Dermatologi Flashcards
1
Q
Hvilke agens er skyld i ringorm?
A
Trichophyton spp. og microsporum spp.
2
Q
Hvad er patogenesen for ringorm?
A
Agens formerer sig i epidermis og angriber hårskaftet => håret knækker og der opstår skældannelse og alopeci.
Svampen dør ud under skorpedannelse centralt i læsion, og når først skældannelse er sket, er den ikke aktiv mere i det område.
Aktiv ude i periferien.
3
Q
Hos hvilke dyr forekommer ringorm?
A
Ungdyr.
Hest, kvæg, får, ged, svin.
4
Q
Hvad er inkubationstiden for ringorm?
A
1-4 uger.
5
Q
Hvordan stilles diagnosen for ringorm?
A
- Ud fra symptomer.
- Skrab med mikroskop.
- Trichogram.
6
Q
Hvordan behandles ringorm?
A
Vask med enilconazol af både dyr og omgivelser.
7
Q
Hvordan opbygges en anamnese for hudlidelser?
A
- Hvornår opstod problemet?
- Hvordan/hvor på dyret opstod de første symptomer?
- Hvordan var de første symptomer?
- pludselige eller gradvise
- som respons på terapi
- Kløe?
- Er andre dyr/mennesker afficerede?
8
Q
Hvad er vigtigt at huske i forhold til den kliniske undersøgelse?
A
At hudlidelser ofte er sekundært til andre lidelser => derfor skal man kigge på hele dyret!
9
Q
Hvor udtages prøver?
A
Randzoner er at foretrække.
Der skal udtages flere prøver.
10
Q
Hvilke nemme tests kan foretages til påvisning af parasit?
A
- Børste/kam, for at vise lus eller chorioptes skab.
- Hudskrab med skalpel til det bløder, for at se sarcoptes- eller psoroptes skab eller dermodex.
- tapetest, for at se oxyuris equi (æg fra haleorm) => tape sættes på objektglas med parafinolie på.
11
Q
Hvilke nemme tests kan fortages til påvisning af svamp?
A
- Direkte mikroskopi af en tot hår hevet ud med en pean.
- Negativ -> svampekultur med dyrkning i 1-3 uger.
12
Q
Hvor findes den patologiske svamp vs. normalfloraen?
A
Patologisk svamp lever langs hårrødderne, hvorimod normalfloraen findes på huden.
13
Q
Hvilke nemme tests kan foretages til påvisning af bakterier?
A
- Svab under skorpe.
- Biopsi med dyrkning fra denne.
- Svab i “biopsihul”.
- Aftryk af skorpe på objektglas -> mikroskopieres efter farvning.
- Knus skorpe, bland med saltvand, tør i 45 min på objektglas og farv.
14
Q
Hvad skal man huske ved biopsi-udtagning for histopatologi?
A
- Undgå kroniske og inficerede områder.
- Hud vaskes forsigtigt, klippes ikke.
- Undgå lokalanalgesi, brug hellere god sedation.
- Mærkning af udtagelsessted.
15
Q
Hvad er vigtigt at huske ved formalin i forbindelse med biopsi?
A
Formalin er meget giftigt, også dampene -> bakteriocidt.
16
Q
Er det relevant at lave en hudbiopsi ved inflammation i huden?
A
Nej, da det bare fortæller os, at der er en kronisk inflammation i huden, hvilket vi ikke lige kan bruge til noget.
17
Q
Hvornår er hudbiopsier relevante?
A
Ved tumorer.
18
Q
Hvad er hyperplasi?
A
Øget antal celler.
19
Q
Hvad er hyperkeratose?
A
Fortykkelse af stratum corneum.
20
Q
Hvad er parakeratose?
A
Affladede kerner i stratum corneum.
21
Q
Hvad er orthokeratose?
A
Hyperkeratose uden parakeratose.
22
Q
Hvad er de 11 vigtigste hudlidelser for kvæg i dk?
A
- Digital dermatitis
- Ringorm
- Papillomer
- Dermatofilose
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider)
- Stefanofilariose
- Yver- og pattelæsioner (BPV, pseudocowpox, bovin herpes mammillitis)
- Haletråd
- Trykninger
- Fotosensibilisering
- Hudleukose
23
Q
Hvad er de 4 vigtigste hudlidelser hos får i dk?
A
- Dermatofilose
- Ektoparasitter (lus, lusefluer, skab, myiasis)
- Læbe skurv (orf virus)
- Interdigital dermatitis
24
Q
Hvad er de 18 vigtigste hudlidelser hos hest i dk?
A
- Muk
- Ringorm
- Ektoparasitter (lus, skab, hårsækmider, haleorm)
- Sommereksem
- Foderbetinget allergi = atopisk dermatitis
- Eosinofil dermatitis
- Seborrehea
- Sarkoidosis
- Sarkoider
- Papillomer
- Melanomer
- Ulcerativ lymfangitis
- “Eosinofile knopper”
- Fotosensibilisering
- Urticarier
- Habronema
- Pemfigus folliaceus
- Kronisk progressiv lymfødem på benene
25
Hvad er udfordringen ved behandling af hudlidelser?
Der er ikke mange præparater registreret til hudlidelser. Derfor anvendes kaskadereglen.
26
Hvilke 3 ting er gode generelt at bruge mod hudlidelser?
- primært brug af topikal behandling såsom klorhexidin og antibiotika/steroidsalve
- masser af steroider
- evt. systemisk antibiotika (1. valg er penicillin)
27
Hvor længe skal man bruge steroider?
Mindst 6 uger.
28
Hvor lang tilbageholdelsestid er der på præparater fra kaskadereglen?
Altid 28 dage.
29
Nævn er god prednisolon kur til hest!
1 mg/kg i morgenfoder 1 x dgl. i 14 dg.
Herefter 1/2 mg/kg i morgenfoder 1 x dgl. i 14 dg.
Herefter 1/2 mg/kg hver 2. dg. i 14 dg.
30
Nævn en hudbetændelse hos hest!
Muk.
31
Nævn en hudbetændelse hos får!
Lumpy wool.
32
Hvad er agens for muk?
Dermatophilus congolenis, Staph. spp., Strep. spp., evt. dermatofytoser og skabsmider.
Ofte blandingsinfektioner.
33
Hvornår på året ses muk?
Især efterår, vinter, forår.
34
Hvad er risikofaktorerne for muk?
Fugtige omgivelser, mindre hudlæsioner.
35
Hvad er symptomerne for muk?
- Udbredt over dorsum og distalt på lemmer
- papellignende fremkomster med krustedannelser med hårtot
- under skorpe ses fugtig granulationsvæv og evt. eksudat
- ømhed (hos hest halthed)
36
Hvad er behandlingen af muk?
Fjern skorper, vask med klorhexidin shampoo, hold området tørt, lokal behandling med antibiotika-/steroidsalve, evt. systemisk behandling med antibiotika (penicillin og streptocillin) - især til får og kvæg.
37
Hvad er prognosen for muk?
Reserveret, ofte residiv.
38
Hos hvilke dyr forekommer leukocytoclastisk vasculitis?
Heste.
39
Hvor forekommer leukocytoclastisk vasculitis?
Medialt eller lateralt på upigmenterede lemmer som piben.
40
Hvad er symptomerne på leukocytoclastisk vasculitis?
- tydelig demarkationslinje til normal hud
- nekrose
- ulcerationer
- krustedannelse
41
Patogenesen for leukocytoclastisk vasculitis?
- sandsynligvis immunmedieret
| - evt. pga. sollys
42
Hvorfor er det en god idé med biopsi ved mistanke om leukocytoclastisk vasculitis?
Da der ikke er vaskulitis ved en normal kronisk dermatitis, og på den måde ses forskel på de to sygdomme.
43
Hvordan behandles leukocytoclastisk vasculitis?
- systemisk prednisolonbehandling
| - undgå sollys
44
Hos hvilke hesteracer forekommer kronisk progressiv lymfødem CPL?
Tunge racer med meget hovskæg.
45
Hvad er patogenesen for CPL?
Abnorm produktion af elastin i lymfekar => nedsat funktion af lymfekar => lymfestase => væske siver ud => "muk"-dannelse.
Måske arveligt.
46
Hvordan behandles CPL?
Vask, motion, evt. støttebandager.
47
Hos hvilke dyr forekommer lymfangitis?
Alle.
48
Hvor forekommer lymfangitis?
Oftest bagben.
49
Hvad er symptomerne på lymfangitis?
- diffus hævelse
- øm
- halt
- evt. feber
- serumudsvedning fra ben
- sår på ben
50
Hvad er patogenesen for lymfangitis?
Sår => betændelse i lymfekar => hævelse af ben => ondt/voldsom halthed.
51
Hvordan skal diagnostik foretags ved lymfangitis?
Skanning, hvor det vil vise dilaterede lymfekar.
52
Kan hest få lymfangitis igen?
Ja, når de først har haft det en gang, har de en tendens til at få det igen.
53
Hvordan behandles lymfangitis?
- kold omslag
- NSAID i 7 dage
- penicillin (40.000 IE/kg i.m.) 1 x dgl. i 7 dg. kombi med gentamycin (6,6 mg/kg i.v. i 7 dg.)
- skridt ture
- støttebandage på modstående ben
- når akut stadie ovre -> prednisolon 1 mg/kg i 2 uger og nedtrap over 4 uger
54
Hvad er vigtigt at huske ved behandling med gentamycin ved lymfangitis?
ALTID dyrkning inden, og positivt svar kræves.
55
Hvad er prognosen for lymfangitis?
Reserveret hvis behandling ikke iværksættes tidligt, da risikoen for kronisk lymfebeskadigelse bliver større med tiden.
56
Hvad er agens for skab?
- Chorioptes (den vi hyppigst ser hos dyr)
- Sarcoptes
- Psoroptes
57
Hvornår forekommer skab overvejende?
Om vinteren og indendørs.
58
Hvad er symptomerne for skab?
- papeldannelser til at starte med, herefter
- krustedannelser
- hyperkeratose
- alopeci
- intens kløe
- evt. vægttab og utrivelighed
59
Hvordan diagnosticeres skab?
Skrab. Dybt ved sarcoptes og psoroptes, da chorioptes kravler på overfladen.
60
Hvordan behandles skab?
- flumetrin
- moxidectin
- frontline eller sebacil til hest
Husk at malkekøer ikke må få ret meget, kun pour on.
61
Hvad er vigtigt at huske ved brug af sebacil til hest?
Heste kan få neurologiske bivirkninger efter behandling.
62
Hvornår og hvor forekommer lus?
Primært om vinteren.
| Hos syge dyr og under dårlige forhold.
63
Hvad er symptomerne for lus?
- kløe
- alopeci
- hyperkeratose
- evt. vægttab og anæmi
64
Hvordan diagnosticeres lus?
Kan ses i pelsen med det blotte øje.
| Evt. mikroskopi.
65
Hvordan behandles lus?
- flumetrin
- moxidectin
- frontline eller sebacil til hest
Husk at malkekøer ikke må få ret meget, kun pour on.
66
Hvad kaldes myiasis også?
Maddiker.
67
Hvad er agens for myiasis?
Diverse spyfluer.
68
Hos hvilke dyr forekommer myiasis?
Får og lam.
69
Hvornår forekommer myiasis?
Drægtige spyfluer tiltrækkes af
- fugtig og varm pels
- diarré
- urin
- hudlæsioner fx. efter kastration eller halekupering
70
Hvad er patogenesen for myiasis?
Æg lægges i fugtig pels => larver invaderer hud => larver frigiver toksiner => væv nedbrydes => larverne ernærer sig af det nedbrudte væv.
71
Hvad er symptomerne på myiasis?
- uro
- kløe
- feber
- anoreksi
- fugtig brunlig uld
- evt. død
72
Hvordan behandles myiasis?
- Oprensning, skyldning, evt. kirurgisk debridement
| - ivermectin
73
Hvordan forebygges myiasis?
- reduktion af flueantal
- hygiejne
- klip ulden af i de disponerede områder
74
Hvilke agens er skyld i sommersår?
- Stephanofilaria spp. ( kvæg)
- Habronema spp. (hest)
- Draschia (hest)
75
Hvad er patogenesen for sommersår?
- Stephanofilaria; L3 stadier af parasitten overføres med fluer => voksne orm lever i huden => lægger æg i huden => klækker => fluer optager æggene på dyret => L3 udvikles i flue.
- Habronema/Draschia; voksne parasit lever i ventriklen => æg udskilles i fæces => fluer optager æg => L3 udvikles i flue => fluer afsætter larver på dyret => penetrerer tyndhudede områder.
76
Hvad er symptomerne på sommersår?
- eksudativt granulationsvæv
- grænseområdet til normal hud er ofte let fortykket
- kløe
77
Hvordan diagnosticeres sommersår?
Symptomer, skrap eller smear under mikroskop, evt. biopsi.
78
Hvordan behandles sommersår?
- flumetrin
- moxidectin
- evt. prednisolon behandling
- flyespray for at undgå nye sår
Skal ofte gentages flere gange.
79
Hvilket agens er skyld i sommereksem?
Mitten Culicoides spp., Simulium spp.
80
Hos hvilke dyr forekommer sommereksem?
Især islandske heste og andre pony racer.
81
Hvad er patogenesen for sommereksem?
Allergisk reaktion (type 1 og 4, IgG, IgE) over for mitternes spyt.
82
Hvad er symptomerne for sommereksem?
- svær kløe (ved man, hale, ryg)
- alopeci
- hyperkeratose
- evt. sekundære infektioner
83
Hvordan diagnosticeres sommereksem?
Ved symptomerne.
| Ingen tests herfor.
84
Hvordan behandles sommereksem?
- prednisolon 1 mg/kg p.o.
- antihistamin hydroxyzin 200-400 mg/kg p.o. 2 x dgl.
- omega-3 og omega-6 fedtsyrer i foder
- topikal behandling med tjære-, svovl- eller saltsyreshampoo
Husk ved brug af steroid til hest er der en tilbageholdelsestid på 28 dage inden stævne.
85
Hvordan kan man forebygge sommereksem?
Undgå fold morgen og aften, da mitterne er aktive ved solopgang og solnedgang.
86
Hvilke fodermidler kan være skyld i en foderbetinget allergi hos hest?
- hvede
- havre
- glukose
- kartofler
- fiskemel
- boghvede
- alfalfa
- kløver
87
Hvad er symptomerne på foderbetinget allergi hos hest?
- generaliseret kløe
- sekundære hudforandringer
- alopeci
- hyperkeratose
- skæl
- krustedannelser
- løs gødning
- luftvejssymptomer
88
Hvordan diagnosticeres foderbetinget allergi hos hest?
Fodereliminering.
89
Hvordan behandles foderbetinget allergi hos hest?
- prednisolon 1 mg/kg p.o.
- antihistamin Hydroxyzin 200-400 mg/kg p.o. 2 x dgl.
- omega-3 eller omega-6 fedtsyrer i foder
- topikal behandling med tjære-, svovl- eller saltsyreshampoo
90
Hvad er patogenesen for atopisk dermatitis hos hest?
Reagerer mod visse antigener fra fx skimmelsvamp, græsser, træer, støv med øget IgE produktion.
Muligvis arveligt i visse racer.
91
Hvad er symptomerne på atopisk dermatitis hos hest?
- generaliseret kløe
- sekundære hudforandringer
- alopeci
- hyperkeratose
- skæl
- krustedannelser
- løs gødning
- luftvejssymptomer
92
Hvordan diagnosticeres atopisk dermatitis hos hest?
Udeluk andre årsager til hudkløe!
93
Hvordan behandles atopisk dermatitis hos hest?
- prednisolon 1 mg/kg p.o.
- antihistamin Hydroxyzin 200-400 mg/kg p.o. 2 x dgl.
- omega-3 eller omega-6 fedtsyrer i foder
- topikal behandling med tjære-, svovl- eller saltsyreshampoo
94
Hvad kaldes nældefeber også?
Urticarier.
95
Hvad er de klassiske reaktioner i huden ved et dermatologisk problem?
- kløe
- alopeci
- skæl, skorper, ulcerationer
- lichenifikation
- pigmentforandringer
96
Hvad er patogenesen for nældefeber hos hest?
Allergisk reaktion (type 1) på insektstik, giftig plante, fodermidler, medicin.
Eller en non-immunologisk årsag som motion, kulde, stress.
Forsvinder næsten altid af sig selv.
97
Hvad er patogenesen for nældefeber hos kvæg?
Mælkeallergi.
Giver urticarier i goldperioden.
Højt tryk i yveret => mælkeproteiner i blodbanen => type 1 allergisk reaktion.
Forsvinder næsten altid af sig selv.
98
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Ødematøse hævelser (kvadler), evt. kløe, sjældent systemisk kredsløbspåvirkning.
99
Hvordan diagnosticeres nældefeber?
Ud fra symptomerne.
100
Hvordan behandles nældefeber?
Evt. steroidbehandling med dexamethason eller antihistaminer med hydroxin.
101
Hvad er den hyppigste autoimmune dermatologiske lidelse hos hest?
Pemphigus folliaceus.
102
Hvad er patogenesen for pemfigus folliaceus?
Autoimmun reaktion => dannes autoantistoffer mod bindingerne mellem keratinocytterne i epidermis => cellerne løsnes fra hinanden => epidermale pustler og fortykket hud.
103
Hvad er de kliniske symptomer på pemfigus folliaceus?
Skæl, skorper, alopeci, pustler, evt. kløe.
| Kan være lokalt eller mere udbredt.
104
Hvordan diagnosticeres pemphigus folliaceus?
Ved en hudbiopsi.
105
Hvordan behandles pemphigus folliaceus?
Langvarig prednisolon behandling.
106
Hvad er prognosen for pemphigus folliaceus?
For unge heste er prognosen god.
| For ældre heste er prognosen lidt dårligere.
107
Hvad er de kliniske symptomer på seborrehea?
Overdreven skæl og skorper.
108
Hvornår forekommer eosinofile granulomer hos hest?
Især om sommeren.
109
Hvad kan være skyld i eosinofile granulomer?
Reaktion efter insektbid.
110
Hvad er de kliniske symptomer på eosinofile granulomer?
Faste afgrænsede ret hårde hævelser, ikke ømme.
Evt. forkalkninger.
Ses især på hals, skuldre og i sadellejet.
111
Hvordan behandles eosinofile granulomer?
Lad dem være eller
Prednisolon eller dexamethason injektion under hver papel/nodulus, dog max 20 mg i alt.
Dexamethason er mere potent end prednisolon, så start med at bruge prednisolon.
112
Hvilken bivirkning skal man være specielt opmærksom på ved behandling af eosinofile granulomer med steroid?
Laminitis.
113
Hvad er ætiologien for equine sarkoider?
Sandsynligvis bovin papillomavirus type 1 eller 2.
114
Hvad er patogenesen for equine sarkoider?
Mulig overførsel via insekter eller kontakt mellem heste.
| Udvikles evt. i område med tidligere traume, især tyndhudede områder.
115
Hvad er den hyppigste neoplasi type hos hest?
Equine sarkoider.
116
Hos hvem forekommer equine sarkoider?
Alle aldre, men tendens til at yngre heste rammes hyppigere.
117
Hvordan diagnosticeres equine sarkoider?
Hudbiopsi.
Denne kan vise fibroplast proliferation i hvirvler vinkelret på basalmembranen. Epidermis laver strenge ned i dermis, dermis laver hvirvler op i epidermis.
118
Hvad skal man passe på med ved udtagelse af hudbiopsi ved equine sarkoider?
Det kan aktivere tumorceller og spredes.
119
Hvordan behandles equine sarkoider?
- Lad dem være og kortlæg dem. Håber her på spontan forsvinding.
- NSAID eller prednisolon topikalt i 2-6 mdr.
- kirurgisk fjernelse, men pas på spredning.
120
Hvad er prognosen for equine sarkoider?
Reserveret.
121
Hvad er ætiololgien for papillomer?
Bovin papillomavirus BPV 1-10.
122
Hvorhenne findes papillomer hos hest?
Mule, hoved, øre, distalt på lemmer, genitalier.
123
Hvorhenne findes papillomer hos kvæg?
Patter, yver, hoved, hals, ryg.
124
Hvorhenne findes papillomer hos får og geder?
Ses sjældent.
125
Hos hvem forekommer papillomer?
Generelt unge dyr.
126
Hvad er de kliniske symptomer på papillomer?
Afgrænsede tørre hyperkeratotiske prominenser.
| Ikke kløende.
127
Hvordan behandles papillomer?
- Lad dem være og kortlæg dem. Mange gange spontan helbredelse efter 3-4 mdr.
- NSAID eller prednisolon topikalt i 2-6 mdr.
- kirurgisk fjernelse, men pas på spredning.
128
Hvad er vigtigt at vide, hvis papillomer ses i øret hos hest?
Så er det øreplak og forsvinder ikke.
129
Hvad er ætiologien for orf?
Parapoxvirus.
130
Hvad er patogenesen for orf?
- Inkubationstiden er 1-14 dage.
| - smitter via kontakt. Danner papler, pustler, vesikler i læberand, som spredes til mund og næseområde => tykke skorper.
131
Hvor forekommer orf?
Får og geder.
132
Hvad er meget vigtigt at huske om orf?
Zoonotisk!
| Ved kontakt med dyr.
133
Hvad er de kliniske symptomer på orf?
- hos unge dyr skorpede læsioner omkring mund og næse.
- hos ældre dyr læsioner hyppigere i kronrand, interdigitalt, på yver, omkring øjne og ydre genitalier.
- diende dyr vil ikke patte pga. smerte.
- hos mennesker ses læsioner på hænderne.
- varer 3-6 uger.
134
Hvordan diagnosticeres orf?
Ude fra kliniske symptomer.
| Antistoffer i serum eller PCR.
135
Hvordan behandles orf?
- det er selvbegrænsende, så lad det være.
- sondefodring af lam hvis de ikke vil die.
- behandl sekundære infektioner.
136
Hos hvem forekommer melanomer?
Især hos skimlede ældre heste.
137
Hvor ses melanomer ofte?
I haleregionen og spytkirtler samt i indre organer.
138
Hvordan diagnosticeres melanomer?
Ved FNASP eller biopsi.
139
Hvordan behandles melanomer?
Ingen behandling. De fleste heste lever uden problemer.
Hold øje med om de vokser. Dem, der begynder at vokse, vil ofte metastasere.
Er der tegn på vækst, fjernes de straks.
140
Hvad er de kliniske symptomer på fotosensibilisering?
- uro
- hudkløe
- rødme og hævelse afløses af hudnekrose, og hud falder af
- ofte sekundære infektioner
141
Hvad er patogenesen for fotosensibilisering?
Øget lysfølsomhed i huden sfa. indtagelse af fotodynamiske stoffer.
Huden absorberer langbølget lys => fotodynamiske stoffer aktiveres => vævsbeskadigelse igangsættes.
142
Hvad er grunden til primær fotosensibilisering?
Indtagelse af fotodynamiske stoffer, oftest friske planter.
143
Hvad er grunden til sekundær fotosensibilisering?
Leverikter eller hepatotoksiske planter.
Disse kompromiterer galdeudskillelsen => der udskilles ikke fotodynamiske stoffer med galden => vil cirkulere via kredsløbet ud i huden.
144
Hvordan behandles fotosensibilisering?
- undgå sollys
- lokal behandling af læsioner
- evt. systemisk behandling med antibiotika
145
Hvad kaldes ringorm også?
Dermatofytose.
