Metaboliske lidelser hos ruminanter Flashcards

1
Q

Hos hvem ser man oftest mælkefeber?

A

Malkekøer, Jersey > Holstein, ældre køer > yngre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvornår ses mælkefeber oftest?

A

1-2 dage efter kælvning, oftest 1-24 timer efter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er diff. diag. til en liggende ko?

A
  • mælkefeber
  • akut toksisk mastitis
  • endotoxemi
  • paralyse sfa. dystoki
  • fysisk skade som fraktur, udskridning
  • hypomagnesæmi
  • downer cow syndrom
  • afmagring pga. sult
  • leverikter
  • drægtighedssyge
  • ketose (kødkvæg)
  • akut acidose
  • hypotermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er de kliniske symptomer på mælkefeber?

A
  • ataksi
  • ufysiologiske stillinger
  • parese -> liggende
  • ikke i stand til at rejse sig
  • lette muskeltrækninger
  • fjern hjertelyd
  • kolde ekstremiteter
  • normal-lav rektaltemp.
  • let trommesyge
  • pupilrefleks nedsat
  • hovedet nedad
  • S-formet hals
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er patogenesen ved mælkefeber?

A

Koen optager ikke nok Ca fra knogler og foder til at erstatte den mængde Ca, som ryger ud i mælken => hypocalcæmi => reducerer ruminal og abomasal kontraktion samt foderindtag => yderligere Ca reduktion.
Falder Ca til under 5 mg/dl, vil koen komme i en tilstand, så den ikke kan rejse sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan behandles mælkefeber?

A
  • Ca-salte i.v. af 7,5-15 g Ca/500 ml (den hurtigste måde at opnå en normal Ca konc. i plasma på
  • giv 2 g Ca/100 kg ko i.v. af 1g/min (den mest effektive dosis), dog 1-1,5 g/injektionssted!
  • HUSK for hurtig administration af Ca => arytmi og død! Så auskulter hjertet under behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan diagnosticeres mælkefeber?

A

Blodprøve; ses efter Ca konc. i blodet (normal er 8,5-10 mg/dl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan forebygges mælkefeber?

A

Kontroller Ca konc. i blodet hos den gravide ko, indgiv dosis ved kælvning og igen 24 timer ved Ca p.o., fremmer den aktive transport af Ca gennem den intestinale mukosa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er prognosen for mælkefeber?

A
  • ved tidlig behandling -> god

- liggende i > 4 timer -> mindre god

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kan hypocalcæmi give hos får?

A

Drægtighedssyge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår ses hypocalcæmi ofte hos får?

A

Ofte ved tvillingedrægtigheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er patogenesen ved hypocalcæmi hos får?

A

Stort forbrug/behov for Ca til fostervækst sidst i drægtigheden. Dette bliver så endnu større ved tvillingedrægtighed.
Æder dyret samtidig ikke nok => yderligere Ca mangel.
Det er dog svært at sige, om det er drægtighedssyge eller hypocalcæmien, der kom først. Ofte er de tilstede samtidigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan forebygges hypocalcæmi hos får?

A

Øget Ca i foder sidst i drægtigheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er patofysiologien for hypomagnesæmi?

A
  • Den glomerulære filtration i nyren fejler i sin reabsorption af Mg => øget renal udskillelse af Mg => nedsat koncentration af Mg i blodet.
  • Mg absorberes normalt i rumen og reticulum hos amulet dyr via en Na-linket aktiv transport proces -> problemer kan opstå her.
  • for lidt Mg i foderet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er de kliniske symptomer på hypomagnesæmi?

A
  • små fibrillering muskel sammentrækninger
  • tetanus
  • kramper
  • fråde, øget salivation
  • tænderskæren
  • nystagmus
  • stjernekiggen
  • padlen med benene
  • ataksi
  • pludselig død
  • ses ofte sammen med hypocalcæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er diff. diag. til hypomagnesæmi?

A
  • bly forgiftning
  • mælkefeber
  • ketose
  • listeriose
  • BSE
  • rabies
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Du skal ud til en ko. Hvad skal du ALTID have med i bilen?

A

Magnesium!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er de subkliniske symptomer for hypomagnesæmi?

A
  • nedsat foderindtag
  • nervøsitet
  • nedsat fedt i mælken
  • nedsat mælkeproduktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kan hypomagnesæmi prædisponere for?

A

Mælkefeber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken specifik sygdom kan hypomagnesæmi give?

A

Græstetanus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hos hvem forekommer græstetanus oftest?

A

Kødkvæg, malkekvæg og får ved tidlig laktation, der spiser græs med højt indhold af K og nitrogen samt lavt indhold af Mg og Na.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvornår på året ses græstetanus oftest?

A

Forår og efterår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan diagnosticeres hypomagnesæmi?

A
  • blodprøve; se efter Mg konc. (kommer denne i plasma under 1,1 mg/dl => muskel twich)
  • urindprøve; se efter forhøjet Mg konc. i urinen (manglende optag)
24
Q

Hvad sker der, når der kommer krampeanfald ved græstetanus?

A

Ved krampeanfald øges Mg i blodet pga. muskelskade => kunstigt højt.

25
Q

Hvordan behandles græstetanus/hypomagnesæmi?

A
  • omgående behandling med 1,5-2,25 g Mg salte i.v. til adulte køer og får
  • giv også sukker -> stim. tarmkanalen
  • koen bør ikke rejse sig i 30 min efter behandling
  • tilbagefald kan reduceres ved brug af oral adm. af Mg salte så snart dyret har fået gode synkereflekser igen
26
Q

Hvad skal man huske, når man har en ko med hypomagnesæmi?

A

At det ofte er et besætnings-/fodringsproblem. Derfor skal man tjekke og evt. behandle resten af besætningen.

27
Q

Hvordan forebygger man hypomagnesæmi?

A
  • optimer Mg konc. i foderet før og efter kælvning

- undgå for højt K niveau

28
Q

Hvad er de kliniske symptomer på hypomagnesæmi hos får?

A
  • nedstemt
  • hænger med hovedet
  • apatisk
  • kramper
  • HUSK et stille får er et skidt får!
29
Q

Hvad er de kliniske symptomer på ketose?

A
  • nedstemt
  • nedsat appetit
  • nedsat foderindtag
  • nedsat vommotilitet
  • vægttab
  • nedsat mælkeydelse
  • tør fast fæces
  • pica
  • acetonelugt
  • evt. neurologiske tegn (ataksi, blindhed, slikken, hovedpressen, savlen, kramper, forøget resp.)
30
Q

Hvad er den typiske ketose patient?

A
  • første 6 uger efter kælvning
  • ældre køer
  • højtydende køer
  • godt i stand
  • tidligere ketose
31
Q

Hvad er ketose?

A

En unormal forhøjet konc. af ketonstoffer i vævet og kropsvæsken.

32
Q

Hvordan opdeles ketose?

A

Opdeles i primær og sekundær ketose.
Opdeles også i type 1 og 2 ud fra glukose og insulin i blodet.
- type 1 er den klassiske primære og spontane form i for ketose
- ved type 2 er der et højt indhold af insulin i blodet og senere hyperglykæmi sekundært til overvægt og for meget fedt i leveren

33
Q

Hvornår ses type 1 ketose?

A

Typisk 3-6 uger efter kælvning, hvor ydelsen topper.

34
Q

Hvornår ses type 2 ketose?

A

Ses lige efter kælvning, ved fede køer, fedtlever.

35
Q

Hvad er ætiologien for primær ketose?

A

Koens behov for energi til mælkeproduktion er større end den mængde energi, den er i stand til at indtage.
Her kan nævnes hypocalcæmi, laminitis, halthed grundet absces eller sår i sålen, pyelonefritis samt muskulære skader efter kælvning.

36
Q

Hvad er ætiologien for sekundær ketose?

A

Primær sygdom/tilstand => nedsat foderindtag. Indtag af ketonstoffer i foder fx ensilage.
Koboltmangel.
Her kan nævnes forskubbet abomasum, metritis, mastitis og peritonitis.

37
Q

Hvad er patogenesen for ketose?

A
  • den højt fremavlede mælkeydelse hos malkekvæg i dag kræver et stort foderindtag for at kunne opretholde en positiv energibalance.
  • mælkeproduktionen hos malkekvæg peaker 4 uger efter kælvning.
  • højtproducerende malkekvæg vil være i en negativ energibalance i op til 8 uger trods den gode kost, da de ikke vil kunne indhente deres optimale energibehov før uge 8 efter kælvning.
  • leveren er den helt store producent af ketonstoffer.
  • ved en negativ energibalance under tidlig laktation => reduktion af glukose i blodet samt leveren med nedsat glukogen => øget fedt mobilisering => øget akkumulering af ketonstoffer.
38
Q

Hvilken forskel er der på ældre og yngre køers laktationskurve?

A

Ældre køer har en stejlere laktationskurve end yngre køer.

39
Q

Hvordan diagnosticeres ketose?

A
  • blodprøve; se efter ketonstoffer i plasma
  • urinprøve; se efter ketonstoffer
  • mælkeprøve; se efter ketonstoffer
40
Q

Hvad er målet med behandling af ketose?

A
  • øg tilgængelighed af glukose/precursere

- nedsæt fedtmobilisering

41
Q

Hvordan behandles primær ketose?

A
  • giv corticosteroid som dexamethason 0,04 mg/kg

- B12 vitamin

42
Q

Hvordan behandles sekundær ketose?

A
  • behandling af primær årsag
  • godt foder
  • evt. glukose
  • skift ensilage
43
Q

Hvordan forebygges ketose?

A
  • sørg for at en drægtig ko har en passende BCS, så den er bedst muligt forberedt på kælvning og laktation
  • der bør være lidt fedt at tage af efter kælvning
  • sørg for der er plads ved foderbordet
  • overvågning af ketonstoffer i urin og mælk de første 2 mdr.
44
Q

Hvad er prognosen for ketose?

A

God ved tidlig og effektiv behandling, eller succesfuld behandling af primær lidelse.

45
Q

Hvad er de kliniske symptomer på fedtlever?

A
  • nedstemt
  • nedsat/ophørt ædelyst
  • nedsat vommotilitet
  • nedsat ydelse
  • vægttab
46
Q

Hvordan diagnosticeres fedtlever?

A
  • leverbiopsi; se efter fedtindhold (34% = klinisk)
47
Q

Hvad er patogenesen for fedtlever?

A

Manglende energi => negativ energibalance.

48
Q

Hvordan behandles fedtlever?

A
  • behandling af primær lidelse
  • vend den negative energibalance
  • giv glukose i.v.
  • corticosteroid
  • godt foder
  • vitamin E, selen
49
Q

Hvad er prognosen for fedtlever?

A

Reserveret. Kræver intens behandling.

Kommer fedtindholdet i leveren over 34%, begynder det at blive irreversibelt.

50
Q

Hvordan forebygges fedtlever?

A
  • undgå at køerne er fede sidst i laktation/goldperioden
  • tilpas fodring til behov
  • godt grovfoder
  • gradvis opstart af kraftfodertildeling 2-4 uger før kælvning
  • tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme omkring kælvning
51
Q

Hvad er de kliniske symptomer på drægtighedssyge hos får og ged?

A
  • ketose
  • nedsat/ophørt foderindtag
  • nedstemt
  • svage
  • liggende
  • neurologiske tegn (blindhed, rystelser, stjernekigger, ataksi, går i cirkler, tænderskæren)
52
Q

Hvad er den typiske drægtighedssyge patient?

A

De sidste 2-4 uger af drægtigheden.
Får: > 1 lam.
Ged: > 2 kid.

53
Q

Hvordan diagnosticeres drægtighedssyge?

A
  • blodprøve; se efter forhøjet fri fede syrer, acidose, hypocalcæmi, neutrofili
  • urinprøve; se efter ketonstoffer
54
Q

Hvordan behandles drægtighedssyge?

A
  • fjerne foster
  • glukose
  • propylenglycol p.o.
  • Ca og Mg korrigeres
55
Q

Hvad er prognosen for drægtighedssyge?

A

God ved tidlig behandling.

56
Q

Nævn 6 metaboliske lidelser hos ruminanter?

A
  • mælkefeber, hypocalcæmi
  • hypomagnesæmi
  • ketose
  • drægtighedssyge
  • fedtlever
  • subakut vomacidose, akut vomacidose