Non-infektiøse GI-lidelser hos hest Flashcards
1
Q
Hvad er de tidlige tegn på spiserørsforstoppelse?
A
- overdreven savlen, foder og skum gnm. munden
- savl og foder fra næsebor
- ekstenderet hoved og hals
- restløs optræden
- forsøger at drikke
- hoster
2
Q
Hvad er de 4 prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse?
A
- indgangen til esophagus ved ln. retropharyngeale
- midt cervical region
- indgang til thorax
- terminal esophagus
3
Q
Nævn 2 grunde til spiserørsforstoppelse!
A
- foder har sat sig fast
- hævede lymfeknuder såsom ln. retropharyngeale
4
Q
En ejer ringer op, og historien lyder som en spiserørsforstoppelse. Hvad siger du til ejeren?
A
Det er ikke en “lige her og nu” akut tilstand, men det kan blive livstruende ved komplikationer.
Sig alt foder og vand skal fjernes, eller kom hesten i en tom boks.
5
Q
Hvad kan der ske, hvis ejer ikke fjerner foder fra en hest med spiserørsforstoppelse?
A
Hesten kan synke forkert og få aspirationspneumoni.
6
Q
Hvordan undersøges en hest mistænkt for spiserørsforstoppelse?
A
- komplet klinisk undersøgelse
- giv xylazin til sedation og muskelafslappende
- giv oxytocin til afslappelse af glat muskulatur og bevægelse
- giv atropin mod salivation
- giv acetylcystein til blødgørelse
- passage af næsesvælgsonde for at identificere stedet for obstruktion
- brug endoskopi hvis muligt
- lavage af esophagus med hestens hoved nedad. Skyl i ca. 10 min
- røntgen af hals med og uden kontrast til at identificere evt. fistel
- ultralyd af halsregion
- røntgen af lunger for identifikation af evt. aspirationspneumoni
7
Q
Hvordan behandles spiserørsforstoppelse?
A
- sedation og afslappelse af esophagus til skylning
- lavage
- intravenøs væske og elektrolytter i de mere alvorlige tilfælde
- intet foder i 24 timer (giver slimhinden mulighed for at regenerere). God idé at endoskopere inden fodring igen med opblødt foder
- NSAIDs
- antibiotika hvis aspirationspneumoni
- nogle gange skal kirurgi til, men sidste udvej
8
Q
Hvad er prognosen for spiserørsforstoppelse?
A
- god i de fleste tilfælde (under 24 timer)
- afhænger af længden og varigheden af obstruktionen
9
Q
Hvordan forebygges spiserørsforstoppelse?
A
- regelmæssig tandundersøgelse
- god høkvalitet
- sænk farten på hurtigt spisende
- undgå foder, der kan udvide sig i esophagus efter optagelse
10
Q
Hvordan er den problemorienterede GI undersøgelse hos hest opbygget?
A
Anamnese Inspektion - alment befindende - smerteadfærd eller tegn herpå - svedudbrud - abdominal distension TPR Kredsløb - tegn på dehydrering - slimhinder - kapillærfyldningstid - perifer temperatur Abdominal auskultation og perkussionsauskultation Ventrikelskylning Rektalundersøgelse
11
Q
Hvordan klassificeres læsioner i GI-kanalen?
A
Obstruktion - simpel obstruktion - strangulerende obstruktion - non-strangulerende obstruktion - infarkt - funktionel obstruktion Infektion/inflammation Ulceration Ekstraenterale
12
Q
Hvordan vurderes smerte ved kolikuro?
A
I) ingen/mild smerte
- skraber, kigger sig mod flanken, ligger ned længere end normalt, rejser sig/ligger sig, god effekt af spasmolytika (vetalgin)
II) moderat smerte
- sparker mod bugen, ruller sig, konstant urolig, kan afledes, effekt af spasmolytika + opiater/lav dosis xylazin (metadon 3-5 ml/500 kg eller butorphanol 1-2 ml/500 kg og lavdosis xylazin 5-8 ml/500 kg)
III) svær/apatisk smerte
- kaster sig uhæmmet, sved, ruller sig voldsomt, kan ikke afledes, ingen/kortvarig effekt af kraftig analgesi
13
Q
Nævn 7 former for simpel obstruktion!
A
- stortarmsforstoppelse (fx i flexura pelvina)
- blindtarmsforstoppelse
- caecum tympani
- ormeforstoppelse
- sandforstoppelse
- tyndtarmsforstoppelse
- meconiumforstoppelse
14
Q
Hvad er ætiologien for stortarmsforstoppelse?
A
- krybbebidning
- foderændring
- antal timer på stald (nedsat peristaltik)
- ændret motion
- mangelfuld antiparasitær behandling
- transport inden for de sidste 24 timer
15
Q
Hvad er patogenesen for stortarmsforstoppelse?
A
Nedsat/ændret motilitet i colon => dehydrering af tarmindhold pga. colons reabsorberende funktion af væske fra det intestinale indhold => akkumulering af tarmindhold => colons mukosa hænger fast i det tørre indhold => kontraktion af mukosa => smerte => yderligere nedsat motilitet og akkumulering.
16
Q
Hvad er de kliniske fund ved stortarmsforstoppelse?
A
- ophørt ædelyst
- nedsat/ophørt defækation
- kolikuro, mild-moderat
- normal rektaltemp.
- puls normal-let forøget
17
Q
Hvordan diagnosticeres stortarmsforstoppelse?
A
- ventrikelskylning; ses oftest negativ og uden galdetilblanding
- rektalundersøgelse; ofte en palpebar fast forstoppelse fx i flexura pelvina
- bughulepunktat; strågult, transparent, normalt proteinindhold
18
Q
Hvad er prognosen for stortarmsforstoppelse?
A
Generelt god.
Ved fremskredent tilfælde eller kirurgi nødvendigt bliver prognosen reserveret, da stor risiko for tarmruptur under operation.
19
Q
Hvordan behandles stortarmsforstoppelse?
A
- faste med vand ad libitum
- smerteterapi (OBS potente NSAIDs kan maskere shocksymptomer
- væsketerapi p.o. med elektrolyt vand
- olie eller epsonsalt
- evt. kirurgi
20
Q
Hvad er udfordringen ved brug af olie?
A
Olien kan til tider bare passere forstoppelsen uden at løsne op og gøre noget ved selve forstoppelsen. Giv her i stedet epsonsalt. Dette trækker væsken ud i lumen og får indholdet til at glide nemmere sådan.
21
Q
Hvad er prognosen ved blindtarmsforstoppelse?
A
Ved medicinsk behandling overlever 90%.
Ved kirurgisk behandling overlever 70-85%.
22
Q
Hvad er ætiologien for blindtarmsforstoppelse?
A
Kan opstå efter universel anæstesi
23
Q
Hvordan behandles blindtarmsforstoppelse?
A
- nogle kommer sig hurtigt ved væskebehandling p.o.
- andre ved væske i.v. og elektrolytbehandling
- kirurgi kan blive nødvendigt
24
Q
Hvad er ætiologien for caecum tympani?
A
- primær kraftig gasproduktion eller reduceret caecum motilitet
- sekundær obstruktion aboralt for caecum
25
Hvad vil man kunne finde ved blindtarmsforstoppelse?
Caecum tympani.
26
Hvad er de kliniske symptomer på caecum tympani
- let til svær forøget puls
- kraftig smerte kan ses
- udspiling af højre flanke
- steelband lyde ved auskultation
- dilateret caecum findes ved rektalundersøgelse
27
Hvornår ses caecum tympani?
Enten sekundært til stortarmsforstoppelse eller blindtarmsforstoppelse eller som en primær tilstand.
28
Hvordan behandles caecum tympani?
Trokarisering
- klipning og desinfektion over steelband
- lokalanalgesi
- hudincision
- 12-14 G venekateter/trokar 10 cm i retning mod venstre albue
- gas kommer ud
- herefter injektion af 5 ml fx streptocillin under retraktion
29
Nævn 5 former for strangulerende obstruktion!
- nyre-miltbåndshernie = left dorsal displacement
- stortarmsdrejning (volvolus)
- right dorsal displacement
- inguinalhernie
- tyndtarmsinvagination
30
Hvad vides generelt om strangulerende obstruktioner?
- kan være intermitterende, perakut eller akut forløb
- kirurgi afhænger af årsag
- ved kirurgi ofte intensiv terapi, både før og efter indgreb
- prognose afhænger af årsag
- lang (måneder) og ofte kompliceret rekonvalens
- mange kommer tilbage til arbejde
- dyrt (en behandling kan koste 30-60.000 kr
31
Hvad er typiske kliniske fund ved generel strangulerende obstruktion?
- kolikuro
- fremadskridende tegn på kredsløbsinsufficiens
- auskultation: ophørt peristaltik
- perkussionsauskultation: tympani
- rektalfund: cykelslanger/distension
- skylning: ophobning af væske i ventrikel
- bughulepunktat: rødfarvet efter centrifugering
32
Hvad er ætiologien for stortarmsdrejning (volvolus)?
Multifaktoriel, men risikofaktorer kan være:
- højdrægtighed
- nyligt overstået foling
- mangelfuld eller ændret motion
- mangelfuld antiparasitær behandling
- transport inden for de sidste 24 timer
33
Hvad er patogenesen for stortarmsdrejning?
Der sker en drejning af colon enten på 1) > 270 grader => passage hindring, eller 2) > 360 grader => kompromittering af blodtilførsel => iskæmi, irreversible skader efter 3-4 timer, tab af mukosale barrierefunktion, toksæmi => shock => død.
34
Hvad er de kliniske symptomer på stortarmsdrejning?
- anamnese siger perakut forløb
- ophørt ædelyst
- ophørt defækering
- moderat til voldsom kolikuro med svedudbrud
- abdominal distension
- temp. normal til nedsat
- puls moderat til kraftig (>60)
- resp. forøget
- CRT > 2 sek
- slimhinder røde/cyanotiske/toksiske
- nedsat perifer temp.
35
Hvad er de parakliniske fund ved stortarmsdrejning?
- blodprøve: ses moderat til højgradig dehydrering ved Ht > 45% og Pp > 80 g/l (senere ses hypoproteinæmi sfa. tab af protein til bughulen
- auskultation: høres kraftig nedsat til ophørt peristaltik, steelband
- ventrikelskylning: findes ofte negativ
- rektalundersøgelse: voldsom gasudspiling, stramme ømme og/eller fejllejrede tænier
- bughulepunktat: hæmolyse, transparent-skyet, øge proteinindhold
- biokemi: serumlaktat konc. stiger i takt med skadens progression
36
Hvad er prognosen for stortarmsdrejning?
Reserveret til slet.
Tilstand kræver kirurgisk behandling, og dog stadig dårlig prognose.
Hvis biokemien viser laktat > 6-10 mmol/l, giver det under 5% overlevelse.
37
Hvordan behandles stortarmsdrejning?
- intensiv shockbehandling med væske/kolloider, vasopressive farmaka, antiendotoxemisk behandling
- kirurgi ASAP inden for få timer
38
Hvordan behandles left og right dorsal displacement?
Medicinsk behandling i starten
- phenylephrin til skrumpning af milt
- longering
- væskebehandling
I første omgang ikke hospitalskrævende, men skal følges nøje.
Tilstanden kan forværres, da der ofte er tale om en eller anden form for colon torsion.
39
Giv 1 eksempel på en non-strangulerende obstruktion!
Et non-strangulerende infarkt ved tromboembolisk kolik.
40
Hvad er ætiologien for tromboembolisk kolik?
Strongylus vulgaris.
41
Hvad er patogenesen for tromboembolisk kolik?
Strongylus vulgaris larver i arterier medfører verminøs arteritis => trombedannelse => fasthæftning af trombemateriale => lokal iskæmi og infarkt i tarmvæggen => dødt stykke tarm => manglende funktion af tarmen her => obstruktion.
42
Nævn 1 ulcererende lidelse!
Equine gastric ulcer syndromer EGUS.
43
Hvad er ætiologien for EGUS?
Multifaktoriel, men risikofaktorer:
- stress
- NSAID
- hård træning, både varighed og intensitet
- kolik
- opstaldning
- måltidsfodring
- race
- temperament
44
Hvad er de kliniske symptomer på EGUS?
- ofte uspecifikke symptomer
- nedsat præstation
- vægttab
- nedstemthed
- nedsat ædelyst
- mild til moderat kolikuro
45
Hvordan diagnosticeres EGUS?
- blodprøve til hæmatologi og biokemi; ses som regel normale værdier
- gastroskopi
- respons på behandling
46
Hvordan behandles EGUS?
- syre suppression med protonpumpeinhibitor (omeprazol, lanzoprazol - bruges både terapeutisk og præventivt) eller H2-receptor antagonister (cimetidin, ranitidin)
- antacider (aluminium- og Mg-hydroxid)
- mukosaprotektanter som sulcralfat
47
Hvad er strategien for analgetisk terapi ved smerter?
- Start altid med spasmoanalgetika, benyt trinvis mere potente analgetika hvis smerterne fortsætter.
- trin 1) NSAID -> metamizol (vetalgin eller buscopan compositas). Varighed ca. 1 time.
- trin 2) lav dosis af potent NSAID og/eller xylazin + metadon. Varighed ca. 1-4 timer.
- evt. fuld dosis potent NSAID hvis klar diagnose. Varighed ca. 8-12 timer.
- trin 3) butorphanol + evt. xylazin + evt. fuld dosis potent NSAID. Varighed ca. 1 time.
- OBS trin 3 -> overvej hospitalisering
Giv ikke høj dosis af potente analgetika dosis i første injektion.
48
Hvorfor skal man gerne give vetalgin eller buscopan compositas og ikke finadyne ved smertebehandling?
Fordi finadyne er flunixin, og flunixin kan sløre mange af symptomerne på hestens lidelse. Derfor er vetalgin og buscopan til tider bedre, da det er metamizol.
Begge er NSAIDs.
49
Hvordan behandles en hest med kolik smerter?
- smertebehandling
- smørende/fæcesblødgørende behandling
- giv motilitetsstimulerende midler
- evt. diarréstoppende midler
- antibiotika
- antiulcerative midler
- kirurgi
50
Nævn nogle smørende/fæcesblødgørende behandlingsmidler!
- mineralsk olie
- overhydrering med isoton polyionisk væske i.v. eller p.o.
- saltpulver (magnesiumsulfat, natriumsulfat)
51
Nævn nogle motilitetsstimulerende midler!
- lidokaindrop.
- metoclopramid
- cisaprid
- neostigmin (CAVE tarmruptur)
- foder
52
Nævn nogle antiulcerative midler!
Syre suppression
- protonpumpeinhibitor (omeprazol, lanzoprazol (bruges både terapeutisk og præventivt)
- H2-receptor antagonister (cimetidin, ranitidin)
Antacider
- aluminium- og Mg-hydroxid
Mukosaprotektanter
- sucralfat
53
Nævn nogle kirurgiske indgreb ved behandling af kolik!
- Laparotomi/celiotomi med eksplorativ laparotomi (til at diagnosticere).
- enterotomi
- tarmresektion
- tarmanastomose
54
Hvornår skal man henvise patienten til hospitalet?
- hvis man er i tvivl!
- specifik diagnose, der kræver operation
- voldsomme og vedvarende smerter
- dårligt kredsløb (shock)
- positiv ventrikelskylning
- proteinrigt bughulepunktat med hæmolyse
- voldsom eller tiltagende abdominal distension
- hurtig progression i tilstand
- vedvarende koliksymptomer over lang tid
- forstoppelser, der ikke responderer på behandling inden for 24 timer
55
Hvad er noget af det første man hurtigt kan tjekke, hvis man bliver kaldt ud til en hest, der ikke vil spise?
Tænder og mundhule!
| Er der et problem her, så vil hesten til tider ikke bryde sig om at spise.
56
Hvad er vigtigt at spørge ejer om, når man skal ud til en hest, der ikke vil spise?
Hvornår har hesten sidst fået tjekket sine tænder, evt. raspet dem?
57
Nævn 2 former for frakturer i hovedet!
- tandskader
| - kæbefraktur
58
Hvad skal man gøre ved fortænder, som er slået løse eller delvist brækkede?
- åbenlyst smadrede og helt løstsiddende tænder fjernes. Saml puslespillet, søg efter tand- eller knoglesekvestre
- udfør lavage
- pak alveolen med jodvædet tampon, der fjernes dagen efter
- lavage af caviteten med fysiologisk saltvand 2-3 x dgl. indtil heling og intakt gingiva
- støt med NSAID og evt. antibiotika
- husk heler hurtigt
59
Hvad er bedst ved skadede tænder? Bevar eller ekstraktion?
Brug så vidt muligt en bevarende strategi, især hvis hesten er under 15 år.
Når alle forsøg herpå er udtømt, foretages tandekstraktion.
60
Hvad skal man gøre ved frakturerede kindtænder?
- behandles som udgangspunkt på samme måde som fortænder
- koncentrer indsats omkring frakturbehandling og vurder først tandskadernes eventuelle konsekvenser på længere sigt
- involvering af kindtænder efter kæbefraktur er hyppig
61
Hvor og hvordan lægges nerveblokade til undersøgelse af tand- og kæbefraktur?
Nerveblokade af n. infraorbitalis og n. mentalis
| ............
62
Hvordan kategoriseres en kæbefrakturs placering?
Er den bi- eller unilateral.
63
Hvad er de kliniske symptomer på en kæbefraktur?
- kan være asymptomatisk
- spisevægring
- blødning
- mukosa-laceration
- halitosis
- skævt bid
- dental skade
64
Nævn 2 typiske kæbefrakturer!
- mandibelfraktur
| - fraktur af underkæben
65
Hvordan diagnosticeres en fraktur af underkæben?
- anamnese
- klinisk undersøgelse
- mundhuleundersøgelse i sedation og evt. med lokalanalgesi
- røntgen
66
Hvordan behandles en fraktur af underkæben?
- kirurgisk debridement og sekvestrektomi
- immobilisering med cerclagetråd
- udtag BU dybt fra såret og foretag daglig lavage tilsat antibiotika
- følg op med NSAID og systemisk antibiotika
- heling tager 4-6 uger
- følg heling med røntgen
Ingen heling inden for 4-6 uger -> hospitalisering
67
Hvad er prognosen for fraktur af underkæben?
God.
68
Nævn nogle non-infektiøse GI-lidelser hos hest?
- problemer med tænderne
- frakturer i hovedet
- spiserørsforstoppelse (esophageal obstruktion)
- stortarmsforstoppelse
- blindtarmsforstoppelse
- blindtarmstympani
- ormeforstoppelse
- sandforstoppelse
- tyndtarmsforstoppelse
- meconiumforstoppelse
- stortarmsdrejning
- nyremiltbåndshernie
- tromboembolisk kolik
- equine gastric ulcer syndromer EGUS
