N3 - Neurologi: ALS og MND Flashcards

1
Q

nævn 4 motorneuron sygdomme

A
  • ALS (amyotrofisk lateral sklerose)
  • progressiv bulbær parese
  • progressiv muskulær atrofi
  • primær lateral sklerose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvordan kan ALS inddeles?

A

Klassisk ALS og familiær ALS (5-10%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Symptomer ved klassisk ALS

A

Gradvis udvikling af pareser og hyperaktive reflekser ledsaget af muskelatrofi og fascikulationer.

Dvs. at der ved sygdom er en unik kombination af 1. og 2. neurons tegn. denne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke udfald ses typisk ved progressiv bulbær parese?

A

Kun udfald svt. motorisk kranienervekerner med symptomer i form af tale- tygge- og synkebesvær
- dysartri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke udfald ses typisk ved progressiv muskulær atrofi ?

A

Kun udfald svt. motoriske forhornsceller med muskelatrofi, fasciculationer og pareser men uden spasticitet og hyperrefleksi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke udfald ses der ved primær lateral sklerose?

A

kun udfald med spasticitet, hyperrefleksi og lammelse, men INGEN muskelatrofi og fascikulationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke udfald ses typisk ved ALS?

A

Blandet 1. neurons og 2. neurons symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke udfald ses typisk ved primær lateral sklerose?

A

Kun udfald med spasticitet, hyperrefleksi og lammelse, men uden muskelatrofi og fasciculationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor mange i DK har ALS?

A

1/100.000 i DK, Fyn får ca. 5 om året

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er ætiologien bag ALS?

A

Ukendt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er gennemsnitslevetid fra diagnose til død for klassisk ALS?

A

2-3 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Karakterisér 1. neurons tegn

A
  • spasticitet: bevægelse over et led med øget tonus
  • hyperrefleksi: udvidet refleksogene zoner:
  • øget kæberefleks: sammentrækninger i m. masseter
  • fodklonus
  • babinskis tåfænomen hos voksne
  • emotionel inkontinens (meget typisk ved ALS): meget grådlabil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Karakterisér 2. neurons tegn

A
  • slap parese (lammelse)
  • muskelatrofi: elektiv atrofi, ofte rammes hånden og de små håndmuskler samt hypothenar/thenar og tungen ved ALS
  • fasciculationer: opstår efter muskelatrofi
  • arefleksi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er nogle patologiske tegn på hyperrefleksi?

A
  • kæberefleks
  • babinskis tåfænomen hos voksne
  • udvidet refleksogene zoner ned langs benet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvordan diagnosticeres ALS?

A

ALS er en klinisk diagnose og en udelukkelsesdiagnose

1: Grundig anamnese:
- ingen smerter
- hurtigt progredierende (dog ikke fra sekund til sekund)
- muskelatrofi efterfulgt af fascikulationer

2: Grundig neurologisk undersøgelse:
- 3 regioner skal være afficeret
- påvisning af både akutte og kroniske EMG-forandringer
- udelukke sygdom i nerverødder, plexus, perifere nerver

3: Lumbalpunktur:
- forhøjede neurofilamenter i CSF er både diagnostisk og prognostisk (jo mere des dårligere)

4: MR columna cervicalis
- udelukkelse af cervikal spinalstenose
- opladning af pyramidebaner (tr. corticospinalis)

5: rutineblodprøver
- viser ikke noget særligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan inddeles ALS ud fra El Escorial? (bruges ikke i klinikken men til studier)

A

1: definitivt ALS (3 regioner involveret)
2: formodentlig ALS (2 regioner + laboratorie undersøgelser fx spinalvæske)
3: mulig ALS (1 region)
4: ikke ALS

  • denne inddeling tager ikke hensyn til stadieinddeling og subfænotype
  • normalt bruger man ikke nr. 2 og 3.
17
Q

Hvad debuterer man med ved ALS?

A
  • 2/3 debuterer med ekstremitetssymptomer = spinale form: mest hænder som rammes af muskelatrofi og fascikulationer
  • 1/3 debuterer med bulbære udfald, dvs. tale (dysartri), tygge- og synkebesvær

UDELUKKENDE MOTORISKE UDFALD!

18
Q

Hvad er det klassiske forløb af ALS?

A

Starter typisk distalt i fx hænderne (spinale form) -> senere i forløbet bulbære udfald med synkebesvær, talebesvær -> senere påvirkning af respirationsmuskulatur, først optrædende om natten (man sover højere og højere oppe)

Der ses typisk ikke smerter men derimod psykiske ændringer i form af emotionel inkontinens

19
Q

Kan ALS helbredes?

A

Nej

20
Q

Hvordan kan ALS behandles farmakologisk?

A

Rilutek (glutamat antagonist), 50 mikrogram x2

  • Interaktioner: ingen men man skal være opmærksom på ALAT
  • Effektivt i tidlige stadier
  • Kan udsætte progression med 3-4 måneder
21
Q

Hvordna kan ALS behandles non-farmakologisk?

A
  • Fysioterapi, ergoterapi
  • Diætisk: vigtigt at undgå vægttab, ved 10% vægtta b anbefales PEG-sonde
  • respiratorisk hjælp: CIPAP -> BIPAP, invasiv respirator behandling (kan forlænge med op til 10 år)
  • palliativt team
  • respirationscenter syd
  • aftale om behandlingsniveau ift. etik
22
Q

Hvad er vigtige differentialdiagnoser?

A
  • metaboliske sygdomme
  • tumorer i hjernestamme
  • ms
  • multifokal motorisk neuropati
  • spinalmuskelatrofi
  • CIDP
  • plexus affektion
  • benigne fascikulationer
  • post polio syndrom: her ses også atrofi og fascikulationer
23
Q

hvad er prognosen af ALS?

A
  • overlevelse fra debut/diagnose: 2-3 år
  • bulbær har dårligere prognose
  • respirationsbehandling kan forlænge levetid med op til 10 år