne i den hvide linje
  • tør eller nekrotisk debris
  • ofte ingen smerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan behandles white line disease?

A
  • fjern al løst og revnet horn
  • beslag som afløser området med problem
  • desinficering med iod og salicylsyre af område indtil tørt
  • opbygning med kunstigt horn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er prognosen for white line disease?

A
  • hvis der er god respons på behandling, er prognosen god

- ofte recidiv hvis; dårlige hove, bred hvid linje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er sur stråle?

A

Det er en bakteriel infektion i strålefuren eller dragtgruber.
Karakteriseret ved sort, ildelugtende nekrotisk materiale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er ætiologien for sur stråle?

A

Ofte F. necrophorum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er de disponerende faktorer for sur stråle?

A
  • balleforskydning
  • deformeret stråle
  • fugtige omgivelser
  • dårlig hovhygiejne
  • dårlig hovkonformitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er de kliniske symptomer for sur stråle?

A
  • evt. Halthed
  • dyb øm strålefure
  • mørk ildelugtende materiale i strålefuren
  • ødelagt stråle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er behandlingen for sur stråle?

A
  • fjern disponerede faktorer
  • tør stald
  • skære strålen ren for dårlig strålehorn
  • oprens strålefure og desinfektion
  • udtørring og pak med iod eller salicylsyre og vat
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er prognosen for sur stråle?

A

God hvis tidlig behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er en hyppig årsag til akut halthed hos hest?

A

Hovbyld.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan kan hovbyld opstå?

A
  • kan skyldes penetration af sålen

- traume på sålen med knusning/blødning i corium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er de kliniske symptomer på hovbyld?

A
  • ofte højgradig halt, “fraktur” halt
  • forstærket digital puls
  • ømhed for visitering i det afficerede område af sål
  • opbrud i kronranden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan diagnosticeres en hovbyld?

A

Ved kliniske symptomer.

Evt. røntgen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan behandles en hovbyld?

A
  • skab drænage
  • fjern alt undermineret horn
  • varme sæbebade
  • bandagering indtil udtørring
  • ved store læsioner lægges en “hospital plate”
  • sko med såler og pakning
  • er der infektion i dybere strukturer -> systemisk antibiotika og NSAID
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad skal man huske at tjekke ved behandling af hovbyld?

A

Hestens tetanusstatus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er prognosen for hovbyld?

A

God hvis ikke der er involvering af dybere strukturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er lower foot pain?

A

En gruppe af skader/sygdomme, der alle er karakteriseret ved en positiv ramusblokade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke strukturer involverer skaderne lower foot pain?

A

Skader involverer hovsenebenet og strukturer relateret hertil, dvs. skade i et eller flere af strukturerne; hovseneben, hovbenets ligamenter (impar og collaterale), bursa podotrochlearis, den dybe bøjesene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke strukturer kan være involverede i skaderne ved lower foot pain, men har ikke direkte noget at gøre med hovsenebenene?

A

Distale anular ligament, hovleddet, hovleddets kollaterale ligamenter, den elastiske ballepude, hovens dragter og sål.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor stor en del af haltheder udgør lower foot pain?

A

Det udgør 1/3 af alle forbenshaltheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Forekommer lower foot pain uni- eller bilateralt?

A

Det kan forekomme både uni- og bilateralt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er ætiologien for lower foot pain?

A

Det er ikke sikker, men der er en vaskulær og en biomekanisk teori.
Den vaskulære mangler dog evidens.
Den biomekaniske siger, det kan skyldes:
- degenerative forandringer i hovsenebenet og relaterede strukturer opstår sfa. abnorme belastninger på disse strukturer.
- kompression af hovsenebenet fra den dybe bøjesene.
- stort træk i ligamenter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke heste får oftest lower foot pain?

A

Quarterhorse, fuldblods og varmblodsheste.

Sjældent ponyer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke konformationer ses ofte ved lower foot pain?

A
  • bagtil brudt tåakse
  • lang tå / lav dragt / underløbne dragter
  • ubalancerede hove
  • asymmetri mellem hove
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad kan ses ved langvarig halthed?

A

Forsnævrede hove med høje dragter og tendens til fortil brudt tåakse pga. aflastning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilke kliniske undersøgelser skal laves ved lower foot pain?

A
  • digital pulsation, øget
  • palpation af tåen
  • rørstilling
  • hovvisitering
  • mønstring og longe (værre på longe på hårdt underlag)
  • bøjeprøve
  • kileprøve
  • analgesier (ramusblokade, hovledsanalgesi, analgesi bursa podotrochlearis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er den anamnese, ejeren oftest fortæller?

A

Intermitterende halthed eller rideproblemer.

Hovedsageligt problem på forben først og sidst i beslagperioden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilke diagnostiske tests kan laves ved lower foot pain?

A

Billeddiagnostik med:

  • røntgen; ser på hovled, hovseneben, cystiske forandringer (man kan altså ikke se seneskader).
  • ultralyd; ser på prox. kollaterale ligamenter til hovled, distale bøjesene, impar ligament gennem strålen (kræver nedskårede stråler og våd bandage i 24 timer inden.
  • MRI; giver de bedste/fleste informationer om strukturer i regionen med sene/ligamentskader, intraosseøs væske.
  • CT; god til knogle 3D, ikke egnet til brusk.
  • scientigrafi; høj sensitivitet, men uspecifik lokalisering.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvordan behandles lower foot pain?

A
  • Boksro eller kontrolleret motion i 3-6 uger.
  • Ved akut skade på ligament eller dybe bøjesene gives ro i 6-12 mdr.
  • NSAID.
  • Beskæring/beslag for balance og lettet overrulning er vigtig!
  • intraartikulær behandling af hovled, evt. bursa med methylprednisolon, hyaluronsyre.
  • systemisk behandling med hyaluronsyre, PSGAG.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Kan man behandle lower foot pain kirurgisk?

A

Ja ved neurektomi (kan ikke mærke, hvis de træder et søm op i hoven) eller desmotomi af hovsenebenets kollaterale ligamenter, men det er sjældent disse bruges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvor forekommer tendinitis oftere?

A
  • hyppig lidelse hos sportsheste.
  • oftere superficielle bøjesene end dybe bøjesene.
  • oftere forben end bagben.
  • oftest midt pibe region.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er de kliniske symptomer på tendinitis i den superficielle bøjesene?

A
  • konveks palmar kontur
  • hævelse
  • varme
  • ømhed ved palpation
  • halthed primært ved alvorlige læsioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad er de kliniske symptomer på tendinitis i den dybe bøjesene?

A
  • moderat halthed
  • diffus hævelse
  • hvis læsion er distal i hovregion –> ingen hævelse
  • hævelse af distale seneskede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er de kliniske symptomer på desmitis i støttebåndet til den dybe bøjesene?

A
  • tydelig hævelse

- akut moderat til højgradig halthed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvad er de kliniske symptomer på desmitis i støttebåndet til den superficielle bøjesene?

A
  • hævelse og effusion i den proksimale seneskede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvilke diagnostiske undersøgelser foretages ved mistanke om tendinitis?

A
  • diagnostiske analgesier
  • ultralydsskanning (skal have skannet senen både på langs og tværs)
  • MRI (de distale dele i hovregionen er utrolig svære at skanne –> nemmere her med MRI)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er målet med behandling af tendinitis?

A

Opheling med god fiberstruktur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvordan behandles tendinitis?

A
  • Ved akut tendinitis: NSAID, kulde, ro, bandagering
  • kontrolleret motion med gradvis øgning
  • kan tage mdr. op til 1 år
  • kontrol hver 2. mdr. med klinisk undersøgelse og ultralyd
  • opdeling styrer motionsprogram!
  • korrektiv beskæring ved dybe bøjesene (kiles op i dragten i den akutte fase for at tage trykket her)
  • kirurgi ved desmotomi af anular ligamentet (støttebåndet til den superficielle bøjesene) eller tenoskopi af distale seneskede
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er prognosen for tendinitis?

A

Afhænger af skadet struktur, omfanget af skade og hestens brug.

  • den superficielle har bedre prognose end den dybe bøjesene
  • desmitis af støttebåndet til den dybe bøjesene har god prognose
  • desmitis af støttebåndet til den superficielle bøjesene har reserveret prognose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvilken funktion har gaffelbåndet?

A

Understøttelse af koden ved vægtbæring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvor forekommmer desmitis af gaffelbåndet?

A
  • hyppig skade hos sportsheste
  • både på forben og bagben
  • kan være bilateral
  • optræder proksimalt, midbody og i gaffelbåndsgrene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad er de kliniske symptomer på akut gaffelbåndsdesmitis?

A
  • hævelse
  • varme
  • øm for palpation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad er de kliniske symptomer på traumatisk akut gaffelbåndsdesmitis?

A
  • 4-5 grader halt

- hyperekstenderet kode = dropped fetlock

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad er de kliniske symptomer på kroniske gaffelbåndsdesmitis?

A
  • varierende grad af halthed, OBS tydeligst med benet udvendigt på longe
  • fortykket gaffelbånd
  • ejer oplever pludselig, at når hesten skal ind og lave nogle sværere øvelser, så kan den simpelt hen ikke bære sig selv i øvelsen
62
Q

Hvilke diagnostiske undersøgelser foretages ved mistanke om gaffelbåndsdesmitis?

A
  • diagnostisk analgesi hvis skade ikke kan lokaliseres ved kliniske symptomer
  • ultralyd
  • røntgen (mhp. knogleforandringer)
  • MRI (dyr)
  • scientigrafi (udpege det problematiske område)
63
Q

Hvordan behandles akut gaffelbåndsdesmitis?

A

Dæmp inflammation ved NSAID, kulde, bandage, kontrolleret motion.

64
Q

Hvordan behandles kronisk gaffelbåndsdesmitis?

A
  • monitorering ved ultralyd hver 2. mdr.
  • rehabilitering over mdr. op til 1 år
  • behandling af griffelbensfraktur
65
Q

Hvordan behandles traumatisk akut gaffelbåndsdesmitis?

A
  • skinneforbinding/fiberglas gips til at forhindre fleksion af kodeleddet
  • sygebeslag, der understøtter koden
66
Q

Hvordan behandles degenerativ gaffelbåndsdesmitis på bagben?

A
  • boksro
  • sko forlænget bagud
  • aflivning hvis forværring trods behandling
67
Q

Hvad er prognosen for gaffelbåndsdesmitis generelt?

A

Afhænger af graden af skaden og skadens placering.

Forben har bedre prognose end bagben.

68
Q

Hvad er prognosen for ukompliceret gaffelbåndsdesmitis med minimal forandring?

A
  • kan hele og vende tilbage til tidligere atletisk funktion
69
Q

Hvad er prognosen for kompliceret, kronisk, tilbagevendende gaffelbåndsdesmitis?

A
  • dårlig prognose

- bagben; kirurgisk behandling forbedre prognose

70
Q

Hvad er prognosen for degenerativ gaffelbåndsdesmitis på bagben?

A

Meget dårlig prognose.

71
Q

Hvad er prognosen for gaffelbåndsdesmitis med traumatisk ruptur?

A

Kan reddes til avl, men ikke til atletisk funktion.

72
Q

Hvad er traumatisk arthritis?

A

Det er en betegnelse, der dækker bredt og kan inddeles i undergrupper:

  • type 1: synovitis og capsullitus, inkl. distorsioner.
  • type 2: traume med skade på ledbrusk og/eller ruptur af leddets støttestrukturer. Underinddeles i:
  • type 2A: alvorlige forvridninger, ledbåndsskader, ledkapselrupturer.
  • type 2B: meniskskader.
  • type 2C: intraartikulære frakturer.
  • type 3: posttraumatisk osteoarthritis.
73
Q

Hvordan opstår traumatisk arthritis?

A

Sfa. et traume og/eller gentagne mikrotraumer.

74
Q

Hvad er symptomerne på traumatisk arthritis?

A
  • halthed
  • ledeffusion (galle)
  • varme
  • periartikulært ødem
  • ømhed
75
Q

Hvad kan man gøre diagnostisk ved traumatisk arthritis?

A

Billeddiagnostik som:

  • røntgen (frakturer, luksationer)
  • ultralyd (evaluering af ledkapsel, ledbånd, synovialmembran)
Undersøgelse af synovi makroskoprisk, se efter:
- nedsat viskositet
- blodtilblanding
- klar/uklar
Undersøgelse af synovi ved lab. us., se efter:
- forhøjet protein
- forhøjet leukocyttal
- diff. tælling

Det kan være svært at se, om det er en septisk eller traumatisk arthritis.

76
Q

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved distorsion?

A
  • Boksro eller kontrolleret motion.
  • kulde 24-48 timer
  • varmt omslag de følgende 5-7 dage
  • systemisk NSAID som flunixin, meloxicam, phenylbutazon, firocoxib
77
Q

Nævn 3 behandlingsformer ved traumatisk arthritis intraartikulær terapi?

A
  • intraartikulær terapi med hyaluronsyre eller triamcinolon.
  • hæmathron (skylning af led).
  • artroskopi (ekstirpation af evt. knoglefragmenter).
78
Q

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved skade på ledkapsel/ledbånd?

A
  • immobiliserende forbinding / fiberglas gips.
79
Q

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved fraktur?

A

Intern fixering.

80
Q

Hvad er et mål ved behandling af traumatisk arthritis?

A

At få genoprettet en plan ledflade.

81
Q

Hvad er prognosen for traumatisk arthritis?

A

Afhængig af traumets omfang.

82
Q

Hvad kaldes osteoarthritis OA også?

A

Degenerative joint disease.

83
Q

Hvad er definitionen på osteoarthritis?

A

Ledlidelse præget af nedbrydning af ledbrusk, ledbruskdegeneration og fibrose af ledkapsel, ofte ledsaget af synovitis ( deraf navnet osteoarthritis, der refererer til en inflammatorisk tilstand).

84
Q

Hvad deles osteoarthritis op i?

A

Primær OA: en forudgående udløsende faktor kan ej identificeres.
Sekundær OA (traumatisk arthritis type 3): opstår sfa. anden ledlidelse fx traumatisk arthritis type 1 + 2, septisk arthritis, stillingsanormalier, osteochondrose.

85
Q

Hvor forekommer OA?

A

Kan forekomme i alle led.

86
Q

Giv eksempler på high-motion led?

A

Kodeled, carpalled.

87
Q

Giv eksempler på low-motion led?

A

Kronled, hasens glideled.

88
Q

Hvad er patogenesen for OA?

A

Traumatisk påvirkning => inflammationsrespons => frigivelse af inflammationsmediatorer (cytokiner, metalloproteinaser => ledbrusk-degeneration, vævsskade => fibrillering og udtynding af brusk, sklerosering af det subcondrale knoglevæv.

89
Q

Hvad kan synovitis medføre?

A

Nedbrydning af brusk.

90
Q

Hvad er ringfod?

A

Betegnelse for OA i kronled/hovled.

Her kan ses kraftig periartikulær knoglenydannelse (fast ringformet hævelse).

91
Q

Hvad er spat?

A

Betegnelse af OA i hasens glideled.

Hyppig lidelse hos sportsheste, ofte bilateral.

92
Q

Hvad er en spatknude?

A

En fast hævelse omkring led (ved udtalt periartikulær knoglenydannelse).

93
Q

Hvad er de kliniske symptomer på OA?

A
  • Halthed
  • der kan være tendens til, at hesten “varmer” sig ud af haltheden
  • evt. ledeffusion
  • spatknude
  • nedsat bevægelighed, stift led (fibrose i ledkapsel)
94
Q

Hvordan diagnosticeres OA?

A
  • ofte positiv bøjeprøve
  • diagnostiske analgesier
  • røntgen (ses først når der er alvorlige forandringer i ledbrusken
  • ultralyd
  • scientigrafi (dyr)
  • CT (dyr)
  • MRI (dyr)
  • diagnostisk artroskopi
95
Q

Hvad kan ses på røntgen ved OA?

A
  • periartikulær eksotoser (osteofyter)
  • forsnævret ledspalte (udtynding af brusk)
  • subcondral sklerosering
96
Q

Hvordan behandles OA?

A 
Konservativ
- nedsat arbejdsbelastning
- evt. periode med boksro og kontrolleret motion
Medicinsk
- systemisk med NSAID, PSGAG
- intraartikulær behandling
- orale chondroprotectiver
Korrektiv beslag
- balance, stødabsorberende
- lette overrulning
Kirurgisk
- curretage
- grafting
97
Q

Hvad er prognosen for OA?

A

Afhænger af flere faktorer

  • initierende faktor
  • graden af ledforandringer
  • hvilket led, der er afficeret
  • forventet brug af hesten
  • tidlig behandling øger mulighederne for at vende tilbage til atletisk funktion
98
Q

Hvad er septisk arthritis?

A

Infektion i synovialhule = synovitis.

99
Q

Hvilke patogeneser er der for septisk arthritis?

A

Hæmatogen eller lokal penetration.

Sker ved traume eller iatrogent.

100
Q

Hos hvem ser man ofte hæmatogen septisk arthritis?

A

Føl.

101
Q

Hvilke risikofaktorer er der ved hæmatogen septisk arthritis?

A

Bakteriæmi eller septikæmi.

102
Q

Hvad ses ofte ved hæmatogen septisk arthritis?

A

Polyarthritis.

Kan forekomme sammen med osteomyelitis.

103
Q

Hvilke typer osteomyelitis kan der være med hæmatogen septisk arthritis?

A
  • type S: synovial
  • type E: subchondral knogle i epifysen
  • type P: physis på metafysesiden
  • type T: tarsal/carpal knogler
  • type I: invasion fra periartikulære strukturer
104
Q

Hvad er de kliniske symptomer på et septisk synovitis føl?

A

Der kan komme en akut hævelse af led natten over, så ejer tror, hoppen har trådt på føllet!

Ved hæmatogen:

  • varierende grad af halthed, OBS flere led, flere ben
  • hævelse, varme, ømhed omkring led
  • evt. feber
  • evt. andre infektiøse foci fx navle, luftvej, GI
  • bakteriæmi/septikæmi

Ved lokal penetration:

  • lavgradig halthed i indledende fase
  • højgradig halthed i senere fase
  • hævelse, varme, ømhed
  • evt. feber
105
Q

Hvilke diagnostiske tests bruges ved septisk synovitis?

A
  • Røntgen: se efter osteomyelitis i physis/epiphysis/tarsus/carpus
  • analyse af ledvæske: se efter nedsat viskositet, koagulerer, uklar, forhøjet proteinindhold, forhøjet total leukocyttal, mange neu. gran.
  • artroskopi: se efter skader på ledbrusk
  • blodprøver: se efter infektionstegn, IgG-niveau (denne MEGET vigtig)
106
Q

Hvad er prognosen for septisk arthritis?

A

I bedste fald reserveret ved tilstedeværende infektion.
Jo hurtigere behandling igangsættes, jo bedre prognose.
Kommer an på lidelsens varighed, antallet af afficerede led.
Det er vigtigt, at føllet kommer op og stå, så den ikke får liggesår, hvilket kan give osteomyelitis.

107
Q

Hvad er målsætningen med behandling af septisk arthritis?

A
  • fjerne bakterier
  • fjerne skadelige inflammationsprodukter
  • aggressiv og hurtigt indsættende terapi nødvendig
108
Q

Hvordan behandles septisk arthritis?

A
  • antibiotika: systemisk, intraartikulært eller ved regional perfusion
  • NSAID (OBS på mavesår!)
  • fjern inficeret ledvæske
  • liggende gennemskylning (lavage) af leddet (bedst ved indlæggelse, men kan også gøres stående hjemme)
109
Q

Hvilke former for vækstforstyrrelser er der?

A
  • physitis
  • mangelfuld forbening –> vinklingsanormali
  • fleksordeformiteter
  • uens længdevækst –> vinklingsanormali
  • osteochondrose
110
Q

Et andet navn for physitis?

A

Vokseværk.

111
Q

Hvilke to vækstforstyrrelser kan give carpus rebus?

A

Mangelfuld forbening og uens længdevækst.

112
Q

Hvad er physitis?

A

Forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i vækstlinjen.
Ikke en inflammatorisk tilstand, men dysplasi i vækstlinjen fx fraktur, der udløser de klassiske inflammationstegn.

113
Q

Hvad er ætiologien for physitis?

A
  • Genetisk
  • nutritionel
  • traumatisk
  • sekundært til andre lidelser
114
Q

Hvor forekommer physitis?

A

Hos unge hurtigtvoksende heste.

Ofte ved growth spurts.

115
Q

Hvad er de kliniske symptomer på physitis?

A
  • hård hævelse omkring physis
  • evt. ømhed ved dyb palpation
  • evt. varme
  • halthed fra let stiv gang til svær grad
116
Q

Hvordan diagnosticeres physitis?

A

Røntgen. Ses irregulært fortykkede vækstlinjer, sklerose af knoglevæv omkring vækstlinje, læbedannelse.

117
Q

Hvordan behandles physitis?

A 
Foderanalyse:
- reducer energi
- korrekt mængde
- tilstrækkelig mineraltilskud
- korrekt forhold mellem mineraler
Boksro, restriktiv motion.
NSAID (smertestillende)
118
Q

Hvilke ernæringsmæssige faktorer kan indvirke på knogleudviklingen?

A

Energi og protein:

  • for højt energiindtag kan give vækstforstyrrelser
  • pludselig stigning i energiindtag kan give forstyrrelser
  • proteinmangel giver dårlig knogle kvalitet

Kobber og zink:

  • vigtigt for dannelse af kollagen
  • for høj zink kan gå ud over vækst, da det tager kobbers plads, og kobber skal til for vækst

Calcium og fosfor:

  • for højt fosforindhold hæmmer calciumoptagelsen
  • forhold mellem Ca:P skal være 1 1/2:1
119
Q

Hvad er prognosen for physitis?

A

God hvis tidlig behandling.

120
Q

Hvad er ætiologien for vinklingsanormalier?

A 
Ikke reponible
- uens længdevækst
Reponible (medfødte)
- mangelfuld/inkomplet forbening
- slappe ledbånd/ledkapsel
121
Q

Hvordan diagnosticeres vinklingsanormalier?

A
  • inspektion
  • manipulation
  • halthedsundersøgelse
  • røntgen
122
Q

Grunde til uens længdevækst som kan give vinklingsanormalier?

A 
Uens belastning
- lejring i uterus
- arvelig disponering
- halthed på kontralaterale ben
Skade på vækstlinje
- physitis
- direkte traume
- fraktur i vækstlinje
123
Q

Hvordan behandles vinklingsanormalier med uens længdevækst?

A

Man ønsker at øge væksten i den korte side.

  • Boksro/kontrolleret motion på hårdt underlag med evaluering efter 2-3 uger
  • beskæring til balance, trimmes hver 14. dag
  • evt. limsko med vinge, OBS kan påvirke andre led
  • kirurgi
124
Q

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med uens længdevækst?

A

God hvis behandling i tide.
Afhænger af sværhedsgraden.
Varus deformiteter har har dårligere prognose end valgus.

125
Q

Hvad er problemet ved vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

A

De små knogler i forknæ og has er af blød brusk og kan sammentrykkes ved vægtbæring, hvilket giver risiko for kollaps af knogler.

126
Q

Hvordan behandles vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

A

Man vil undgå trykning og kollaps af knogler indtil der er tilstrækkelig ossifikation.

  • boksro (føl skal gerne ligge ned)
  • forbinding
  • røntgenkontrol
127
Q

Hvordan behandles vinklingsanormalier med instabilitet i ledkapsel?

A

Man vil styrke de slappe strukturer omkring leddet.

  • boksro
  • let kontrolleret motion med hoppen 10-20 min dgl.
  • behandling af evt. traume
128
Q

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

A

Reserveret til god.

Hvis kollaps af knogler -> dårlig.

129
Q

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med instabilitet i ledkapsel?

A

God.

130
Q

Hvad kan fleksordeformiteter inddeles i?

A

I hovled, kodeled, carpus, tarsus.

Medfødt og erhvervet.

131
Q

Hvor findes de medfødte fleksordeformiteter ofte?

A

I carpus og kodeled på forben.

132
Q

Hvor findes de erhvervede fleksordeformiteter ofte?

A

Hovled på forben.

Også kodeled på forben.

133
Q

Hvordan vil fleksordeformitet i hovled se ud?

A
  • tåvæggen er stejlere end normalt
  • tåaksen er fortil brudt
  • svævende dragter/bukkehov
134
Q

Hvordan vil fleksordeformitet i koden se ud?

A
  • kodevinkel er større end normalt
  • tåaksen er bagtil brudt
  • koden kan være skudt så langt frem at føllet/hesten koder over (kan ikke bære vægt)
135
Q

Hvordan vil fleksordeformitet i carpus se ud?

A

Vinklet i kranial retning.

136
Q

Hvordan diagnosticeres medfødte fleksordeformiteter?

A

Manipulation.

Røntgen.

137
Q

Hvordan diagnosticeres erhvervede fleksordeformiteter?

A
  • klinisk
  • røntgen
  • palpation
138
Q

Hvordan behandles medfødte fleksordeformiteter?

A
  • bandagering med skinne (pas på med trykninger)
  • Smertestillende medicin, NSAID
  • limsko/kunsthorn
  • oxytetracyklin 3 g i.v.
  • let motion på fast underlag (den bedste måde at strække senerne på er at få hesten til at selv at stå og lave trykket)
  • kirurgi ved overskæring af støttebånd (sjældent nødvendigt)
139
Q

Hvordan behandles erhvervede fleksordeformiteter?

A 
- korrektiv beskæring/limsko/kunsthorn
=> forlængelse af tå ved hovled
=> forhøjelse af dragter ved kodeled
- motion på fast underlag
- smertestillende, NSAID
- kirurgi ved overskæring af støttebånd
- behandle udløsende problem
- evt. foderkorrektion
140
Q

Hvad er prognosen for medfødte fleksordeformiteter?

A

God hvid manuelt reponible.

141
Q

Hvad er prognosen for erhvervede fleksordeformiteter?

A

I hovled god-slet.

I kodeled reserveret-slet.

142
Q

Hvornår udvikles osteochondrose OCD?

A

Udvikles tidligt ved 0-6 mdr. alderen, symptomer ses oftest først senere.

143
Q

Hvad er OCD?

A

En forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i epifysen.

144
Q

Hvad er patogenesen for OCD?

A

Vækstforstyrrelse => fortykket brusk, nekrose i dybden => revner/defekter i brusk eller retention => dannelse af bruskflap eller cyste => forbening af bruskflap => ocd = ledmus.

145
Q

Hvor forekommer OCD hyppigst?

A

I tarsocruralled, femoropatellarled og kodeled.

Ses hyppigt i flere led.

146
Q

Hvad er ætiologien for OCD?

A
  • genetisk
  • fejl i vaskularisering i epifysen
  • fodringsbetinget (energi, protein, Ca/P, kobber, zink)
  • biomekanisme
147
Q

Hvad er de kliniske symptomer for OCD?

A
  • opstår oftest i 1/2-3 års alder
  • ledeffusion
  • ingen til mild halthed
  • nogle får aldrig kliniske symptomer
148
Q

Hvordan behandles OCD?

A
  • ro og kontrolleret motion
  • foderanalyse
  • NSAID eller intraartikulær behandling
  • kirurgisk ved artroskopi, curretage af knoglecyster
149
Q

Hvad er prognosen for OCD?

A
  • afhænger af læsionens sværhedsgrad og placering.
  • Er der osteoarthritis? Store ledmus kan give osteoarthritis.
  • hestens alder.
150
Q

Hvordan diagnosticeres OCD?

A
  • halthedsundersøgelse med analgesi
  • røntgen
  • ultralyd
  • artroskopi
151
Q

Nævn 5 hovlidelser!

A
  • Lower heel disease
  • laminitis
  • White line disease
  • hovabsces
  • sur stråle

MKR Store Husdyr (31 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions