Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Eksamen 3. semester > Neonatologi 5 > Flashcards

Neonatologi 5 Flashcards

1
Q

Hvilke nyfødte får oftest kramper?

A

Præmature og SGA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er kramper?

A

Abnorm neurologiske funktion forårsaget af uhensigtsmæssig aktivitet i dele af hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Er kramper farlige?

A

Oftest er kramper ikke farlige, det er den underliggende sygdom der giver kramperne som kan forårsage et handicap.
Kramper kortere end 30 min er ikke farlige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår bliver kramper skadelig for barnet?

A

Kramper varende >/= 30 min kan medføre neuronskade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den hyppigste årsag til kramper?

A

Akut hjerneskade fx pga. asfyksi eller hjerneblødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke kliniske anfaldstyper findes der?

A
  • Små anfald
  • Kloniske anfald
  • Myoklonier
  • Toniske anfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan beskrives småanfald?

A
  • Ca. 50% af kramper hos nyfødte
  • Diskrete symptomer:
    Øjne: drejning, blinken, stirren, vidtåbne
    Mund: smasken, tungen ud, tyggebevægelse, suttebevægelse
    Ekstremiteter: flakkende, cyklende bevægelser
    Apnøer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan beskrives kloniske anfald?

A
  • Udgør ca. 25% af kramper hos nyfødte
  • Symptomer:
    Rytmiske rykninger (1-3 pr. sek) i ansigtsmuskulatur, enkelt ekstremitet eller halvsidig
    Tofasede med enten en hurtig fleksion efterfulgt af langsommere ekstension eller omvendt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan beskrives myoklonier?

A
  • Udgør ca. 20% af kramper hos nyfødte
  • Symptomer:
    Én eller flere pludselige hurtige kontraktioner af en enkelt eller flere muskelgrupper, oftest flexormuskler
    Frekvensen er hurtigere end ved kloniske anfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan beskrives toniske anfald?

A
  • Udgør ca. 5% af kramper hos nyfødte
  • Symptomer:
    Vedvarende ekstension af kroppen eller ekstremiteter med opistotonus - Meget stiv i kroppen
    Øjendrejning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke årsager er der til at nyfødte får kramper?

A
  • Hypoksi (80%): præ-, peri- og postnatalt (iltmangel kan give skader på hjernen)
  • Intrakranielle blødninger
  • Infektioner: meningitis, encephalitis (infektion i hjernevævet, ikke hjernehinderne), TORCH (intrauterint), postnatal infektion
  • Hypoglycæmi (træls for vi kan jo relativt nem undgå at hjernen tager skade af lavt BS)
  • Forstyrrelser i elektrolytter: natrium, kalcium, magnesium
  • Abstinenser (desværre ikke så sjældent som man kunne ønske sig)
  • Metaboliske lidelser (husk PKU-kortet, omsætning af aminosyrer og udskillelse af affaldsstoffer)
  • Kernicterus (vi kan undgå den ved at sætte tidligt ind)
  • Misdannelser i CNS
  • Andet (ukendt årsag)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad skal vi gøre som jordemødre?

A
  • Kald pædiater

- Sikre barnet trækker vejret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er behandlingen af kramper?

A
  • Behandling af tilgrundliggende årsag
  • Understøttende: respiration, kredsløb og ernæring
  • Anfaldsbehandling med medicin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er den hyppigste årsag til sygdom hos nyfødte og indlæggelse på neo?

A

Respirationsinsufficiens

  • Det er her der sker den største ændring pp
  • Lungerne er et af de organer der udvikles senest
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke kliniske og paraklinske undersøgelser/ting skal man lave/vide ved respiratoriske problemer ved nyfødte?

A

Kliniske:

  • GA
  • Fødselsforløb
  • Fostervand: mekonium, mængde, lugt
  • Apgar score

Parakliniske:

  • Røntgen
  • Blodprøver
  • Saturationsmåling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke kliniske symptomer er der på respirationsinsufficiens?

A
  • Takypnø > 60 pr. min (det mest klassiske tegn på respirationsproblemer)
  • Spil af alae nasi (udspiles under inspirationen)
  • Cyanose
  • Knirken (ved eksspiration)
  • Indtrækninger (huden trækker sig ind fordi musklerne mellem costae, i halsen, ryggen og nakken der bruges i forbindelse med respirationen og ikke som vanligt kun diaphragma)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvornår snakker man om at barnet lider af normoventilation?

A

Når pCO2 er mellem 4,5 og 6,5 kPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvornår snakker man om at barnet lider af hypoventilation?

A

Når pCO2 er > 6,5 kPA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår snakker man om at barnet lider af hyperventilation?

A

Når pCO2 er <4,5 kPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor ligger pO2 normalt mellem?

A

pO2: ligger normalt 10-13 kPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad ligger pO2 på hvis barnet har hypoksi?

A

< 10 kPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad ligger pO2 på hvis barnet har hyperoksi?

A

> 13 kPa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er respiratorisk alkalose?

A

Hvis et barn gennem et stykke tid hyperventilerer eller -ventileres medfører det at pH i blodet stiger og barnet får respiratorisk alkalose ved pH > 7,45

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er respiratorisk acidose?

A

Hvis et barn hypoventilerer eller -ventileres medfører det at pH i blodet falder og barnet får derfor en respiratorisk acidose ved pH < 7,30

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er de pulmonale årsager til respiratoriske problemer?

A
  • Respiratorisk distress syndrom (RDS)
  • Transient takypnø (TTN / wet lungs)
  • Mekoniumaspiration (MAS)
  • Persisterende pulmonal hypertension (PPHN)
  • Bronkopulmonal dysplasi (BPD)
  • Lungehypoplasi
  • Air leak, pneumothorax
  • Pneumoni
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er de ekstrapulmonale årsager til respiratoriske problemer?

A
  • Infektion
  • Hjertesygdom
  • Shocktilstande
  • Hypoglykæmi
  • Hjerneblødning
    Hyperviskositet (tyktflydende blod)
  • Malformationer: choanalatresi, oesophagusatresi, diaphragmahernie
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er respiratorisk distress syndrom (RDS)?

A
  • Mangelfuld produktion af surfactant
  • Surfactant er et lipoprotein der nedsætter overfladespændingen i alveoler så de kan holde sig udfoldede
  • “stive lunger”: mangel på surfactant vil føre til atelektase (sammenfaldet og dermed lufttomt lungevæv) - lav compliance (eftergivelighed)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er symptomer på RDS?

A
  • Cyanose
  • Knirken
  • Takypnø
  • Spil alae nasi
  • Indtrækninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke risikofaktorerne er der for at udvikle RDS?

A
  • Drengebørn
  • Mater med DM – hæmmer surfactantproduktion
  • Elektivt sectio pga manglende stress og insufficient tømning af alveoler for FV
  • Perineale faktorer: asfyksi, acidose, hypothermi
  • Genetisk disponeret med defekt i surfactantsyntesen
  • Intrauterin stress → mindre risiko pga større produktion af surfactant
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan kan man forebygge RDS?

A
  • undgå præterm fødsel

- Risiko for fødsel før GA 34 - mater gives Betapred til stimulation af surfactant med god effekt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan behandles RDS?

A
  • Behandling af respirationsproblemer og følge komplikationer
  • Kuvøse; fugtighed, ilttilskud og temp.
  • CPAP som respirationsstøtte. Kontinuerligt positivt tryk modvirker alveole-kollaps og sikrer gasudveksling
  • Respiratorterapi
  • Koffeincitrat ved apnøer – stimulerer CNS
  • Surfactant ved stigende iltbehov
  • HMH
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er transient takypnø (TTN / wet lungs)?

A
  • Nedsat fjernelse af lungevæske –> forsinket/besværet udfoldning af lungerne (ofte elektivt sectio børn)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvornår opstår wet lungs og hvilke symptomer er der?

A

Symptomer: takypnø, knirken, lette iltningsproblemer

Opstår umiddelbart efter fødsel –> bedring inden for timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er behandling for wet lungs?

A
  • cPAP, evt. ilttilskud

- Ofte hurtig bedring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad skyldes mekoniumaspiration (MAS)?

A

Stress intrauterint pga. acidose eller asfyksi som stimulerer tarmperistaltikken og får den anale sphincter til at afslappes –> hyperkapni eller hypoksi øger barnet præ- og perinatale respirationsbevægelser –> aspiration af mekonium tilblandet fostervand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke børn får oftste MAS?

A

Postmature børn og IUGR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er symptomer på MAS?

A
  • Asfyksi under fødsel
  • Takypnø
  • Knirken
  • Gispen
  • Cyanose
  • Acidose
  • Pneumothorax (punkteret lunger)
  • PPHN
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvordan stilles diagnosen MAS?

A

Mekoniumfarvet fostervand under stemmelæberne, kliniske symptomer og røntgen af thorax med spredte plettede inflitrater (betændelsesforandringer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad sker der når barnet har MAS?

A
  • Livstruende
  • Mekonium tilstopper luftveje –> atelektase
  • Delvis obstruktion –> overdistension af lungeafsnit (air-trapping –> pneumothorax
  • Inaktiverer surfactant
  • Lokal irriterende –> kemisk pneumoni
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvordan behandles MAS?

A
  • Observation og monitorering
  • Understøttende behandling afhængig af symptomer
  • CPAP, ilttilskud evt. intubation
  • Rtg thorax, stor risiko for pneumothorax
  • Overvej antibiotika
  • Obs børn der fødes i grønt FV suges ikke rutinemæssigt i næse og svælg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad er persisternede pulmonal hypertension (PPHN)?

A
  • Livstruende tilstand som hurtigt kan føre til hypoksi og metabolisk acidose
  • Fosterets føtale kredsløb omlægges ikke normalt:
    Pulmonal hypertension ≥ systemiske BT

Stor højre-venstreshunt gennem ductus arteriosus og/eller foramen ovale pga. manglende trykfald i pulmonalkredsløbet (blod løber mod mindst tryk)

–> uiltet blod føres udenom lungerne via de føtale shunts

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er årsagerne til PPHN?

A
  • Ofte multiple
  • Asfyksi
  • Hypoksi
  • Acidose
  • RDS
  • MAS
  • Bakterielle infektioner
  • Hypoglykæmi
  • Hypothermi
  • SSRI indtag hos mor
  • Anatomiske faktorer: fx diapragmahernie og lungehypoplasi.
  • Placentainsufficiens
  • Postmaturitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan stilles diagnosen PPHN?

A
  • Svær diagnose at stille
  • Svære iltningsproblemer uden tegn på lunge- eller hjertesygdom
  • Udtalt iltafhængighed og betydelig bedring ved ilttilskud
  • EKKO med påvisning af højre-venstre shuntning over foramen ovale og ductus arteriosus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvordan behandles PPHN?

A
  • Kontinuerligt ilttilskud, CPAP evt. respirator som skal sikre normal pO2 og pCO2
  • Sikre systemkredsløbet
    Optimere organperfusion
    Bringe det systemiske BT op over det pulmonale-arterielle BT og dermed vende højre-venstre-shuntningen over ductus arteriosus og bedre iltningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er brokopulmonal dysplasi (BPD)?

A

Kronisk lungesygdom hos præmature med arvæv i lungevævet pga. forstyrret udvikling af alveolerne
= ikke optimal udveksling af O2 og CO2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er symptomerne på BPD?

A
  • Iltbehov, takypnø, cyanoseanfald, cor pulmonale, dårlig trivsel
  • Stive lunger med høj modstand i bronkier –> dårlige ventilations-perfusionsforhold = iltbehov
  • Stive lunger –> pulmonal hypertension = påvirket hjertefunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad er behandlingen for BPD?

A
  • Respiratorisk støtte, ilt –> + udtrapning så hurtigt som muligt
  • Sufficient ernæring med kaloriebehov op til 125-150% af det normale for alderen
  • Relevant medikamentel behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvordan er prognosen for børn med BPD?

A
  • Kan vokse fra det, da lungearealet også vokser = det raske alveolevæv overtager det meste af pladsen
  • Mortaliteten 20-40% det første leveår
  • Øget tendens til astmatisk bronkitis og luftvejsinfektioner
  • Dårlig udvikling = cerebral parese, mental retardering, døvhed og synsproblemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er lungehypoplasi?

A
  • Mængden af lungevæv og lungekar er underudviklet i forhold til GA
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad er den årsagerne til primær- og sekundære lungehypoplasi?

A

Primær lungehypoplasi: ingen kendt sygdom der har påvirket lungernes udvikling

Sekundær lungehypoplasi:

  • Utilstrækkelige intrathorakale pladsforhold
  • Nedsat føtale respirationsbevægelser (nødvendigt for normal lungevækst)
  • Oligohydramnion ved GA <26
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er symptomer på lungehypoplasi?

A
  • Takypnø
  • Indtrækninger
  • Hypoksi
  • Hyperkapni
52
Q

Hvad er behandlingen på lungehypoplasi?

A
  • Genoplivning
  • Respiratorterapi
  • Surfactant
53
Q

Hvad er air leak (pneumothorax)?

A

Tilstande hvor luft siver ud fra alveolerne.

Sker når der er store trykforskelle over lungevævet og når lungevævet overstrækkes

54
Q

Hvordan kan pneumothorax opstå?

A
  • Spontant
  • nCPAP
  • Ventilation/respirator
55
Q

Hvad er symptomer på pneumothorax?

A
  • Cyanose
  • Bleghed
  • Hypoksi
  • Bradykardi
  • Hypotension
56
Q

Hvordan stilles diagnosen pneumthorax?

A
  • Svært påvirket barn
  • Røntgen af thorax
  • Asymmetrisk løft af thorax
  • Stetoskopi med nedsat respirationslyd på den ene side
57
Q

Hvad er behandlingen af pneumothorax?

A
  • Luften skal ud
  • Drænage som akut og livreddende aflastning ved trykpneumothorax - med kanyle
  • Dræn i lunge med ventil
58
Q

Hvad kan skyldes medfødt hjertesygdom?

A
  • Uerkendt
  • Familiært disponering
  • Intrauterine virusinfektioner (teratogen virus)
  • Mors indtag af præpara med teratogen effekt
  • Sygdomme hos mor (fx. DM)
  • Kromosomsygdomme og syndromer
59
Q

Hvordan opdages hjertesygdomme?

A
  • Intrauterin screening
  • Undersøgelse af symptomfrie børn med hjertemislyd ved stetoskopi, abnorm POX, risiko for hjertesygdom
  • Kliniske symptomer
60
Q

Hvilke generelle typer af hjertesygdomme findes der?

A
  • Abnorme huller i septum
  • Stenose eller atresi i klapperne
  • Utæt klap
  • Abnorme åbninger mellem hjertedelene
  • Stenose af de store kar - primært aorta
61
Q

Hvad hedder de 3 inddelinger af hjertesygdomme i neonatalperioden?

A

1) cyanotiske
2) hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen (forward failure)
3) hjerteinsufficiens med stase tilbage i systemer ( backward failure)

62
Q

Hvad skyldes cyanotiske hjertesygdomme?

A
  • Skyldes et forhøjet indhold af afiltet hæmoglobin i blodet som sendes ud i det systemiske kredsløb
  • Barnet er ductus afhængig
63
Q

Hvilke kliniske symptomer er der på cyanotiske hjertesygdomme?

A
  • Central cyanose med blålig farvning af hud og slimhinder

- Lav saturation (ca. 75% ved hgb 12 mmol/l

64
Q

Hvad består den akutte behandling af ved cyanotiske hjertesygdomme?

A
  • Kald pædiater
  • ABC (luftveje, respiration, kredsløb) - ilttilskud og opretholdelse af normal CO2
  • Prostaglandininfusion –> åbner ductus og giver bedre blanding af iltet og uiltet blod (hvis lungeflowet er nedsat kan barnet blive akut dårligt når ductus lukker sig)
65
Q

Nævn nogle sygdomme der er cyanotiske hjertesygdomme

A
  • Transposition af de store kar
  • Pulmonalstenose eller Steno Fallots tetralogi
  • Truncus arteriosus
  • Totalt abnormt indmundende lungevener
  • Trikuspidalatresi med hypoplastisk højre ventrikel
66
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har transposition af de store kar?

A
  • Cyanotisk hjertesygdom
  • Der er byttet rundt på de store blodkar, der afgår fra hjertet.
  • Dermed pumpes det iltet blod fra lungerne fra venstre hjertekammer tilbage i lungerne i stedet for ud i kroppen.
  • Der uiltet blod fra kroppen pumpes tilbage i kroppen igen i stedet for ud i lungerne
67
Q

Hvad er symptomerne på transposition af de store kar og hvornår kan man forvente at de optræder?

A
  • Når barnet er i kroppen, så er der ikke nogle problemer, idet blodet løber gennem foramen ovale og ductus arteriosus.
  • Men timerne til dage efter fødslen lukker foramen ovale og dutus arteriosus, og dermed kommer det iltede blod ikke ud i barnets krop → det er en akut livstruende tilstand!
68
Q

Hvad er behandlingen af transposition af de store kar på kort og lang sigt?

A
  • Kort: Behandling med prostaglandin umiddelbart efter fødslen, hvor man forhindre at ductus arteriosus lukker sig, så man lader barnet have et kredsløb som i fostertilstanden.
  • Kort: Hvis ikke medicin er tilstrækkelig, kan man via OP åbne foramen ovale ved en ballonudvidelse.
  • Lang: ​​Formålet med operationen er at sikre, at blodet cirkulerer normalt i kroppen. Ved operationen deles de store blodkar over klapperne, og de byttes rundt, så de nu kommer fra det rigtige hjertekammer. Kranspulsårerne, der forsyner hjertemusklen med blod, bliver også flyttet.
69
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har Steno-Fallots tetralogi?

A
  • Cyanotisk hjertesygdom

- Ved “Fallot” er der dels et hul i skillevæggen mellem hjertekamrene og dels en forsnævring af lungepulsåren

70
Q

Hvad er symptomerne på Steno-Fallots tetralogi og hvornår optræder de?

A
  • Afhænger af mængden af iltfattigt blod, der pumpes ud i kroppen
  • I nogle tilfælde er børnene meget blå helt fra fødslen. Andre børn er stort set ikke cyanotiske i starten, men ændrer gradvis farve igennem de første måneder eller første år.
  • Nogle børn med “Fallot” får herudover kraftige cyanose anfald. Disse anfald, “spells”, kommer ofte om morgenen. Barnet græder og bliver tiltagende kortåndet og cyanotisk, efterhånden blegt og fjernt.
71
Q

Hvad er behandlingen på Fallots tetralogi?

A
  • Operation, foretages i hjerte-lungemaskine, lukkes hullet i skillevæggen med en lap og forsnævringen til lungerne ophæves
  • Sker om regel inden et års alderen
72
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har hjertesygdomme Truncus arteriosus?

A
  • Cyanotisk hjertesygdom
  • Fra hjertet afgår ved truncus arteriosus ikke som normalt to årer, men kun én stor åre (truncus), som så deler sig til krops- og lungepulsåren
73
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved hjertesygdommen Truncus arteriosus?

A
  • Hjerteinsufficienssymptomer, først og fremmest kortåndethed, spisevanskeligheder og dårlig vægtstigning i forbindelse med cyanose.
74
Q

Hvad er behandlingen både på kort og langt ved truncus arteriosus?

A
  • Børn med truncus arteriosus skal opereres tidligt. Ved operationen lukkes hullet i hjerteskillevæggen, således at venstre hjertekammer pumper iltrigt blod gennem truncusklappen ud i kropspulsåren.
  • Samtidig frigøres lungepulsåren eller grenene og forbindes med højre hjertekammer ved hjælp af en homograft eller lignende.
  • En homograft vokser ikke med barnet, men kalker til og mister funktion, og skal derfor udskiftes en eller flere gange.
75
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har hjertesygdommen Totalt abnormt indmundende lungevener (TAPVC)?

A
  • Cyanotisk hjertesygdom
  • Lungevenerne fører normalt det iltede blod fra lungerne ind i venstre forkammer, men ved denne sygdom samler de fire lungevener sig bag forkammeret i en samlevene, der derefter munder ind enten et eller andet sted i det store venesystem eller direkte i højre forkammer.
76
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved totalt abnormt indmundende lungevener (TAPVC)?

A
  • Oftest cyanose og kortåndethed i nyfødthedsperioden eller senere i spædbarnsalderen.
  • Enkelte kan dog være forholdsvis symptomfri i lang tid, idet de har en kredsløbsforstyrrelse, der meget ligner atrieseptumdefekt med stor lunge gennemblødning, men uden belastningssymptomer og højst med beskeden cyanose tendens, der derfor let overses.
77
Q

Hvad er behandlingen på TAPVC?

A

Operation

78
Q

Hvad skyldes hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

A
  • Blodflowet i det systemiske kredsløb falder mens lungeflowet stiger
  • Symptomerne på hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen udløses af lukning af ductus og faldende lungekarmodstand (Ductus afhængige)
  • Risiko for shock
79
Q

Hvad er symptomerne på hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

A
  • Takykardi
  • Dårlig perifer perfusion med bleghed, lang kapillær fyldningstid og kølige ekstremiteter
  • Svag puls
  • Metabolisk acidose
  • Øget iltekstraktion
  • Lave diureser
  • Lavt systemisk BT
  • Takypnø
80
Q

Hvad er årsagerne til hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

A
  • Udløbshindring fra venstre side af hjertet
  • Dårlig ventrikelfunktion
  • Steal-fænomenet (pga. forholdsvis lav lungekarmodstand løber blodet til lungekredsløbet i stedet for til det systemiske kredsløb)
  • Dårlig fyldning af hjertet oftest pga. volumenmangel
81
Q

Hvad er behandlingen af hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

A
  • Behandlingen består i at opnå balance mellem fordelingen af det samlede flow med forbedring af det systemiske kredsløb
  • Den akutte behandling omfatter derfor:
    -Prostaglandininfusion
    Korrektion af metabolisk acidose
    Volumenterapi
    Pressorstoffer (får BT til at sige og dermed større minutvolumen)
82
Q

Hvad er behandlingen af hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen?

A
  • Behandlingen består i at opnå balance mellem fordelingen af det samlede flow med forbedring af det systemiske kredsløb

Den akutte behandling omfatter derfor:

  • Prostaglandininfusion
  • Korrektion af metabolisk acidose
  • Volumenterapi
  • Pressorstoffer (får BT til at sige og dermed større minutvolumen)
83
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har coarchtatio aortae?

A
  • Hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen

- En forsnævring af hovedpulsåren lige efter aortabuen

84
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved coarchtatio aortae?

A
  • De lette tilfælde kan være symptomfri i mange år, eller der er højst beskedne symptomer ved anstrengelse, oftest træthed eller åndenød.
  • Fra ungdomsårene kan der komme symptomer fra det høje blodtryk.
  • Hos nyfødte med svær coarctatio vil ductus oftest begynde at lukke sig inden for nogle dage, og så bliver barnet yderst dårligt med livstruende hjerte​insufficiens.
85
Q

Hvad er behandlingen både på kort og langt sig ved børn med coarchtatio aortae?

A
  • Skal helst behandles inden for de første leveår, også selvom der ingen symptomer er.
  • De fleste skal opereres, men nogle større børn kan klare sig med en ballonudvidelse. Operatio­nen kan i de fleste tilfælde gennemføres mellem ribbenene på venstre side og foretages uden brug af hjertelungemaskine.
  • Kortvarig behandling: Hos de syge nyfødte kan man behandle med prostaglandin, så ductus arteriosus holdes åben → hvorefter en operation er nødvendig.
86
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har hypoplastisk venstre ventrikel syndrom (HLHS)?

A
  • Hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen (cyanotisk hjertesygdom)
  • Venstre hjertekammer er underudviklet (hypoplastisk) og ganske lille
87
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved børn med HLHS?

A
  • Bleghed og cyanose, der i begyndelsen er let, udvikler sig gerne inden for timer eller nogle dage efter fødslen. Barnet kan ligne et barn med en alvorlig infektion. Der kommer tiltagende dårligt kredsløb, kortåndethed, spisevanskeligheder og cyanose, og barnet vil dø uden behandling.
88
Q

Hvad er behandlingen af HLHS?

A
  • Prostaglandin Infusion kan midlertidigt genoprette tilstrækkeligt kredsløb i kroppen.
  • Børnene kan behandles med en Norwood-operation, hvor hjertet laves til et en-ventrikel hjerte (single ventride), som pumper blodet direkte ud i kroppen, mens lungekredsløbet forsynes gennem en shunt.
89
Q

Nævn nogle sygdomme der har hjerteinsufficiens med lavt minutvolumen

A
  • Coarctatio aorta
  • Afbrudt aortabue
  • Hypoplastisk venstre ventrikel syndrom
  • Kritisk aortastenose
90
Q

Hvad er hjerteinsufficiens med stase (backward failure)?

A
  • Når lungekarmodstanden falder vil blodet løbe fra aorta til lungekredsløbet (shuntes fra venstre mod højre)
  • Hyppigst hos præmature
91
Q

Hvad er årsagerne til hjerteinsufficiens med stase?

A
  • Dårlig myocardiefunktion

- Abnorm kommunikation mellem lungekredsløbet og det systemiske kredsløb

92
Q

Hvad er symptomer på hjerteinsufficiens med stase?

A
  • Tiltagende belastning af højre side af hjertet
  • Takypnø
  • Dårlig sutteevne
  • Ødemer og stor vægtøgning, primært med stase i lunger og lever
  • Hepatomegali
93
Q

Hvad er behandlingen ved hjerteinsufficiens med stase?

A
  • Væskeindskrænkning – specielt reduktion af ”tynde væsker”
  • Diuretika
  • Optimering af ernæring med øget kalorie- og proteinindtag
  • DAP kan forsøges lukket med NSAID
  • Operation
94
Q

Nævn nogle sygdomme med hjerteinsufficien med stase

A
  • DAP (Persisterende ductus arteriosus)
  • Større Atrium- eller ventrikelseptumdefekt
  • Myocarditis, kardiomyopati
  • Supraventrikulær takykardi og medfødt AV-blok
95
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har ductus arteriosus persistens (DAP/PDA)?

A
  • Hjerteinsufficiens med stase

- når blodkaret ductus arteriosus forbliver åben efter fødslen

96
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved PDA?

A
  • For nyfødte med andre hjertemisdannelser kan denne misdannelse være en fordel → prostaglandin behandling.
  • Hos for tidligt fødte børn med lungesygdom, vil der ofte være en stor PDA, men da lungerne er syge, vil trykket i lungepulsåren være så høj, at der næsten ikke løber noget blod igennem PDA’en. Når trykket i lungepulsåren falder, strømmer der mere blod gennem PDA’en, og barnet får symptomer i form af vejtrækningsproblemer.
  • Hos nyfødte børn uden lungesygdom, falder modstanden i lungepulsåren hurtigt, og børn med en stor PDA vil få symptomer allerede få uger efter fødslen. Det vil vise sig ved, at selv let fysisk aktivitet medfører åndenød og påfaldende sved, kaldet hjertesvigt. Det betyder, at barnet ikke har kræfter til at die, bliver svedende og forpustet efter kort tid og må slippe brystet. Det fører til utilstrækkelig vægtøgning på trods af hyppige måltider.
    Forældrene er typisk ikke i tvivl om, at der er noget galt, hvilket får dem til at gå til lægen.
  • Ved en mellemstor PDA kan der gå måneder eller år efter fødslen, før man opdager, at der er et hul. Symptomerne vil typisk være let nedsat udholdenhed, men ikke noget der er påfaldende. Ofte er lægen den første, der får tanken om hjertesygdom på grund af mislyd ved hjertet.
  • En lille PDA giver ingen symptomer, men der høres en mislyd ved hjertet.
97
Q

Hvad er behandlingen af PDA?

A

Medicinsk behandling
- I de første 3-4 uger efter fødslen, kan medicinsk behandling ofte få en PDA til at blive mindre eller helt lukke sig. Hvis der på trods af medicinsk behandling fortsat er symptomer, kan det være nødvendigt med operation.

Operation
- Operation udføres, hvis barnet har symptomer på grund af PDA’en og er for lille til at få foretaget lukning ved hjertekateterisation.

Hjertekateterisation
- Hos større børn og voksne kan en PDA i de fleste tilfælde lukkes med kateterteknik, hvor et tyndt kateter føres til hjertet via en blodåre i lysken.

98
Q

Hvad er der galt med barnet hvis det har ventrikel- og atrieseptumdefekt (VSD eller ASD)

A
  • Hjerteinsufficiens med stase

- Hul i skillevæggen (septum) mellem hjertekamrene (ventriklerne) eller forkamrene (aterier)

99
Q

Hvad er symptomerne og hvornår optræder de ved ventrikel- og atrieseptumdekfekt?

A
  • Ved små huller er der ingen symptomer, men der høres en mislyd ved hjertet.
  • Ved mellemstore huller kan der gå måneder eller år efter fødslen, før man opdager, at der er et hul. Symptomerne vil typisk være let nedsat udholdenhed, men ikke noget der er påfaldende. Ofte er lægen den første, der får tanken om hjertesygdom på grund af mislyd ved hjertet.
  • Ved de helt store huller vil der komme symptomer allerede inden for den første levemåned. Det vil vise sig ved, at selv let fysisk aktivitet medfører åndenød og påfaldende sved, kaldet hjertesvigt. Det betyder, at barnet ikke har kræfter til at die, bliver svedende og forpustet efter kort tid og må slippe brystet. Det fører til utilstrækkelig vægtøgning på trods af hyppige måltider.
  • Forældrene er typisk ikke i tvivl om, at der er noget galt, hvilket får dem til at gå til lægen.
100
Q

Hvad er behandlingen på ventrikel- og atrieseptumdekfekt?

A
  • De fleste huller er så små, at hverken lunger e​ller hjerte vil blive belastet. Hvis heller ikke disse små huller påvirker hjertets klapper, er de uden betydning, og man kan leve fint med dem hele livet.
  • Store huller skal lukkes, da de belaster hjertet og lungerne og kan medføre hjertesvigt. Hvis man i barnealderen har haft et stort hul, som ikke er lukket, så kan det medføre skade på lungerne kaldet Eisenmenger.
  • Hvis VSD’en belaster hjertet, skal den lukkes ved hjerteoperation. Hvis der er tegn på hjertesvigt, gives vanddrivende medicin indtil operationen. Ved operationen bliver der syet et stykke Goretex hen over VSD’en. Hyppigt ses efter operation et lille rest hul i kanten af Goretex’en. Med tiden vil Goretex’en dog blive dækket af en slags hud (endothel), der lukker resthullet. Når VSD’en er lukket, vil den forblive lukket resten af livet.
  • ASD: Som oftest sidder hullet midt i skillevæggen (sekundum typen). Dette kan i de fleste tilfælde lukkes med kateterteknik, hvor et tyndt kateter føres til hjertet via en blodåre i lysken. Herved kan et device fastgøres og dække hullet. Devicet er typisk en slags dobbeltparaply beklædt med stoflignende materiale. Hvis hullet er for stort, vil det være nødvendigt med operation, hvor hullet syes sammen eller lukkes med et stykke Goretex.
101
Q

Hvordan udrede børnene med en hjertesygdom?

A
  • Kliniske symptomer
  • Stetoskopi
  • Ekkokardiografi → UL af hjertet for at undersøge for strukturelle fejl og blodets strømninger
  • EKG → elektrisk billede af hjertets slag for primært at undersøge for rytmeforstyrrelser, men også strukturelle fejl
  • Rtg. Thorax: hjertestørrelse, lungevæv, evt. væske, infiltrater
  • BT på alle 4 ekstremiteter
  • Saturation, højre hånd + fod
    Lavt hånd + fod –> lungesygdom eller cyanotisk hjertesygdom
    Lavere i fod end hånd –> obs forward failure eller PPHN
  • Hyperoksitest: giver 100% ilt og måler satO2 –> utilstrækkelig stigning –> obs. cyanotisk hjertesygdom
  • Blodprøver: som led i vurderingen af kredsløbspåvirkningen
102
Q

Hvad er nogle af de prænatale tegn på infektion?

A
  • IUGR
  • Misdannelser
  • Spontan abort
  • Takykard CTG
  • Feber hos mor
  • Grønt fostervand
  • Tidligere infektioner i graviditeten
  • Bakterier påvist
  • Langvarig vandafgang
  • Præterm fødsel
103
Q

Hvad er nogle af symptomerne på barnet har en infektion efter fødslen?

A
  • Sløvhed, irritabilitet, sitren
    Irritabelt tegn er rød alarm for en pædiater for så barnet er ofte allerede et stykke vej henne i sin infektion
  • Hypotoni eller hypertoni
  • Hypothermi eller febrilia
    Et inficeret nyfødt barn kan ikke styre sin temp. Så fx målt temp. på 35,8°C er ikke kun tegn på afkøling, kan også være pga. infektion
  • Bleghed, gulsot
  • Apnø, takypnø, respiratorisk distress (knirken, takypnø, indtrækninger)
  • Bradykardi, takykardi
  • Tiltagende aspirater, gylpen, abdominal distension
104
Q

Hvad er neonatal sepsis`?

A

Bakteriel infektion i blodet

105
Q

Hvad er meningitis?

A

Bakteriel infektion med påvirkning af hjernehinderne

106
Q

Hvad er symptomerne på neonatal sepsis og meningitis?

A

Almen tilstand:

  • Utilpas, sløv og slap, nedsat suttelyst
  • Temperaturinstabilitet med hyper-/hypothermi
  • Petekkier (hudblødninger)
  • Dårlig perifer cirkulation: bleghed, marmorering eller cyanose og forlænget kapillærrespons > 3 sek (man trykker på sternum)
  • Distenderet abdomen
  • Icterus

Respiratoriske:

  • Takypnø
  • Knirken
  • Apnøtilfælde
  • Bradykarditilfælde
Neurologiske:
- Irritabilitet
- Gylpetendens
- Opkastninger
- Krampeanfald
- Stille barn
- Spændt fontanelle 
- Opistotonus
Ved neurologiske symptomer skal der mistænkes meningitis
107
Q

Hvad får barnet oftest sepsis og meningitis af?

A
  • GBS
  • Stafylokokker
  • E. Coli
  • Listeria
  • Klebsiella
  • Pseudomonas
108
Q

Hvilke undersøgelser laver man ved mistanke om at barnet har en infektion?

A
  • Infektionstal og bloddyrkning
  • Urindyrkning
  • Trakealsekret
  • Podninger – gerne dyrkninger efter podninger for at undersøge udviklingen i en infektion
  • Afføring
  • Lumbalpunktur for at undersøge om det er bakterier i cerebrospinalvæsken (ved sepsis har nogle studier vist, at op til 20-30 % af nyfødte også har meningitis)
  • Røntgen - fx for at se om det skulle være i lungerne der er en infektion
109
Q

Hvad er behandlingen hvis man mistanker barnet har en infektion?

A
  • Antibiotika

- Understøttende behandling

110
Q

Hvilke risikofaktorer er der for at mater har GBS infektion?

A
  • Tidligere barn med invasiv GBS
  • Feber > 38°C
  • Præmatur fødsel
  • Langvarig vandafgang (>18 timer)
  • GBS bakteriuri
111
Q

Hvad er de kliniske symptomer ved barnet hvis det har en infektion med GBS?

A
  • Takypnø
  • knirken
  • cyanose
  • apnø
  • hypotension
  • shock
  • sepsis
  • meningitis
112
Q

Hvordan kan TORCH infektioner overføres?

A
  • Transplacentært
  • Under fødsel
  • Efter fødsel fx via brystmælk
113
Q

Hvad er toxoplasmose (T i TORCH) og hvordan smittes barnet med dette?

A
  • Protozo (kattefæces, forurenede fødevarer)

- Overføres via placenta - risikoen stiger med GA (alvorligt ved tidlig smitte)

114
Q

Hvad er symptomer hos barnet ved fødsel med toxoplasmose?

A
  • Synsdefekter, CNS forkalkninger, hydrocephalus
  • Epilepsi, forsinket udvikling
  • Hepatosplenomegali (lever og milt er store), blødningstendens
  • Svær kongenit infektion: 20-40% mortalitet! Handicap:25-50%
115
Q

Hvad står O for i TORCH

A
  • Others

- Dækker under parvo B19 (lussingesyge), varicella zoster (skoldkopper) og syfilis

116
Q

Beskriv Parvo B19 (lussingesyge)

A
  • Virus ikke teratogent
  • UL i graviditet hvor man holder øje med hydrops føtalis
  • Spontan helbredelse
117
Q

Beskriv varicella zoster ved nyfødte

A
  • Skoldkopper
  • Har antistoffer fra mater
  • primær smitte i 1 trimester = lille risiko for fosterskader
  • Primær smitte omkring fødselstidspunktet = alvorlig infektion med høj mortalitet
118
Q

Hvad står R for i TORCH?

A
  • Rubella (røde hunde)
  • Transplacentær
  • Risiko for kongenitte misdannelser
  • Kliniske tegn
    Svært syge ved fødsel
    SGA
    Micocephali
    Pneumoni
    Hepatosplenomegali
    Pettekkier
    Icterus
    Øjensygdom
    Bilaterat døvhed
    PDA
119
Q

Hvad står C for i TORCH?

A
  • Cytomegalovirus
  • Overføres til barnet: reaktivering af latent virus eller primær infektion af mater
  • Børnene smitter i mange måneder
  • Kliniske tegn:
    SGA
    Micocephali
    Irritabilitet
    Kramper
    Pettekkier
    Trombocytopeni
    Hepatosplenomegali
    Anæmi
    Icterus
    Øjensygdomme
120
Q

Hvad står H for i TORCH?

A
  • Herpes simplex, (Hiv og Hep. B)
  • Transplacentær, barnets passage gennem fødselskanalen eller via nær omgangskreds
  • Kliniske tegn
    Lokaliseret overfladisk infektion
    CNS infektion sv.t. meningitis
    Dissemineret infektion i første leveuge med resp.-, kredsløb og nyreinsufficiens
  • Størst risiko ved primær HSV-2 infektion ved mater
121
Q

Hvad anbefales der hvis mater har primær infektion med HSV-2 ved fødselstidspunktet?

A
  • Sectio
122
Q

Hvordan behandles børn med HSV-2 infektion? og hvad kan senfølger være?

A
  • Antiviral behandling med Aciclovir (lokalt eller i.v)

Senfølger

  • Prognosen er dårlig trods antiviral behandling
  • Psykomotorisk retardering (1/3) selv ved lokal infektion!
  • Synspåvirkning hvis øjnene er afficerede
  • Ved CNS affektion er der høj mortalitet (15%) og morbiditet (70%)
  • Ved dissemineret sygdom er der meget høj morbiditet (85%) og mortalitet (35-50%)
123
Q

Hvordan kan HIV infektion gives til barnet?

A
  • Manglende behandling
  • Passage via rifter i placenta
  • Blødning ved vaginal fødsel
  • Amning da HIV udskilles i mælken
124
Q

Hvordan smittes hepatitis B virus til barnet og hvad gør man forebyggende?

A
  • Smitte via blod og overførsel ved fødsel
    Forbyggelse
  • Screening ved 1. graviditetsundersøgelse
  • Immunglobulin indenfor 12-48 timer efter fødsel + vaccination
  • Senere vaccination 1, 2 og 12 måneder
  • Amning ok
125
Q

Hvad er konjunktivitis?

A
  • “klistrede øjne” opstår oftest på 3-4 dagen
  • Behandles med aftørring med saltvand
  • Hvis ingen bedring efter 2-3 dage skal klamydia og gonorre overvejes og testes

Eksamen 3. semester (24 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions