Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Uzirs K5 - Neurologi og Psykiatri > N11 - Neurologi: Epilepsi > Flashcards

N11 - Neurologi: Epilepsi Flashcards

1
Q

Epilepsi definition?

A

Hjernesygdom kendetegnet ved vedvarende tendens til at få epileptiske anfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Epileptiske anfald definition?

A

Forbigående tegn på abnorm overdrevet eller synkroniseret aktivitet i neuroner eller neurale netværk -kan kaldes “cerebral elektrisk dysfunktion”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Incidens og prævalens af epilepsi? Hvordan ser incidenskurven ud?

A

Incidens:

  • Ca. 80 tilfælde pr. 100.000 pr. år
  • Ca. 4400 nye tilfælde om året

Prævalens:

  • 0,5-1% af DKs befolkning
  • Ca. 33-55.000 med aktiv epilepsi

Incidenskurven: Høj i spædbarnsalderen –> falder dernæst –> stiger igen i alderdommen (bl.a. grundet apopleksier og degenerative sygdomme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Er epilepsi krampeanfald?

A

Et (krampe)anfald betyder ikke nødvendigvis, at man har epilepsi

Epilepsi kan vise sig med forskellige former for anfald, herunder krampeanfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Epilepsi og dødelighed?

A

Epilepsi er forbundet med en 2-4x øget dødelighed hos voksne ift. normalbefolkningen grundet selvmord, ulykker, SUDEP, status epileptikus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Årsager til epilepsi?

A
  • Apopleksi cerebri (10% af disse får postapopleksi epilepsi)
  • Tumor cerebri (ofte debutsymptom)
  • Traume
  • AVM (arterio-venøse malformationer)
  • Infektion (meningitis, absces, encephalit)
  • Medfødte anomalier
  • Degeneration (f.eks. demens)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan klassificerer man epilepsi ud fra anfaldstype (overordnet)?

A
  • Partielle/fokale → Involverer én hemisfære
  • Generaliserede anfald → Involverer begge hemisfærer

Partielle udfald kan sprede sig til hele hjernen, dette galdes sekundær generalisering

Der er også en kategori der hedder uklassificerbare anfald, men det er oftest egentlig bare dem man ikke har nok information om til at klassificere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Partielle/fokale anfald
Hvad betyder det?
Og hvordan underinddeler man denne type anfald? Kan et anfald “udvikle” sig?

A

Kommer kun fra én del af hjernen. De kan dermed være meget forskellige, alt afhængig af hvilken struktur der er påvirket.

Inddeles i simple, komplekse og sekundær generaliseret:

  • Simple: Ingen bevidsthedspåvirkning, men motoriske-, sensoriske-, autonome- og psykiske symptomer
  • Komplekse: Bevidsthedspåvirkning + de ovenfornævnte symptomer + automatismer (smaskebevægelse, fingergnidning, slikken om munden)
  • Sekundær generalisering: starter fokalt –> går over til et stort/generaliseret krampeanfald (tonisk klonisk)

Udvikle sig: Det kan gå super hurtigt fra simpelt –> komplekst –> sekundært generaliseret = selvom det starter fokalt kan det ligne et generaliseret anfald, fordi det går så hurtigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Der findes nogle begreber inden for de partielle/fokale anfald som man skal kende.

Jacksons anfald/march og Todds parese. What is that?

A

Jacksons anfald/march: Fokalt anfald der vandrer. F.eks. fra hånd –> arm –> samtidig ansigtshalvdel

Todds parese: Fokal parese efter et krampeanfald (burde lette efter nogle timer, ellers skal man tænke apopleksi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Generaliserede anfald. Hvad er det? Hvordan inddeles det?

A

Involverer hele hjernen - kommer dybt fra hjernen.

Inddeles ud fra hvordan de ser ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Generaliseret anfald. Hvad er absencer?

A

Ses typisk i skolealderen. Der er slukket for lyset. Kan vare i 5-10 sekunder og det kan ske mange gange på en time. Påvirker indlæringen, men er nemt at behandle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Generaliseret anfald. Hvad er myoklone ryk?

A

“Sæt” i kroppen, typisk om morgenen, specielt efter man har drukket. Hos “normale” er det den type ryk vi kan opleve ifbm at falde i søvn. Så forskellen her er at det sker når pt er vågen og om dagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Generaliseret anfald. Hvad er et klonisk anfald?

A

Hurtig fleksion efterfulgt at langsom ekstension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Generaliseret anfald. Hvad er et tonisk anfald?

A

Stiv som et bræt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Generaliseret anfald. Hvad er et tonisk-klonisk anfald?

A

Starter med et “skrig”, da der spændes op i maven. Starter med at være helt stiv, trækker ikke vejret, bliver helt blå i hovedet, derefter sammentrækninger.

Det hyppigste

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Generaliseret anfald. Hvad er at atonisk anfald?

A

Anfald hvor man lige pludselig bliver fuldstændig slap og bare klasker sammen. De slår sig tit. Det er dem man kan se rende rundt med en hjelm

17
Q

Hos hvor mange med nyopstået epilepsi ses der INGEN EEG forandringer?

A

Op mod 50%

18
Q

Epileptisk syndrom: Juvenil myoklon epilepsi (JME).

Hvad er det - ætiologi, hyppighed, debutalder, anfaldstyper (og deres hyppighed), anfaldsprovokerende faktorer, respons på behandling?

A

En af de hyppigst sete former i klinikken.
Ætiologien er genetisk.

Debutalder: rammer de unge

  • -> 5-16 år: debuterer med absencer
  • -> 14-15 år: myoklone ryk
  • -> senere: generaliseret tonisk klonisk anfald.

Anfaldstyper:

  • Myoklone ryk: 100% (typisk om morgenen)
  • Abscenser: 40%
  • Generaliseret tonisk klonisk anfald: 90-95%

Anfaldsprovokation: søvnmangel, alkohol, fotosensitivitet (derfor det tit ses i teenagealderen –> de går i byen og får et anfald dagen efter)

Respons på behandling: God. 85-90% bliver anfaldsfrie på behandling. 10-15% kan stoppe, men for de fleste er det livslang behandling.

19
Q

Epileptisk syndrom: Mesial temporallaps sklerose.
Hvad er det - ætiologi, debutalder, anfaldstyper, anfaldsprovokerende faktorer, respons på behandling?

A

Symptomatisk, partiel epilepsi.
Udløses af en fortætning i temporallappen.
Ukendt ætiologi, men forbundet med hippocampus atrofi.

Debutalder: 4-16 år

Anfaldstype: simple og komplekse partielle anfald samt sekundær generaliseret tonisk klonisk anfald.

Anfaldsprovokerende faktorer: Ingen kendte

Respons på behandling: 50 % har god respons på medicin, ellers ses gode resultater ved kirurgi. Remission mulig hos 10-40%

20
Q

Generelt om epilepsi: Hvad er de anfaldsprovokerende faktorer?

A
  • Lavt BS (sjældent højt)
  • Lavt Na+
  • Lavt Ca2+
  • Forgiftninger inkl. alkohol
  • Alkohol-/medicinophør, specielt benzodiazepiner
  • Alvorlig søvnmangel.
21
Q

Hvordan stilles diagnosen epilepsi?

A

Kan først stilles efter 2 anfald.

  • Sygehistorie (anfaldsbeskrivelse, provokationer, dispositioner)
  • Objektiv neurologisk undersøgelse
  • Laboratorie screening (obs elektrolytforandringer og BS)
  • Billeddiagnostik (typisk MR og evt. andre (EEG, PET, spect.)) (spect og PET kun ved kirurgisk overvejelse)
22
Q

Hvilke ikke-medicinsk behandling findes der?

A
  • Tilpas søvn
  • Undgå alkohol
  • Rusmidler m.m.
  • Stressreduktion (stress er IKKE en udløsende faktor, men kan jo påvirke søvn m.m.)
  • Ketogen diæt
23
Q

Medicinsk behandling ved første anfald - go eller no go?

A

Som udgangspunkt ikke noget man gør

Diagnosen kan først stilles efter 2 anfald + mange har et enkelt anfald og så aldrig et til. Men recidivrisikoen er 16-62% indenfor 5 år. Man kan vælge at give det efter man har kigget på billeddiagnostik/EEG eller familiær forekomst. Man er vist heller ikke i tvivl om at det er epilepsi hvis der var følgende tegn ved anfaldet: tungebid, ekskret afgang, laktatforhøjelse i A-gas.

24
Q

Medicinsk behandling - hvilken og hvor godt virker det?

A

70% er anfaldsfrie på behandling.

Behandlingen er antiepileptisk medicin (AED).
Man ser helst at det er monoterapi og i lavest mulig dosis.

Generelt er der mange forskellige valg til både generaliserede og fokale anfald, men noget går igen:

  1. valg er Lamotrigin og
  2. valg er Levetiracetam(Keppra) (obs. psykiske bivirkninger

valproat går også igen hos de forskellige anfaldstyper, men vælg ikke dette til fertile kvinder).

25
Q

Hvilke bivirkninger ses der typisk?

A

Gingival hyperplasi, polycystisk ovariesyndrom (valproat) og alle former for udslæt.

26
Q

Hvornår vil man benytte kirurgisk behandling, og hvad består det af?

A

Ved behandlingsresistent epilepsi (uacceptabel anfaldskontrol trods maksimal dosis af 2-3 velegnede præparater i >2 år

  • Vagus stimulator (bivirkninger: hæshed, halsirritation, dyspnø)
  • Deep brain stimulation (DBS): indopereret elektrode
27
Q

Synkope vs epilepsi? The big difference?

A

Det sortner aldrig for øjnene hos epilepsi, så hvis det har gjort det hos en pt, så skal man ikke tænke epilepsi, men synkope.

28
Q

Hvad er status epileptikus (SE)?

A

Tilstand med:

  • Enten gentagende epileptiske anfald uden normalt bevidsthedsniveau mellem anfald
  • Eller vedvarende kliniske og/eller EEgrafisk anfaldsaktivitet i >30 minutter

DOG skal man ikke vente 30 minutter med at behandle, behandlingsindikationen opstår ved 5 min.

29
Q

Hvornår skal man påbegynde behandling af status epilepticus?

A

Behandlingsindikationen opstår ved 5 min.

30
Q

Hvor mange SE tilfælde om året?
Hyppigste aldersgruppe?
Hvor mange % af epilepsi ptt. oplever SE mindst én gang?

A

1000-1500 om året i DK, hyppigst hos børn og ældre, 10-20% af epilepsi ptt. oplever det mindst én gang.
1/3 oplever SE som deres første epileptiske anfald

31
Q

Hvordan inddeles SE?

A

Inddeles i:
- Partielt (simple eller komplekse)
eller
- Generaliserede (tonisk, klonisk, tonisk-klonisk, absencer, myoklone)

Yderligere i:

  • Konvulsiv (kramper): tonisk-klonisk (drengen i afg.)
  • Ikke-konvulsiv (ingen kramper): kompleks partiel eller absence
32
Q

Hvilke årsager kan der være til SE?

A
  • Alkohol
  • Medicinforsømmelse (hyppigst)
  • Medicinbivirkninger
  • Anoksi (iltmangel i hjernen)
  • Behandlingsresistent epilepsi
  • CNS-infektion
  • Traume
  • Tumor
  • Metabolisk
  • Apopleksi
33
Q

Overordnet behandlingsplan? (3 punkter)

A
  1. Anfaldskontrol
  2. Forebyg komplikationer
  3. Diagnosticer årsagen
34
Q

Hvad er behandlingen af SE?

A

AKUT NEUROLOGISK KATASTROFETILSTAND!
- Kontrol af vitale funktioner (ABC), A-gas (iltmætning, glukose, elektrolytter, laktat (vil være høj)), blodprøve (hæmatologi, levertal, ethanol) og IV tiamin og glukose
- Derefter gives Diazepam iv 10-20mg som bolus (kan evt. gentages)

Hvis dette ikke virker –> Fosfenytoin eller valproat
Hvis dette ikke virker –> Levetiracetam
Hvis dette ikke virker –> Lacosamid
Hvis dette ikke virker –> generel anæstesi med propofol, midazolam, eller petotbarbital.

Behandling er altså primært benzodiazepiner!

35
Q

Hvad er dødeligheden ved konvulsiv SE ved hhv. børn og voksne? Er der et lille “men” ved det?

A

10% ved børn, 30% ved voksne, MEN det skyldes oftest andre årsager (tumorer, CNS-infektioner).

Så den reelle SE-dødelighed er 2-3% ved børn og 7-10% ved voksne (hjertearytmier og akut lungeødem er kritiske faktorer ved SE-relateret død)

36
Q

Hvor længe skal man have været anfaldsfri før man kan generhverve sit kørekort?

A

1 år

37
Q

Hvis man har kendt epilepsi, som normalt er velreguleret, og man får et anfald - hvornår kan man så generhverve sit kørekort?

A

Efter 6 mdr.

38
Q

Hvor mange gange er epilepsiptt i øget risiko for at ende i et trafikuheld når de kører i bil?

A

7-8x øget risiko

Uzirs K5 - Neurologi og Psykiatri (48 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions