N11 - Neurologi: Epilepsi Flashcards
Epilepsi definition?
Hjernesygdom kendetegnet ved vedvarende tendens til at få epileptiske anfald
Epileptiske anfald definition?
Forbigående tegn på abnorm overdrevet eller synkroniseret aktivitet i neuroner eller neurale netværk -kan kaldes “cerebral elektrisk dysfunktion”.
Incidens og prævalens af epilepsi? Hvordan ser incidenskurven ud?
Incidens:
- Ca. 80 tilfælde pr. 100.000 pr. år
- Ca. 4400 nye tilfælde om året
Prævalens:
- 0,5-1% af DKs befolkning
- Ca. 33-55.000 med aktiv epilepsi
Incidenskurven: Høj i spædbarnsalderen –> falder dernæst –> stiger igen i alderdommen (bl.a. grundet apopleksier og degenerative sygdomme)
Er epilepsi krampeanfald?
Et (krampe)anfald betyder ikke nødvendigvis, at man har epilepsi
Epilepsi kan vise sig med forskellige former for anfald, herunder krampeanfald
Epilepsi og dødelighed?
Epilepsi er forbundet med en 2-4x øget dødelighed hos voksne ift. normalbefolkningen grundet selvmord, ulykker, SUDEP, status epileptikus
Årsager til epilepsi?
- Apopleksi cerebri (10% af disse får postapopleksi epilepsi)
- Tumor cerebri (ofte debutsymptom)
- Traume
- AVM (arterio-venøse malformationer)
- Infektion (meningitis, absces, encephalit)
- Medfødte anomalier
- Degeneration (f.eks. demens)
Hvordan klassificerer man epilepsi ud fra anfaldstype (overordnet)?
- Partielle/fokale → Involverer én hemisfære
- Generaliserede anfald → Involverer begge hemisfærer
Partielle udfald kan sprede sig til hele hjernen, dette galdes sekundær generalisering
Der er også en kategori der hedder uklassificerbare anfald, men det er oftest egentlig bare dem man ikke har nok information om til at klassificere.
Partielle/fokale anfald
Hvad betyder det?
Og hvordan underinddeler man denne type anfald? Kan et anfald “udvikle” sig?
Kommer kun fra én del af hjernen. De kan dermed være meget forskellige, alt afhængig af hvilken struktur der er påvirket.
Inddeles i simple, komplekse og sekundær generaliseret:
- Simple: Ingen bevidsthedspåvirkning, men motoriske-, sensoriske-, autonome- og psykiske symptomer
- Komplekse: Bevidsthedspåvirkning + de ovenfornævnte symptomer + automatismer (smaskebevægelse, fingergnidning, slikken om munden)
- Sekundær generalisering: starter fokalt –> går over til et stort/generaliseret krampeanfald (tonisk klonisk)
Udvikle sig: Det kan gå super hurtigt fra simpelt –> komplekst –> sekundært generaliseret = selvom det starter fokalt kan det ligne et generaliseret anfald, fordi det går så hurtigt
Der findes nogle begreber inden for de partielle/fokale anfald som man skal kende.
Jacksons anfald/march og Todds parese. What is that?
Jacksons anfald/march: Fokalt anfald der vandrer. F.eks. fra hånd –> arm –> samtidig ansigtshalvdel
Todds parese: Fokal parese efter et krampeanfald (burde lette efter nogle timer, ellers skal man tænke apopleksi)
Generaliserede anfald. Hvad er det? Hvordan inddeles det?
Involverer hele hjernen - kommer dybt fra hjernen.
Inddeles ud fra hvordan de ser ud
Generaliseret anfald. Hvad er absencer?
Ses typisk i skolealderen. Der er slukket for lyset. Kan vare i 5-10 sekunder og det kan ske mange gange på en time. Påvirker indlæringen, men er nemt at behandle.
Generaliseret anfald. Hvad er myoklone ryk?
“Sæt” i kroppen, typisk om morgenen, specielt efter man har drukket. Hos “normale” er det den type ryk vi kan opleve ifbm at falde i søvn. Så forskellen her er at det sker når pt er vågen og om dagen.
Generaliseret anfald. Hvad er et klonisk anfald?
Hurtig fleksion efterfulgt at langsom ekstension
Generaliseret anfald. Hvad er et tonisk anfald?
Stiv som et bræt
Generaliseret anfald. Hvad er et tonisk-klonisk anfald?
Starter med et “skrig”, da der spændes op i maven. Starter med at være helt stiv, trækker ikke vejret, bliver helt blå i hovedet, derefter sammentrækninger.
Det hyppigste
Generaliseret anfald. Hvad er at atonisk anfald?
Anfald hvor man lige pludselig bliver fuldstændig slap og bare klasker sammen. De slår sig tit. Det er dem man kan se rende rundt med en hjelm
Hos hvor mange med nyopstået epilepsi ses der INGEN EEG forandringer?
Op mod 50%
Epileptisk syndrom: Juvenil myoklon epilepsi (JME).
Hvad er det - ætiologi, hyppighed, debutalder, anfaldstyper (og deres hyppighed), anfaldsprovokerende faktorer, respons på behandling?
En af de hyppigst sete former i klinikken.
Ætiologien er genetisk.
Debutalder: rammer de unge
- -> 5-16 år: debuterer med absencer
- -> 14-15 år: myoklone ryk
- -> senere: generaliseret tonisk klonisk anfald.
Anfaldstyper:
- Myoklone ryk: 100% (typisk om morgenen)
- Abscenser: 40%
- Generaliseret tonisk klonisk anfald: 90-95%
Anfaldsprovokation: søvnmangel, alkohol, fotosensitivitet (derfor det tit ses i teenagealderen –> de går i byen og får et anfald dagen efter)
Respons på behandling: God. 85-90% bliver anfaldsfrie på behandling. 10-15% kan stoppe, men for de fleste er det livslang behandling.
Epileptisk syndrom: Mesial temporallaps sklerose.
Hvad er det - ætiologi, debutalder, anfaldstyper, anfaldsprovokerende faktorer, respons på behandling?
Symptomatisk, partiel epilepsi.
Udløses af en fortætning i temporallappen.
Ukendt ætiologi, men forbundet med hippocampus atrofi.
Debutalder: 4-16 år
Anfaldstype: simple og komplekse partielle anfald samt sekundær generaliseret tonisk klonisk anfald.
Anfaldsprovokerende faktorer: Ingen kendte
Respons på behandling: 50 % har god respons på medicin, ellers ses gode resultater ved kirurgi. Remission mulig hos 10-40%
Generelt om epilepsi: Hvad er de anfaldsprovokerende faktorer?
- Lavt BS (sjældent højt)
- Lavt Na+
- Lavt Ca2+
- Forgiftninger inkl. alkohol
- Alkohol-/medicinophør, specielt benzodiazepiner
- Alvorlig søvnmangel.
Hvordan stilles diagnosen epilepsi?
Kan først stilles efter 2 anfald.
- Sygehistorie (anfaldsbeskrivelse, provokationer, dispositioner)
- Objektiv neurologisk undersøgelse
- Laboratorie screening (obs elektrolytforandringer og BS)
- Billeddiagnostik (typisk MR og evt. andre (EEG, PET, spect.)) (spect og PET kun ved kirurgisk overvejelse)
Hvilke ikke-medicinsk behandling findes der?
- Tilpas søvn
- Undgå alkohol
- Rusmidler m.m.
- Stressreduktion (stress er IKKE en udløsende faktor, men kan jo påvirke søvn m.m.)
- Ketogen diæt
Medicinsk behandling ved første anfald - go eller no go?
Som udgangspunkt ikke noget man gør
Diagnosen kan først stilles efter 2 anfald + mange har et enkelt anfald og så aldrig et til. Men recidivrisikoen er 16-62% indenfor 5 år. Man kan vælge at give det efter man har kigget på billeddiagnostik/EEG eller familiær forekomst. Man er vist heller ikke i tvivl om at det er epilepsi hvis der var følgende tegn ved anfaldet: tungebid, ekskret afgang, laktatforhøjelse i A-gas.
Medicinsk behandling - hvilken og hvor godt virker det?
70% er anfaldsfrie på behandling.
Behandlingen er antiepileptisk medicin (AED).
Man ser helst at det er monoterapi og i lavest mulig dosis.
Generelt er der mange forskellige valg til både generaliserede og fokale anfald, men noget går igen:
- valg er Lamotrigin og
- valg er Levetiracetam(Keppra) (obs. psykiske bivirkninger
valproat går også igen hos de forskellige anfaldstyper, men vælg ikke dette til fertile kvinder).
